Diskussionsoplæg - e-bøger på danske biblioteker

9. september 2010 Diskussionsoplæg - e-bøger på danske biblioteker Indledning De danske folkebiblioteker har de seneste par år tilbudt brugerne adgang til både danske og udenlandske e-bøger. De udenlandske e-bøger leveres blandt andet af Safari Books og Ebrary, og de danske e-bøger er leveret gennem ebib.dk (ebog.dk) og ebogsbibliotek.dk (Publizon). Folkebibliotekerne har gennem de to danske e-bogsportaler kunnet udlåne ca. 2.000 titler - hovedsagligt værker med begrænset kommerciel værdi. De to portaler er nu fusionerede, og der skal etableres én samlet løsning for bibliotekerne, da ebib.dk nedlægges ved årets udgang. Der er dermed behov for en dialog med forlagene om en ny løsning. Samtidig synes flere danske forlag, at være i færd med en større kommerciel satsning på e-bøger. Det er baggrunden for det temamøde om e-bøger, som Styrelsen for Bibliotek og Medier er vært for den 15. september 2010. I et forsøg på at stimulere refleksion inden mødet og skabe en fælles referenceramme har Styrelsen udarbejdet nærværende diskussionsoplæg. Det skal tages med en række forbehold, Styrelsen forventer således, at både biblioteker og forlag har et kendskab til området, der kan kvalificere og korrigere oplægget. Derudover er der tale om et oplæg med overvejelser, som ikke nødvendigvis er udtryk for styrelsens endelige vurdering af de berørte problemstillinger. Hvad skal læseren med en e-bog? Den danske ekspert i brugervenlighed på internettet, Jakob Nielsen, lavede i juli 2010 en lille undersøgelse af læseoplevelsen med henholdsvis trykte bøger og e-bøger. Konklusionen var, at trykte bøger stadig var det foretrukne medie, men både Apples ipad og Amazons Kindle 2 klarede sig fint, hvorimod læsning på pc ikke blev vurderet særligt positivt. i Da der er tale om en lille undersøgelse skal resultaterne tages med forbehold. Det må antages, at faktorer som formålet med læsningen, tilgængelighed af materialet og karakteren af indholdet har betydning. Det er f.eks. bibliotekernes erfaring, at studerende kan foretrække at læse en videnskabelig artikel på pc frem for i et trykt tidsskrift, hvis den digitale udgave er umiddelbart tilgængelig. Udbredelsen af e-bøger Der er efterhånden tegn på, at læseenhederne har en brugervenlighed, der kan gøre e-bøger populære. Amazon offentliggør ikke tal for salget af e-bøger, men har eksempelvis solgt over 1 million e-bogseksemplarer af Stieg Larssons bøger, og Amazon hævder, at de nu sælger flere e-bøger end hardcover eksemplarer af bøger. ii H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.bibliotekogmedier.dk post@bibliotekogmedier.dk

Konsulentfirmaet Gartner vurderede i august 2010, at der stadig er 2-5 år før e-bogslæsere er en så tilstrækkelig moden teknologi, at 20-30 % af den potentielle målgruppe anvender dem. Det skal her bemærkes at den potentielle målgruppe er meget stor. Firmaet peger på prisen, rettighedsstyring og de mange forskellige proprietære filformater for e-bøger, som de faktorer, der begrænser udbredelsen (se figur 5 i bilag 1). iii E-bøgerne har fået meget opmærksomhed de senere år på grund af udbredelsen af læseenheder med e-papir. Det er dog ikke givet, at fremtidens e-bøger skal læses på en dedikeret e-bogslæser. Udbredelsen af smartphones (f.eks. iphones), bærbare pc ere og tablet pc ere (f.eks. ipads) især blandt unge kan gøre sådanne enheder til de foretrukne platforme til læsning af e-bøger. På musikområdet er mp3-afspillere stadig den foretrukne platform til musik på farten, men streaming-løsninger og nye abonnementstyper for smartphones medfører, at mobiltelefonen kan blive en mulig afløser. iv Mobil internetadgang kan således også få stor betydning også for udbredelsen af e-bøger. Rettighedsstyring og piratkopiering Ifølge en artikel i The Times blev Dan Brownes bog The Lost Symbol downloadet ulovligt over 100.000 gange i de første par dage efter udgivelsen. I artiklen anslås det, at amerikanske forlag mistede 600 mio. USD i 2008 pga. piratkopiering. v Sådanne erfaringer medfører naturligvis, at også danske forlag er meget optagede af at sikre, at det digitale eksemplar, der sælges til den enkelte forbruger, ikke piratkopieres. Den traditionelle løsning har været at kryptere de digitale filer således, at man kan kontrollere benyttelsen med et rettighedsstyringssystem (Digital Rights Management DRM). Disse systemer indebærer, at forlaget anvender software til at kryptere filen og styre benyttelsen, og at brugeren anvender en bestemt type software til at læse bogen (se figur 2 i bilag 1). Bibliotekerne har erfaring med sådanne løsninger inden for udlån af digital musik, hvor man distribuerer musik i Microsofts WMA-format med det resultat, at mange Apple-entusiaster har været utilfredse med, at filerne ikke kunne afspilles på ipods og iphones. Den traditionelle rettighedsstyring kan i nogle tilfælde erstattes af vandmærkning af filerne. Forlagene er i de fleste tilfælde mere interesserede i at bremse ulovlig distribution af digitale filer, end at sikre en detaljeret styring af den enkelte brugers benyttelse af filen. Ved at vandmærke en fil i forbindelse med salget, vil man altid kunne spore filen tilbage til en konkret bruger og salgstransaktion. Hvis filen dukker op på fildelingstjenester, kan forlagene tage retlige skridt mod køberen (se figur 3 i bilag 1). 2

Vandmærkning er en mere brugervenlig rettighedsstyring, og det giver større fleksibilitet i forhold til platforme og formater. Det kan eksempelvis give mulighed for at låne en bog til et familiemedlem akkurat som med en fysisk bog. Man skal dog have tillid til, at den ikke lånes videre, for de færreste er vel interesserede i at låne en bog med ens navn og adresse til de nærmeste 5.000 venner på Internettet. Denne type DRM betegnes social DRM, fordi begrænsningen på spredningen af filen ikke er af teknisk karakter, men skyldes normer eller retlige forhold. Social DRM er dog ikke umiddelbart anvendeligt i forbindelse med biblioteksudlån af e-bøger, fordi der her er fokus på både tidsbegrænset brug og på begrænsning af videredistribution. Formater og software Efter mange år med forskellige formater er epub-formatet blevet de facto standard som format for e-bøger. vi Det er et åbent xml-baseret format, hvilket betyder, at opsætningen af indholdet kan tilpasses forskellige skærmstørrelser. I modsætningen til det mere statiske pdf-format er layoutet reflowable således at indholdet tilpasses læseenheden. Formatet har ikke indbygget DRM, hvilket betyder at man skal bruge yderligere software som f.eks. Adobes Digital Editions, hvis epub filerne også skal rettighedsstyres. Det betyder dog, at e- bogslæsere med rettighedsstyring fra f.eks. Adobe bliver væsentlig dyrere, fordi producenten i tillæg til omkostninger ved produktion af hardware også skal afholde en licensudgift til Adobe. Læseenheder De første dedikerede e-bøger anvendte en lcd-skærm, som havde en lav opløsning, brugte meget strøm og som derfor havde et stort batteri. Læseoplevelsen på enheder som Rocket E-book fra 1998 var temmelig ringe, enheden var tung pga. batteriet, og man kunne kun læse et par timer på en opladning. Med introduktionen af læseenheder med e-papir i 2006 blev dedikerede e- bøger radikalt forandret. E-papir adskiller sig fra lcd-skærmen ved kun at bruge strøm, når siden opdateres. Siden består at små partikler, som ved hjælp af en elektrisk impuls danner et mønster, som bliver stående, når strømmen slukkes. Strømmen fungerer som en typograf, der arbejder, når en ny side sættes. E- papiret giver et meget roligt billede og har en høj opløsning. Teknologien betyder også, at man slipper for et stort batteri, og man kan læse mange tusinde sider på en opladning. Ulempen er, at siderne indtil videre er i sort-hvid, og at opdatering af siderne er langsom. E-papir kan derfor ikke umiddelbart erstatte en pc, som typisk er afhængig af hurtig opdatering, når der f.eks. surfes på internettet. Sideløbende med udvikling af e-papir er der sket en hastig udvikling af mere traditionelle pc-elementer som batterier, hurtige og strømbesparende processorer og skærmteknologi. I kølvandet på udviklingen af laptop pc ere er der 3

kommet netbooks, smartphones og tablet pc ere som mulige e-bogs læseenheder. Figur 5 i bilag 1 viser nogle af de forskellige læseenheder til e-bøger. I flere tilfælde er læseenheden koblet til bestemt platform/software. Således kan Amazons læseenhed Kindle kun læse filer leveret fra Amazons Kindle platform. Amazon tilbyder dog selve Kindle platformen til både pc, ipad, iphone og Androidbaserede smartphones. Man kan altså på sin iphone installere en applikation, der gør det muligt at handle e-bøger direkte fra Amazon og læse dem på sin iphone. Biblioteksudlån af e-bøger tekniske løsninger To af de største udfordringer for biblioteksudlån af e-bøger er valg af teknisk løsning og udvikling af nye forretningsmodeller. I forhold til udlån af e-bøger gælder det i høj grad, at det bedre er det godes fjende. Bibliotekerne kunne ønske fri adgang, lang lånetid, fravær af adgangsstyring og platformsuafhængighed, men kan næppe få det hele. Som udgangspunkt er anvendelsen af DRM et nødvendigt onde. Et udlån er en midlertidig vederlagsfri tilrådighedsstillelse, og i en digital verden indebærer det DRM. Det vil sige, at DRM er forudsætningen for, at bibliotekerne kan udlåne e-bøger. Det betyder naturligvis også, at enheder, der ikke understøtter DRM, ikke kan bruges til biblioteksudlån. Hvis det i julen 2010 skulle lykkes Dansk Supermarked at udbrede læseenheden i figur 4 fra bilag 1 til alle danske hjem og gøre den til den foretrukne platform for e-bøger, bliver der ikke biblioteksudlån af e-bøger. Det samme er tilfældet, hvis Amazons Kindle bliver den foretrukne læseenhed. Dermed ville forlagene dog miste bibliotekerne som kunde på e-bogsområdet. Det er dog næppe en sandsynlig udvikling, og det er ikke utænkeligt, at muligheden for biblioteksudlån kan blive et konkurrenceparameter ved salg af læseenheder jf. figur 1 i bilag 1. Sonys e-reader understøtter Adobes Digitale Editions og kan dermed - i modsætning til Amazons Kindle - håndtere biblioteksudlån. Bibliotekerne vil næppe selv forsyne brugerne med læseenheder i større omfang, og det er derfor nødvendigt at overveje, hvilke platforme, bibliotekerne vil satse på ved udlån af e-bøger. Den mest fleksible måde at give adgang til e-bøger er naturligvis at bruge de åbne teknologier, som anvendes på Internettet. Hvis en tekst gøres tilgængelig på internettet via en browser, vil den kunne læses af alle enheder med en browser. Man kan desuden styre adgangen ved at placere filen på en virtuel server og lukke for brugerens adgang til filen ved lånetidens udløb. En sådan løsning vil være en pendant til musiktjenesternes streaming-løsninger. Ulempen er naturligvis, at brugeren skal være online for at læse. Udbredelsen af trådløse og mobile netværk reducerer dog efterhånden denne ulempe. Para- 4

doksalt nok ville en sådan løsning medføre at biblioteket ikke kan udlåne e- bøger til dedikerede e-bogslæseenheder med e-papir, fordi disse ikke har en browser, selv om stadig flere af disse enheder ligesom Amazon s Kindle har netforbindelse med kobling til boghandlen. Biblioteksudlån af e-bøger forretningsmodeller Den interessante udfordring i forhold til forretningsmodeller er at skabe mulighed for at biblioteksudlån og kommercielt salg kan sameksistere. I denne sammenhæng fokuseres på skønlitteratur, idet forretningsmodellerne for faglitteratur til brug i undervisningssammenhæng formentlig vil være anderledes. Folkebibliotekerne henvender sig til hele befolkningen, og det digitale bibliotekstilbud af e-bøger skal dermed være anderledes end det kommercielle, hvis der skal være mulighed for salg. Med trykte bøger er differentieringen mellem lån og eje betydelig for brugeren. Lånet medfører således ulemper i form af et større tidsforbrug i forbindelse med reservationskø, genlån og aflevering. Desuden er der risiko for bøde, og begrænsninger i anvendelsen af eksemplaret (f.eks. mulighed for markeringer i teksten). Der kan endvidere være forskel på et købt og lånt eksemplar af en bog med hensyn til slitage og indbinding. Der er ikke umiddelbart en tilsvarende differentiering mellem lån og eje af et digitalt eksemplar. Den grundlæggende differentiering mellem salg og udlån er en begrænsning af tidsrummet for benyttelse, men man kunne i princippet også differentiere på anden vis, f.eks. gennem kvaliteten af tilbuddet eller valg af platform. Forlagene er interesserede i et salg af e-bøger til biblioteker, som så vidt muligt ikke kannibaliserer det kommercielle salg. Biblioteker og forlag kan her have delvist sammenfaldende interesser. Hvis bibliotekernes betaling for udlån skal inkludere en kompensation for en tabt kommerciel indtægt, kan bibliotekerne også have en interesse i at reducere kannibalisering. Nedenstående meget forenklede figur er et forsøg på at illustrere problematikken. Hvis bibliotekerne ønskede gratis og fri adgang til alle e-bøger ville de skulle købe hele markedet dvs. betale en pris svarende til det grønne og det blå stykke. Hvis forlagene omvendt ikke gav plads til biblioteksudlån ville de miste en indtægt svarende til det blå stykke. 5

Samlet salg og udbud af e-bøger Kommercielt salg til privatpersoner Salg til biblioteker/udlån Udfordringen er naturligvis at finde forretningsmodeller, hvor udlånet ikke kannibaliserer salget, og hvor salg og udlån måske ligefrem understøtter hinanden. Differentiering mellem salg og udlån En diskussion af forretningsmodeller kunne med ovenstående udgangspunkt omfatte følgende emner: Karenstid på genlån På et tidspunkt forsøgte man sig i aftalerne mellem bibliotekerne og ebog.dk med en bestemmelse om, at der var karenstid på genlån. Det vil sige, at en bruger efter lånetidens udløb måtte vente en måned før materialet kunne genlånes. Denne begræsning var temmelig upopulær blandt bibliotekerne. I fraværet af bedre modeller er løsningen dog formentlig ikke så dårlig, som den umiddelbart kunne synes. Der kan ikke være ubegrænset genlån af en e-bog, fordi der i så fald ikke længere er tale om et udlån. Det ville desuden eliminere muligheden for salg. Karenstiden på genlån åbner netop for en mulighed for salg, således at bibliotekernes formidling og udlån får nye perspektiver som salgsfremmende foranstaltninger. vii Et alternativ til karenstid på genlån kunne være en begrænsning på, hvor mange e-bøger den enkelte borger samlet set må låne før e-bøger skal købes. En sådan ordning ville dog være vanskelig at administrere. Udlånstid som omvendt proportional med pris for udlånsrettigheder Lånetiden på de fleste af bibliotekernes trykte bøger er en måned. Bibliotekerne kunne insistere på en tilsvarende udlånstid for alle digitale materialer. Det kunne dog medføre at udlånsrettighederne til meget kommercielt værdifulde bøger ville blive meget dyrere, end tilfældet ville være med en udlånstid på eksempelvis 14 dage. En mere differentieret udlånstid mellem forskellige materialer er ikke så stort et problem for brugeren af e-bøger, fordi der her ikke findes bøder for overskridelse af lånetiden. Differentiering på titler i forhold til kommerciel værdi Man kunne forestille sig, at forlag med visse typer titler eller ældre materiale primært satsede på bibliotekerne og dermed fastlagde mere lempelige udlånsrettigheder og en betalingsmodel, som ikke prioriterede salg til privatpersoner som den primære kilde til indtægt. 6

Differentiering mellem udlån og salg i forhold til kvalitet, platform, value added eller freemium modeller. Hvis bibliotekerne udlåner e-bøger via en browserbaseret online løsning og forlagenes salg til privatpersoner baseres på andre tekniske løsninger, vil valget af platform i sig selv være en differentiering mellem salg og udlån. Man kan desuden forestille sig en differentiering gennem forskellige udgaver af e- bøger, hvor mere eksklusive udgaver rummer forfatterinterviews, analyser og andet baggrundsmateriale, som det kendes fra salg af cd er og dvd er. Med de såkaldte freemium modeller er basisproduktet gratis, mens der tjenes penge på salg af et mere avanceret premium-produkt eller på ekstraydelser. viii Både Skype og Flikr har en gratis del og en betalingsdel, og der er utallige applikationer til iphone der både kan fås som gratis versioner og som betalingsbelagte apps. Man kunne måske forestille sig lignende eksperimenter med udlån og salg af e-bøger. Nye samarbejdsformer i værdikæden mellem biblioteker og forlag Udgivelser skabt som partnerskaber mellem biblioteker og forlag, samarbejde om markedsføring af litteratur eller nye modeller for deling af kunder/brugere kunne afprøves i konkrete projekter. Sammenfatning Folkebiblioteker skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet bl.a. ved at give adgang til litteratur. E-bogen kan give helt nye muligheder for at nå brugerne og dermed realisere formålet. Både forlag og biblioteker kan med en fuldstændig migration til digitale bøger spare mange penge på lager, distribution og håndteringsomkostninger. Det er dog næppe udsigt til, at e-bøger erstatter fysiske bøger. Ganske vist har både musikbranchen og den trykte presse vanskelige vilkår, men danskerne er på den anden side konservative i deres medieforbrug, og nye medier har en tendens til at supplere snarere end at erstatte gamle medier. Dermed vil både biblioteker og forlag i mange år skulle tilbyde trykte og digitale bøger som to parallelle formater og distributionsformer. Man vil næppe kunne realisere alle besparelserne ved en digitalisering og vil samtidig skulle investere i digitale løsninger. I den situation er det ikke nogen let opgave at styrke udbredelsen af danske e-bøger. Det vil på den baggrund være hensigtsmæssigt at etablere et samarbejde, hvor man kan afprøve forretningsmodeller, tekniske løsninger og kanalstrategier. Bibliotekerne spiller i øjeblikket en vigtig rolle i at fremme digitaliseringen af den offentlige sektor ved at hjælpe brugerne med at bruge de digitale løsninger efterhånden som traditionelle servicetilbud lukkes. Dette oplæg og temamødet fokuserer på at drøfte konkrete løsninger og forretningsmodeller og måske få ideer til forsøg, så både biblioteker og forlag kan få erfaringer med teknik og forretningsmodeller. Oplægget har ikke forholdt sig til 7

lydbøger, men disse kan drøftes på selve temamødet. Faglitteratur, interaktive bøger, samspillet mellem bogens format og indhold og mere innovative forretningsmodeller kunne være emner for et selvstændigt møde. Formålet med dette oplæg er som nævnt indledningsvis at skabe en fælles referenceramme, som deltagerne på temamødet har mulighed for at korrigere og diskutere. På selve temamødet vil der være oplæg og mulighed for at diskutere nogle af de spørgsmål, der er adresseret i dette oplæg: Har forlag og biblioteker en fælles interesse i at fremme udbredelsen af e- bøger? Hvad skal der til, for at e-bøger vinder udbredelse? Hvordan kan biblioteksudlån af e-bøger foregå parallelt med et mere omfattende kommercielt salg af de samme værker? o Hvorfor skulle en bruger betale f.eks. 70 kr. for en skønlitterær e- bog, hvis den samme bog kan hentes gratis over internettet fra biblioteket? o Hvorfor skulle forlagene ønske at udlåne bøger via bibliotekerne? o Hvilke forretningsmodeller er interessante i forhold til bibliotekerne? Hvordan bør biblioteker og forlag forholde sig til rettigheds- /adgangsstyring? Hvilke platforme og distributionssystemer bør man vælge til e-bøger? i Usability-test af trykte bøger vs. e-bøger http://www.useit.com/alertbox/ipadkindle-reading.html ii Udbredelsen af Amazons Kindle: http://www.nytimes.com/2010/07/20/technology/20kindle.html?_r=1 iii Gartners hype cycle for emerging technologies 2010: http://phx.corporate-ir.net/phoenix.zhtml?c=176060&p=irolnewsarticle&id=1452372&highlight= http://www.slideshare.net/fred.zimny/gartner-hype-cycle-emergingtechnologies-2010 Gartners vurdering af e-bogslæsere i 2009 var: E-Book Readers will reach the plateau in two to five years. Sony's e-book reader and Amazon's Kindle have attracted a great deal of attention during 2009. However, the devices still suffer from proprietary file formats and digital rights management technologies, which along with price, are limiting their adoption and will drive them into the Trough of Disillusionment. Referencen er ikke længere tilgængelig. iv Virksomheden Nielsen har lavet en undersøgelse blandt amerikanske forbrugere. Undersøgelsen indikerer at platformene supplerer hinanden: http://blog.nielsen.com/nielsenwire/wp-content/uploads/2009/11/vcm_radio- Audio_Report_FINAL_29Oct09.pdf v The Times om piratkopiering af E-bøger: http://technology.timesonline.co.uk/tol/news/tech_and_web/article6925926.ec e 8

vi Wikipedias opsalg om epub giver både en præsentation af formatet og relevant software: http://en.wikipedia.org/wiki/epub vii En kommerciel udbyder af tekniske e-bogsløsninger har udarbejdet et paper med denne påstand: http://www.overdrive.com/files/pubwhitepaper.pdf viii Institut for Fremtidsforskning har udgivet en rapport med titlen Anarconomy, hvor Freemium beskrives på side 33: http://www.cifs.dk/doc/medlemsrapporter/mr0309dk.pdf 9

Bilag 1: E-bøger: Læseenheder, software og platforme Figur 1 Sammenligning af e-reader fra Sony og Amazon s Kindle. Muligheden for biblioteksbrug angives som konkurrenceparameter. Figur 2 Eksempel på workflow i forbindelse med digital rights management (DRM). Anvendelse af denne type DRM kan gøre anvendelse af materialet besværligt for brugeren og indebærer betragtelige omkostninger for forlag/bibliotek, fordi man skal betale licens for brug af DRM-software. Desuden skal læseenhederne understøtte DRM, hvilket kan medføre en licensbetaling for hardware-producenterne. En dedikeret læseenhed med e-papir, som anvender vandmærke-beskyttelse, vil derfor være billigere end en enhed, der understøtter klassisk DRM (jf. figur 4).

Figur 3 Illustration af princippet med vandmærker i filer (social DRM). Figur 4 Eksempel på salg af læseenheder, der ikke kan anvendes til biblioteksbrug, fordi de anvender vandmærkebeskyttelse og ikke understøtter DRM. Eksemplet er fra tilbudsavisen for uge 33 fra Føtex. 11

Figur 5 Eksempler på aktører, platforme/software og læseenheder. Der kan trækkes mange forskellige forbindelseslinjer mellem de tre niveauer.