25 Hjælp til selvhjælp Ny boligsocial strategi 14 75 år i samme bolig Ethel fra Møllelængen Strøm på afdelingsmødet Flere forslag og højere stemmeprocent. Hør Michelle, Dorte og Mona fortælle om digitale afdelingsmøder i fsb. side16 28 Kamp mod graffiti Kunst virker nov14
fsb beboeren indhold 22 Rådhuspladsen før og nu 28 Kunst virker i kampen mod graffiti 16 Strøm på afdelingsmødet 20 Viden giver bedre affaldssortering 14 Ethel flyttede ind før gelænderet 25 Hjælp til at hjælpe sig selv og andre Mød en 32 beboer Udgiver fsb, Rådhuspladsen 59, 1550 Kbh V tel 3376 8000, fsb.dk, facebook.com/fsb.dk Redaktion Birthe Qasem (ansv.), Helle Sinding-Jensen, Marianne Bjerborg Forsidefoto Thomas Hommelgaard Layout Barbara Elbæk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Oplag 13.800 fsb beboeren udkommer to gange årligt. Husstandsomdeles til beboere i fsb Kommentarer, idéer og indlæg sendes til redaktion@fsb.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg. Næste nummer maj 2015 Deadline næste nummer 1. april 2015 Klimaneutral tryksag 4 10 af 8 Her bliver børn boende, når de bliver voksne I Blågården er beboerne aktive og tolerante, og mange børn bliver boende, når de flytter hjemmefra. For beboernes skyld fsb s formand Birthe Qasem fylder 60 år. Vi bringer et portræt en kvinde, som har sat sine spor i fsb gennem årtier. Lydstyring af LED-lys er vejen frem Bedre, tryggere og billigere belysning. Det får beboerne, når boligafdelingen får en kombination af lysstyring og LED-lamper. 2 fsb beboeren nov14
fsb beboeren leder Pas på ressourcerne leder. Ressourcer skal bruges, hvor det er på sin plads, men de skal bruges med omtanke. Og det kan vi godt - også uden at det forringer kvaliteten. Et lysstofrør, der lyser så kraftigt, at man bliver blændet, netop som man har brug for lys. En stor plasticdunk, der tager den sidste plads i containeren til husholdningsaffald, så man knapt kan presse sin skraldepose ned. Vi kender det alle sammen. Og vi kender følelsen af irritation. Men det, vi måske ikke altid tænker på, er, at vi er vidne til spild af gode ressourcer. Ressourcer vi kunne bruge anderledes. For ressourcerne skal bruges, hvor det er på sin plads, men de skal bruges med omtanke, og uden at det går ud over kvaliteten. Vi går den mørke tid i møde nu, og lys bliver endnu mere nødvendigt for os. Derfor er det vigtigt, at vi ikke lader områder forblive mørke. Det er vigtigt, at vi ikke skaber utryghed. For det skal være trygt både at komme hjem og være hjemme. Det udelukker ikke, at vi kan spare på strømmen. Det handler nemlig om at bruge lyset rigtigt. Lysstofrøret, der blænder, skal måske erstattes af en anden type belysning. Måske skal der sættes sensorer op et sted, så lyset kun tænder, når der er brug for det. Og måske er det en idé at installere strømbesparende LED-lamper i opgangen. Det kan fx gøres ved at søge om et rentefrit lån i fsb s energipulje, som er omkostningsfrit pga. besparelsen. Der er mange muligheder for at bruge strøm med omtanke uden at gå på kompromis med kvaliteten - nogle gange bliver den endda bedre. Meget af vores affald er en ressource, der kan bruges igen og igen. Det er derfor, kommunen har bestemt, at vi skal sortere affaldet. Det er fornuftigt, for vi er nødt til at tænke på, at der skal være ressourcer nok både til os selv og til vores børn og børnebørn. Hvis fx plasticdunken var havnet i beholderen for hård plastic, kunne man have sparet den olie, der bruges til at fremstille en ny dunk. Det ville også være godt for økonomien, for kommunen giver bøder nu, hvis vi sorterer forkert. Flere boligafdelinger har heldigvis taget fat på at lære både børn og voksne at sortere affald. Opgangsmøder, en klovn, der fortæller om at sortere rigtigt, konkurrencer med præmier til de beboere, der sorterer bedst, er nogle af de mange fine og nødvendige initiativer. For en ting er sikkert - vi bliver nødt til at bruge alle typer ressourcer med omtanke. Og det kan vi godt - også uden at det forringer kvaliteten. Birthe Qasem formand i fsb fsb beboeren nov14 3
fsb beboeren boligliv Her bliver børn boende når de bliver voksne 4 fsb beboeren nov14
boligliv Mini-Berlin. - Det er det bedste sted at bo i hele København. Det er en åben og kreativ bydel med masser af liv. Man kan godt sige, at det er en slags mini-berlin, siger Abdullah, der er vokset op i Blågården. boligliv. Blågården, der ligger i den centrale del af Nørrebro, breder sig ud over et åbent område. Her er beboerne aktive og tolerante, og mange børn bliver boende, når de flytter hjemmefra. Tekst Michael Aage Jensen Foto Michael Aage Jensen + Carsten Andersen Det er formiddag på Nørrebro. Der er fugt i luften i Blågårdsgade, hvor grønthandleren sirligt arrangerer sine grønsager, så de tager sig bedst ud for de der går, cykler og småløber morgentravlt fra Nørrebrogade ned mod Blågårds Plads. Flere af caféerne i gaden er allerede åbne, og på trods af det kølige vejr sidder folk udenfor med kaffe og røg. På vej ned mod Blågården, en af fsb s store boligafdelinger på Indre Nørrebro, betragter jeg afdelingens murstensrøde bygninger i 4 etager, hvor de skrå, galvaniserede gelændre på de franske altaner giver bygningens facade sit helt særlige præg. Mange af naboejendommene er ældre, renoverede bygninger, som må havde stået og set misundeligt på, da den sorte firkants gamle udslidte huse blev revet ned og erstattet med moderne boligbyggeri i 1980 erne. Det er over 30 år siden nu, i dag er de røde murstensbygninger ikke mere de nye i gaden. Det Gode Naboskab. I bunden af Blågårds Plads, som med boldbane, bænke og legeplads er et aktivt centrum for områdets beboere, holder projektet Det Gode Naboskab til. Det er en boligsocial helhedsplan for fire almene boligafdelinger; Blågården, Ågården, Prater og Murergården, den sidste er en afdeling under DAB. Lige ud til pladsen, i det hyggelige lavloftede lokale, er det denne onsdag områdets bydelsmødre, der mødes over en kop kaffe og brød med smør og syltetøj. Humøret blandt de 10 kvinder er højt, og snakken går om stort og småt, om børn og bolig. En af kvinderne, der bor i Blågården, har deltaget i flere fsb-kurser og benytter lejligheden til at give fsb s udsendte nogle idéer med hjem til udflugter og ture for beboere med børn. Rikke Djørup og Inez Kortland, der arbejder i Det Gode Naboskab, har lavet kaffen og deltager i snakken. De står, sammen med de øvrige ansatte, for mange forskellige aktiviteter og arrangementer for beboerne i området - lige fra hjælp til unge med at finde fritidsjob over lektiecafé og informationsmøder med nærpolitiet til familierådgivning, lommepengeprojekt og meget andet. De skaber også kontakt til andre myndigheder og organisationer, når der er brug for det. fsb beboeren nov14 5
boligliv 1 Høns. Hønsene i Kirkekarreen bliver passet af gårdmadammen med hjælp fra engagerede beboere. 2 Grønt. De grønne og frodige gårdmiljøer i Blågården fylder meget i området - og er meget værdsat af beboerne. 3 Café. Café Arabica på Blågårdsgade er et populært tilholdssted for områdets beboere. 4 Bydelsmødre. Blågårdens bydelsmødre mødes over kaffen for at snakke om stort og småt i det boligsociale projekt Det Gode Naboskab. 6 fsb beboeren nov14
boligliv Naim Al-Kassab om at bo i Blågården Jeg synes, det er et godt sted at bo. Området udvikler sig hele tiden, og det er et utroligt åbent og tolerant sted. Der er plads til alle her på Nørrebro. Jeg vil ikke bo andre steder. Et eksempel på det er familierådgiveren Karsten fra Københavns Kommune, som man kan snakke med anonymt hver onsdag. Det er populært hos beboerne, fortæller Rikke, som jeg også beder om at beskrive det, der har overrasket hende mest i Blågården. - Det er nok, at der er så mange, der bliver boende, når de flytter hjemmefra. Der er jo mange familier, hvor de alle sammen bor i Blågården. Her kender alle hinanden. Rikke sender mig ud i den svage sol og hen til en café på Blågårdsgade. Jeg stikker hovedet inden for i Café Arabica, hvor Naim Al-Kassab de sidste fire år har drevet en populær café. Med ryggen op mod caféens flotte trædekorationer fortæller han, hvorfor han er blevet i Blågården. - Jeg synes, det er et godt sted at bo. Området udvikler sig hele tiden, og det er et utroligt åbent og tolerant sted. Der er plads til alle her på Nørrebro. Jeg vil ikke bo andre steder, siger Naim, der fremhæver at her kender alle hinanden. - Faktisk kommer mange af mine barndomsvenner her fra området også i caféen. Et mini-berlin i København. Uden for Arabica har et par yngre mænd sat sig med cigaretter og kaffe, mens tre kvindelige studerende varmer sig ved myntete med honning og caféens lune plaider over skødet. Jeg går ned mod Blågårds Plads igen og finder Ahaaa - Det Arabiske Madhus, hvor jeg møder Abdullah, der også er vokset op i Blågården og stadig bor her. Han står bag glasdisken foran et kæmpe udvalg af dressinger, hummus, falafler, kød, kylling og grønsager fra alle egne af verden. Han har ejet madhuset i 2 år, og det går strygende, blandt andet forbi mange af Københavns unge passerer gennem området hver eneste dag. - Det er det bedste sted at bo i hele København. Det er en åben og krea- tiv bydel med masser af liv. Man kan godt sige, at det er en slags mini-berlin, siger Abdullah, mens han vender nogle kæmpe, krydrede kartoffelstave på en brandvarm stegeplade. Bybønder og tagtomater. Jeg modstår duftene fra Abdullahs køkken og sniger mig lidt videre rundt i kvarteret, der breder sig ud på alle sider af Blågårds Plads. Der er i alt 863 lejligheder i Blågården. Når man går forbi ude på fortovene, skulle man ikke tro, at der inde bag de fleste ejendomme skjuler sig grønne og frodige gårdmiljøer med legepladser og nyttehaver. Også beboere i fsb er med i den nye trend med bybønder og tagtomater, og i Kirkekarreen, som ligger bag Blårgårdskirke, vokser planterne på cykelskurets tag til summen af driftige bier og lyden fra kaglende høns. Aktive høns, bier og beboere. Mette Lise Kappel bor i Kirkekarreen og er ansat som gårdmadamme. Hun passer og plejer gårdens grønne miljø med hjælp fra en stor del engagerede og aktive beboere. - Der er ikke ret langt fra idé til handling her, og det tror jeg er med til at gøre vores beboere aktive, fortæller Mette, der understreger, at en gård med planter og dyr skaber et andet liv og aktivitet end blot en legeplads, hvor man går ned med sine børn en gang i mellem. - Vi har selv bygget vores nye drivhusvilla, og vi mangler aldrig hjælp, når der skal ordnes høns eller tages honning fra bistaderne. I drivhuset får de sidste grønne tomater farve bag ruderne. I hønsegården bag boldbanen kigger de fjerede indbyggere nysgerrigt ud på fsb s udsendte, men vender hurtigt tilbage til dagens rutiner. Jeg tror, der står æg på menuen hos nogle af beboerne i aften. fsb beboeren nov14 7
fsb beboeren energibesparelser Lydstyring af LED-lys er vejen frem energibesparelser. Bedre, tryggere og billigere belysning. Det kan beboerne se frem til i de boligafdelinger, som har indført en kombination af intelligent lysstyring og energibesparende LED-lamper. Tekst Michael Aage Jensen Foto Arkiv Rymarksvænget, Bispeparken, Hermodsgård og flere andre boligafdelinger er på vej med akustisk styret LED-belysning i opgange og på fællesarealer. Akustisk styret vil sige, at lysene tænder ved lyd i opgangen. Det sparer strøm, og investeringen er forholdsvis hurtigt tjent ind. - Vi har beregnet en tilbagebetalingstid på cirka 6 år, fortæller driftsleder Ejvind Lilaa Nielsen fra Rymarksvænget. Han er glad for den nye belysning, der har givet mere tryghed hos beboerne. - Nu kan du fx bare banke på din dør, hvis du vil have lyset tændt i ude i opgangen og se, om der er nogen derude. Lyset går ud igen. Den første lampe lige indenfor opgangsdøren er tændt døgnet rundt, og Ejvind demonstrerer den akustiske lyskontakt ved at tage i håndtaget. Lyden får de næste to lamper til at tænde. Da vi går ind, kan vi se, at der lys op til 1. sal. Da Ejvind går op ad trapperne, tænder de øverste lamper i opgangen, så der er lys hele vejen op. Lidt efter står vi udenfor og ser, at lyset går ud igen efter cirka 3 minutter. - På den måde har vi ikke en masse lys kørende hele tiden, siger Ejvind Lilaa Nielsen, der slår fast, at selvom lyset står tændt i mindre tid end før, så har kombinationen af den akustiske styring og de nye LED-lamper givet stor tilfredshed hos beboerne. Mere tryg belysning for færre penge. Det er især lysstyringen, der sparer strøm. - Det er ikke unormalt med lys, der står og brænder døgnet rundt i kældre og opgange i boligafdelinger. Det koster meget i strømforbrug, men det betyder også, at fx pærer og fatninger holder i kortere tid, og de skal indkøbes og skiftes, og alt sammen kræver ressourcer, fortæller projektleder Flemming Dam-Nielsen fra fsb s driftsafdeling, der står for de nye LED-projekter. I alt 10 boligafdelinger vil have skiftet til LED-lys inden juni 2015. 8 fsb beboeren nov14
energibesparelser energibesparelser kort LED og lysstyring kan finansieres af fsb s energipulje Boligafdelinger i fsb kan søge om et rentefrit lån til LED- og lysstyringsprojekter i fsb s energipulje og derved undgå huslejestigninger ved projektet. Lånet tilbagebetales med det beløb, der forventes sparet. Hvad er akustisk lysstyring? Akustisk lysstyring betyder, at Hvad er LED? LED står for Light Emitting Diode. LED er en elektronisk diode, der tænder med det samme og udvikler meget lidt varme, når den lyser. Derfor holder den længere og bruger mindre strøm end fx en sparepære. lyskilderne styres ved hjælp af lyd. Den store fordel er, at lyset i kældergange og opgange tænder, allerede inden man træder ind ad døren. Faktisk tænder lyset allerede, når dørhåndtaget trykkes ned på den anden side af døren. Så meget sparer de tilsammen! Med LED og lysstyring forventes de ti ejendomme, der har fået eller skal til at have ny belysning, at spare: 950.000,- kr. pr. år 452.425 kw strøm pr. år (svarer til 215 fsb boligers årsforbrug) 157 ton CO 2 pr. år fsb beboeren nov14 9
fsb beboeren fødselsdagsportræt For beboernes skyld fødselsdagsportræt. Birthe Qasem, fsb s formand gennem årtier, fylder 60 år. I den anledning kommer her et portræt af en kvinde, som har sat sine spor i fsb gennem tiderne. Tekst Helle Sinding-Jensen Foto Carsten Andersen Birthe Qasem. Formand for fsb siden 1996. Netop ankommet til interviewet. På cykel. Altid på cykel - uanset vejret og altid til tiden. Med faste skridt går hun gennem bygningen. En kvinde med stærke værdier og en målrettethed, der gennem alle årene i fsb er brugt på at kæmpe for beboernes rettigheder. Kampen i Hessensgården. Lad os gå tilbage til der, hvor det hele begyndte. I Hessensgården på Amager. Året er 1979. En ung Birthe Qasem flytter ind i den nybyggede boligafdeling sammen med mand og barn. Birthe fortæller: - Jeg var glad for lejligheden. Den var meget bedre, end den jeg boede i før. At den var almen var ikke vigtigt i begyndelsen. Men det blev det senere. På grund af beboerdemokratiet. Efter noget tid kunne Birthe godt se, at alt i lejligheden ikke var lige godt. Særlig badeværelserne var slemme. - Det var lykkedes at bygge badeværelser, der ikke kunne tåle vand. Væggene var fyldt med skjolder, og der trak vand ind i værelset ved siden af, fortæller hun. - Vi var mange, der klagede. Over badeværelserne. Over ventilationen der kun gik i gang, når lyset på trappen blev tændt. Men ingen tog os alvorligt. Vi talte ofte om, at noget måtte gøres. Men jeg vidste ikke ret meget om, at beboerne i almene boliger har medbestemmelse på de ting, der foregår. Så når børnene sov, læste jeg op på reglerne. Den nyerhvervede viden blev brugt, da Birthe og en gruppe beboere stillede op til afdelingsbestyrelsen. - Vi blev valgt, fordi vi - i modsætning til den siddende afdelingsbestyrelse - ikke bare ville hjælpe os selv, men også de andre beboere, i kampen mod regulært byggesjusk. Det var en sej kamp, og vi fik næsten intet ud af det. Badeværelserne og materialerne var godkendt, da der blev bygget, og så var der ikke noget at gøre, husker Birthe. Det er ikke retfærdigt. Birthe har indtil nu siddet tilbagelænet og fortalt om oplevelserne i Hessensgården. Men nu læner hun sig frem over bordet, og siger: - Det er uretfærdigt, når afdelingsbestyrelsen og boligorganisationen tager beslutninger hen over hovedet på beboerne, når det rettelig er beboerne, der har ret til at bestemme. Og når vi samtidig ikke får det, vi betaler for, så er den helt gal, siger hun med samme vægt, som når hun står på en talerstol foran en stor forsamling. Hun fortsætter: - Det er det, der altid har drevet mig. Beboernes ret og muligheder. Birthe har siden starten af 80 erne været med i afdelingsbestyrelsen, der hvor hun bor, og er det stadig i Irmelinen (tidligere Kirsten Kimers Huse), hvor hun har boet siden 1988. I det lange løb var det dog ikke nok for Birthe kun at kæmpe for beboernes rettigheder lokalt. Derfor kom hun med i FO - Fællesorganisationen af beboerforeninger i fsb i midten af 80 erne. FO s formål var at øge beboernes indflydelse i fsb, præcis det Birthe også brændte for. Endelig kom Birthe også senere med i fsb s bestyrelse. Der skulle jo også penge på bordet. Efter en skilsmisse i 1986 skulle der også tjenes penge til huslejen og alt det andet, så arbejdsmarkedet kaldte. En uddannelse som engelsk korrespondent og en bifagseksamen i arabisk gav i sig selv ikke mad på bordet. 10 fsb beboeren nov14
fødselsdagsportræt Værdier. Formand Birthe Qasem er en kvinde med stærke værdier, der bliver flittigt brugt på at kæmpe beboernes rettigheder. fsb beboeren nov14 11
fødselsdagsportræt Birthe Qasem om beboernes rettigheder Det er uretfærdigt, når afdelingsbestyrelsen og boligorganisationen tager beslutninger hen over hovedet på beboerne, når det rettelig er beboerne, der har ret til at bestemme. Frihed. Birthe Qasem bruger meget af sin tid på sit arbejde i fsb s organisationsbestyrelse og i BL - Danmarks Almene Boliger - men der bliver også tid til familien og de fem børnebørn. Her er det Viktoria, der er med på tur. - I 1986 blev jeg ansat som barselsvikar i uddannelsesafdelingen hos Teknisk Landsforbund, og mødte Ole. Ole var næstformand i forbundet, og det var ikke passende med en romance mellem en barselsvikar og næstformanden, så jeg måtte videre. Men Ole og jeg har været sammen lige siden. Birthes næste job var hos forlaget Munksgaard. Her arbejdede hun med administration af formidling af tidsskrifter til og fra hele verden og med kunder spredt rundt i verden. - Der skete meget på få år i Munksgaard. Forlaget blev opdelt og solgt i bidder. Jeg var på det tidspunkt afdelingsleder og skulle være med til at gøre vores afdeling lækker til salg samtidig med, at den daglige forretning skulle køre, så kunderne fik det, de havde bestilt. I forbindelse med salget skulle medarbejdernes overskudsdeling købes fri. Fint nok, men medarbejderne skulle ikke snydes. Så jeg satte mig hjem og regnede, og det endte med næsten 50.000 kr. til hver. Det er jeg stolt af, forklarer Birthe. Da afdelingen efterfølgende blev solgt til et internationalt firma, var det ikke et sted, som Birthe havde lyst til at være, så en opsigelse kom på bordet. Farvel til arbejdsmarkedet. Opsigelsen af jobbet på Munksgaard viste sig at blive et farvel til arbejdsmarkedet. - Det er selvfølgelig altid svært ikke længere at have to indtægter. Men gevinsten var frihed. Og heldigvis var der enighed på hjemmefronten, fortæller Birthe. Den nyvundne frihed blev ikke brugt til at gå hjemme og passe blomster. Der var og er stadig mange ting at tage fat på i fsb og sidenhen i BL - Danmarks Almene Boliger. Og nu skal der jo også være tid til de fem børnebørn, rejser og andre gode oplevelser. Det bedste, der er sket. Interviewet er ved at være slut, og selvom hun ikke er meget for det, går hun med til at svare på, hvad hun ser som den største succes i sin tid. Efter et øjebliks stille eftertænksomhed svarer hun: - Det gør mig glad, når jeg cykler hjem fra et afdelingsmøde, og alt er gået godt. Der har været en god og respektfuld debat, og der er taget nogle gode beslutninger, som kommer beboerne i afdelingen til gode. Det får mig til at tænke, at alt det arbejde, der er gjort med at optimere afdelingsmøderne, har virket. 12 fsb beboeren nov14
fsb beboeren nyt kort nyt kort To nye driftsfællesskaber i fsb 1. september gik de to boligafdelinger Bispeparken og Gravervænget/Møllerlodden sammen i et driftsfællesskab, og 1. oktober fulgte endnu et driftsfællesskab i København NV efter. Det er de tre boligafdelinger Degnegården, Klokkergården og Birkebo, som nu deler driftsleder, personale, maskinpark osv. Udover de to nye er der også driftsfællesskaber på Amager, Østerbro, Indre By og Nørrebro. Du kan læse mere om driftsfællesskaber på fsb.dk under nyheder. Trampoliner forbudt Kulør i Dommerparken I Dommerparken var der sat penge af til maling af opgange. I stedet for at male samme farve over det hele, fik beboerne en stemmeseddel med tre farvevalg. Hver opgang blev så malet i den farve, som flest beboere i opgangen havde peget på. Heller ikke vaskerierne blev ens, da lofter og vægge skulle shines op. Her valgte afdelingsbestyrelsen farver med mere spræl, end der var før, til de tre vaskerier, som er sat i stand. De legeredskaber, der er på legepladser i fsb, er dem, der må være ifølge lovgivningens legepladsreglement. Så selvom trampoliner er sjove, er de også farlige, og det er derfor ikke tilladt at stille en havetrampolin op på fællesarealet i en boligafdeling. Det samme gælder fx gynger i træer eller badebassiner. Ved særlige lejligheder kan beboere efter aftale med ejendomskontoret få lov til at stille en trampolin op i en kort periode. Den skal dog være under konstant opsyn af en voksen og må ikke være frit tilgængelig. Opvækst i Bispeparken Johan Klinge Sørensen har skrevet en bog om sin opvækst på Bispebjerg, helt præcis i Bispeparken. Han starter sin og områdets historie omkring anden verdenskrig. Gennem en helt almindelig opvækst med skole, arbejde, økonomiske udfordringer osv. viser han i tekst og billeder, hvorfor Bispebjerg var og er noget særligt. Bogen kan købes i boghandleren eller på forlagets hjemmeside mellemgaard.dk. fsb beboeren nov14 13
fsb beboeren livshistorie Veninder. Ethel Nielsen har levet et helt liv i Møllelængen på Amager. Ethel har gennem årene holdt kontakt med veninden fra den gang hun flyttede ind for 75 år siden, lige til den dag veninden døde. 14 fsb beboeren nov14
livshistorie Ethel flyttede ind før gelænderet Tekst Mikael B. Andersen Foto Carsten Andersen livshistorie. I august fejrede Møllelængen på Amager sit 75 års jubilæum. For Ethel Nielsen, som bor i afdelingen, var det ekstra specielt. Hun kunne nemlig også fejre 75 års jubilæum som beboer i den samme lejlighed. Ethel rækker mig sort/hvid billede af to unge kvinder. De er 18-20 år gamle, og dermed er billedet taget nogenlunde samtidig med, at Ethel flyttede ind i en af de nybyggede lejligheder i Møllelængen sammen med sin mor, far og søster. - Jeg er den høje pige med pelsfrakken, kan du ikke se det? siger Ethel. Øjnene går fra den smukke kvinde på billedet til den gamle dame i kørestolen. Jo, der er vist nogle træk, der går igen, selvom rynkerne har fået overtaget og håret nu er helt hvidt. Veninden på billedet døde i øvrigt sidste år, og de to kvinder holdt tæt kontakt lige til det sidste. Flyttede ind i splinterny lejlighed. Ethel blev født i Prinsessegade og boede på Christianshavn hele sin barndom. Men så gik rygterne, at fsb var ved at bygge nyt ved Amagerbrogade. Det lød spændende, og familien fik en lejlighed, der stod klar til indflytning 1. august 1939. Lejligheden var klar, men ikke alt stod færdigt. Der var endnu ikke kommet gelænder på trappen, så i begyndelsen gjaldt det om at holde sig langs væggene, når man skulle op og ned. Gelænderet kom dog op kort efter. I 1939 var det kun de få, der havde børneværelser, men det var intet problem. Ethel sov bag døren i soveværelset og søsteren på en briks i stuen, og så kunne der sagtens bo fire voksne på 68 m 2. Der gik dog ikke længe, inden den situation ændrede sig. Søsteren mødte en mand, som hun var mere og mere sammen med og endte med at gifte sig med, og også Ethel mødte en mand og blev forlovet. Det holdt dog kun indtil Ethel var blevet gravid. Så rendte han af pinden. Ethel blev boende og fødte sønnen Mogens. Den oplevelse ville hun ikke udsætte sig selv for igen, så selvom hun senere var forlovet i over 25 år, kom bryllup aldrig på tale, og de boede heller ikke sammen. 500 skjorter ad gangen. - Lejligheden kostede 84 kr. pr. måned inkl. varme. Min far var syg, så der var kun min mor og mig til at betale. Jeg var i lære og tjente 8 kr. om ugen, syv af dem gik til husholdningen og den sidste krone fik jeg lov at beholde som lommepenge, fortæller Ethel. Hun gjorde uddannelsen færdig og blev direktrice på en tøjfabrik. Her stod hun i spidsen for en række syersker, når der blev syet skjorter. 500 ad gangen. Senere kom Ethel videre til SAS, hvor hun klippede indtræk til flysæder på deres sadelmagerværksted. Ud over en bedre løn gav det gode frynsegoder med en del gratis rejser til følge. En fordybning i gulvet. Ethels far døde kort efter krigen, og derefter var det kun Ethel, hendes søn og hendes mor, der boede i lejligheden i de næste mange år. - Mor tilbragte meget tid i køkkenet, og faktisk er der en lille fordybning i gulvet, hvor hun har gået rundt. Mogens, min søn, rendte tit rundt og legede på de ubebyggede arealer ned mod volden. Der kom også nogle gange cirkus og slog sig ned her. Det var meget populært. Mogens blev ældre og flyttede hjemmefra, og i begyndelsen af 80 erne døde Ethels mor. Siden har hun boet alene i lejligheden. Jeg ville hjem. En dag faldt Ethel ned fra sengen, og hun landede så uheldigt, at hun brækkede ryggen. Det førte til et langt hospitalsophold og alvorlig snak om, at det måske var bedre at Ethel flyttede til et mere beskyttet miljø. Men den var Ethel ikke med på. - Jeg ville hjem. Jeg hører til her i lejligheden. Og det gør hun. Ethel og lejligheden har hørt sammen siden den dag, den blev bygget. Og sådan skal det forblive, så længe Ethel har noget at sige. fsb beboeren nov14 15
fsb beboeren digitalisering Michelle Nørrebrogade 9 Røde Kro Dorte Mona Sjællandsgade 22 16 fsb beboeren nov14
digitalisering Tekst Anne Warrer Poulsen Foto Thomas Hommelgaard Strøm på afdelingsmødet digitalisering. I Sjællandsgade 22, Nørrebrogade 9 og Røde Kro har beboerne for andet år i træk brugt en hjemmeside i forbindelse med efterårets afdelingsmøder. Ligesom sidste år har det medført flere forslag, en højere stemmeprocent og stort set det samme fremmøde på selve afdelingsmødet. Hjemmesiden er en tilføjelse til afdelingsmødet I en måned før afdelingsmødet kunne beboerne på en hjemmeside stille forslag, debattere forslag og stille op til afdelingsbestyrelsen. Beboerne kunne desuden vælge, om de ville stemme på afdelingsmødet eller på hjemmesiden efter afdelingsmødet. De tre boligafdelinger har fået dispensation fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til at stemme på en hjemmeside. Ministeriet tager i løbet af vinteren/foråret 2015 stilling til, om det skal være tilladt fremover at bruge en hjemmeside til at stemme i forbindelse med et afdelingsmøde. fsb beboeren nov14 17
digitalisering Mona fra Sjællandsgade 22 56 procent af Sjællandsgade 22 s beboere stemte på årets afdelingsmøde. Den høje stemmeprocent er en af de største fordele ved at bruge en hjemmeside, mener Mona: - Det er så svært at få folk til at møde op til et møde. Du rammer mange flere, når du bruger en hjemmeside. Jeg var med til mødet, men syntes, det var rart at kunne tænke forslagene igennem efter mødet, inden jeg stemte. Ventetiden betyder måske, at man ikke bliver grebet af en stemning, men at man lige venter med at stemme, til det er tænkt ordentlig igennem. Jeg synes dog, at det er godt, at vi stadig mødes. Der var medarbejdere fra fsb s driftsafdeling, som uddybede forslagene, og forslagene blev bedre af de gode diskussioner, der var på mødet. Michelle fra Røde Kro Ni forslag blev det til på Røde Kros hjemmeside. 36 procent af familieboligafdelingens beboere stemte. Michelle mødte op på afdelingsmødet. - Det er meget vigtigt, at vi holder fast i både hjemmeside og det at mødes. Der går noget tabt, hvis ikke vi mødes og diskuterer tingene ordentligt igennem. Samtidig er det virkelig godt, at vi har haft mulighed for at bruge en hjemmeside, fordi mange beboere ellers ikke deltager. Jeg synes også, det virker fint i en boligafdeling som Røde Kro, hvor der bor mange ældre beboere og beboere af anden etnisk herkomst end dansk. De er måske mere indstillede på at bruge internettet. Det kan jo være svært at møde op til et afdelingsmøde, hvor man ikke kender spillereglerne og måske har svært ved at forstå sproget. Jeg håber, vi kan fortsætte med at bruge hjemmesiden. Dorte fra Nørrebrogade 9 Dorte bor i ungdomsboligafdelingen Nørrebrogade 9. Her stillede beboerne tre forslag på hjemmesiden, mens 33 procent stemte. - Det er første gang, jeg deltager i et afdelingsmøde. Det var super rart selv at kunne vælge, hvornår jeg havde tid og lyst til at koncentrere mig om mødet. Det var virkelig nemt at stemme og oprette forslag på hjemmesiden, men jeg var også glad for, at vi skulle samles til afdelingsmødet. Hvis ikke man er med på mødet, er det svært at forstå, hvad man stemmer om. På afdelingsmødet fik vi mulighed for at diskutere forslagene ordentlig igennem. Desværre har hjemmesiden ikke fået flere beboere til at deltage i bestyrelsesarbejdet. Det er virkelig ærgerligt, at der er så få, der deltager. 18 fsb beboeren nov14
fsb beboeren nyt kort nyt kort Ferielukket fsb s administration på Rådhuspladsen holder lukket fra den 24. december til den 1. januar. Fra fredag den 2. januar har vi åbent, som vi plejer. Dit ejendomskontor har lukket 24., 25., 26. og 31. december samt den 1. januar. Fattigdom, arbejde og indvandrere Mange forbinder Nørrebro med indvandring, og det er ikke helt forkert. Det fortæller professor Garbi Schmidt i sin afhandling Nørrebros Indvandringshistorie fra 1890-2010. Men det overrasker måske, at det ikke er i dag at indvandringen er størst - det var den i 1890 erne, hvor det især var svenskere, som dominerede Nørrebro. Og de blev omtalt som løntrykkere, der tog vores job, og så var kvinderne løsagtige. Afhandlingen udkommer som bog med en masse beskrivelser af folks hverdagsliv, fortalt af folk selv. Du kan også skrive om dit liv i København, læse om andres og høre interview med Garbi Schmidt på erindringer.dk Dagmargården bliver revet ned I starten af november begyndte håndværkerne at rive det gamle plejehjem Dagmargården på Nørrebro ned. Bygningens dårlige stand betyder, at det er billigere at bygge nyt, og at der samtidig bliver plads til flere boliger. Der er blandt andet det giftige PCB i bygningen, og for at sikre, at det håndteres forsvarligt, bliver bygningen ikke revet ned, men nærmest pillet fra hinanden. I 2016 står der et nyt hus klar til at tage i mod 78 unge beboere. Er din bolig blevet for stor? eller for lille? Når du bor til leje og har boet to år i din bolig, må du bytte din bolig med andre lejere i fsb. Når du har boet i din bolig i tre år, må du bytte med alle andre lejere også. Du skal selv finde dem, du vil bytte med. Det kan du få hjælp til på bytbolig.dk fsb beboeren nov14 19
Hvordan lærer børn og voksne at sortere deres affald korrekt? Det spørgsmål tumlede afdelingsbestyrelsen og driftspersonalet i boligafdelingen Bispeparken med. Og der kom mange gode forslag: En film om hvorfor og hvordan vi skal sortere. En konkurrence med præmier til dem, der sorterer bedst. En dag med sjov, aktiviteter og en genbrugsklovn, der fortæller om at sortere rigtigt. En børnevenlig tegning, der forklarer, hvor de forskellige ting skal hen. Et korps af genbrugshelte blandt børnene. En bevilling på 100.000 kr. fra Københavns Kommunes genanvendelsespulje og et tilskud fra afdelingsbestyrelsen har gjort, at alle disse planer er ført ud i livet. Hellere genbrug end affald. - Vi skød gang i aktiviteterne i september, fortæller Jean Thierry, der er forfsb beboeren affaldssortering Viden skal give bedre sortering Tekst Mikael B. Andersen Foto Carsten Andersen + Arkiv affaldssortering. I en del familier er det børnene, der har ansvaret for at gå ned med skraldet. Men det er svært at sortere rigtigt, når man endnu ikke er så god til at læse og knapt kan løfte låget på beholderne i genbrugshuset. Derfor er børnene i fokus i en ny genbrugskampagne i flere boligafdelinger. mand for Bispeparkens afdelingsbestyrelse. - Det faldt sammen med, at vores fem nye genbrugshuse blev indviet, så sammen med børn og voksne gik vi fra hus til hus og klippede snoren over, ligesom de kongelige gør med broer eller museer. Jean kalder det bevidst genbrugshus i stedet for affaldshus. - Det et lettere at sortere sit affald rigtigt, hvis man forstår formålet med det. Derfor vil vi give beboerne en forståelse af, at det gamle syltetøjsglas bliver smeltet om til en flaske. Eller at reklamer kan blive til toiletpapir. Derfor siger jeg genbrug og ikke affald. Et spørgsmål om tid. Efteråret har budt på en konkurrence om god sortering. Driftspersonalet måler, hvor lang tid de bruger på at omsortere skraldet i forskellige skraldebeholdere. Den genbrugsstation, hvor der er brugt kortest tid, når konkurrencen slutter, har vundet. - Det smarte er, at hver beboer kun har adgang til én af de fem genbrugsstationer, forklarer Jean, - på den måde ved vi, hvilken gruppe beboere der har gjort det bedst. Jean håber naturligvis, at konkurrencen får beboerne til at fokusere på sortering, og at de fortsætter med det, også når der ikke længere er præmier på spil. 20 fsb beboeren nov14