Forenklet kontrol af drikkevand



Relaterede dokumenter
Forenklet kontrol af drikkevand

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < m 3 /år.

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Vand parameter beskrivelse

Vandkvalitet og kontrol

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe

Kvalitetskrav til drikkevand

VANDFORSYNINGSPLAN BILAG 3 Administrationsgrundlag.

Kvalitetskrav til drikkevand

Vejledning til ejere med egen drikkevandsboring

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger

Indvindingsanlæg på enkeltejendomme

Vejledning nr /2011 Gammelt nr. 105

Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Drikkevandets hovedbestanddele

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Sådan læses en vandanalyse

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved

Besøg. Fredensborgværket

Sådan læses en vandanalyse Den kemiske analyse

Ord forklaring af analyse rapporter

Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Temaredegørelse. Indvinding af drikkevand fra enkeltanlæg Administrationspraksis ved utilfredsstillende vandkvalitet

Vejledning til ejere af egen husholdningsboring

Kvalitetskrav til drikkevand

Godkendelse af kontrolprogrammer for drikkevand til kommercielle og offentlige aktiviteter samt ikke almene vandforsyninger

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse?

Bestyrelsens beretning 2014

Vejledende information om vandanalyser - Rentvandskontrol på vandværker

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark

Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom.

Analyserapport. Prøver modtaget: Analyse påbegyndt: Rapportdato: Rapport nr.: Antal prøver: 1 Opbevaring: På køl Bilag:

Lumsås Vandværk Oddenvej Nykøbing Sj

Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet

Kvalitetskrav til drikkevand

Vedrłrende: Retningslinier for kommunens reaktion. ved overskridelse af gr nsev rdierne for nitrat og bakterier i drikkevand

Vandkvalitet Kapitel 20, side 76

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Implementering af nye Bilag II og III i drikkevandsdirektivet ny drikkevandsbkg. Martin Skriver Funktionsleder

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Metaller Jern (Fe) < 0.01 mg/l SM 3120 ICP/OES 30

Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet

Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Transkript:

Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007

Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor udtages vandprøver fra alle vandforsyningsanlæg. Vandet fra private boringer og brønde skal undersøges en gang hvert 5. år ved en såkaldt FORENKLET KONTROL, der omfatter undersøgelse af bakterier og visse kemiske stoffer. Undersøgelsen viser kvaliteten af drikkevandet, om der eventuelt sker en forurening af vandet fra mødding, kloakledning, overfladevand eller andet. For de undersøgte stoffer har Miljøministeriet fastsat kvalitetskrav i form af en højest tilladelig værdi. Hæftet her redegør nærmere for undersøgelserne og kvalitetskravene for de enkelte stoffer samt hvilke forhåndsregler der skal tages ved overskridelser Med venlig hilsen Struer Kommune 2

Lovgrundlag Ifølge Vandforsyningslovens 59 kan Miljøministeren fastsætte regler om vandkvaliteten. 59 Miljøministeren kan fastsætte regler om kvaliteten af grundvand og overfladevand, som anvendes eller skal anvendes til indvindingsformål. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke stoffer der må tilsættes vand, der anvendes til drikkevand, eller som kan komme i berøring med levnedsmidler. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om kvaliteten af drikkevand eller vand, som kan komme i berøring med levnedsmidler. Teknik- og Miljøudvalget i Struer Kommune har i medfør af 8 i bekendtgørelse nr. 1664 af 14. december 2006 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg besluttet, at vandet fra ikke-almene vandforsyningsanlæg skal have undersøgt vandkvaliteten hvert femte år. 8 For vandforsyningsanlæg, som omfattes af 6, stk. 1, nr. 1-4. skal kontrollen, jf. bilag 3-8, foretages med den hyppighed, som er angivet i bilag 9 og 10. For vandforsyningsanlæg, hvor kontrolhyppigheden ikke er fastlagt i bilagene, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om hyppigheden af den regelmæssige kontrol. 3

Forenklet kontrol Struer Kommune har kendskab til 2 akkrediterede laboratorier der foretager forenklet kontrol hos private. Miljøcenter Vestjylland I/S Nupark 51 7500 Holstebro Tlf. 96 10 93 00 Email: info@miljocentervestjylland.dk Hjemmeside: www.miljocentervestjylland.dk Eurofins Danmark A/S Smedeskovvej 38 DK-8464 Galten Tlf. 70 22 42 66 Email: eurofins@eurofins.dk Hjemmeside: www.eurofins.dk I en forenklet kontrol indgår følgende parameter: - Lugt og smag - Coliforme bakterier - Eschercia coli (E.coli) - Kimtal ved 22º C - ph - Ledningsevne - Nitrat - Total fosfor På de følgende sider er de enkelte parametre gennemgået samt hvilke grænseværdier der findes. Der er ligeledes nævnt, hvilke forhåndsregler der tages ved overskridelser af de enkelte grænseværdier. 4

Coliforme bakterier Coliforme bakterier er en gruppe af bakterier, der er naturligt forekommende i jord, forrådnede planter og overfladevand. Forurening af drikkevandet sker typisk fra overfladevand. Coliforme bakterier må ikke forekomme i drikkevand, og vedvarende fund af coliforme bakterier er uacceptabelt i modsætning til spredte, sporadiske fund. Højest tilladelig værdi: Må ikke påvises Reaktioner: Ved 1-20/100 ml skal der foretages teknisk tilsyn med brønden/boringen enten fra kommunen eller fra en brøndborer, derefter skal der udtages en omprøve. Over 20/100 ml kogepåbud, teknisk tilsyn samt omprøve Escherichia coli (E.coli) Undersøgelse for Eschericia coli (E. coli) har tidligere været benævnt Thermotolerante coliforme. En tredje betegnelse for disse bakterier er fækale colibakterier. De udgør en naturlig bestanddel af tarmfloraen hos dyr og mennesker. Derfor kan der forekomme E. coli i jord og vand, der er forurenet med afføring fra dyr eller mennesker f.eks. husspildevand, dyregødning o.lign.. Fund af E. coli i drikkevand tyder på en frisk forurening, idet disse bakterier har kort levetid i naturen. Ved fund af E. coli er der en risiko for at også andre mikroorganismer kan være til stede. Nogle af disse kan være sygdomsfremkaldende. E. coli kan under ingen omstændigheder tolereres i drikkevand. Højest tilladelig værdi: Må ikke påvises Reaktioner: Ved påvisning kogepåbud, teknisk tilsyn samt omprøve. 5

Kimtal ved 22º C Kimtal ved 22 C er et udtryk for vandets indhold af bakterier, der er naturligt forekommende. Jord- og vandbakterier lever af jorden og vandets indhold af organisk stof. Større forekomst af disse bakterier tyder på en forurening med overfladevand, jordvand eller at der er bakterievækst i drikkevandsystemet (beholdere, filtre, ledningsnet). Højest tilladelig værdi: 200 kim/ml Reaktioner: Ved 200-500 kim/ml påbud om skærpet kontrol. Over 500 kim/ml påbud om skærpet kontrol, teknisk tilsyn. ph ph angiver vandets surhedsgrad. Ved ph 7 er vandet neutralt, over 7 er vandet basisk og under 7 er vandet surt. Kalkudvaskning medfører lave ph-værdier. Vandet må ikke være kalkaggressivt. Ved lav ph-værdi er der risiko for at diverse metaller, fra installationer, vil opløse sig i vandet. Tilladelige interval: 7-8,5. Ledningsevne Ledningsevnen er et udtryk for vandets indhold af opløste salte (klorid, calcium, magnesium, mv.). Et vist indhold af salte er ønskeligt af hensyn til smagen. Ledningsevnen for en vandforsyning skal være rimelig konstant fra gang til gang ellers kan det være udtryk for en forurening. Minimumsværdi: 30 ms/s. Lugt, smag og udseende Drikkevand skal være klart, velsmagende og fri for afvigende lugt. Jern og mangan (okker) kan give en metallisk smag. Hvis vandet indeholder fremmede stoffer såsom olie, o.lign. kan det evt. afsløres ved afvigende lugt. 6

Nitrat Nitrat i grundvandet stammer især fra den kvælstofomsætning, der foregår ved dyrkning af jorden. Højt indhold af nitrat kan også skyldes forurening med overfladevand, spildevand, møddingsvand eller lign.. Der er konstateret stigende indhold af nitrat i de seneste år. Dette skyldes overdosering af husdyr-/handelsgødning samt afgrødevalg. Vand med et indhold på over 50 mg/l bør ikke anvendes til modermælkserstatning. Nitraten omdannes til nitrit, som optages i blodbanerne og omdanner nogle stoffer i blodet. Det bevirker, at ilttransporten i organismen nedsættes. Der er teorier om at der ved højt nitrat indhold er der større risiko for, at vandet indeholder pesticider. Højst tilladelig værdi: 50 mg/l Reaktioner: Ved 50-100 mg/l opstilles drikkeforbud for spædbørn og svage + skærpet kontrol. Over 100 mg/l drikkeforbud samt krav om forbedret vandkvalitet. Total fosfor Fosfor forekommer i forurenet drikkevand. Højt fosfor indhold kan dog skyldes geologi og er problemfrit såfremt der ikke giver anledning til bakterievækst i vandet. Forekomst af fosfor kan betyde en forurening med spildevand eller overfladevand. Dette kan vurderes ved at undersøge vandet yderligere. Højst tilladelig værdi: 0,15 mg/l, dog op til 0,30 mg/l, hvis dette skyldes geologien. 7

Pas på dit vand 8