2. udgave. Geviert. en grafisk ordbog. Af Søren Tougaard

2. udgave Geviert en grafisk ordbog Af Søren Tougaard 1

Under min uddannelse, som mediegrafiker, stødte jeg ofte på ord jeg ikke kendte. Jeg savnede et opslagsværk og bestemte mig derfor for at lave et. Resultatet blev denne bog, som jeg håber vil være en lige så stor hjælp for dig, som den er for mig. Under arbejdet har jeg modtaget gode råd og støtte fra mange sider, bl.a. Kim Seir, SDE. Skulle der være ord, mål eller andet du synes mangler i bogen hører jeg meget gerne fra dig. God fornøjelse Søren Tougaard 3

Geviert en grafisk ordbog 2011, Søren Tougaard 2. udgave, 1. oplag Printet 2010 i Odense SDE Grafisk Værksted 2gaard@gmail.com Skrift: Palatino Linotype Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med forfatteren, og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen. 4

Indhold Layout 7 Tegn... 7 Forarbejde... 9 Trykt materiale... 9 Rubrikker m.m.... 10 Typografiske termer... 11 Skrifter... 13 Farver 16 Farvesystemer... 16 Farvepsykologi... 17 Farvestyrke... 17 Raster... 18 Farveprofil... 18 Billeder 19 Farver... 19 Typer / Størrelser... 20 Bearbejdning... 21 Format 22 Papir... 22 Monitor... 23 Papir 24 Materiale... 24 Overflade... 25 Tryk 26 Indbinding... 26 Trykningen... 27 Computer 28 Software / Programmer... 28 Hardware... 31 Enheder / punkter... 32 Tekniske betegnelser... 33 Nørdet... 40 Film 41 Film... 41 Organisationer 42 Organisationer... 42 Rettigheder 43 Rettigheder... 43 Index 47

6

Layout Tegn ASCII-tegn 032 033! 034» 035 ` 036 $ 037 % 038 & 039 040 ( 041 ) 042 * 043 + 044, 045-046. 047 / 048 0 049 1 050 2 051 3 052 4 053 5 054 6 055 7 056 8 057 9 058 : 059 ; 060 < 061 = 062 > 063? 064 @ 065 A 066 B 067 C 068 D 069 E 070 F 071 G 072 H 073 I 074 J 075 K 076 L 077 M 078 N 079 O 080 P 081 Q 082 R 083 S 084 T 085 U 086 V 087 W 088 X 089 Y 090 Z 091 [ 092 \ 093 ] 094 ^ 095 _ 096 ` 097 a 098 b 099 c 100 d 101 e 102 f 103 g 104 h 105 i 106 j 107 k 108 l 109 m 110 n 111 o 112 p 113 q 114 r 115 s 116 t 117 u 118 v 119 w 120 x 121 y 122 z 123 { 124 125 } 126 ~ 127? 128 129? 130 131 ƒ 132 133 134 135 136 ˆ 137 138 Š 139 140 Œ 141? 142 Ž 143? 144? 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 š 155 156 œ 157? 158 ž 159 Ÿ 160 á 161 162 163 164 165 166 167 º 168 169 170 ª 171 «172 173 174 175 176 177 ± 178 ² 179 ³ 180 181 µ 182 183 184 185 ¹ 186 º 187» 188 ¼ 189 ½ 190 ¾ 191 192 À 193 Á 194  195 à 196 Ä 197 Å 198 Æ 199 Ç 200 È 201 É 202? 203 Ë 204 Ì 205 Í 206 Î 207 Ï 208 Ð 209 Ñ 210 Ò 211 Ó 213 Õ 214 Ö 215 216 Ø 217 Ù 218 Ú 219 Û 220 Ü 221 Ý 222 Þ 223 ß 224 à 225 á 226 â 227 ã 228 ä 229 å 230 æ 231 ç 232 è 233 é 234 ê 235 ë 236 ì 237 í 238 î 239 ï 240 ð 241 ñ 242 ò 243 ó 244 ô 245 õ 246 ö 247 248 ø 249 ù 250 ú 251 û 252 ü 253 ý 254 þ 255 ÿ Accent Et tegn, placeret ved nogle bogstaver, der angiver hvordan lyden skal udtales: accent grave (à), accent aigu (é) accent cirkumfleks (ê), accent trema (ä) accent cedille (ç) og accent tilde (ñ). Agitrons Bølgende linjer der er tegnet omkring et ob jekt, der angiver at det ryster. Bruges f.eks for at vise at en moter er igang, eller en tung ting lige er landet. ASCII Et tegnsæt, der indeholder de mest alminde lige tegn. De fremkommer i de fleste pro gram mer ved at holde Alt-tasten nede imens nummeret tastes. I nogle programmer skal det altid være et 3-cifret tal, mens det i andre kan være nok at skrive tallet uden det evt. foranstående 0. Citationstegn»Dansk«Dansk og Tysk Polsk «Fransk» Fransk Engelsk Dites Lige linjer tegnet på langs på noget fladt og klart, for at give emnet et reflekterende udseende, bruges f.eks. på vinduer og spejle. Emanata Linjer tegnet rundt om et hovede, hvilket an giver chok eller overraskelse. 5 714561 124154 EAN Stregkodesystem til mærkning af forskellige emner, ofte salgsvarer, der indeholder data som f.eks. prisangivelse, holdbarhed, information om vareren mv. Se Stregkode. Glyf En glyf er en fællesbetegnelse for en karakter, tal eller et tegn. Bruges dog oftest om de mindre brugte karakterer. INDHOLD INDEX Layout 7

Hites Horisontale linjer der tegnes bagud efter et emne, hvilket indikerer at emnet bevæger sig med meget stor hastighed. Det bruges også til at angive reflektioner i f.eks. ruder, spejle og andre flade emner der har genskær. Indotherm Bølgede, stigende linjer tegnet over et emne, bruges til at repræsentere damp eller varme genstande de samme linjer bruges over noget stærkt duftende (f.eks. ost). Karakter Kaldes oftest blot et tegn eller en glyf altså fællesbetegnelse for bogstav, tal eller tegn. Korrekturtegn Standardiseret sæt af symboler, der anvendes ved rettelser af tekst. Dansk Standard DS 114 (1984): Bogstav mangler: <bogstav> Forkert bogstav indsat: <bogstav> Manglende ord i sætning: <ord> Ombytning af ord eller bogstaver: <ord inden for rammerne> Ombytning af flere ord eller bogstaver: <tal angiver ordenes placering ift. hinanden> Ændring af ord: <ord> Slet ord: dl Flyt ord: (pilen angiver ny placering) Tre fejl på samme linje markeres forskelligt: <bogstav> <bogstav> <bogstav> Markering for manglende tegn: <tegn> Manglende mellemrum: Et mellemrum for meget: For stort mellemrum: Skift til ny linje: Skift ikke til ny linje: Indryk linje: Udryk linje: To linjer står for tæt på hinanden: To linjer står for langt fra hinanden: Manglende linje: <evt henvisning til linje> Forkert orddeling: (markeres i begge linjer) Sæt ord i kursiv: kursiv Sæt ord i fed: fed / halvfed Rettelsen annulleres: Kritiske klammer Kantede parenteser []. Fremkommer ved Alt Gr + 8 / 9 (Alt +8 / 9). Logotype Et ord eller nogle bogstaver der sættes sammen på en speciel måde til et logo. Lucaflect Et tegnet hvidt tandjul med spidse tænder forbundet med runde linjer, der markerer en skinnende plet på en overflade, f.eks. i et øje eller på en hjulfælg. Ornament Typografisk materiale der kan sammenstyk kes til rammer eller andre dekorative arran gementer. Er meget ofte stregtegninger af blom ster og grene. Stregkode Lodrette streger af forskellig styrke (tykkel se) ofte påtrykt emballage og tidsskrifter. Stregerne kan aflæses af en scanner. Se EAN. Vignet Lille tegning eller fritstående ornament. Ofte stiliserede plantemotiver eller geometriske 8 Layout INDHOLD INDEX

former. Benyttes ofte som dekoration på bogens titelblad. Kors i dødsannoncer er ofte en vignet. Forarbejde Comps / Comping Betegnelse for et billede i lav opløsning der bruges i layouts. Leveres ofte med Watermark / Vandmærke. Deadline Betegner den dato og klokkeslæt, hvor et arbejde skal være afsluttet eller afleveret. Dummy Prototype på en planlagt bog eller brochure i rigtig format, papirtype og indbinding, men uden eller med kun lidt tryk. Dummyark Et modulark der anvendes af designere for at sikre kontinuitet og konsistens i layoutarbejdet og montagen. Dummyarket angiver kolumnebredder, billedfelter, renskæringsstørrelser o.l. Korrektur Kontrol af indskrevet tekst for slåfejl, stave fejl samt kontrol af sidens layout. Se korekturtegn. Layout Hvordan siden er opbygget med billeder, tekstrubrikker m.m. Kan også være en evt. håndtegnet arbejdsskitse til senere udformning af en publikation. Mark-up Markering af satskommandoer i et manuskript. Montage Samling af f.eks. en sides forskellige tekst- og billeddele til en færdig side. Rentegning At gøre en skitse eller tegning klar til reproduktion. Rough Rough er en hurtig skitse over hvordan man har tænkt sig annoncen / visitkortet ell. lign. skal se ud. På et rough kan man ikke se hvil ken skrift man vil anvende og de enkelte elementers form, farve og styrke er endnu ikke endeligt fastlagt. Et rough er ofte tegnet med den forhåndenværende tush og kræver forklaring for udenforstående. Udkast Skitse der viser hovedtrækkene og ideen i et foreslået design. WYSIWYG What You See Is What You Get. Et udtryk for at det du ser under arbejdsprocessen, også er sådan det ser ud når du er færdig. Trykt materiale Brochure En mindre publikation med eller uden hæftede sider og uden bind. Fals Den bukkelige del af et bogbind. Furen mellem bindets faste side og ryggen. Leporello En harminikafoldet publikation trykt på et langt stykke papir. Nikkelhæftning Metode til hæftning af bl.a. brochurer, der åbnes over en saddelformet læst og forsynes med hæfteklammer i rygfalsen. Prima Den side af arket der indeholder trykarkets laveste ulige pagina (modsat sekunda). Sandwichskilt De vinkelskilte der der står på fortove og gågader med reklamer og spisesedler på. Navnet stammer fra da skiltene blev båret rundt af mennesker på ryg og mave (så de lignede en sandwich). De ses stadig, i nogle storbyer, dog ikke så ofte. Sekunda Den side af arket der indeholder trykarkets laveste lige pagina (modsat prima). Spaltebredde Standardbredder på spalter i danske aviser: 1 spalte:... 41 mm 2 spalter:... 86 mm 3 spalter:... 131 mm 4 spalter:... 176 mm 5 spalter:... 221 mm 6 spalter:... 266 mm 7 spalter:... 311 mm 8 spalter:... 356 mm Spiseseddel De plakater hvor aviserne reklamerer med deres overskifter foran deres udsalgssteder, hvor de er INDHOLD INDEX Layout 9

sat på sandwichskilte eller hængt på vægen. Vikkelfals Et papir foldet om det inderste blad i en fortløbende bane med 2 eller flere sider, så det danner en form for flad rulle. Rubrikker m.m. Asymmetri Grafisk opsætning der er afbalanceret på papiret uden hensyn til midteraksen. Batchombrydning Programoperationer, der får en tekst til automatisk at fordele sig fra spalte til spalte, og evt. fra side til side. Brevhoved Den øverste del af et brevpapir. Består som regel af en person eller et firmas navn, adres se, telefon- og e-mail. Består desuden også af eventuelle bomærker/logoer. Brødtekst Betegnelse for den almindelige gennemgående tekst i en tryksag. Normalt bruges skriftstørrelse 8 til 12 punkt til brødtekst. Byline Linje hvor forfatter- og fotografnavn står. Credit Reference til fotograf/designer. Exlibris Bogejermærke. En, ofte meget kunstnerisk udformet, mærkat der af bogens ejer blev indsat på omslagets inderside. Faktaboks En tekst, der står for sig selv, men indeholder oplysninger der refererer til teksten. Figursats Egentlig betegelse for opsætning og ombrydning af satslinjer så de danner en fi gur, f.eks. en vase eller et glas. I dag er det også betegnelse for at satslinjerne stopper i en vis afstand fra en given tegning eller billede. Forsats De sider forrest og bagerst i en bogblok, som er pålimet indersiderne af bogbindet og der ved holder bogen fast til bindets sider. Grundlinie Alle skriftstørrelser på en linje bliver forankret til denne linje, så de holder fod og dermed står på linje. Kaldes også basislinje. Kartouche Et typografisk ornament, der bruges til at indramme en tekst, enten som en total indramning, eller kun delvis. Kolofon En kolofon er publikationens tekniske oplysninger. Den er ofte placeret nederst i starten af bogblokken, eller på indersiden af tittelbladet. Kolofonen bør indeholde følgende oplysninger: 1. Bogens forfatter/forfattere. 2. Bogens titel med eventuel undertitel. 3. Trykkested, dvs. byen, hvor bogen er trykt. 4. Forlag hvis bogen udkommer på et forlag. 5. Trykkeår. Vær opmæksom på at det ikke nødvendigvis er det år, værket er skrevet. 6. Udgave eller oplag. Hvis en bog udkommer flere gange er det vigtigt at oplyse, hvilken udgave eller hvilket oplag det enkelte tryk tilhører. Der er tale om et nyt oplag, hvis der er ingen eller mindre rettelser som f.eks. rettelser af stavefejl. Der er tale om en ny udgave, hvis bogen er helt revideret, og der er lavet væsentlige ændringer og ajourføringer. Kolumnetitel Forfatternavn og bogens titel, bogens titel og kapiteloverskriften eller kapiteloverskrift og mellemrubrikken placeret sammen med pagina, enten i kolumnens over- eller underkant. Margen Margen er den afstand der er imellem tekst eller grafik og kanten af arket/siden. Normalt vil margen være ulige fordelt. Følgende er en af de»formler«man kan bruge når margenerne skal fastsættes ved fordelingen. Indermargen = 12 13 mm (ved et A4 ark) Topmargen = 1 ½ x indermargen 10 Layout INDHOLD INDEX

Ydermargem = 2 x Bundmargen = 3 x indermargen indermargen Mellemrubrik Afsnitsoverskrift i brødteksten. Der er 2 forskellige grundregler der bruges ved beregning af luft omkring mellemrubrik: 2 pt. ekstra luft under. Optisk set 1/3 luft under, og 2/3 luft over. Norm Bogens titel og evt. bindnummer der placeres sammen med primasignaturen på hvert trykarks første side. Normalsiden Bogens opbygning der tager udgangspunkt i et opslag, hvor der er taget stilling til margenforholdene, kolumnens bredde og højde, brødskriftfont og skydning, mellemrubrikker m.m. Ombrydning Tekst, der oprindelig er sat i lange, ubrudte spalter, ombrydes til færdige bogsider. Typisk vil man modtage ét stort Worddokument fra forfatteren, som indeholder hele teksten til f.eks en bog. Teksten indsættes herefter i f.eks. Adobe InDesign, hvor den ombrydes så teksten flyder ud på de sider der er defineret til formålet. Omløb Fortsættelse af en artikel længere fremme i avisen/magasinet. Paginering Nummerering af sider i en tryksag. Dette foregår oftest på en masterside, og består af en bestemt kode, der genererer det rigtige sidetal på samtlige sider i en tryksag. Pasning Det forhold ved flerfarvetryk, at den ene far ve passer nøjagtigt ind til eller oven på den anden. Det modsatte af mispasning hvor man f.eks. ser en meget tynd rød streg på siden af elementer i et billede. Rubrikker Betegnelse for overskrifterne i en avis. Sidehoved Toptekst, der kan variere fra side til side og indeholder f.eks. kapitelnavn, sidetal m.m. Symmetri Grafisk arrangement der er afbalanceret på papiret under hensyntagen til papirets midterakse. Tabel En ramme som kan bruges til opstillinger og layout. Anvendes også i f.eks. tekst behandlingsprogrammer som Word og layout programmer som Adobe InDesign til opstillinger i tabelform. Kan bruges enten med eller uden synlige skillelinjer. Tekstenhed Når en tekst der er blevet ombrudt i en eller flere sammenkædede tekstbokse i f.eks. Adobe InDesign kaldes alle tekstboksene samlet for en tekstenhed. Titelblad Titelbladet er ganke simelt publikationens omslag eller»bogbind«. Tredelt liniefald Anvendes i symmetrisk typografi, hvor teksten skrives korte og lange linjer, med den vigtigste tekst som den længste linje. Trompet Tekst lige før overskriften (kaldes også for forrider). Udskydning Placering af sider på et trykark, sådan at de efter falsning vil få den rigtige rækkefølge. Typografiske termer Bryllup Når et eller flere ord, ved en fejl, er sat to gange lige efter hinanden. Bruges ikke ved dobbelttastning af enkelttegn som f.eks. mellemrum. Bukkestreg En let prægning (tiltrykning), der letter falsningen af tykkere papirkvaliteter og kartonner. Anbefales ved kvaliteter over 150g Cicero Måleenhed forkortes cic eller c. 1 c = 4,51 mm 1 c= 12 pkt. Se også under: Skriftgrader, gamle DPI / dpi Dots pr. inch = punkter pr tomme. Et mål for opløsning på tryk og print. Divider med 2,54 og man får antal linjer pr. cm. Dækfarver INDHOLD INDEX Layout 11

Dækkende farver bruges ved tryk på farve de papirer og kartoner. Det indeholder forholdsvis store partikler der gør dækfarver uegnede til tryk med spinkle skrifter eller mønstre. Enke Enke er betegnelsen for et ord på mindre end 6 bogstaver som eneste ord i nederste linje på en side eller en spalte. Errata Liste over trykfejl efter en bogs trykning. En sådan trykt liste kan enten lægges løst i den pågældende bog eller hæftes med ind i det nye oplag af bogen. False Det grafiske ord for at folde papir, karton og pap. Fisk Om blysats der er faldet fra hinanden, siger man at»det er gået i fisk«. Floder Sammenfald af ordmellemrum over flere lin jer, så det ser ud som om, der løber hvide»floder«gennem teksten. Format Det samme som satsformat, hvilket vil sige linjens længde. Fransk horeunge Når afsnittets første linje står sidst i en spal te eller på en side. Horeunge Når afsnittets sidste linje står alene øverst i en spalte eller på en side. Indrykning Når linjer ikke flugter med venstre margen, men er rykket til højre. Jomfru Gammelt udtryk for en fejlfri sats i første kor rekturen. Linjelængde Linjelænger bør ikke overstige 65 tegn på tryk, og 40 tegn på skærm, af hensyn til læsbarheden (Lix). Lix Læsbarhedsindeks. Karakterskala der an giver en teksts læselige sværhedsgrad. Lix er afhængig af linielængde, font, ordvalg, skydning m.m. lpc Lines per centimeter. Europæisk standard. Ganges med 2,54 for at finde lpi. lpi Lines per inch. International standard. Divideres med 2,54 for at finde lpc. Løs bagkant Betegnelse for sats hvor linjerne ikke flugter i højre side. Løs forkant Betegnelse for sats hvor linjerne ikke flugter i venstre side. Mellemslag Betegnelse for et større linjemellemrum i sat sen. Nedrykning Afstanden fra kolumnens overkant til overkanten af første brødtekstlinje ved kapitelstart i bøger. Nedrykning angives i linjer. Omslåning Når første side af et ark er trykt, vendes det fra ende til ende med samme anlægskant, hvorefter den anden side trykkes. Optagning De enkelte falsede trykark lægges sætvis i rigtig rækkefølge. Præfix Begyndelsen af et ord (ordinddeler). Punkt Betegnelse for måleenhed i det typografiske målesystem. Forkortes pkt. 1 pkt... 1/12 cicero. 1 pkt... 0,375 mm. 8 pkt... 3,0 mm. Skydning Afstanden mellem de linjer, de enkelte rasterpunkters centrum er placeret på i en changering. På denne måde opnår du et syntetisk ind tryk af en gråtoneskala, på trods af at du kun arbejder med sort i form af trykfarve oven på papirets hvide farve. Staffage Emner eller tekst, som trykkes i en farve, der afviger fra tekstens generelle farve. 12 Layout INDHOLD INDEX

Stregstyrke Betegnelse for stregens tykkelse, ofte brugt i fonte. Stående Mål på 4 cicero. Thumbnail Det billedformat der bruges på internettet, ofte som link, ca. 100 x 100 pix. Ofte brugt på søgemaskiner eller i browsere. Ydermargen Den margen i en publikation, fjernest fra bogens ryg. Skrifter Antikva Egyptienne Skrifttype. Hår-, grundstreger- og seriffer ( fødder ) i samme styrke. EM-space Mellemrum, i størrelse svarende til den ene side på kvadratet på skriftstørrelsen. Geviert. EN-space Typografisk størrelse. Halvgeviert ordmellemrum. Det halve af EM-space. Fed Fed skrift. Skrift skrevet med kraftige linier. Font En bestemt skrift. I modsætning til skrift er der ved font også bestemt om skrifttegnet skal skrives som regular, bold, italic eller andet. Gammel antikva Opstreg Ligatur Hårstreg Grundstreg Nedstreg Seriffer Grundstreg Skrifttype. Styrkeforskel på hår- og grundstreger. Har seriffer (»fødder«). Bold Det engelske udtryk for halvfed skrift. Condensering Smalning af bogstaver og afstanden imellem dem. Diftong To vokaler, der udtales som én stavelse som f.eks. de danske vokaler æ (a og e). Anvendes også ofte om to vokaler sat som ligatur (se dette). Display skrifter Betegnelse for skrifter og skriftgrader, der er specielt fremstillet til at bruge som over skrifter og i annoncer. Skrifttype. Styrkeforskel på hår- og grundstreger. Har seriffer (»fødder«). Skrifter der har sin oprindelse i renæssancens og barokkens historiske bogskrifter. Geviert Mål der angiver et kvadrat af en skriftgrad (skriftstørrelse). Samme som EM-space. 1 gevierts indrykning for 10 punkts skrift er lig med 10 punkt. Udtales i øvrigt gefirt. Gotisk Gammeldags krøllede skrifttyper. Grawlix Typografiske symboler stående for eder, forbandelser m.m. som vises i talebobler i stedet for faktiske dialog. Grotesk Skrifttype uden skafferinger / seriffer og uden eller med kun lille forskel mellem hår- og grund- INDHOLD INDEX Skrifter 13

streger. De simpleste bogstaver. Initial (1) rnamenteret begyndelsesbogstav i afsnit. O Ofte skrives det over flere linjer, enten ned i afsnittet, som her, eller op i mellemummet. Det er dog ikke altid at Initialer skrives over flere linier. Initial kommer fra latin,»initialis«, som betyder»står i begyndelsen«initial (2) Forbogstaverne af et personnavn. Initial kommer fra latin,»initialis«, som betyder»står i begyndelsen«italic Den engelske betegnelse for kursive skrifttyper. ISO-8851-1 Et tegnsæt, som er en udvidelse af ASCII med alle specialtegn fra de vesteuropæiske sprog, herunder også de danske æ, ø, og å. Kalligrafi Betyder egentlig skønskrift. Kalligrafiske skrifter er specialskrifter, der efterligner kunstnerisk udførte tegnede håndskrifter. Normalt kendetegnes kalligrafi ved at det er skrift skrevet med en bred pen eller pensel ført med højre hånd (den vender»forkert«hvis den skrives med venstre hånd). Kapitæler Versaler (store bogstaver), der er skrevet med samme x-højde som minuskler (små bogstaver). Kegle Betegnelse for bogstavets højde, dvs. den plads det optager i linien. Skriftens keglehøjde svarer til skriftens gradstørrelse. Knibning Formindskelse af afstanden mellem bogstav er. Modsat spatiering og spæring. Se dette. Kompres Sats uden skydning. F.eks. en 8 pt skrift med 8 pt linieafstand. Bruges ikke i brødskrift da det er meget anstrengende at læse. Ligaturer To eller flere bogstaver, der er sammentegnede som det f.eks. ses i kombinationerne fi, fl og ff. Lower Case Engelsk for minuskel. Udtrykket kommer fra da man brugte bly og havde typerne i sættekasser, hvor de store typer lå i den øver ste kasse og de små typer lå i den nederste kasse. Luft Udtryk for mellemrummet mellem bogstaver, linjer og satsgrupper, f.eks. billede og billedtekst. Majuskler Alfabetets store bogstaver. Kaldes også ver saler. Minuskler Alfabetets små bogstaver. Monospatieret skrift Skrifttypens tegn er lige brede. I modsætning til proportionalskrift. Ny typografi Typografisk retning der udsprang fra Bauhaus skrifttypen i 1920 erne, med Poul Rener og Jan Tschichold som de toneangivende. Her brød man med tidligere tiders symmetriske opsætning. OpenType Nyt fontformat der kan arbejde på både Mac og PC platforme. Baseret på Unicode stand arden og udviklet i samarbejde mellem Adobe og Microsoft. OpenType kan være baseret på TrueType eller PostScript data, men kan inde holde 64.000 karakterer, specialtegn og typografiske features, imod 1.200 karakterer i de tidlig ere typer. Ordinær En skrifttypes grundform. OTF OpenType font. Se dette. Pica De engelsk-talende landes cicero -mål. En Pica er ca. 7 % mindre end en cicero. Pladeserif Skrifttype med kraftige kantede seriffer. Proportionalskrift Skrifttypens tegn er forskellig i bredden. I modsætning til monospatiert skrift. Punktstørrelse Populært forklaret: Størrelsen på skriftypen. Serif Små afsluttende streger ved enden af bogstavers hovedstreg. De kaldes også fødder. 14 Skrifter INDHOLD INDEX

Skrift Kaldes også skrifttype. Sæt af skrifttegn af en bestemt type. Eksempelvis Frutiger, Myriad, Verdana. Skriftbredde Angivelse af skriftens bredde i forhold til højden. En skrift kan gøres elektronisk smal lere og bredere, men styrkeforholdet mellem de vandrette og lodrette streger for bliver uændret. Skriftgarniture Betegnelsen for alle skriftgrader og skriftsnit der hører til en bestemt skrift. Skriftgrad Størrelsen på skrifttyper angives i en skriftgrad. Skriftgrader, gamle Brillant Gl. udtryk for skriftgrad 3 pt. Diamant Gl. udtryk for skriftgrad 4 pt. Nonpareille Gl. udtryk for skriftgrad 6 pt. Petit Gl. udtryk for skriftgrad 8 pt. Bourgeois Gl. udtryk for skriftgrad 9 pt. Korpus Gl. udtryk for skriftgrad 10 pt. Cicero Gl. udtryk for skriftgrad 12 pt. Tertia Gl. udtryk for skriftgrad 16 pt. Tekst Gl. udtryk for skriftgrad 20 pt. Skriftkarakter Benyttes i betydningen særpræg, om en skrifttype vil passe til en given opgave. Skriftstyrke Angivelse af skriftens varianter som lys, ordinær, halvfed og fed. Skydning Afstanden mellem tekstlinjer hedder skydning, og måles i punkt. Disse er oftest 20-30% størrer end fontens pt-størrelse Skrifttypeformat Der er tre hovedgrupper af skrifttype for mat er: truetype, postscript og opentype. I opentype kan gemmes 64.000 tegn mod 1200 tegn i de andre formater. Spaltemellemrum Afstanden mellem spalterne. Spatiering Ensartet forøgelse af afstanden mellem bogstaverne, hvilket har stor betydning for en teksts udseende. Gøres det ved bogstaver parvis, er der tale om spærring Spærring Enkeltvis forøgelse af afstanden mellem bogstaverne. Subscript Lille nedsænket tegn som i Woodstab TM. Suffix Slutningen af et ord (ordslutter). Superscript Lille ophævet tegn som i m 2. Tabulatorer Individuel indrykning eller opdeling af tekst på samme tekstlinje for f.eks. at opstille tekst ensartet (f.eks. tabelform). Tankestreg Læsetegn med samme længde som en halv geviert.» «. Thin-space Ordmellemrum med samme bredde som bredden af et punktum eller komma. Svarer til en fjerdedel geviert. True Type Vektorbaserede skrifttyper. Kan, i modsæt ning til bitmap baserede skrifttyper, skaleres. ttc / ttf OpenType font. Typografi Typografi betyder at sætte bogstav til bogstav, så de danner ord og linjer. Udligning Optisk regulering af bogstavafstandene i et ordbillede så det ser mere harmonisk ud og bliver lettere at læse. Majuskler skal altid udlignes, mens kapitæler spatieres. Uncial n uncial er et eller flere bogstaver, der i E størrelse løber over to eller flere tekstlinjer. Uncial har samme font som den efter følgende text, ellers er det en»initial«, se dette. Anvendes ofte i forbindelse med et nyt kapitel i en bog, eller som artikelstart i et magasin. Upper Case Engelsk for versal. Udtrykket kommer fra da man brugte bly og havde typerne i sættekasser, hvor de store typer lå i den øverste kasse og de små typer lå i den nederste kasse. INDHOLD INDEX Skrifter 15

Variable Ordmellemrum der ændres ved linjens jus tering. Det anvendes når linjens ordmellemrum skal justeres ud på formatet med fast for- og bagkant. Versaler Alfabetets store bogstaver (majuskler). X-højde Højden af en skrift minus op- og nedstreger. Farver Farvesystemer Additive farver Kaldes også lysfarver og består af grundfarverne rød, grøn og blå. Blandes lige dele af hvert giver det hvidt lys. Additive farver anvendes f.eks. på computerskærme og TV. Det er de farver der sendes til printeren, der derefter selv laver farverne om til substraktive farver som printeren arbejder med. Modsætningen til additive farver er de sub straktive farver. CMYK Cyan, Magenta, Yellow og Keycolor (sort) kaldes også 4-farve systemet, og er det man bruger til at trykke og printe med. Med blot fire farver kan man ramme de fleste farver i farveskalen, med undtagelse af bl.a. neon og metalfarver, der typisk kræver en femte farve (pantone-farve). Subtraktivt system der bruges i tryk og print. Kelvingrader 0 K. Enhed man bruger når man skal opdele farver i temperatur. Temperaturen, der til deles en given farve, er den temperatur et sort stykke jern skal opvarmes til for at afgive lys med denne farve. Farven går fra en gul orange til blå. 1.200 0 K... stearinlys, 1.800 0 K...sollys ved solopgang 2.850 0 K...almindelig glødepære 3.800 0 K...lysstofrør (alm. kolde) 5.500 0 K... dagslys/flash 6.500 0 K...sommerdag overskyet 7.500 0 K...sommerdag skygge Komplementærfarver Komplementærfarver er det samme som sekundær farverne. Komplementærfarven til en primærfarve er den sekundærfarve der er dannet ved at blande lige dele af de to andre primærfarver. Sekundærfarver der står over for primærfarverne i farvekredsen, og de har monerer altid godt med den modstående primærfarve. Pantone Farvesystem til tryk. Pantonefarver er spe cialfarver og spænder fra»almindelige«far ver, til farver der ikke kan gengives i cmyk som f.eks. neon- og metalfarver. Pantonefarver anvendes ofte til logoer og som staffagefarver, så man har en ren farve og dermed undgår at få raster i et firefarvetryk (cmyk). 16 Farver INDHOLD INDEX

Primærfarver Rød, gul, og blå (RGB) er grundfarverne, som ikke kan blandes af andre farver. Det er rene farver. Blandes de ligeligt indbyrdes to og to får vi sekundærfarver. (se sekundærfarver, tertiærfarver, komplimentærfarver). Ved additiv farveblanding anvendes de til skærmbaseret visning som f.eks. internet, tv og dvd. Sekundærfarver Orange (gul + rød), grøn (gul + blå) og violet (rød + blå). Sekundærfarverne er rene farver. Blandes 2 sekundærfarver sammen får man en tertiærfarve (se dette). Sepiatoning Metode til bruntoning af sort-hvide fotogra fier ved hjælp af kemisk afblegning af farv ning. Kan nemt udføres digitalt i f.eks. Adobe Photoshop. Lægges på bl.a. billeder for at få dem til at se ældre ud. Specialfarve Trykfarve der afviger fra 4-farve tryk (cmyk). Eksempelvis er en Pantonefarve en specialfarve. Se Staffage. Staffage Tegn, tekststykker, overskrifter, streger eller felter der i farve afviger fra resten. Substraktive farver Kaldes også trykfarver og består af grundfarverne cyan, magenta og gul. Blanding af lige dele giver mørk farve (sort). Substraktive farver anvendes f.eks. på computerskærme og TV. Modsætningen til additive farver er de substraktive farver. Tertiærfarver Gulbrun (orange + grøn), rødbrun (orange + violet) og gråblå (grøn + violet). Tertiærfarverne er ikke rene farver, men brudte farver, da de er en blanding af alle tre primærfarver, og skulle i teorien give sort. I praksis bliver de ikke sorte men sværtede. Farvepsykologi Røde Farver Navnet på farven kommer fra det indiske sprog sanskrit»rudia«og betyder»blod«. Dybrød betegner erotik Lyserød står for romantik Bordeaux sender signaler om intimitet. Julerød står for aktivitet og glæde. Rød iblandet gul øger opmærksomheden. Rød iblandet blå giver en en kold og provokerende farve. Rødt bruges bl.a. til skilte og signaler. Gule Farver Gul står for lys, herlighed, rigdom og pragt. Varme, gule nuancer øger optimismen og livsglæden samt styrker tankevirksomhed og aktivitet. Gul iblandet grøn er symbol på jalousi, misundelse, falskhed, og andet ondt. Det kommer fra de gamle grækere der mente, Galden havde indflydelse på menneskets opførelse, og galde er gulgrøn. Grønne Farver Navnet på farven stammer fra»at gro«. Grønt er køligt og rent, har en beroligende virkning og har været anvendt på sygehuse og i børneværelser i rigtig mange år. Gøres farven lysere, bliver den køligere og mere steril. Farven grøn står også for fred og frihed, hvilket er grunden til at den findes i mange nationers flag. Da grøn også står for meditation og ro, bliver denne farve ofte brugt til blioteker. Grøn iblandet gul bliver den venlig og nærværende. Grøn iblandet blå bliver den fjern og frisk. Blå Farver Blå regnes for at være den mest attraktive farve i farveskalaen Blåt giver tillid, tryghed og autoritet. Derfor bruges farven ofte af banker og forsikringsselskaber, i de maritime miljøer og inden for ordensmagten. Farvestyrke B&W Betegnelse for billeder og film der er fremstillet i, eller formateret til, sort/hvid.densitometer Præcisionsinstrument til måling af sværtning, farvestyrke o.l. Density Graden af farvekonsentration. Høj density giver dybde i et billede, da det»trækker«emnet nærmere beskuren. Hvidhed Papirets evne til at reflektere lys. Måles med et spektrofotometer. Jo højere værdi, des høj ere hvidhed. INDHOLD INDEX Farver 17

Laserende farver En farve der lader en underliggende farve, eller emnet det trykkes på, skinne igennem. Registration Sort farve lavet af alle farverne i cmyk. Registration bruges til skæremærker og andre effekter der ønskes på alle fire trykkeplader. Sensitometri Måling og bestemmelse af lysfølsomme papirer og emulsioners egenskaber. I dag hvor der bliver fotograferet digitalt og fremkalt med print, bruges der sjælendt»traditionelt«lysfølsomme film og fotopapir som før i tiden. Raster Moiré Uønsket rosetmønster af rasteret ved farveseparation. Forekommer hvis rastervinkelen ikke er korrekt når emnet trykkes. Som standard i programmerne er det smartest at have ISO coated_v2_300% da den har det største farverum. Alternativt kan Fogra 39 bruges. Color-setting Indstilling af farveprofilen bør først foregå i Adobe Photoshop og dernæst i Adobe Bridge. Adober Bridge vil sørge for at alle Adobes programmer bruger den farveprofil. Dot gain Gray: 10% Spot: 10% Fogra 27 En gammel standardfarveprofil der er fejlbehæftet, hvilket gør at den ikke bør bruges. Fogra 39 Den standardfarveprofil alle andre farveprofiler i dag (2011) udregnes efter, derfor er den trykemneuafhængig. Det gør at den normalt ikke bør bruges som farveprofil. RGB Adobe RGB er den farveprofil der har det største farverum, hvorfor den bør bruges til trykredigering. Raster For at kunne blande de 4 cmyk-farver til regnbuens farver på et papir, er man nødt til at omdanne hver farve i cmyk til en række små punkter (raster). Tegnet for raster er #. Gennemgående bruges 3-4 pixels til hvert enkelt rasterpunkt. Avistryk...150 ppi / 28-48 linjer. Offset...300 ppi / 49-80 linjer. srgb srgb er den farveprofil der normalt anbefales til web. Rasterfinhed Udtryk for rasterpunkternes størrelse. Jo større finhed des mindre punkter. Rasterpunkt Mindste grundelement i grafisk gengivelse af et billede. Farveprofil Hvis ikke der bruges et firmas profiler bør der tages stilling til nedenstående. CMYK 18 Farver INDHOLD INDEX

Billeder Billedstørrelser Hvor stort et givent billede skal være for at give et fornuftigt resultat, er ofte svært at gætte sig til. Svaret er ikke entydigt, men med cirka-målene i skemaet herunder kan du få en ide om hvor store billederne kan trykkes.»gammeldags«billeder fra fotohandleren er på 300 DPI. Tryk Print web Datastørrelse ca. 300 dpi ca. 200 dpi ca. 100 dpi 72 dpi 0,6-1 MB...www 2 MB...5x7 cm....8x11 cm...15x21 cm...www 10 MB...13x19 cm....19x29 cm.... 26x39 cm...54x81 cm 14 MB...15x22 cm....23x33 cm...33x44 cm...65x92 cm 28 MB...22x31 cm....33x47 cm... 44x62 cm...93x130 cm 36 MB...25x36 cm....38x54 cm....51x72 cm...106x150 cm 50 MB...30x42 cm....45x63 cm... 60x84 cm...124x174 cm 75 MB...36x51 cm....55x77 cm...73x103 cm...152x214 cm 100 MB...42x59 cm....63x89 cm...84x118 cm...176x247 cm *) Bemærk! Datastørrelsen er billedets størrelse som den fremgår i f.eks. Adobe Photoshop. Filens størrelse kan godt være mindre end dette, da f.eks. JPEG-formatet benytter sig af kompression til at gøre filstørrelsen mindre. Farver Dither Simulation af en farve i et billede der opnås ved at blande prikker af andre farver. Duotone En tofarve billedteknik hvor der fremstilles billeder ud fra et sort/hvidt billede. En farve for mørkere toner og en for de lysere toner. Sammenlagt giver det flotte resultater ofte med dyb kontrast. Eksponering Den mængde lys der får lov til at trænge ind igennem objektivet og ind på den lysfølsomme censor. Eksponeringen er en kombination af eksponeringstiden og den udefra kom mende lysstyrke. Farvekorrektion Justering af farveværdier for at opnå en kor rekt gengivelse. Bliver ofte udført i Photoshop. Newtonringe Mønstre der opstår under fotografering på grund af interferens i lysbanen ved kontakt mellem 2 linser eller mellem en konveks linse og en plan flade. Standard værdier Værdierne kan stilles i Photoshop-Curves. Højlys værdi C M Y K 5% 2% 3% 0% Mellemtoner værdi C M Y K 50% 42% 44% 0% Skygge værdi C M Y K 96% 90% 92% 0% Magenta er mest pigmentfyldt og kan give rødstik. Derfor er der sparret på den. Hudfarve værdi C: 1/3 af M og Y M: 40-65 dog ens med Y Y: 40-65 dog ens med M K: 0,5-2 Lidt blåstik får hvid til at se renere ud, men også koldere. En person med blåstik vil se syg ud Lidt rødstik får et billede til at se varmere ud. En person med lidt rødstik ser sundere ud. Lidt gulstik får billedet til at se nusset ud. Kan bruges til at give personer eller billeder alder. INDHOLD INDEX Billeder 19

Typer / Størrelser Betragtningsafstand Normal læse- og betragtningsafstand er 30-40 cm. Et normalt øje opfatter maks. 200 dpi (ca. 80 punkter pr. cm), der svarer til et»gammeldags«billede fra fotohandleren. Det afhænger af opgavens størrelse og betragtnings-afstanden, hvor mange dpi man har brug for. Ved et par meters afstand behøves der ikke mere end 50 dpi. En stor vægfacade laves typisk i 15 dpi men virker skarp, fordi den bliver betragtet på afstand. Dias Diapositiv film, også kaldet lysbillede. Et positiv billede på film, sat i en lille ramme uden bagplade så dias kan gennemlyses og frem vises i stor størrelse på et lærred. Visse udbydere tilbyder enkeltbilleder på dias i størrelsen 4x5, oftest er dias dog kun i 24x36mm. Digital video Et andet udtryk for footage eller på Dansk: Filmklip. Digitalisering At omdanne et billede eller negativ til en form, der kan bearbejdes, lagres, og rekonstrueres på en computer. Digitialisering foregår ofte ved hjælp af en scanner GIF Graphics Interchange Format. Et standardformat for billedfiler, der maksimalt kan indeholde 256 forskellige farver. Gif-formatet er stadig populært, da det bruger en komprimeringsmetode, som gør filerne mindre, specielt hvis det indeholder store ensfarvede flader som f.eks. i logoer eller tekst på ensfarvet baggrund. Bør ikke anvendes på fotografiske motiver, da disse indeholder langt flere forskellige farver end 256. GIF-animation En variation af gif-formatet, der kan indeholde animationer»levende«billeder. Bruges dog kun til meget kortvarige sekvenser. Halvtoneoriginal Udtryk for et billede, f.eks. et foto, der indeholder alle toneværdier fra sort til hvid, der gengives ved hjælp af raster. High Res Billede beregnet til tryk i A4 - men et levn fra gamle dage gør desværre at enkelte ud bydere kalder deres højeste opløsning for high res - selv om det måske i virkeligheden kun ligger i A5. Specielt objekter kaldes dog stadig for high res, selvom det kun er beregnet til A5. Hologram Et todimensionalt billede, der giver en illusion af tredimensionalitet. Bruges ofte på kreditkort, identifikationskort og lign. Fremstilles ved hjælp af laser. Illuminator Ældre betegnelse for en illustrator, der håndmalede de farvelagte initialer og billeder i inkunablerne. Imagemap Bruges på internettet. Et billede, hvor for skel lige dele af billedet er links til forskellige steder. Interpolering At gøre et billede kunstigt størrer end det er. Programmet beregner farverne til de nye pixels der indsættes i billedet. JPEG / JPG Joint Photographic Experts Group. Et grafikformat der bruges på internettet og til grafisk brug i tryksager. Er særlig velegnet til fotografiske motiver. Bør ikke komprimeres alt for meget, da det går ud over kvaliteten. Bemærk at et jpg-billede, der bearbejdes i f.eks. Photoshop og gemmes ned i samme format, vil blive ringere og ringere jo flere gange det åbnes og gemmes. JPEG 2000 Videreudvikling af JPEG. Kan erstatte TIFF, JPEG, PNG og GIF. Mere effektiv komprimering end JPEG, men den er ikke blevet taget godt imod da brugerne foretrækker de filformater de kender. JScript Microsofts udgave af JavaScript. Kodak-format Et andet udtryk for Photo CD eller YCC format. Low Res Low resolution. En filstørrelse på 72 dpi der normalt er beregnet til brug på internettet og IKKE til tryk. Et billede købt til websites må ikke bruges til trykopgaver, med mindre det tydeligt 20 Billeder INDHOLD INDEX