Temadag: Klargøring af fotografisk materiale

Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland Temadag: Klargøring af fotografisk materiale 8. april 2008 Randers Lokalhistoriske Arkiv, kl. 9-13 Teori og praksis, samt kaffe og brød. Frokost 13-14. Kaffe med Lone 14 15. - Kort gennemgang af fototekniker og materialer - Nedbrydning - Identifikation af forskellige fotografiske materialer herunder sortering - Scanning: hvorfor, hvordan - Opbevaring - Retningslinjer for rengøring, mærkning, pakning, ompakning og for emballage for de forskellige fotografiske materialer - Mulige konserveringsbehandlinger Hvad et fotografi i grunden er Uanset teknik består et fotografi grundlæggende af 3 elementer: 1. et billeddannende element. Det er oftest sølv. 2. et bindemiddel, hvori kornene af det billeddannende element er indlejret. F.eks. gelatine. Emulsion er en betegnelse for blandingen af bindemiddel og billeddannende element. 3. en base, som er det underlag, der bærer billedlaget (emulsionslaget) med det billeddannende element. F.eks. en glaseller metalplade, eller en film af et plastmateriale. Lidt historie 1826 Den ældste kendte fotografiske optagelse 1839 Daguerrotypi Billede på sølvbelagt kobberplade. Negativ eller positiv afhængigt af betragtningsvinklen. 1839/41 Kalo- eller Talbotypi Første teknik på papir. Papir imprægneret med sølvsalte. 1850 Albuminpapir Sølvsalte bundet i æggehvide (albumin) på papir. 1851 Kollodiumplade / Vitrotypi /Ambrotypi Billede på glasplade. Bruges som negativ til omkopiering eller direkte med mørkt baggrund, hvorved der opnås en positiv billedeffekt. Betegnet efter bindemidlet kollodium, en nitrocelluloseopløsning. 1

1871 Gelatineplade Gelatine erstatter kollodium eller albumin som bindemiddel. Først anvendt på glasplader, men siden også på papir og film. Gelatine er stadig det mest anvendte bindemiddel. fra 1880, ca.: Nye basematerialer i stedet for glasplader: 1889 Cellulosenitrat-film Cellulosenitrat er basematerialet, der bærer gelatinelaget med billedsølvet. De første bløde negativer og rullefilm. 1920 Celluloseacetat-film, såkaldt Safety -film Celluloseacetat og senere Triacetat introduceres som erstatning for de brandfarlige cellulosenitrat-film. Nitratfilm fremstilles dog fortsat, til op i 1950erne. fra 1960erne: Polyesterfilm. Celluloseacetat forbliver dog det primære materiale til 35-mm-film og rullefilm. Polyester bruges som base til f.eks. grafiske film, mikrofilm og planfilm. 1935 Kodakchrome Farvefotografi får sit gennembrud. Organiske farvemolekyler i stedet for sølvkorn; ellers de samme basematerialer og gelatine som bindemiddel, som ved s/hv-teknikkerne. Hvorfor sortere fotografiske materialer? - Nedbrydning, identifikation og sorteringskriterier Nedbrydning Emulsion: - Gelatine guf for mikroorganismer og svampe - Billedsølv oxidation, følsom overfor luftforurening (svovl) - Kollodiumplader: billedlaget er selvdestruerende og kan udskille salpetersyre (jf. cellulosenitrat-film). - Farvefotos farvekornene er følsomme overfor varme, lys og fugt. Farvebilleder (både negativer og positiver ) er mere følsomt end S/H-materiale. Filmbase: - Cellulosenitrat har indbygget selvdestruktion: Filmen nedbrydes, hvorved der dannes salpetersyre, der fremmer den yderligere nedbrydning (eller sætter den i gang hos negativet ved siden af!). CN kan være selvantændende (især filmspoler). - Celluloseacetat såkaldt acetatsyndrom : Under nedbrydningen afgives eddikesyre, med samme effekt som ved nitrat. Syredampene kan angribe hidtil sunde negativer, eller andre materialer i nærheden også: papir fra emballagen, metaller. 2

Identifikation Daguerrotypi Direkte positiv proces, der dannes på en sølvbelagt kobberplade. Det er relativt nemt at erkende denne metalplade. Vitrotypi Glasnegativ, der er lagt over en sort plade, så det ligner et positiv. Man kan se gennem glaspladen til pladen underneden. Kollodium, albumin, gelatine Optiske kendetegn og alder: Kollodium findes næsten kun på tidlige glasplader (før 1880erne). I forhold til gelatineglaspladerne er de er ofte groft tilskårne tykke glasplader med håndgydt ujævn emulsion. Emulsionen er brunlig-grå og ofte krakkeleret. Albumin på papir: Papiret er ret tyndt og derfor ofte opklæbet på kraftigere papir eller karton. Spottest: Se detaljeret vejledning i artiklen fra Bevaringshåndbogen! En dråbe vand får gelatine til at kvælde op. Ethanol opløser kollodium. Nitrat - Acetat - Polyester Optiske kendetegn og alder: Cellulosenitrat (CN) bruges kun op til 1950erne Celluloseacetat (CA): Film har ofte påskrevet Safety Brandtest: Klip et lille stykke af kanten. Ca. 2x5 mm er rigeligt. Hold med metalpincet og tænd med lighter over en ikke-brændbar overflade. Cellulosenitrat brænder voldsomt Celluloseacetat (CA) brænder langsomt Polyester smelter før det brænder Sortering af negativmateriale: Det er optimalt at sortere og adskille materialegrupperne fra hinanden. Sorteringen tjener også det formål at det skal være muligt senere løbende at kunne kontrollere tilstanden af de enkelte materialegrupper. Gelatineglasnegativerne for sig Kollodiumglasnegativer for sig. (Selvdestruerende og ødelægger også negativer i nærheden). Nitrat- og acetatnegativer adskilles I GROVE TRÆK. Dette gøres da cellulosenitratbilleder og celluloseacetatbilleder afgiver gasser, der virker nedbrydende på sunde negativer. Spillefilm af CN kan endda bryde i brand. 3

Det vil være et acceptabelt niveau, hvis negativsamlingerne kan sorteres i grupper af primært nitrat eller primært acetat. Det vi sige: Der skal selvfølgeligt ikke laves en brandtest med hver eneste negativ! Men her er nogle kriterier: o Se på billedernes alder: Nitrat bruges op til 1950erne! Acetat kommer først på banen fra 1920erne. o Se på påtrykt tekst i kanten af negativet: På acetat-film er der ofte skrevet Safety. Ingen tekst, eller f.eks. Eastman Kodak, men uden ordet Safety = størst sandsynlighed for nitrat-film. Negativer med nedbrydningstegn skal under alle omstændigheder sorteres fra og opbevares adskilt fra sunde negativer! Nedbrydningen kan kun standses ved nedfrysning. NEGATIVER UNDER NEDBRYDNING SKAL IKKE INDLEVERES TIL FÆLLESMAGASINET! Scanning Scanning er at betragte både som en arbejdskopi og en sikkerhedskopi af et negativ eller foto. En arbejdskopi fordi negativet efter scanning ikke behøver røres igen og sikkerhedskopi fordi negativet kan nedbrydes. Det er vigtigt at vælge i hvilket omfang man har ressourcer til at scanne fotos og negativer. Dernæst er det vigtigt at afgøre om man kan overkomme at scanne hele samlingen, eller skal lave nogle kriterier for en prioritering. Skal de ældste prioriteres først? De mest udsatte? De mest repræsentative? Eller er der andre bevæggrunde? Indscannede fotos gemmes som TIFF-billeder på to uafhængige medier. Gerne på en harddisk og en cd-rom. Det indscannede billede anbefales gemt i så høj en opløsning, som scanneren gør det muligt. Minimum bør være 600 DPI og i størrelsen 18 x 24 cm. Se mere: Fotovejledning opbevaring, salg, scanning, ophavsret, håndtering". Vejle 2002. Hefte udgivet af Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver, Enghavevej 2, Postboks 235, 7100 Vejle. "Bilddatabaser och digitalisering plattform för ABM-samverkan". Stockholm 2002. Denne rapport, der kan ses på http://abm.kb.se/akt4cd/default.htm, indeholder nyttige og detaljerede anvisninger på såvel formater som lagringsmedier for digitale fotos Opbevaring For fotografiske materialer af enhver art anbefaler man 5-8 C og typisk 30% RF. (Har man mulighed for det, er det optimalt at opbevare alle typer fotografiske materialer i farver i en dybfryser, og stadig ved 30% RF. Det kræver dog en speciel indpakningsmåde.) 4

Fællesmagasinet kan tilbyde et køligt klima nær 8 C og 30% RF i det tørre magasin. Det er et godt klima til S/H-fotos, og en stor forbedring for de fleste blandede fotografiske samlinger. Obs! Har man mange gamle spillefilm af CN kan man leje plads i Det Danske Filmarkivs specialarkiv, hvor filmene ligger ved -5 grader og 30 % RF. Håndtering Fotografiske materialer er følsomme for fugt, salte og syrer. De bør håndteres med handsker, eller rene hænder ude ved kanten. Et fingeraftryk vil først stå frem efter nogen tid. Rengøring Støv på negativer kan fjernes med pustning med en lille gummibold. Fingeraftryk kan måske fjernes ved aftørring med en meget blød tør bomuldsklud. Voldsomt støvede negativer kan børstes med en meget blød pensel fx en makeup-børste og samtidig støvsugning. Gentagne berøringer af fotografiske materialer vil dog give RIDSER! ELLERS SPØRG EN KONSERVATOR Mærkning Papirbilleder lægges på et hårdt underlag, og der skrives med blyant. På moderne fotos af plast skrives med en helt blød (6B 9B) blyant. Negativer mærkes ideelt ikke på selve negativet, men kun på papiromslaget. Der bruges blød blyant. Hvis man alligevel skal nummerere på negativet, skal det ske med lysægte tusch (den fra mærkningskittet). Pakning Den bedste primær emballage vil næsten altid være syrefri papirfoldekuverter (flapkuverter) uden limsammenføjninger. Alternativt kan benyttes Fototekskuverter, man skal huske at vende emulsionssiden væk fra limsammenføjningerne. Fototekskuverterne siges at være bedre egnede til arkivmateriale, der benyttes ofte, men dette vil vel næppe være tilfældet med fotografisk materiale, der skal på Fællesmagasinet. S/H enkelt negativer: I syrefri papirfoldekuverter S/H negativer, planfilm: I syrefri papirfoldekuverter S/H negativer, glasplader: I syrefri papirfoldekuverter Gamle S/H negativer i strimler: I syrefri papirfoldekuverter man selv kan folde, alternativt i købte negativlommer af syrefrit papir, men de er dyre. Obs! Disse negativer er meget sandsynligt CN eller CA og må derfor ikke pakkes i tætte plastlommer. Nye S/H negativer i strimler med polyester eller triacetat som bærende medium kan opbevares i polyesterlommer eller polyester/pe-lommer (Secol) evt. i hængemapper af syre- og ligninfrit pap. Vær opmærksom på at fotohandlere sælger billige opbevaringslommer af acetat. Disse 5

acetatlommer må nok i lighed med acetatnegativerne formodes at nedbrydes efterhånden og udskille eddikesyre. Farve, enkelnegativer: I syrefri papirfoldekuverter Gamle farvenegativer i strimler: I syrefri papirfoldekuverter man selv kan folde, alternativt i købte negativlommer af syrefrit papir, men de er dyre. Obs! Disse negativer er meget sandsynligt CN eller CA og må derfor ikke pakkes i tætte plastlommer. Nye farve negativer i strimler med polyester eller triacetat som bærende medium kan opbevares i polyesterlommer eller polyester/pe-lommer (Secol) evt. i hængemapper af syre- og ligninfrit pap. Vær opmærksom på at fotohandlere sælger billige opbevaringslommer af acetat. Disse acetatlommer må nok i lighed med acetatnegativerne formodes at nedbrydes efterhånden og udskilles eddikesyre. Papirpositiver bør ideelt pakkes i papirfoldekuverter alternativt i Fototekskuverter. De brune arkivkuverter kan gå an, men er måske ikke en optimal emballage. Man kan opklæbe positiver med hængsler af syrefrit japanpapir og tylose og påklæbe dem på syrefrit karton. Alternativt kan billederne opbevares i svejsede polyesterlommer. Daguerreotyper, vitrotypier, album med godt med syrefrit silkepapir omkring i en æske af så god kvalitet som man har råd til - som minimum Museumstjenestens æsker. Spillefilm på ruller: Det er vigtigt, at fastslå om filmen er CN, CA eller polyester. På grund af CN-filmenes brandfarlighed samles og placeres de på et brandhæmmende underlag på øverste reolhylde. Æsken markeres brandfarlig med det autoriserede mærke. Spillefilmene tages ud af deres filmdåser. Filmen lukkes ved hjælp af en polyesterstrimmel og lægges nederst i en syre- og ligninfri æske, oven over lægges filmdåsen, de to genstande adskilles af et lag syre- og ligninfrit pap. Silkepapir lægges omkring, så delene ikke rasler rundt i æsken. Museumstjenesteæsker kan til nød bruges, hvis man sørger for at klippe ventilationshuller. Emballage for de forskellige fotografiske materialer Der er både den optimale model og det acceptable. Den optimale model bør bruges til særligt værdifulde fotografiske materialer. Optimal: Emballage af syrefrit papir af høj kvalitet - Flapkuverter ( Silversafe -papir), Museumstjenesten - Papirlommer til filmstrimler, gennem svensk Museiservice - Syre- og ligninfrie æsker, fra Det Kongelige Bibliotek eller Museiservice Acceptabel: - Fototekskuverter, fra Museumstjenesten - Polyester-, Polypropylen- eller Polyethylen-lommer (Secol) til nye filmstrimler (Dog ALDRIG til nitratfilm, eller film med acetat-syndrom: disse skal altid pakkes velventileret, dvs. i papir) - Arkivæsker, Museumstjenesten 6

Kartoteksæskerne fra Museumstjenesten kan bruge til at samle fotografier sammen i en PAKKE- ENHED til Fællesmagasinet. Klip gerne pæne systematiske ventilationshuller i papæskerne. Ompakning Ligger billederne i pergamynposer skal de ompakkes. Nye samlinger af papirpositiver bør ideelt pakkes i papirfoldekuverter alternativt i Fototekskuverter. Store samlinger pakket i de brune arkivkuverter som det er uoverskueligt at ompakke kan også accepteres. Gamle S/H negativer i strimler af CN eller CA pakket i tætte plastlommer. Nye S/H negativer i strimler med polyester eller triacetat som bærende medium pakket i billige opbevaringslommer af acetat kan til nød gå i et godt klima. Hvis samlingen er blandet CN og CA. Mulige konserveringsbehandlinger Der findes en række metoder til restaurering af nedbrudte fotografier. Hvis man har et ønske om det, skal man forhøre sig hos fotokonservatorerne om muligheder (Vi hjælper gerne med kontakten!). Eksempelvis kan udblegede negativer ofte genfremkaldes ved en kemisk proces. Det er selvfølgeligt et spørgsmål om ressourcer og billedets værdi. Scanning er p.t. den enkleste metode til at bevare i det mindste billedets indhold. Kilder Karen Brynjolf Pedersen: Forlæng levetiden for dine fotografier, National Museet 2002 Bevaringshåndbogen, revideret udgave: Fotografisk materiale, Mogens S. Koch og Jesper Stub Johnsen, Konservatorskolen 2005 Fotografiske Tekniker 1839-1920, Jesper Stub Johnsen og Jonas Palm, Konservatorskolen, 1984 Korrespondance med: Karen Brynjolf Pedersen, grafisk konservator Michael Højlund Rasmussen, grafisk konservator. Jesper Stub Johnsen, grafisk konservator, leder af National Museets Bevaringsafdeling Jacob Trock, grafisk konservator, leder af Det danske Filminstituts Bevaringsafdeling Carsten Korthauer, Anne Rostgaard Nielsen, 2008 7