Bestyrelsen ved Munkensdam Gymnasium Mødedato: 25. marts 2015 Mødetidspunkt: kl. 16:00 Sluttidspunkt: kl. 17:45 Revisor Søren Bonde og revisor Per Jansen deltog i behandlingen af punkt 1. Økonomichef Hans Hollensen deltog i behandlingen af punkt 1 og 2. Til stede: Charlotte Szocska (formand), Christian Haugk, Morten Kirk Jensen, Per Krogh Hansen, Ken Denning, Sofie Thyssen Mangano, Stine Seest Knudsen, Egon Jensen, Trine Villumsen og Lene Hauge. Referent: Jørn Andersen.
Dagsorden Bestyrelsen ved Munkensdam Gymnasium 25-03-2015 Sagsnummer: 0. Godkendelse af dagsorden og godkendelse af referat 1. Årsrapport udsendt separat 2. Kapacitet 3. Meddelelser 4. Eventuelt
0. Godkendelse af dagsorden og godkendelse af referat Dagsordenen blev godkendt og der var ingen kommentarer til sidste referat, som underskrives på næste møde.
1. Årsrapport Revisor Søren Bonde gennemgik årsrapporten og refererede herunder til det tilhørende revisionsprotokollat. Generelt blev det konstateret at der er et bredt og godt aktivitetsniveau med en række relevante indsatsområder og udviklingsprojekter på Munkensdam Gymnasium. Aktiviteten har de seneste år været stigende pga. flere elever og det samme gælder tilhørende driftsudgifter mm. Årets resultat er set i den sammenhæng meget solidt og alle nøgletal ser fornuftige ud. Det forventes at næste års resultat bliver mindre end resultatet for 2014. Målrapporteringen viser at gennemførselsprocenten ligger på 91 % i 2013/2014 og har været på et stabilt niveau på over 90 % siden 2008/2009. Revisor opfatter regnskabet som retvisende og har ikke nogen forbehold i forhold til regnskabet. Revisorpåtegningen er en såkaldt blank revisorpåtegning. På Munkensdam Gymnasium er driftsomkostninger pr. årselev lave i sammenligning med 42 sammenlignelige gymnasier, hvilket primært kan tilskrives den høje gennemsnitlige klassekvotient på Munkensdam. Revisor skal spørge bestyrelsen om nogen har bemærket svigagtige handlinger - dette er ikke tilfældet. Søren Bonde redegjorde for, at revisionen er udført efter gældende regler og konstaterede, at revisor opfylder habilitetsbetingelserne samt at alle nødvendige oplysninger er stillet til rådighed under revisionen.
Følgende formaliteter blev efter aflagt revisorberetning gennemført: Bestyrelsen overdrog ansvaret for den elektroniske indberetning af årsrapporten til Økonomichef Hans Hollensen. På bestyrelsens vegne attesterede formanden, at bestyrelsen har læst årsrapport og revisionsprotokollat og tager revisionsprotokollatets bemærkninger, hvoraf der ingen var, til efterretning. Årsrapporten og regnskabsprotokollatet blev underskrevet af bestyrelsen.
2. Kapacitet I indeværende skoleår startede 10 nye 1.g klasser på Munkensdam Gymnasium. Bestyrelsen for Munkensdam Gymnasium beslutter på baggrund af de nuværende søgetal, at kapaciteten med henvisning til bekendtgørelsens 28 hæves, så der også det kommende skoleår optages 10 nye klasser.
3. Meddelelser. Rektor: En ansøger til optagelsesprøve havde sendt en anden - og derved snydt. Ansøgeren er politianmeldt - og der gennemføres desuden en ny optagelsesprøve.
7. Eventuelt. Intet.