Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Grønt regnskab 2009 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2010

Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Gentofte...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger om miljøforhold...6 Vand- og energiforbrug...6 Forbrug af råvarer og emballage...7 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer...8 Spildevand...8 Affald...9 Urea-affald...10 Udledninger til luft...11 Ekstern støj...12 Udslip...12 Vilkårsoverskridelser...13 Naboklager...13 Tilsynsmyndighedens udtalelse...14 Kommentarer til bilag...15 Bilag 1A: Miljødata 2005 2009 for Novo Nordisk i Gentofte.16 Bilag 1B: Miljødata 2009 fordelt på geografiske områder..17 Bilag 2: PRTR data 2009 for Novo Nordisk i Gentofte..18 Bilag 3: Supplerende oplysninger.19 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Hagedornsvej 1 & Brogårdsvej 66 2820 Gentofte Tlf.: 44 44 88 88 CVR-nr.: 24256790 P-nr.: 1.010.468.147 & 1.010.175.933 www.novonordisk.com Kontaktperson: Johnny Henriksen Miljøafdelingen Sandtoften 9 2820 Gentofte Tlf.: 44 42 37 80 e-mail: johe@novonordisk.com Holdingselskab: Novo A/S Krogshøjvej 41 2880 Bagsværd Tlf.: 88 24 88 24 CVR-nr.: 24257630 www.novo.dk 2 af 24

Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk i Gentofte fordeler sig på flere geografisk adskilte områder. Produktion og forsøgsanlæg er placeret på Hagedornsvej og Brogårdsvej. Desuden har vi forskningslaboratorier, bl.a. det anerkendte Hagedorn Research Institute, og diabeteshospitalet Steno Diabetes Center på Niels Steensensvej. Hertil kommer Lagergårdsvej og Sauntesvej, hvor der er administration, lagre og laboratorier. Novo Nordisk har i alt ca. 1.700 medarbejdere i Gentofte. Det grønne regnskab omfatter primært beskrivelse af miljøforhold og udviklinger på de to fabriksområder, Hagedornsvej og Brogårdsvej, og den del af Product Supply, der hedder Biopharm. Miljødata i bilag 1 og 2 omfatter dog alle Nordisk s aktiviteter i Gentofte. Novo Nordisk i Gentofte Novo Nordisk i Gentofte fremstiller tre typer lægemidler: Faktor VII (NovoSeven ), humant væksthormon (Norditropin ) og glucagon (GlucaGen ). Produktionsområdet er organisatorisk opdelt i Biopharm API, der omfatter gæring og oprensning, Biopharm Finished Products, der omfatter formulering og påfyldning, samt Biopharm Tablets & Packaging, der pakker farmaceutiske færdigvarer. Hertil kommer CMC API Production og Biopharm Manufacturing Development, der omfatter pilotanlæg. NovoSeven, som anvendes til behandling af bløderpatienter, formuleres, fyldes på glas, frysetørres og pakkes på Hagedornsvej. Det aktive stof, faktor FVIIa, produceres ved hjælp af genmodificerede pattedyrsceller på Novo Nordisk's fabrik i Kalundborg. Humant væksthormon med produktnavnet Norditropin, anvendes til mennesker, der ikke selv er i stand til at danne tilstrækkelig væksthormon. Produktionen af væksthormon foregår på Hagedornsvej og omfatter gæring ved hjælp af en genmodificeret mikroorganisme efterfulgt af en række oprensningstrin, der afsluttes med formulering, påfyldning og pakning af det oprensede lægemiddel. GlucaGen anvendes til behandling af diabetikere i forbindelse med insulinchok. Det aktive lægemiddel, glucagon, gæres og grovrenses på Novo Nordisk s fabrik i Kalundborg, mens resten af produktionsprocessen finrensning, formulering, påfyldning og pakning - foregår i Gentofte. På Hagedornsvej ligger produktionsanlæg til gæring og oprensning af humant væksthormon. Her findes også anlæg til formulering, påfyldning og pakning af NovoSeven, Norditropin og GlucaGen. Derudover er der laboratorier og forsøgsanlæg, der bruges til udvikling af nye oprensningsprocesser for proteiner og peptider. Hertil kommer forsyningsanlæg, spildevandsanlæg, vedligeholdelsesværksteder og kontorer. På Brogårdsvej oprenses glucagon, og der er et mindre forsøgsanlæg samt laboratorier. Miljøforhold generelt Vand og energi er miljømæssigt set de vigtigste ressourcer. I vores produktions- og forsøgsanlæg bruges desuden forskellige råmaterialer til gæring og oprensning, herunder glukose (sukkerstof), filtermaterialer, ethanol, urinstof, uorganiske salte, baser og syrer. I vores gæringsprocesser anvendes genetisk modificerede mikroorganismer (GMO), der er modificeret i forhold til deres oprindelige form, så de kan producere det peptid eller protein, der er det aktive stof i lægemidlet. De anvendte mikroorganismer er ikke skadelige for mennesker eller natur. Spildevand, der indeholder disse mikroorganismer, varmebehandles for at slå organismerne ihjel, inden det udledes til offentlig kloak. 3 af 24

Vores fabrikker arbejder efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 9001 for kvalitetsledelse og ISO 14001 for miljøledelse, samt OHSAS 18001 for arbejdsmiljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold. Endvidere er forsøgsanlæg i CMC API Production certificeret efter ISO 14001. Alle produktions- og forsøgsanlæg i Gentofte er godkendt og reguleret af en spildevandstilladelse, miljøgodkendelser og genteknologiske godkendelser, der fastsætter grænser for vores belastning af det omgivende miljø. Myndighederne, som godkender og kontrollerer vores miljøforhold, er Gentofte Kommune (spildevand til offentlig kloak og affaldsbortskaffelse incl. forurenet jord), Miljøstyrelsen (genetisk modificerede organismer i produktionsanlæg), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg) og Miljøcenter Roskilde (øvrige miljøforhold). For nærmere oplysninger om miljøgodkendelser m.v. henvises til bilag 3. Der er ikke sket væsentlige ændringer af miljømæssig betydning i 2009. Ledelsens redegørelse Novo Nordisk s miljøpolitik I Novo Nordisk vil vi konstant forbedre vores indsats for miljøet. Dette betyder, at vi vil: fremme miljøforståelse og integrere miljøhensyn i vores forretningsprocesser udvikle og anvende bæredygtige processer og produkter reducere vores forbrug af ressourcer og bestræbe os på at forebygge forurening overvåge og evaluere vores miljømæssige indsats i hele forsyningskæden indgå i dialog og partnerskaber med interessenter og rapportere om vores indsats overholde miljølovgivningen og relevante krav Novo Nordisk i Gentofte arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisk s miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette har vi indført miljøledelse efter ISO 14001 standarden i alle vores fabrikker (Product Supply) og forsøgsanlæg i CMC API Production på Hagedornsvej og Brogårdsvej. Endvidere har vi indført arbejdsmiljøledelse efter OHSAS 18001 i vores fabrikker. Vi er efter ISO 14001 standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejder vi målrettet på ved hvert år at fastsætte mål på miljøområder, hvor vi giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor vi kan gøre det bedre. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i vores fabrikker og forsøgsanlæg, der i stigende grad sker som integreret del af vores clean aktiviteter, og dels som specifikke miljøtiltag/-projekter. clean er et Novo Nordisk koncept, der bygger på LEAN-filosofien, hvor c står for "current". Med clean, der kort fortalt går ud på at eliminere alle former for spild, arbejder vi løbende med effektivitetsforbedringer i vores fabrikker, hvilket ofte resulterer i forbedringsprojekter, der også har positiv indflydelse på miljøet. Som led i vores miljøledelsessystem foretager vi via Novo Nordisk s centrale indkøbsfunktion, Strategic Sourcing - miljøvurdering af vores leverandører for at sikre, at disse lever op til myndighedskrav og Novo Nordisk s minimumskrav på miljøområdet. Omfanget af miljøvurderingen afhænger af om en leverandør risikoklassificeres som lav, mellem eller høj, hvilket igen afhænger af leverandørens geografiske placering, dennes miljømæssige standard samt hvor kritisk leverancen er for Novo Nordisk. Alle nye/eksisterende leverandører informeres om Novo Nordisk s miljømæssige minimumskrav, der indarbejdes i en eventuel kontrakt. Informationer om leverandørers miljøforhold indsamles via spørgeskemaer evt. suppleret med en miljøaudit af leverandøren, hvis dette er nødvendigt. For at sikre ledelsens opbakning og medarbejdernes engagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisk s Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene hver måned. Dette gælder f.eks. mål for reduk- 4 af 24

tion af vand- og energiforbrug, Novo Nordisk s klimastrategi, der skal sikre at virksomheden har reduceret CO 2 udledningen med 10% i 2014 i forhold til 2004, minimering af tab af kølemidler med drivhuseffekt og affaldsreduktion. For at kunne gøre dette i praksis har vi etableret en miljøorganisation med miljøkoordinatorer for vores miljøcertificerede afdelinger i Gentofte, der støttes af miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og -procedurer, der er vigtige for deres arbejde, således at de er klar over, hvordan de skal leve op til Novo Nordisk s miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Vi lægger vægt på at sikre et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere samtidig med, at vi målrettet arbejder på at mindske belastningen af det eksterne miljø. For at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for såvel vores medarbejdere som eksterne håndværker, der arbejder på vores områder - har vi formuleret en arbejdsmiljøpolitik, etableret en arbejdsmiljøorganisation med et Arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljørepræsentanter fra de enkelte områder. Endvidere har vi i 2008 indført arbejdsmiljøledelse efter OHSAS 18001 i alle vores fabrikker. Dette indebærer bl.a., at den enkelte arbejdsplads skal indrettes og arbejdet udføres på en måde, der sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø - såvel fysisk, kemisk og psykisk. Desuden udarbejdes løbende arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for alle anvendte kemiske stoffer og produkter, og det tilstræbes, at der så vidt muligt anvendes de mindst farlige stoffer og produkter. Udviklingen i arbejdsmiljøet følges løbende via årlige arbejdspladsvurderinger (APV) i de enkelte afdelinger. Miljø- og arbejdsmiljøtræning af medarbejdere har i 2009 bl.a. haft fokus på bl.a. miljø- og arbejdsmiljøvurdering af ændringer for at sikre, at miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser af ændringer vurderes inden ændringerne påbegyndes og, at der om nødvendigt træffes forholdsregler for at begrænse disse konsekvenser. Det vurderes på grundlag af interne audits og eksterne audits udført af det certificerende organ, Bureau Veritas Certification (BVC), at vores fabrikker og forsøgsanlæg har et velfungerende miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem, der lever op til kravene i ISO 14001 og OHSAS 18001 standarderne, herunder overholdelse af myndighedskrav, forebyggelse af forurening og sikre løbende miljø- og arbejdsmiljømæssige forbedringer. Dette bekræftes af BVC s audits i 2009, der har omfattet produktions- og forsøgsanlæg i Biopharm API og Biopharm FP. BVC s konklusion kan sammenfattes således: Der arbejdes struktureret og systematisk med miljø- og arbejdsmiljøarbejdet på et højt niveau på alle niveauer i organisationen, og der er god opfølgning på fastsatte mål. Ledere, medarbejdere, miljø- og arbejdsmiljørepræsentanter og koordinatorer er dygtige og kompetente, ligesom engagement og motivation er i top. Endvidere demonstreres løbende miljø- og arbejdsmiljøforbedringer inden for væsentlige miljø- og arbejdsmiljøforhold, herunder overholdelse af lovkrav. På miljøområdet har vi i 2009 generelt haft fokus på og sat mål for vandbesparelser, energi- og CO 2 - reducerende tiltag som led i virksomhedens klimastrategi samt reduktion af tab af kølemidler. Vi har især opnået gode resultater på vand- og energiområdet i 2009. Her skal nævnes, at det samlede vand- og energiforbrug er reduceret med henholdsvis 8 og 5% i forhold til 2008, delvis som følge af vandog energibesparende tiltag. Der er i 2009 gennemført en række energibesparende projekter med en samlet effekt på ca. 11.100 GJ svarende til 1.140 tons CO 2. Endvidere skal nævnes, at vi kun har haft én vilkårsoverskridelse i 2009, hvilket er en betydelig forbedring i forhold til 2008, hvor der var 13 overskridelser. Resultaterne af vores miljøarbejde i 2009 er nærmere beskrevet på de følgende sider. 5 af 24

Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vores største ressourceforbrug er knyttet til forbrug af vand og energi. Vandforbruget er faldet med 8% fra 93.600 m 3 i 2008 til 86.400 m 3 i 2009, mens energiforbruget i samme periode er faldet med 5% fra 218.000 GJ til 208.000 GJ. Faldet i vand- og energiforbrug skyldes dels mindre produktion og dels vand- og energibesparende projekter. Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 2005 til 2009 fremgår af nedenstående figurer: Vandforbrug 2005-2009 1000 m3 200 150 100 50 0 2005 2006 2007 2008 2009 År Energiforbrug 2005-2009 250 1000 GJ 200 150 100 50 Energi (total) Ekstern produktion Intern produktion 0 2005 2006 2007 2008 2009 År Vand- og energibesparende projekter Der er i 2009 gennemført flere vand- og energibesparende projekter. De vigtigste er omtalt i det følgende. Vandbesparende tiltag: Kølesystemerne på Hagedornsvej blev i 2009 renoveret. Blandt andet er fire vandkølede køletårne på taget af bygning HAB nedtaget og erstattet af ledig kølekapacitet på de eksisterende tørkølere. Herved er der skønsmæssigt opnået en årlig vandbesparelse på 5.000-6.000 m 3. Desuden spares kemikalier til vandbehandling, ca. 7.000 liter svovlsyre årligt. 6 af 24

Energibesparende tiltag: Der er i 2009 gennemført en række energibesparende projekter med en samlet effekt på ca. 11.100 GJ svarende til 1.140 tons CO 2. Her skal nævnes: I forbindelse med ovennævnte renovering af kølesystemerne på Hagedornsvej er fem gamle R22-køleanlæg nedlagt, og erstattet af nye, mere energieffektive ammoniakkøleanlæg. Renoveringen skønnes at medføre en årlig besparelse på ca. 5.000 GJ svarende til 738 tons CO 2. Et andet større energispareprojekt er udskiftning af gamle ventilationsanlæg i bygning HAC, der betjener produktion (fyldeafdeling), lager, kontor, køkken og kantine. De nye ventilationsanlæg er forsynet med varmegenvinding, som vil reducere energiforbruget til opvarmning med op til 65%. Desuden har de nye anlæg sparemotorer, nye muligheder for energieffektiv styring (af blandt andet luftfugtigheden) og reduceret driftstid i kontorer, køkken og kantine. I alt forventes en årlig besparelse på ca. 4.500 GJ svarende til 262 tons CO 2. Driftsoptimering af en rendampgenerator har medført årlige besparelser på ca. 1.140 GJ svarende til ca. 90 tons CO 2. Optimeringen omfattede sammenlægning af to anlæg, hvorved tomgangsforbruget reduceres. Endelig skal nævnes at stort set alle vinduer på Brogårdsvej (bygning BRA undtaget), er blevet udskiftet i forbindelse med en større facaderenovering. Udskiftningen af gamle termoruder til moderne energispareruder forventes at medføre en årlig besparelse på ca. 4.800 m 3 naturgas svarende til 11 tons CO 2. Desuden medfører udskiftningen bedre komfort for medarbejderne, idet ruderne er forsynet med et filter, der skærmer for solen om sommeren. Endvidere er 30 armaturer i kontorområdet i bygning BRB udskiftet til mere energibesparende armaturer. Novo Nordisk på Brogårdsvej 66 Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage er samlet set faldet med 5% fra 802 tons i 2008 til 765 tons i 2009. Dette dækker over, at forbruget af råvarer i perioden er faldet med 7% til 546 tons, mens forbruget af emballage er steget med 3% til 219 tons. Faldet i råvareforbrug skyldes hovedsageligt en mindre produktion i Biopharm API. Sammensætningen af råvare- og emballageforbruget for 2009 er vist i nedenstående figurer: 7 af 24

Råvaresammensætning 2009 8% 8% 9% Device materialer og komponenter Næringsstoffer 52% 13% 10% Uorganiske kemiske forbindelser Organiske opløsningsmidler Andre organiske forbindelser Andre hjælpestoffer Emballagesammensætning 2009 2% 34% 32% Glas Papir og pap Plast Gummi m.v. 32% Giftige og/eller miljøfarlige stoffer Kun 0,1% af det samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer i produktionen i Gentofte er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige. Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) Stoffer, der står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Gentofte udledes til det offentlige kloaksystem og behandles på rensningsanlægget Lynetten inden det rensede spildevand ledes ud i Øresund. 8 af 24

Den udledte spildevandsmængde er faldet med 6% fra 83.400 m 3 i 2008 til 78.800 m 3 i 2008, hvilket skyldes et lavere vandforbrug. Udledningen af COD og fosfor (P) er i samme periode steget med henholdsvis 20% og 36%, mens udledningen af kvælstof (N) er faldet med 2%, i forhold til 2008. Udledningen af de tre stofgrupper i perioden 2005 2009 fremgår af nedenstående figur: Udledning af COD, N og P 2005-2009 Tons 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2005 2006 2007 2008 2009 År COD Kvælstof Fosfor Affald Vi håndterer og bortskaffer affald i overensstemmelse med Gentofte Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikke-farligt affald, der ikke kan genanvendes, sendes til forbrænding på I/S Vestforbrænding eller til deponering på godkendt deponi. Farligt affald som kemikalieaffald sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Kommunekemi i Nyborg. Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en affaldsstrategi, der omfatter alle virksomhedens fabriksområder over hele verden. Affaldsstrategien omfatter perioden 2006 2010 og har som hovedmål at reducere affaldsmængde og farlighed samt miljøpåvirkning ved bortskaffelse af affald. Flere initiativer er iværksat på Novo Nordisk i Gentofte med henblik på at identificere forbedringsmuligheder på affaldsområdet, herunder bedre sortering af affaldet. Arbejdet med reduktion af affaldsmængder foregår for en stor dels vedkommende som en integreret del af de igangværende clean aktiviteter, hvor der er fokus på at reducere spild af ressourcer. Udviklingen i mængden af affald i perioden 2005 til 2009 fremgår af nedenstående figur. Affaldsmængder 2005-2009 1000 Tons 800 600 400 200 Affald, total Farligt affald Ikke-farligt affald 0 2005 2006 2007 2008 2009 År 9 af 24

Den samlede affaldsmængde er faldet med 12% fra 817 tons i 2008 til 720 tons i 2009. I samme periode er mængden af farligt affald steget med 12% fra 199 tons til 223 tons, mens mængden af ikke-farligt affald er faldet med 20% fra 618 tons til 497 tons. Bemærk, at der er foretaget flere ændringer af affaldstallene for 2005-2008, der især berører fordelingen mellem farligt og ikke-farligt affald. Bl.a. er forurenet jord nu opgjort under ikke-farligt affald til specialbehandling, hvor det tidligere i nogle tilfælde har været opgjort under farligt affald. Endvidere er elektronikaffald nu systematisk opgjort under farligt affald til genanvendelse. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 2009 er vist på nedenstående figur, der dog ikke viser bortskaffelsesformer, der udgør mindre end 1%: Bortskaffelse af affald 2009 25% 41% 21% 10% 3% Farligt affald, specialbehandling Farligt affald, genanvendelse Ikke-farligt affald, deponering Ikke-farligt affald, forbrænding Ikke-farligt affald, genanvendelse Den procentvise udvikling i andelen af farligt affald og affald til genanvendelse fremgår af nedenstående tabel. 2005 2006 2007 2008 2009 Affald total i tons 877 810 695 817 720 Farligt affald, % af total 22 21 25 24 31 Farligt affald, genanvendelse i % 42 40 26 28 33 Ikke-farligt affald, genanvendelse i % 18 22 33 24 36 Genanvendelse i % af total affald 23 26 31 25 35 Som det ses, er andelen af farligt affald steget fra 24% i 2008 til 31% i 2009, hvilket hovedsageligt skyldes en stigning i mængden af ethanolaffald på 33%. Andelen af affald til genanvendelse er i samme periode steget fra 28 til 33% for farligt affald og fra 24 til 36% for ikke-farligt affald. Samlet set er andelen af affald til genanvendelse steget fra 25 til 35%. Denne udvikling skyldes især nævnte stigning i mængden af ethanolaffald, der sendes til biogasanlæg, samt en stigning i mængden af papir og pap på 28%. Urea-affald Fra vores oprensning af glucagon på Brogårdsvej og væksthormon på Hagedornsvej fremkommer en flydende spildstrøm med højt indhold af urinstof og kvælstof, kaldet Urea-affald. Denne spildstrøm opsamles og anvendes som gødning på landbrugsjord eller som kvælstofkilde i rensningsanlæg. Mængden af Urea-affald er faldet med 23% fra 811 tons i 2008 til 626 tons i 2009. Mængden af kvælstof i Urea-affaldet er tilsvarende faldet med 23% fra 127 tons til 98 tons. Faldet skyldes en mindre væksthormonproduktion, hvor urea anvendes i oprensningsprocessen. 10 af 24

Bemærk, at kvælstofmængderne for 2005 til 2008 er forhøjet væsentligt i forhold til det grønne regnskab for 2008 på grund af fejl i tidligere opgørelser. Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra intern og ekstern produktion af energi. Hertil kommer mindre udledninger af organiske opløsningsmidler samt udslip af kølemidler. Udledning af støv fra vores fabrikker er minimal, da luftafkast fra de mest støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Vores fabrikker giver ikke anledning til lugtgener. Udledninger fra energiproduktion og klimastrategi Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til 2004. Dette mål skal nås ved dels energibesparende projekter og dels ved at skifte til vedvarende energikilder såsom biomasse og vindenergi. I den forbindelse har Novo Nordisk i 2007 indgået et partnerskab med DONG Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på vores danske fabrikker. Arbejdet med energiscreeninger og identificering af energibesparelser startede i 2006 og vil fortsætte i de kommende år i samarbejde med DONG Energy. Hovedparten af de energirelaterede røggas-udledninger stammer fra ekstern energiproduktion, dvs. hovedsageligt kraftværker. I 2009 udgjorde ekstern energiproduktions andel af de samlede røggas-udledninger 75% for CO 2, 100% for SO 2 og 83% af NO x. Udledning af røggasser fra intern energiproduktion stammer fra vores gasfyrede dampkedler. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Gentofte, der har dannet grundlag for beregning af energirelaterede emissioner i 2009, fremgår af nedenstående figur. Fordelingen af energikilder til eksternt produceret energi er baseret på et 3-års gennemsnit af DONG Energy s miljødeklaration for 2006-2008 samt Gentofte-områdets andel af vindenergi fra Horns Rev 2 i h.t. aftale med DONG Energy. Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring. Som det fremgår af figuren udgjorde vindenergi på det grundlag 7,1% af den samlede energiforsyning i 2009, hvilket er 2,4% mere end i 2008. Denne stigning skyldes hovedsageligt Novo Nordisk s aftale med DONG Energy om vindenergi fra Horns Rev 2. Energikilder 2009 El, kul 37,5% 19,6% 20,4% 2,4% 8,4% 1,7% 2,8% 4,6% 2,5% El, olie El, naturgas El, affald El, biomasse El, vind i h.t. deklaration El, vind fra Horns Rev 2 Fjernvarme, fossile brændsler m.v. Egen energiproduktion, naturgas 11 af 24

Udledningen af CO 2 er samlet set faldet med 10% fra 19.800 tons i 2008 til 17.800 tons i 2009, hvilket skyldes faldet i energiforbrug, energibesparende projekter samt den øgede andel vindenergi. Udledningen af SO 2 og NO x er begge faldet med 19% af samme grund som anført for CO 2 samt forbedret røggasrensning på kraftværkerne. Der er i 2009 gennemført energibesparende projekter i Gentofte svarende til en årlig reduktion af CO 2 udledningen på 1.140 tons. Den samlede udledning af CO 2 i perioden 2005 2009 fremgår af nedenstående figur. CO2 udledning 2005-2009 25.000 20.000 Tons 15.000 10.000 5.000 0 2005 2006 2007 2008 2009 År Andre luftformige udledninger Luftformig udledning af organiske opløsningsmidler omfatter primært ethanol, der hovedsageligt stammer fra desinfektion i sterilområder og oprensning af glucagon. Udledningen af ethanol er faldet med 50% fra 3,8 tons i 2008 til 1,9 tons i 2009. Faldet skyldes hovedsageligt, at opgørelsen er baseret på indkøbte mængder og ikke forbrug, hvilket kan give anledning til relativt store udsving fra år til år. Endelig skal nævnes tab af kølemidler til atmosfæren, der omfatter kølemidler med drivhuseffektpotentiale, der fra 2009 opgøres som tons CO 2 -ækvivalenter, samt ozonlagsnedbrydende stoffer og ammoniak, der opgøres i kg. Tab af kølemidler med drivhuseffektpotentiale udgjorde i 2009 868 tons CO 2 -ækvivalenter. Endvidere er der tabt 128 kg ozonlagsnedbrydende kølemiddel (R22) og 40 kg ammoniak. Vi har i flere år haft fokus på tab af kølemidler, og der arbejdes løbende på at forebygge tab ved forbedret overvågning og vedligeholdelse af køleanlæggene. Der er udarbejdet en plan for afvikling af køleanlæg med kølemidlet R22, der vil blive erstattet af køleanlæg med ammoniak eller andre godkendte kølemidler. Ekstern støj Novo Nordisk i Gentofte er underlagt støjkrav i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Ekstern støj, der hovedsageligt stammer fra ventilationsanlæg og køleanlæg, ligger på et tilfredsstillende niveau, der ikke er generende for vores naboer. Vi har aldrig modtaget klager over støj. Der er ikke udført støjmålinger i 2009. Udslip Ledelsen i Product Supply har siden 2005 haft fokus på udslip i almindelighed og på tab af kølemidler i særdeleshed, da disse tidligere udgjorde langt den største del af udslippene fra Novo Nordisk. Dette har bl.a. resulteret i en mere systematisk og forbedret registrering af kølemiddeltab. Endvidere er overvågning og vedligeholdelse af køleanlæg forbedret med det formål at minimere tabet af kølemidler. 12 af 24

Tab af kølemidler har hidtil indgået i statistikken over udslip, men vi har nu - som led i vores klimastrategi - ændret praksis, således at tab af kølemidler fra 2009 opgøres som tab af kølemidler med drivhuseffektpotentiale (CO 2 -ækvivalenter), samt tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler og ammoniak. Se i øvrigt afsnittet Andre luftformige udledninger. Vi har i 2009 haft 5 overløb af uneutraliseret spildevand fra Hagedornsvej til offentlig kloak, der er registreret som udslip. Overløbene var tidsbegrænsede til få dage, og sammenfaldende med, at produktionen lå stille, og det vurderes derfor, at overløbene ikke har haft nogen skadevirkning på kloaksystem eller rensningsanlægget. Årsagen var, at pumpen der fører spildevandet fra en samlebrønd til neutraliseringsanlægget, svigtede på grund af en defekt. Pumpen er blevet hovedrenoveret, og der er indkøbt en ekstra pumpe, så en hurtig udskiftning kan ske ved lignende tilfælde i fremtiden. Der er i alle tilfælde af udslip oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem, hvor der fulgt op med årsagsanalyse samt korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle udslip. Vilkårsoverskridelser Vi har i 2009 kun haft én vilkårsoverskridelse, der vedrørte ph i spildevand. Dette er en tydelig forbedring i forhold til 2008, hvor vi havde 13 vilkårsoverskridelser vedrørende ph og temperatur i spildevand. phoverskridelsen i 2009 var kortvarig og en marginal overskridelse af ph-grænsen på ph 10. Den positive udvikling skyldes flere tiltag. Risikoen for høje temperaturer i spildevand er mindsket ved at udlede overskydende dampkondensat over en længere periode end tidligere. Med hensyn til ph er der på baggrund af mange målinger i kloaksystemet lavet flere forbedringstiltag på neutraliseringsanlægget for spildevand på Hagedornsvej. Dels ved udskiftning af ph elektroder samt skærpet kontrol og kalibrering af disse og dels ved ændring af driftsparametre, så neutraliseringsanlægget kører mere stabilt. Der er i forbindelse med vilkårsoverskridelsen oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem, hvor der er fulgt op med årsagsanalyse samt korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om vilkårsoverskridelsen. Naboklager Vi har ikke modtaget klager over gener fra Novo Nordisk s aktiviteter i Gentofte i 2009. 13 af 24

Tilsynsmyndighedens udtalelse Miljøcenter Roskilde har modtaget grønt regnskab for Novo Nordisk A/S i Gentofte for regnskabsåret 2009. Udtalelse Oplysningerne i grønt regnskab 2009 er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Klager Det skal i øvrigt bemærkes, at Miljøcenter Roskilde ikke har modtaget klager over Novo Nordisk i det pågældende regnskabsår. Grundlag for udtalelse Udtalelsen forholder sig til følgende oplysninger i det grønne regnskab, dog har Miljøcenteret ikke vurderet forhold vedrørende deponering af stoffer på jord, bortskaffelse af affald og udledning af spildevand til offentlig kloak, da kommunen fører tilsyn med disse forhold: Basisoplysninger Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt under Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser, herunder oplysninger om recipient for direkte udledning af spildevand samt om tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelser Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter Ledelsens redegørelse En redegørelse for, hvad virksomheden i regnskabsåret har gjort for at afhjælpe skete vilkårsovertrædelser og for at forebygge eventuelle gentagelser Oplysninger om miljøforhold Oplysninger om virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som indgår i produktionsprocesserne udledes af virksomheden til luft, vand og jord indgår i virksomhedens produkter indgår i virksomhedens affald Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, herunder oplysninger om den samlede affaldsmængde hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, forbrænding og deponering opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner virksomhedens indsats til sortering af affaldet Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold Oplysninger om evt. miljøforhold i 7, stk. 1, der ikke er relevante for virksomheden Resumé af egenkontrol Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår. Susanne Andreasen, Miljøcenter Roskilde 14 af 24

Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1A omfatter en sammenfatning af miljødata for 2005 til 2009 vedrørende Novo Nordisk s væsentlige miljøforhold på følgende adresser i Gentofte: Hagedornsvej 1, Brogårdsvej 66, Lagergårdsvej, Niels Steensensvej og Sauntesvej 13. I bilag 1B er miljødata for 2009 opdelt på de to fabriksområder Hagedornsvej og Brogårdsvej samt Øvrige. Bemærkninger til de rapporterede miljødata: Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er opgjort ved at multiplicere energiforbruget med den tilhørende emissionsfaktor, der er beregnet som vægtet gennemsnit af de tre foregående år; det vil for 2009 sige 2006-2008. Emissionsfaktorerne for ekstern energiproduktion er baseret på DONG Energy s miljødeklaration. Beregningsmetoden er indført i 2007 i forbindelse med Novo Nordisk s klimastrategi for at dæmpe årtil-år variationer i emissionsfaktorer for eksternt produceret energi. For 2009 er der endvidere indregnet Gentofte-områdets andel af vindenergien fra Horns Rev 2 i h.t. til aftale mellem Novo Nordisk og DONG Energy. Miljøeffektpotentialer er opgjort på følgende måde: Drivhuseffekt: Opgjort i CO 2 -ækvivalenter, og beregnet som udledning af CO 2 fra energiproduktion plus bidrag fra luftemission af organiske opløsningsmidler og kølemidler multipliceret med GWP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Ozonlagsnedbrydning: Opgjort i CFC 11 -ækvivalenter, og beregnet som tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler multipliceret med ODP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Forsuring: Opgjort i SO 2 -ækvivalenter, og beregnet som summen af SO 2 - og NO x - udledning fra energiproduktion, hvor NO x - udledningen er multipliceret med 0,7. Reference: UMIP. Eutrofiering: Opgjort i NO 3 -ækvivalenter, og beregnet som spildevandsudledning af N-Total og P-Total plus udledning af NO x fra energiproduktion multipliceret med følgende faktorer: N-Total: 4,43, P-Total: 32,03 og NO x : 1,35. Reference: UMIP. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er anvendt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 2006 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter data, som vi er forpligtet til at rapportere i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 132 af 7. februar 2007 om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR) i det omfang, det er relevant. Af bilaget fremgår, at Novo Nordisk i Gentofte overskrider tærskelværdien for rapportering til Miljøstyrelsen og EU for luftemission af HCFC og farligt affald. Bilag 3 Bilag 3 sammenfatter oplysninger om virksomhedens egenkontrolmålinger udført i 2009 til brug for vilkårsdokumentation, branchebetegnelse og listepunkt samt en oversigt over de væsentligste miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. 15 af 24

Bilag 1A: Miljødata 2005 2009 for Novo Nordisk i Gentofte Miljødata Metode Enhed 2005 2006 2007 2008 2009 Vand Drikkevand M 1.000 m3 144 112 99,0 93,6 86,4 Energi Energi (total) M 1.000 GJ 235 237 220 218 208 Ekstern produktion M 1.000 GJ 152 153 139 136 130 Elektricitet M 1.000 GJ 105 100 95,0 94,2 89,4 Fjernvarme M 1.000 GJ 47,2 52,6 44,6 41,9 40,9 Intern produktion (naturgas) M 1.000 GJ 82,8 84,4 81,1 82,2 78,1 Materialer Materialer (total) M tons 924 852 756 802 765 Råmaterialer M tons 694 542 541 590 546 Emballagemateriale M tons 230 310 215 212 219 Spildevand Volumen M 1.000 m3 122 99,0 89,4 83,4 78,8 Suspenderet stof a M tons 31 31 27 22 19 COD a M tons 56 69 46 32 39 Kvælstof a M tons 18 24 26 23 23 Fosfor a M tons 2,5 2,4 1,6 1,1 1,5 Urea Volumen M m3 667 536 734 811 626 Kvælstof b M tons 130 103 135 127 98 Affald Affald (total) M tons 877 810 695 817 720 Farligt affald (total) M tons 194 168 173 199 223 Specialbehandling (primært Kommunekemi) M tons 113 100 127 142 149 Genanvendelse M tons 81 68 46 57 74 Organiske opløsningsmidler (spritaffald) M tons 76 63 42 52 69 Andet (elektronikaffald m.v.) c M tons 5,2 4,6 3,4 4,6 4,8 Ikke-farligt affald (total) M tons 683 642 522 618 497 Deponering M tons 9,4 13 19 29 24 Specialbehandling M tons 179 91 0 139 0 Spildevandsfraktion M tons 13 16 0 0 0 Forurenet jord c M tons 166 75 0 139 0 Forbrænding M tons 372 397 330 304 296 Genanvendelse M tons 123 142 172 146 178 Bygningsaffald M tons 7,9 0 30 8,8 0 Glas M tons 8,7 13 7,1 4,7 5,6 Metal M tons 32 37 35 27 29 Papir og pap M tons 74 72 86 92 118 Plast M tons 0,7 3,4 4,6 7,3 7,1 Træ M tons 0 16 9,3 6,4 19 Luftemission Organiske opløsningsmidler B tons 4,8 3,2 5,5 3,8 1,9 Tab af kølemidler m. drivhuseffekt B tons CO2-ækv. - - - - 868 Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) M kg 128 110 9 0 128 Ammoniak M kg - - - - 40 Kuldioxid (CO 2 ) B 1.000 tons 22,0 20,8 19,6 19,8 17,8 Kuldioxid (CO 2 ) fra ekstern produktion B 1.000 tons 17,3 16,0 15,0 15,1 13,4 Kuldioxid (CO 2 ) fra intern produktion B 1.000 tons 4,7 4,8 4,6 4,7 4,4 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 10,9 9,7 8,4 7,8 6,3 Svovldioxid (SO 2 ) fra ekstern produktion B tons 10,9 9,7 8,4 7,8 6,3 Svovldioxid (SO 2 ) fra intern produktion B tons 0 0 0 0 0,02 Nitrogenoxider (NO x ) B tons 33,3 31,3 27,1 24,4 19,7 Nitrogenoxider (NO x ) fra ekstern produktion B tons 29,2 27,3 23,5 20,9 16,4 Nitrogenoxider (NO x ) fra intern produktion B tons 4,1 4,0 3,6 3,5 3,3 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B 1.000 tons CO2-ækv. 22,2 21,0 19,8 20,1 18,7 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 5,1 4,4 1,3 0 18 Forsuring B tons SO2-ækv. 34 32 27 25 20 Eutrofiering B tons NO3-ækv. 187 213 170 171 175 Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M 23 16 17 13 1 Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M 3 2 2 2 0 Utilsigtede udslip d M 17 22 17 13 5 Klager over gener M 0 0 0 0 0 Bemærkninger: a) Udledninger af SS, COD, N og P for 2005-2008 er rettet i f.t. det grønne regnskab for 2008 p.g.a. fejl i opgørelsen for Brogårdsvej. b) Mængder af N for perioden 2005-2008 er rettet i f.t. det grønne regnskab for 2008 p.g.a. fejl i opgørelsen. c) Der er foretaget visse ændringer af affaldsdata for 2005-2008 i f.t. det grønne regnskab for 2008. Bl.a. er forurenet jord opgjort under ikke-farligt affald til specialbehandling. Endvidere er elektronikaffald opgjort under farligt affald til genanvendelse. d) Udslip er fra 2009 eksklusiv tab af kølemidler, der er opgjort under "Luftemission" 16 af 24

Bilag 1B: Miljødata 2009 fordelt på geografiske områder Miljødata Metode Enhed 2009 Total Hagedornsvej Brogårdsvej Øvrige Vand Drikkevand M 1.000 m3 86,4 72,1 7,7 6,6 Energi Energi (total) M 1.000 GJ 208 152 29 28 Ekstern produktion M 1.000 GJ 130 107 11 13 Elektricitet M 1.000 GJ 89,4 65,8 11,1 12,5 Fjernvarme M 1.000 GJ 40,9 40,9 0,0 0,0 Intern produktion (naturgas) M 1.000 GJ 78,1 45,1 17,5 15,5 Materialer Materialer (total) M tons 765 665 100 0 Råmaterialer M tons 546 446 100 0 Emballagemateriale M tons 219 219 0 0 Spildevand Volumen M 1.000 m3 78,8 64,9 7,7 6,2 Suspenderet stof M tons 19,3 16,0 1,7 1,6 COD M tons 38,5 33,1 2,8 2,6 Kvælstof M tons 22,7 21,6 0,8 0,3 Fosfor M tons 1,5 1,2 0,1 0,2 Urea Volumen M m3 626 603 23 0 Kvælstof M tons 98,0 94,6 3,4 0 Affald Affald (total) M tons 720 461 137 123 Farligt affald (total) M tons 223 127 82 14 Specialbehandling (primært Kommunekemi) M tons 149 124 12 13 Genanvendelse M tons 73,9 3,2 69,9 0,8 Organiske opløsningsmidler (spritaffald) M tons 69 0 69 0 Andet (Elektronikaffald m.v.) M tons 4,8 3,2 0,8 0,8 Ikke-farligt affald (total) M tons 497 333 55 109 Deponering M tons 23,5 12,2 11,3 0 Specialbehandling M tons 0 0 0 0 Forbrænding M tons 296 179 31 87 Genanvendelse M tons 178 143 12 23 Bygningsaffald M tons 0 0 0 0 Glas M tons 5,6 2,9 1,4 1,3 Metal M tons 28,8 22,4 3,9 2,5 Papir og pap M tons 118 92 7 19 Plast M tons 7,1 7,0 0,1 0 Træ M tons 18,6 17,9 0,4 0,3 Luftemission Organiske opløsningsmidler B tons 1,9 1,9 0 0 Tab af kølemidler m. drivhuseffekt B tons CO2-ækv. 868 619 0 249 Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) M kg 128 78 0 50 Ammoniak M kg 40 40 0 0 Kuldioxid (CO 2 ) B 1.000 tons 17,8 13,6 2,1 2,1 Kuldioxid (CO 2 ) fra ekstern produktion B 1.000 tons 13,4 11,0 1,1 1,3 Kuldioxid (CO 2 ) fra intern produktion B 1.000 tons 4,4 2,6 1,0 0,8 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 6,3 5,2 0,5 0,6 Svovldioxid (SO 2 ) fra ekstern produktion B tons 6,3 5,2 0,5 0,6 Svovldioxid (SO 2 ) fra intern produktion B tons 0,02 0,01 0,004 0,004 Nitrogenoxider (NO x ) B tons 19,7 15,4 2,1 2,2 Nitrogenoxider (NO x ) fra ekstern produktion B tons 16,4 13,5 1,4 1,6 Nitrogenoxider (NO x ) fra intern produktion B tons 3,3 1,9 0,7 0,7 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B 1.000 tons CO2-ækv. 18,7 14,2 2,1 2,4 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 18 11 0 7 Forsuring B tons SO2-ækv. 20,1 15,9 2,0 2,1 Eutrofiering B tons NO3-ækv. 175 155 8 12 Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M 1 1 0 0 Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M 0 0 0 0 Utilsigtede udslip M 5 5 0 0 Klager over gener M 0 0 0 0 17 af 24

Bilag 2: PRTR data 2009 for Novo Nordisk i Gentofte PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Beregnings/ analyse metode 2009 Kg/år Parametre Tærskel-værdi Recipient Kg/år CO2 100.000.000 Luft B ETS 17.790.000 NOx 100.000 Luft B OTH 19.630 VOC 100.000 Luft B PER 1.936 HFC 100 Luft M OTH 49 HCFC 1 Luft M OTH 128 CFC 1 Luft M OTH 0 N-total Rensningsanlæg for 50.000 spildevand M PER 23.546 P-total Rensningsanlæg for 5.000 spildevand M PER 1.422 TOC = COD/3 Rensningsanlæg for 50.000 spildevand M PER 12.936 PRTR data for affald Opgørelsesmetode Opgørelsesmetode Beregnings/ analyse metode 2009 Tons/år Parametre Tærskel-værdi Recipient Tons/år Farligt affald 2 Nyttiggørelse (R) M OTH 69 Anden bortskaffelse (D) M OTH 152 Andet affald 2000 Nyttiggørelse (R) M OTH 179 Anden bortskaffelse (D) M OTH 320 18 af 24

Bilag 3: Supplerende oplysninger Dette bilag indeholder supplerende oplysninger om: Resumé af egenkontrolmålinger udført i 2009 til brug for vilkårsdokumentation Branchebetegnelse og listepunkt Oversigt over gældende miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. 19 af 24

Skema 1: Resultater af egenkontrolmålinger udført i 2009 som led i virksomhedens vilkårsdokumentation Spildevand (opdateret) Målepunkt/ Område Parameter Grænseværdi Målemetode Måleresultater Antal Målinger Antal vilkårsoverskridelser NN i Gentofte Vandmængde 175.000 m 3 /år Måler aflæsning 78.787 m 3 /år 0 Hagedornsvej + Total-N 55 tons/år Flowprop. 22,4 tons/år 12 pr. målebrønd 0 Brogårdsvej døgnprøver Total-P 5,5 tons/år Flowprop. 1,4 tons/år 12 pr. målebrønd 0 døgnprøver Hagedornsvej Temperatur Max 50 C # Kontinuert i 35-50 C 12 0 prøvedøgn ph 6,5-9,0 * Kontinuert i 5,9-10,4 12 1 prøvedøgn SS Gns. 500 mg/l Flowprop. 200-400 mg/l 12 0 døgnprøver Nitrifikations- Max 50 % Flowprop. < 10% - 30% 4 0 hæmning døgnprøver Brogårdsvej Temperatur Max 50 C # Kontinuert i 22-50 C 12 pr. målebrønd 0 (brønd 2 og 3) prøvedøgn ph 6,5-9,0 * Kontinuert i 6,3-9,0 12 pr. målebrønd 0 prøvedøgn SS Gns. 500 mg/l Flowprop. 32-190 mg/l 12 pr. målebrønd 0 døgnprøver Nitrifikations- Max 50 % Flowprop. < 10 % 4 pr. målebrønd 0 hæmning døgnprøver Hagedornsvej HAT GMO kim 0 kim Stikprøve 0 4 0 # Temperaturvilkår: Spidsværdier til 70 C kan accepteres i max. 10 minutter inden for et måledøgn * ph-vilkår: Spidsværdier til ph 4 kan accepteres i max. 10% af tiden inden for en time. Spidsværdier til ph 5 og 10 kan accepteres i max. 10% af tiden inden for et døgn. Side 20 af 24

Skema 2: Oversigt over kontrol af HEPA-filtre og sterilfiltre på afkastluft fra forsøgs- og produktionsanlæg i Gentofte i 2009 Der er stillet krav om effektiv rensning (HEPA-filtrering) af luft, der afkastes til det frie fra visse håndteringer af lægemidler og GMO er. I nedenstående skema findes en oversigt over de HEPA-filtre, der blev testet i 2009 sammen med resultatet af testen. Bygning/afdeling Antal filtre på afkast Antal filtre testet Antal filtre faldet i test og udskiftet HAA - Væksthormonoprensning 1 1 0 HAA - Påfyldning og pakning 3 1) 2 0 HAA/HAD - Purification Pilot Plants (PuPP) 4 4 0 HAB - Væksthormongæring 9 9 3, hvoraf et filter er skiftet to gange HAB - Gærings pilot plant 7 7 0 HAC - Påfyldning og pakning 6 6 0 1) Da den ene præparationslinie for tiden er lukket ned, er filteret på denne linie ikke testet i 2009. Side 21 af 24

Skema 3: Oversigt over godkendelser meddelt i medfør af miljøbeskyttelsesloven og lov om miljø- og genteknologi til Novo Nordisk i Gentofte Novo Nordisk s hovedaktiviteter i Gentofte er omfattet af punkt D 104 og J 102 i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed. Listepunkterne omfatter: D104: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (s) J102: Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelser af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi. Bygning Aktivitet Dato og beskrivelse af godkendelsen/ fritagelsen/ vilkårsændringen m.m. Hagedornsvej Generelt Nedgravede tanke Tanktilladelser HAA Oprensning af humant væksthormon (hgh) 29. januar 2003: Tanktilladelse til nedgravede tankanlæg for ren ethanol (T86) og uren ethanol (T 87), Hagedornsvej 1. (KA) Miljøgodkendelser 11. juni 1999: Kap. 5-godkendelse af anlæg for oprensning af væksthormon i bygning HAA. (KA) 04. april 2005: Miljøstyrelsens afgørelse med ændrede vilkår. 23. september 2005: Afgørelse vedrørende kapacitetsudvidelse. (KA) HAA Gasfyret varmecentral Miljøgodkendelser 30. juli 2009: Revurdering af miljøgodkendelse af gasfyret varmecentral, bygning HAA. (MCR) HAA Påfyldning og pakning af Miljøgodkendelser farmaceutiske færdigvarer 27. maj 1998: Kap. 5-godkendelse af fabrik til påfyldning og pakning af farmaceutiske færdigvarer, bygning HAA. (KA) HAA / HAD Oprensnings Pilot Plants Miljøgodkendelser (PuPP) 28. august 2007: Miljøgodkendelse af Purification Pilot Plants (PuPP), bygning HAA og HAD. (MCR) Protein Pilot Plant Genteknologiske godkendelser (PPP) 1. marts 2000: Klassifikation af storskalaanlæg til forsøg med GMO er. (AT) HAB Fermenterings Pilot Plant Miljøgodkendelser (FPP) 9. oktober 2006: Revurdering af miljøgodkendelse af Fermenterings Pilot Plant, bygning HAD (KA) Genteknologiske godkendelser Side 22 af 24

Bygning Aktivitet Dato og beskrivelse af godkendelsen/ fritagelsen/ vilkårsændringen m.m. HAB Fermentering af humant væksthormon (hgh) 29. januar 1990: Storskalagodkendelse (AT) 1. juli 1999: Klassifikation af storskalaanlæg til forsøg med genetisk modificerede mikroorganismer. (AT) 6. oktober 2006: Klassifikation af anlæg i bygning HAB, Purification Support, rum 2.41, 2.42, 2.43 og 2.44 til storskalaforsøg med genetisk modificerede organismer. (AT) Miljøgodkendelser 4. januar 2002: Miljøgodkendelse af anlæg til fermentering af humant væksthormon, bygning HAB. (KA). 23. august 2004: Vilkårsændring til miljøgodkendelse (KA) 01. september 2008: Godkendelse af produktionsudvidelse af væksthormongæring, bygning HAB. (MCR) HAC HAH HAT Brogårdsvej BRB Påfyldning og pakning af farmaceutiske færdigvarer samt storkøkken. Neutraliseringsanlæg for spildevand Pasteuriseringsanlæg Finoprensning af glucagon Genteknologiske godkendelser 22. august 2005: Godkendelse af produktion med E. coli i væksthormonfermentering, bygning HAB. (SNS) Miljøgodkendelser 8. juli 2005: Miljøgodkendelse af anlæg til påfyldning og pakning af farmaceutiske produkter, bygning HAC (KA). Miljøgodkendelser 26. februar 2004: Godkendelse af anlæg til neutralisering af spildevand. (KA) Miljøgodkendelser 1. marts 2005: Godkendelse af pasteuriseringsanlæg. (KA) Genteknologiske godkendelser 27. maj 2005: Klassifikation af pasteuriseringsanlæg til storskalaforsøg med GMO klasse 1. (AT) Miljøgodkendelser 3. april 1991: Kap 5-godkendelse af et anlæg til finoprensning af lægemidlet glucagon, bygn. BRB. (KA) med revision af 30. marts 2004. Genteknologiske godkendelser 23. maj 2006: Godkendelse til oprensning af glucagon og glucagonanaloger, der indeholder gene- Side 23 af 24

Bygning Aktivitet Dato og beskrivelse af godkendelsen/ fritagelsen/ vilkårsændringen m.m. tisk modificeret Saccharomyces cerevisiae, bygning BRB. (SNS) Tanktilladelser 23. februar 2005: Godkendelse af tankanlæg til ethanol og ethanol/urea-waste. (KA) BRB Gasfyret kedelcentral Miljøgodkendelser 19. november 1996: Miljøgodkendelse af gasfyret kedelcentral. (KA) Hele Site Gentofte Spildevandstilladelse 16. december 2002. Tilslutningstilladelse for spildevand fra Novo Nordisk A/S i Gentofte. (GK) 17. december 2007: Reviderede vilkår i tilslutningstilladelse for spildevand (GK) Affald: Fritagelse for afleveringspligten og anvisninger 1. juni 2002: Spildolie til G. Lund Olieservice, Hagedornsvej og Brogårdsvej. (GK) 1. juni 2002: Ethanol (30-60 %) til Snertinge Energiselskab AMBA (Biogasanlæg), Brogårdsvej. (GK) 30. juli 2003: Ureaholdig fraktion (til spredning på landbrugsjord), Hagedornsvej. (GK) 30. juni 2004: Ureaholdig fraktion (til Dalum Papir), Hagedornsvej. (GK) 28. oktober 2004: Dispensation til blanding af ethanol- og urea-holdige fraktioner samt fritagelse for afleveringspligten, Brogårdsvej 66. (GK) 15. marts 2005: Dispensation for ureaaffald fra Brogårdsvej. (GK) 20. juni 2005: Fritagelse for afleveringspligten for ureafraktion fra Hagedornsvej og Brogårdsvej. (GK) 09. juli 2007: Fritagelse for afleveringspligten af ureafraktion fra Hagedornsvej 1 og Brogårdsvej 66 i Gentofte. (GK) Bortskaffelse af Urea-affald: September 2003: Udspredningstilladelse til 32 % urea-spildstrøm. Roskilde Amt. Juli 2003: Tilladelse til udspredning af urea-spildstrøm. Storstrøms Amt. Juli 2003: Udspredningstilladelse til 32 % urea-spildstrøm. Vestsjællands Amt. Anvendte forkortelser: KA = Københavns amt. GK = Gentofte kommune. MCR = Miljøcenter Roskilde. SNS = Skov- og Naturstyrelsen. AT = Arbejdstilsynet. Side 24 af 24