NYT NR. 1 JAN. 2005 Internt blad for Fiskernes Fiskeindustri s andelshavere og medarbejdere Fiskeskipper fra Litauen ny andelshaver i FF Fisker brisling i pulje med seks andre i Østersøen Den ny andelshaver fra Litauen, Algirdas Ausra, fra byen Klaipeda har erhvervet dette skib, Minge KL 723, der er 38 m langt, til fiskeri med både not og trawl og med en maskinkraft på 1600 hk. Det fanger primært brisling i Østersøen til FF i pulje med seks andre skibe. FF har fået endnu en udenlandsk andelshaver og fra et nyt land, Litauen. Han hedder Algirdas Ausra fra byen Klaipeda, hvor han er formand for den lokale fiskeriforening. Som fiskeripolitisk engageret har Algirdas Ausra repræsenteret sin forening og sit land ved flere forhandlinger med EU i Bruxelles. Dermed er der andelshavere fra fire nationer med i FF-familien. Foruden danske fiskere er der svenske, tyske og nu foreløbig én fra Litauen, der hører til gruppen af baltiske lande. Der er en skagbo blandet ind i det nye engagement med Algirdas Ausra som andelshaver. Det er færingen, Jacob Hammer, der for 3-4 år siden fik kontakt med litauiske fiskere. Det resulterede i køb af et norsk fartøj Toftøysund, hvor Hammer bistod ved handelen. Han har selv en mindre part i det. Det litauiske fiskeskib, der nu lander til FF, hedder Minge KL 723. Det er 38 m langt og med både not og trawl, kan rumme 400 tons og med 1600 hk. Indtil videre har det alene fisket brisling i en pulje med seks andre skibe, to fra Skagen, der er udflaget til Tyskland og fire svenske skibe. Minge KL 723 fisker på litauisk kvote.
MARKEDSRAPPORT Udsigt til fornuftige priser første halvår Stort kinesisk forbrug af fiskemel bidrager til at stabilisere prisen på verdensmarkedet Kina ser ud til at blive det drivende marked for Peru i første halvdel af 2005, hvorfor der kan forventes fornuftige priser på fiskemel. Det blev oplyst på medlemsmødet, hvor et tilbageblik på 2004 viste, at verdensproduktionen har været godt tre mio. tons, svarende til omkring 15 mio. tons fisk og dermed cirka 25 pct. større i forhold til 2003. Af denne mængde landes omkring 1.2 mio. tons fisk i Danmark, hvilket svarer til mindre end 10 pct. af den samlede produktion af fiskemel. I Sydamerika blev der tilført knap fire mio. tons fisk til de chilenske fabrikker, mens der i Peru, hvor den nye sæson er begyndt efter et længere fiskestop, er tilført op mod 1 2 mio. tons fisk om ugen. Det har resulteret i en negativ effekt på verdensmarkedsprisen med så voldsom en produktion. De nordiske lande Situationen i Norden er væsentlig anderledes end i Sydamerika. Generelt blev 2004 ikke et godt år. Vi oplevede den dårligste tobissæson i mands minde. Det er gået hårdt ud over fiskerne og har skærpet kampen om råvarerne. I Island slog fiskeriet efter lodde delvis fejl. Fiskerne har haft væsentlig mindre kvoter end tidligere år. I Norge har produktionen været relativ god i kraft af store landinger af blåhvilling, men de nordnorske producenter lider også af mangel på tilførsler af lodde fra Barentshavet og området ved Jan Mayen. EU og fiskemel I EU er vi stærkt hæmmet af forbuddet mod brug af fiskemel i foder til drøvtyggere. Siden EU indførte dette forbud, er forbruget af fiskemel blandt EU-landene faldet med 350.000 tons. Fra dansk og international side arbejdes der ihærdigt med at få ophævet forbuddet. Samtidig må vi konstatere, at der er kommet mere grus i maskineriet. Nu blander EU forbuddet sammen med spørgsmålet, om industrifiskeriet er bæredygtigt, og om det i det hele taget er etisk rigtigt at fodre drøvtyggere med foderblandinger, hvori der indgår fiskemel. Siden 2000 har vi været nødsaget til at finde nye markeder, og derved kommer vi i skærpet konkurrence med sydamerikanske producenter på markederne i Mellem og Fjernøsten. Også i denne konkurrence rammes vi af den lave dollarkurs, som har kendetegnet 2004. Akvakultur og petfood Prisen på opdrættet laks har været meget lav som følge af en stor produktion og lav dollarkurs. Det er naturligvis ikke et godt tegn, at slutbrugerne af fiskemel således presses økonomisk hårdt. Også af den grund gør vi en ihærdig indsats for at finde nye nichemarkeder med henblik på at opnå højere priser på vore færdigvarer. Vi sælger og leverer således pæne mængder fiskemel til petfoodindustrien. MEDLEMSMØDET En årlig råvaremængde på 350.000-400.000 tons Tilpasning af virksomheden til et realistisk niveau er sat i gang Færre tilførsler betyder, at FF må indstille sig på at tilpasse organisationen til de nye realiteter. Det var hovedbudskabet i Jørgen Ottesens beretning på medlemsmødet i december, hvor han oplyste, at en årlig råvaremængde i fremtiden på 350.000-400.000 tons ser ud til at være mere realistisk end den hidtidige på 400.000-450.000 tons. Derfor har vi også vurderet bemandingen i forskellige afdelinger og har allerede planlagt sammenlægning af funktioner i forbindelse med, at vi har været nødt til at sige farvel til ni funktionærer, oplyste han. Der bliver ikke tale om efterbetaling som følge af mindre tilførsler. Et lyspunkt, hvad angår råvaremængden i 2005, er dog, at kvoten for brisling i Østersøen hæves med 31 pct. Om anlægget til rensning af olie for dioxin sagde Jørgen Ottesen, at det kører efter hensigten. Lageret af urenset olie, der var oparbejdet inden det nye anlæg blev sat i drift, er nu, sammen med den daglige produktion, blevet renset - i alt omkring 28.000 tons. Næste etape er anlægget til rensning for PCB, der snart ventes indviet.
EGENKONTROL Kronen på værket med endnu en ny certificering FF nu også certificeret med HACCP og GMP + længe før de bliver et myndighedskrav FF har taget initiativ til også at blive godkendt med HACCP, der er bygget sammen med GMP +. HACCP er overbygningen og står for Hazard Analysis Critical Points, hvor GMP er forkortelsen for Good Manufactoring Practice. En anden forkortelse i dette system er CCP, der står for Critical Control Points. På dansk og i praksis handler det om, at FF som virksomhed sætter fokus på de særlig kritiske punkter, der altid vil være i en produktion som vores, lige fra losning af råvaren til det færdige produkt, som leveres til kunden som fiskemel og olie. Alle medarbejdere Medarbejdere i alle led i den berørte produktion har deltaget - og deltager - i arbejdet med henblik på certificering og bidrager således til at fremme den årvågenhed og bevidsthed hos den enkelte og i fællesskabet, som er den menneskelige forudsætning for at blive godkendt. Den faglige fokus på CCP (Critical Control Point) for blot at nævne et enkelt kontrolområde sættes på varmebehandlingen af produkterne, hvor alle råvarer koges ved en bestemt minimumtemperatur. Vigtig dokumentation Konklusionen er, at FF nu er i stand til at dokumentere krav fra kunderne ved at skabe en yderligere sikkerhed om produkterne og kvaliteten. Samtidig er virksomheden på forkant med udviklingen, før der indføres generelle myndighedskrav. Kvalitets- og Miljøchef Vivi Bryndum glæder sig: Det er kronen på værket med denne certificering, der må betragtes som en overbygning på alle andre af vore internationale certificeringer, blandt andet kvalitetsstyringssystemet. Kvalitets- og miljøchef Vivi Bryndum: Det er kronen på værket med HACCP, som må betragtes som en overbygning på vore øvrige internationale certifikater. Adm. direktør Morten Broberg: Den ny certificering dokumenterer yderligere vor profil som troværdig partner i den hårde konkurrence på det internationale proteinmarked. Troværdig profil Adm. direktør Morten Broberg er ikke i tvivl om den kolossale betydning, som den ny HACCP certificering har for FF på de internationale markeder: Som indirekte leverandør til fødevareindustrien har den stor betydning som særlig garant for fødevaresikkerheden, der er et krav fra vore kunder både i EU-landene og udenfor EU. Den ny certificering er udtryk for det vedvarende arbejde, som FF har udført gennem mange år for højnelse af produkternes kvalitet og dermed samtidig vor profil som en troværdig partner på proteinmarkedet. Det er et godt signal at kunne sende ud, fastslår Morten Broberg. Princippet om HACCP rækker oprindelig tilbage til ønsket om at opnå så høj sikkerhed som mulig hos de astronauter, som USA sendte ud i rummet. Det kunne ikke nytte, at svage led i kæden af de levnedsmidler, som astronauterne indtog i rummet, gjorde dem syge. HACCP er siden godkendt af FN s verdensorganisationer FAO og WHO og indføjet i EU s hygiejnedirektiver.
TANKER OM FUSION Et pænt Nej Tak til frieri fra TripleNine FF s politik er at samarbejde, hvor det er fornuftigt, men der ønskes ikke nogen form for fusion Fiskemelsfabrikken TripleNine Fish Protein a.m.b.a. i Esbjerg lægger op til fusion med de fiskemelsfabrikker rundt om Atlanten, som vil være med. I et interview i det norske fiskerblad Fiskaren giver adm. direktør i TripleNine, Nils Chr. Jensen, udtryk for, at flere fabrikker bør fusionere som følge af mindre tilførsler af råvarer og øgede anlægs- og produktionsomkostninger. Fiskernes Fiskeindustri a.m.b.a. er en af dem, som han frier til. Han får et pænt Nej Tak. Jørgen Ottesen: Vi har modtaget en fusions-invitation fra TripleNine, men har takket nej. Vi ser gerne et samarbejde fabrikkerne imellem, men en egentlig fusion er vi ikke interesseret i. Vor virksomhed er i stand til at tilpasse sig situationen med færre råvarer. De er som bekendt ikke så store som tidligere, og vi er allerede i gang med en rationalisering som led i denne udvikling. Skagens profil Jørgen Ottesen uddyber synspunktet således: Hvis resultatet af en fusion blev, at fabrikken i Skagen måtte lukke, ville det samtidig betyde store problemer for fiskeindustrierne i byen. De ville ikke have mulighed for at komme af med deres afskær, som er omkring 100.000 tons årligt. Jørgen Ottesen: - Der bliver ikke tale om fusion, men vi samarbejder gerne, hvor det er fornuftigt for begge eller flere parter. NYT TAG AFGIFT I fremmed havn syd for 62 Der er lagt omkring 7000 m 2 nyt tag på Fabrik II i de tidligere Superfos bygninger. Det gamle tag har holdt godt under de ofte barske, skagske vind- og vejrforhold. Taget var fra begyndelsen af 1970 erne og således mere end 30 år gammelt, inden det blev nødvendigt at skifte det ud. Fisk, der landes i fremmed havn syd for 62 - med undtagelse af Hanstholm og Grenaa, pålægges en afgift på 15 øre pr. kg til dækning af de faste omkostninger. Det gælder dog ikke, såfremt der efter aftale og beviseligt er søgt fremmed havn på grund af havari. Fabrikken skal kontaktes i hvert enkelt tilfælde forinden.
PÅ JOB Vi skal sætte fokus på at udnytte vore styrker Efter 13 år som formand for Skagen Fiskeriforening ser Kurt Rye Poulsen fremtiden i møde med begrundet optimisme. Forudsætningen er, at fiskeripolitikken ændres væsentligt Kurt Rye Poulsen: Min foretrukne model er, at der kan lægges kapacitet og rationsmængder sammen. Det går hastigt i retning af en hjemmeflåde med mere effektive stålkuttere i et kystnært fiskeri med fokus på højere kvalitet, således som jeg forudså for 6-7 år siden. Det siger Kurt Rye Poulsen, der blev formand for Skagen Fiskeriforening den 22. december 1991, og nøjagtig 13 år senere, 22. december 2004, valgte at træde tilbage. Hvordan ser fremtiden ud for Danmarks største fiskerihavn, Skagen? Fra naturens side er vi begunstiget med en god geografisk placering og gode fiskevande. Der er blevet langt færre fartøjer, men for en dels vedkommende er de blevet større, og alle bliver de mere effektive. god kvalitet, og vi har en fiskemelsfabrik, der har fingeren på pulsen, når det gælder om også at skaffe råvarer fra andre end hjemmeflåden. Den er til gengæld reduceret, for vi slås jo konstant med en fiskeripolitik, der ikke tager hensyn til, at man skal betragte ethvert fiskefartøj som en erhvervsvirksomhed. Hvor gør det fiskeripolitisk mest ondt? Et af de varme emner er som bekendt IOK de Individuelle Omsættelige Kvoter - hvor prøveperioden udløber med udgangen af 2007. IOK har splittet fiskerne. Det er ulykkeligt. I et tilbageblik kan jeg ærgre mig over, at vi ikke fik indført IK for 7-8 år siden altså ikke omsættelige kvoter for da var tiden til det. Skagen Fiskeriforening og andre med os udarbejdede en model, hvor vi var parat til at slå kapacitet sammen, men reglerne var ikke til det. Nu er det blevet dyrere, end det er nødvendigt. Efter 2007 Efter 2007 udløber prøveperioden med IOK. Da kan man enten indføre et nyt system eller forlænge det nuværende i tre år. Med en ny model kan jeg forestille mig, at de, der har fået foræret og efterfølgende købt rettigheder altså har fået overdraget det fælles samfunds fisk i havet pålægges en afgift og derved betaler tilbage, hvad samfundet har givet dem. Det vil samtidig betyde, at andre fiskere ikke mere ser skævt til dem og bliver sure, hvad de forståeligt nok er. Det kan også medvirke til at samle danske fiskere i stedet for den tendens til splittelse, som vi oplever i disse tider. Modellen Hvad er din foretrukne model? Vi kan ikke leve med et system, der bygger på historiske rettigheder, der måske bygger på arter, der ikke kan fanges i dag. Artssammensætningen ændrer sig jo hele tiden. Min foretrukne model også for at fastholde Skagen som en betydende fiskerihavn - er, at der kan lægges kapacitet og rationsmængder sammen, således at de enkelte fartøjer får mulighed for at fange flere fisk. fortsættes Kurt Rye Poulsen efter 13 år som formand for Skagen Fiskeriforening: - Det går hastigt i retning af en hjemmeflåde med mere effektive stålkuttere og højere kvalitet, og desuden kan Skagen glæde sig over en fiskemelsfabrik, der har fingeren på både den nationale og internationale puls. Skagens stærke profil - Jeg føler mig derfor sikker på, at Skagen og fiskerierhvervet i byen forsat vil være kendt for en stærk profil indenfor det nationale og internationale fiskeri. Konsumfiskeriet er af
... PÅ JOB Forvaltningen Forvaltningen er heller ikke optimal. Den bør bygge på årsmængder og havdage. Al den fisk, der landes, skal sælges. Der er behov for større fleksibilitet og en model, der varer f.eks. fem år ad gangen, og som fiskerne selv forvalter. Det, der afholder mange for at gå ind i fiskeriet, er usikkerheden det kommende år. Hvilke andre erhvervsvirksomheder får oplyst deres betingelser for det kommende år, kun få dage før året begynder? Det er urimelige betingelser og bør ændres. Vi skal desuden have fjernet alle lånene i Fiskeribanken, som de er sat sammen i dag. De passer ikke til fiskeriets realiteter, hverken for den gamle eller unge generation. Vi kan dog glæde os over, at der stadig er unge, der vil fiske. Vi skal bare ikke gøre det mere vanskeligt for dem end nødvendigt, både for deres skyld og for de fiskeriafhængige kommuners eksistens. Mangel på fiskeolie på verdensplan Jørgen Ottesen sluttede sin beretning på medlemsmødet med en positiv oplysning. Produktionen af opdrættede fisk på verdensplan er efterhånden så omfattende, at der bliver yderligere mangel på fiskeolie. Akvakulturens efterspørgsel overstiger simpelthen produktionen. Der kan derfor ses frem til forholdsvis gode priser i 2005 med en tendens, der svarer til prisstigningen i år. Foderfabrikanterne søger dog billigere alternativer, blandt andet rapsog sojaolie. Man skal derfor ikke regne med, at priserne vokser ind i himlen, sagde Jørgen Ottesen i sin beretning. FF-NYT udgives af Fiskernes Fiskeindustri A.m.b.A. i Skagen. For udgivelsen står et redaktionsudvalg bestående af Morten Broberg, Claus Jacobsen, Jørgen Ottesen, Poul R. Poulsen og Peter Sandfeld. Tryk: Skagen Bogtrykkeri. Forvaltning og regelforenkling Vi har igennem mange år købt fisk i udlandet for at supplere vore råvaretilførsler fra egne andelshavere. Denne situation har igennem de sidste tre år været stærkt tiltagende og skyldes blandt andet skærpede nationale og EU fiskeripolitiske krav til danske både samt svigtende tobisfiskeri de sidste to år. Det er af afgørende betydning at få råvarer fra udenlandske både til selskabet, også for at sikre optimal produktion og efterleve leveringsforpligtelserne af fiskemel og fiskeolie til vore forskellige kundegrupper. Vi er derfor i dialog med fiskebåde og selskaber fra en række forskellige lande. Vi har endvidere andelshavere fra andre lande herunder Sverige, Tyskland og senest fra Litauen. Vi er glade for de råvarer, som de bringer til fabrikken i Skagen. Vi har dermed oplevet, at fiskerne på tværs af landeskel er gode til at arbejde og fiske sammen, til gavn og glæde for dem selv og fabrikken i Skagen. Grundet den vitale betydning, som de udenlandske råvaretilførsler har for selskabet, er det bydende nødvendigt at kunne håndtere de forskellige internationale regelsæt som er forbundet med dette fiskeri. Den omstillingsevne har vi gennemført hos FF. Vi har således de rigtige kompetencer implementeret, så vi efterlever de individuelle regelsæt, der er forbundet med nye fiskerimønstre på tværs af landegrænserne i EU. Myndighederne, som håndterer fiskeregler og bekendtgørelser i andre lande for de udenlandske både, har vi oplevet som handlekraftige, hurtige og pragmatiske sagsbehandlere. Men vi må vedgå, at vi til tider savner de samme egenskaber og måske viljen til at håndtere og forvalte de regler, som er forbundet med moderne og internationalt fiskeri, hos de relevante myndigheder i Danmark. Regelforenkling og en smidigere fiskeriforvaltning i Danmark vil med sikkerhed få den betydning, at vi i stedet kan bruge flere ressourcer og mere tid til fremadrettede driftsdispositioner til gavn for fiskerierhvervet og selskabet. Hos FF er vi fuldt ud enige i, at Danmark som medlemsstat i EU, skal opfylde kravene i EU s fælles fiskeripolitik. Men vi må appellere til, at myndighederne samt de ansvarlige politikere lytter til erhvervslivet og Dansk Industri s generelle ønske om regelforenkling i årene fremover, også på fiskeriområdet. Med venlig hilsen Morten Broberg