FRI s høringssvar til BR18 Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet 2018 (BR18) Afsender: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Vesterbrogade 1E 1620 København V Kontaktperson: Inge Ebbensgaard, ime@frinet.dk, tel 60776094 Side 1 (123)
Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Anvendelsesområde... 10 Kapitel 2 Begrænsninger i anvendelsesområde... 10 Kapitel 3 Ansøgning om byggetilladelse... 11 Kapitel 4 Afslutning af byggesag... 17 Kapitel 5 Nedrivning af bebyggelse... 19 Kapitel 6 Straf og ikrafttrædelse... 19 A - ADGANGSFORHOLD... 19 B AFFALDSSYSTEMER... 21 C - AFLØB... 21 F BYGGEPLADSEN OG UDFØRELSES AF ARBEJDER... 46 G BYGGERET OG HELHEDSVURDERING... 47 H BYGNINGERS INDRETNING... 47 J - ENERGIFORBRUG... 48 L - FORURENINGER... 60 M FUGT... 60 N KONSTRUKTIONER... 62 O LEGEPLADSER MV... 64 P - LYDFORHOLD... 64 Q LYS OG UDSYN... 66 R -TERMISK INDEKLIMA OG INSTALLATIONER TIL VARME- OG KØLEANLÆG... 74 S UBEBYGGEDE AREALER VED BEBYGGELSE... 77 T - VAND... 77 U VENTILATION... 80 BILAG 1 Beregningsregler... 89 BILAG 2 Transportable konstruktioner... 89 BILAG 3 Kontrolsystem vand og afløb.... 89 BILAG 4 Bygningsklasse 2020... 89 BILAG 5 Konstruktionsklasser... 91 BILAG 6 Brandklasser... 92 BILAG 7 Statisk dokumentation... 95 Bilag 8 Brandteknisk dokumentation... 99 Bilag 9 Certificeret statikers eller brandrådgivers virke... 105 Bilag 10 Anerkendelse af statikere... 113 Tekstnære bemærkninger af redaktionel karakter... 113 Side 2 (123)
Generelle bemærkninger: Generelt om BR18 FRI har med stor interesse læst høringsudkastet til BR18. Der er en tydelig rød tråd i udkastet, og det repræsenterer en meget stor og gennemgribende ændring i reguleringen af dansk byggeri. Efter vores opfattelse er det afgørende for, om forandringerne bliver en succes, at sporskifterne nu sættes rigtigt, og at der fra begyndelsen skabes et solidt fundament af gennemarbejdet lovgivning at bygge på. FRI ser generelt positivt på forslaget til de to nye ordninger. Vi er skeptiske over for følgende emner: 1. Vejledningsmaterialet er ikke tilgængeligt, så helhedsperspektivet på det nye BR18 har ikke været tilgængeligt. Mange detaljer ligger begravet heri og vi er bekymrede for deres kvalitet og indhold. 2. Det er nødvendigt med en overgangsordning for BR18 kravene ændres måske ikke, men den dokumentation som man allerede i dag har udarbejdet vil risikere at skulle laves om, ligesom det kræver tid at ændre processerne i virksomhederne, så fejl undgås. TBST hævder der ikke er ændringer til kravene, hvorfor en overgangsordning ikke burde skabe problemer. FRI foreslår en overgangsordning svarende til den der findes for certificeringsordningen altså frem til 31.12.2019. 3. Der er behov for at følge tæt op på ændringerne i BR og der er behov for at byggeriet parter hurtigt kan få afklaret uklarheder i fortolkninger. Dette bør være en styrelsesmæssig opgave da konsekvenserne i det virkelige byggeri kan være store. Særligt for brand er omvæltningen stor. 4. Der henvises i større og større omfang til standarder, der kræves certificeringer osv. Disse er omkostningstunge for specielt mindre virksomheder, der dermed får sværere ved at efterleve bygningsreglementet. 5. Med privatiseringen af den tekniske byggesagsbehandling overlades kontrol til markedskræfterne. Der kan være væsentlige økonomiske gevinster ved ikke at overholde en række krav i Bygningsreglementet samt at alle aktører ikke er lige vidende. Stikprøvekontroller af overholdelse er derfor meget nødvendige. På FRI s byggeriudvalgsmøde den 12. juni vil vi drøfte og supplere det indsendte høringssvar. Med en ændring, der er så stor, er der brug for tilstrækkelig tid til at gennemtænke arbejdsgange, regler, vejledninger, forsikringsforhold osv, denne tid har der ikke været i processen. Samtidigt har den Side 3 (123)
stramme tidsplan betydet, at vejledningerne ikke er blevet færdige og dermed er det umuligt at lave en helhedsbetragtning for hele det nye grundlag - det er naturligvis heller ikke hensigtsmæssigt.. FRI vil derfor foreslå at der allerede nu aftales en løbende (og hurtigreagerende) opfølgning og evaluering for at sikre, at sikre at de nye rammer i praksis vil vise sig at imødekomme ønskerne om regelforenkling, smidigere sagsgang, mere ensartet høj kvalitet og billigere byggeri. Det er dog vigtig for FRI at pointere, at man IKKE kan rulle certificeringsordningen tilbage til offentlig teknisk byggesagsbehandling. Såfremt man skulle vælge overveje muligheden for at kunne rulle tilbage vil de rådgivende ingeniører, der vil levere en stor andel af de kommende certificerede rådgivere ikke have incitamenter til at påtage sig omkostningerne til at certificering. Proces og Vejledninger FRI er bekymrede over at vejledningerne ikke er udarbejdet. Det er FRI s holdning, at BR uden tilgængelige vejledninger er så at sige umulig at give et kvalificeret svar på. Mange detaljer gemmer sig i vejledningsteksterne. Uanset at det er meldt ud at der ikke ændres ved reglerne i BR18, så vil omlægningen af BR betyde omfattende ændringer i den måde byggeriets skal forløbe i praksis både hos de byggeriets parter og hos myndigheder. Det er afgørende, at der afsættes tilstrækkelig tid og tilstrækkelige ressourcer til, at de lovgivningsmæssige rammer for byggeriet bliver sammenhængende og operationelle. Derfor er det alvorligt, at høringsudkastet bærer præg af forhastelse i udarbejdelsen. FRI finder processen for forceret. Der er ingen overgangsordning, hvor der kan søges byggetilladelse efter BR15, de nye understøttende værktøjer vejledningerne til BR18 kendes ikke, de afprøves ikke forud for implementering, og der risiko for alvorlige tab. Samtidigt har den stramme tidsplan betydet, at ikke vejledningerne ikke er blevet færdige og dermed er det umuligt at lave en helhedsbetragtning for hele det nye grundlag - det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt. Uden vejledningsteksterne, er indholdet i nærværende udkast til BR2018 svært at kommentere specifikt. Vejledningerne indeholder det mere eksakte indhold i bestemmerne, selvom man i bekendtgørelsen skriver, at vejledningerne ikke er lovtekst. Det er afgørende og nødvendigt at FRI får vejledningerne til kommentering, i høring eller inviteres til deltagelse i udformningen af vejled- Side 4 (123)
ninger i ordentlig tid før de træder i kraft og for at sikre deres forankring i praksis. Vejledninger vil have en enorm indvirkning på vores projektering inden endelig ikrafttrædelse af BR18. I TBSTs vejledning til høringsparterne oplistes kommende vejledningstekster. Der er dog fra medlemsside stillet spørgsmålstegn ved om listen er tilstrækkelig. Det vurderes, at der vil være behov for vejledningstekster for samtlige emnekategorier fra A til U. Specielt er vejledningsmaterialet til den nye tekniske byggesagsbehandling vigtig. Niveauet for dokumentation og kravenes opfyldelse er helt ukendte og vil medføre væsentlig forskel i den arbejdsmængde som pålægges de projekterende. Ikrafttrædelse/overgangsordning Vejledningsteksterne er ikke på nuværende tidspunkt tilgængelige og vil uanset, at der er tale om vejledninger og ikke lovgivning sætte et niveau for hvorledes projektering og dokumentation skal udføres. Særligt da den tekniske byggesagsbehandling udgår, vil vejledningerne formulering og præciseringer have væsentlig betydning. En række byggerier som vil skulle myndighedsbehandles under BR18 er eller vil allerede være langt i planlægning og tidligt design inden indholdet af vejledningerne er kendt. Uanset om kravene i BR er de samme vil kravene til dokumentation og form skulle tilpasses. Det er vigtigt at pege på at de forskellige rådgivere har systemer og metoder, der lever op til de nuværende krav men vil skulle tilpasses for at leve op til de kommende. En rimelig tid til at omstille produktionen er nødvendig såfremt risiko, fejl og unødige omkostninger skal undgås. Vejledningerne har stor betydning for de projekter, der projekteres og forventes byggesagsbehandlet efter 1. januar 2018. FRI forslås derfor at der indføres en overgangsperiode på mindst 12 måneder fra alle vejledninger er offentliggjorte til kravet træder i kraft. Ikrafttræden er problematisk for såvel rådgivere som kommunernes byggesagsbehandlere har tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i BR18 og ikke mindst de tilknyttede vejledninger, som er essentielle for anvendelsen af BR18, inden BR18 bliver obligatorisk. Terminologi FRI anbefaler, at der indføres et særskilt kapitel i BR18 der beskriver hvordan BR18 skal forstås og herunder definerer kendte og nye begrebsdefinitioner. Side 5 (123)
Der synes at være behov for formelle definitioner af flere begreber end hidtil, fordi dette vil reducere risikoen for grundlæggende fejl i forståelsen af BR18. Et omfattende kapitel med definitioner er i øvrigt kendt fra mange tilsvarende udenlandske publikationer. Eksempler på konkrete behov for definitioner: Bemærkninger i relation til krav til tekniske installationer (R, T, U): Der er flere steder anvendt ord som tilfredsstillende, unødige, tilstrækkelige, passende, uden besværende, hensigtsmæssig og forsvarlig. Vi ser frem til at den kommende vejledning giver mere konkrete eksempler på, hvad der forstås ved disse betegnelser. Begrebet "at dokumentere" anvendes mange steder i BR18-udkastet. Det bør præciseres, hvad der konkret menes med, at en løsning eller en afvigelse fra en bestemmelse eller en vejledning skal "dokumenteres". Det skal fremgå, at dokumentationen i nogle tilfælde kan ske ved beregninger, i nogle tilfælde ved saglig argumentation i form af kvalitative vurderinger og analyser eller noget helt tredje. Kontrol er et essentielt begreb i BR18. Der bør fra centralt hold formuleres krav til omfang og indhold af kontroller, således der ikke er åbent for fortolkning fra hverken byggesagsbehandlers eller rådgivers side. Sådanne krav til kontroller vil medvirke til mere ensartet høj kvalitet, og det vil modvirke, at kontrolomfang bliver en konkurrenceparameter. Yderligere er der en række præciseringer af brugen, som bør defineres fx bygning og opholdsarealer (emne a). Kommunernes rolle og faglige viden FRI ser generelt positivt på, at byggesagsbehandlingen forenkles. Det kan imidlertid frygtes, at med afskaffelsen af den tekniske byggesagsbehandling, vil kommunerne miste den tekniske ekspertise, der er nødvendig for at behandle dispensationsansøgninger, jf. bekendtgørelsen 13 og placering i klasser mv. Det nye BR Det grundlæggende princip om et bagvedliggende hensyn for hvert af emnerne synes at være et godt princip, som FRI kan støtte op omkring. Desværre er princippet ikke beskrevet i materialet, hvilket gør det svært tilgængeligt for brugere der ikke har været tæt involveret i arbejdet. Der har i de høringskommentarer som FRI har modtaget været undren over formuleringer. Eksempel: Emne H Bygningers indretning, underpunkt H1 Side 6 (123)
Bygninger skal projekteres og udføres, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, funktionalitet og anvendelse for alle samt under hensyn til rengøring og vedligeholdelse. Eksempel: Emne H Bygningers indretning, underpunkt H1.3 Boliger skal projekteres og udføres, så boligen som helhed samt de enkelte rum har en hensigtsmæssig størrelse og udformning under hensyn til anvendelsen. Opfyldelse heraf skal dokumenteres i en indretningsplan, møbleringsplan eller lignende. Uanset at TBST har formået at nå meget langt på kort tid med det nye BR18 så bærer høringsmaterialet præg af at vejledningerne endnu ikke foreligger hvorfor komplekset er delvist utilgængeligt at kommentere på. Uklare regler afleder usikkerhed, spildtid og juridiske konflikter i praksis. Bl.a. er statisk dokumentation og anvendelse af certificerede statikere blandet ind i hinanden. De to ting skal holdes adskilt ellers vil der være uklarhed omkring ansvarsforholdene, og hvem der er ansvarlig for hvad. Se fx tekstnære bemærkninger Emne N. I Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vejledning til høringsparterne skriver man: De væsentligste ændringer består i, at Bygningsreglement 2018 er opdelt i emner, og at selve reglementet fremadrettet ikke indeholder vejledningstekst. Dette begrundes med, at der kan opstå tvivl om hvorvidt vejledningsteksten er bindende eller vejledende. Såfremt vejledningerne ikke skal opfattes som supplerende lovgivning/bestemmelse, så vil det dels kræve, at alle formuleringer, hvor der indgår ordet skal, erstattes med f.eks. kravet kan anses opfyldt når., dels vil det kræve, at den sagsbehandlende myndighed ikke lægger vejledningsteksten til grund for manglende udstedelse af byggetilladelse. Vejledningernes karakter anses for et kardinalpunkt i den nye reglementsstruktur. Med den nye ombrydning af reglementets struktur, er der stor risiko for, at de nye/mindre erfarne brugere af BR får det svært, når der indgår så mange generelt formulerede punkter, hvor det er en tolkning, hvorvidt projektet er i overensstemmelse med reglementet, hvis de vejledende tekster ikke har samme betydning som tidligere. Specielt kan man være bekymret for at byggemyndighederne ikke vil acceptere løsninger, der ikke følger vejledningerne Ligeledes risikerer man, at rådgivningen af klienter i de tidlige faser bliver forbundet med større grad af usikkerhed at der træffes programelle beslutninger, der senere viser sig ikke at accepteres af byggemyndigheden i forhold til fx indplacering i risikoklasser. Side 7 (123)
For at understøtte uerfarne brugere foreslås at der oprettes en oversigt om mulige relevante supplerende anvisninger og regler (AT-vejledninger, SBI-anvisninger mm.), så emner, der ikke indgår i sagsbehandlingen ikke risikerer at blive overset, og først opdaget ifm. stikprøvekontrol. Retssikkerhed og tvivlsspørgsmål Generelt er der stor usikkerhed om det nye BR18 og certificeringsordning fungerer i praksis: - Det er klart, at bygherren er ansvarlig for det han bygger (og selvfølgelig behørigt hjulpet af rådgiver). Men i hvilke tilfælde vil man kunne opleve at byggemyndigheden eller anden myndighed vælger at tilsidesætte de planer, projektering eller andet i forhold til det konkrete byggeri? - Hvis man har tvivlsspørgsmål om fortolkning af BR18 hvor skal man henvende sig. I dag har kommunalbestyrelsen mulighed for at rette henvendelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og få svar på ikkesagsspecifikke fortolkningsspørgsmål men da byggemyndigheden ikke længere er inde over den tekniske byggesagsbehandling har praktikere behov for at kunne få svar. Det bør sikres, at de personer som i fremtiden skal sikre, at bestemmelserne i BR18 opfyldes hvad enten det er en kommunal byggesagsbehandler eller en rådgiver har mulighed for at få svar på fortolkningsspørgsmål hos en relevant, fagligt kvalificeret instans. - Det synes ikke at fremgå af BR18-udkastet, hvem der ved uenighed træffer afgørelse om brandklassen/konstruktionsklassen for et byggeri. Det bør fremgå direkte, om det er kommunalbestyrelsen eller bygherre og dennes rådgiver. Hvis det er en certificeret rådgiver, bør det fremgå, om denne kan bestemme klassen uanset hvilke brandklasse rådgiveren selv er certificeret til. Det bør være kommunalbestyrelsen, som har det sidste ord. - Hvor er det muligt at klage over byggemyndighedens afgørelse? Særligt om brand Der er tale om en gennemgribende omvæltning af præmisserne for brand, hvorfor der her er en stor bekymring i FRI s brandnetværk er for den risiko for, at man om nogle år vil kunne konstatere, at denne regulering præget af forhastelse har fået en stor samfundsmæssig konsekvens i form af en bygningsmasse, som rent brandsikkerhedsmæssigt ikke lever op til intentionerne, eksempelvis fordi reglerne har Side 8 (123)
været for uklare eller for vanskelige at administrere, eller fordi kontrollen med de valgte løsninger eller med byggeriets parter ikke har bragt den ønskede kvalitet. Byggeriets brandsikkerhed er naturligvis bygherres ansvar, men sikkerhedsniveauet defineres og reguleres i det nye regelgrundlag og med den praksis, der lægges op til. Oplægget til denne regulering vurderes på flere områder at være for tillidsfuldt eller optimistisk. Der er tale om et valg mellem to onder: Et af hovedformålene med certificeringsordningen er at opnå en smidigere sagsgang, og hvis vejledningen formuleres således, at redningsberedskaberne i praksis også fremadrettet skal involveres i næsten alle byggeprojekter, så går ønsket om smidigere sagsgang tabt. Men hvis vejledningen i stedet formuleres mere løst og giver mulighed for fortolkning, bliver den vanskeligere at anvende, og der vil være stor risiko for, at der gradvist sker en utilsigtet forringelse af sikkerhedsniveauet i dansk byggeri, fordi kombinationen af en uerfaren rådgiver, et stort pres fra omgivelserne og ingen ekstern uafhængig kontrol let kan medføre, at et "25 meter"-krav med tiden i praksis bliver til 30-35 meter. Side 9 (123)
Tekstnære bemærkninger: Kapitel 1 Anvendelsesområde Ingen bemærkninger Kapitel 2 Begrænsninger i anvendelsesområde 5 stk.3 og stk.4 Det anføres om enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse samt andet eksisterende byggeri, at ombygningen/forandringen ikke må medføre væsentlige anvendelsesændring. Præciser hvad der menes med væsentlig. Er en ændring af bolig til kontorejendom fx en væsentlig ændring? Hvis der reelt ikke accepteres ændringer fra helårsbolig til andet en boligformål, og sommerbolig ikke må ændres til helårsbolig da kan ordet væsentlig måske blot udgå af stk.3. Tilsvarende vurderinger for stk. 4. 5 stk.10 Det anføres at udendørs anlæg ikke kræver byggetilladelse. Det præciseres om der er tale om ikke overdækkede anlæg eller ej. 6. Følgende typer af bebyggelse er helt eller delvist undtaget fra overholdelse af reglerne i bilag I: 1) Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger samt væksthuse er undtaget fra kravene i bilag I bortset fra reglerne om: a. Højde- og afstandsforhold i emne G2.8. b. Byggeret i emne G. c. Arbejdssteders indretning i emne P, emne Q, emne R og emne U. Side 10 (123)
d. Udførelse og dimensionering af bygningskonstruktioner i emne e. Brandforhold i emne D. f. Vand- og afløbsinstallationer, fyringsanlæg og aftrækssystemer i emne C. g. Rum, hvor ansatte udfører almindeligt erhvervsarbejde, er ikke undtaget fra krav om indeklimaforhold i emne R. Ad 1) Er det meningen, at der ikke nævnes emne N konstruktioner for avls- og driftbygninger? Ad f: emne c omhandler kun afløb ikke vand, fyring og aftræk Ad g: hvad er almindeligt erhvervsarbejde defineret som? Konsekvensrettelser Tilføj til listen over emner der ikke undtages for: h. Krav til bærende konstruktioner emne N Kapitel 3 Ansøgning om byggetilladelse kapitel 3 7 til 10 ansøgning om byggetilladelse Det kunne være ønskeligt med en præcisering af hvordan et ansøgningsforløb kunne være. Behandlingstiden for arkitektprojektet vil alt andet lige være længere end behandlingstiden for konstruktionsprojekter og brandstrategier, idet sidst nævnte ikke skal tekniskbyggesags behandles og er kontrollerede af certificeret statiker/brandrådgiver. Hvis gevinsten ved en kortere byggesagsbehandlingstid skal øges, bør andragende for arkitektprojekt og konstruktionsprojekt kunne tidsmæssigt forskydes, idet det selvfølgelig vil gælde, at byggearbejder ikke kan påbegyndes før der foreligger en byggetilladelse for konstruktioner (konstruktionstilladelse). Den forskudte indsendelse kunne eventuelt udføres trinvist som: A) Arkitekten andrage om byggetilladelse på grundlag af dennes projekt alene, og der indsendes efterfølgende andragende om byggetilladelse for konstruktioner som beskrevet i 19. Side 11 (123)
B) Arkitekten andrager om byggetilladelse på grundlag af dennes projekt suppleret med dele af konstruktionsingeniørens dokumentation Projektdokumentationen B1 Statisk Projekteringsrapport og eventuelt konstruktionsdokumentationen A1 Projektgrundlag konstruktioner, samt en oplysning om hvilken konstruktionsklasse bygningen henregnes til. Den certificerede statiker skal da udarbejde en for-erklæring, hvor vedkommende erklærer at denne er enig i konstruktionsklassen og at dokumenterne er kontrollerede og fundet dækkende for de nugældende projektniveau. Hvis model B vælges, skal 16-19 og bilag 7+9 tilrettes i overensstemmelse med dette. ændring Ansøgningsprocessen i forbindelse med byggetilladelse bør beskrives så det står klart hvordan en smidig proces tilrettelægges. 8. "Kommunalbestyrelsen kan afholde en forhåndsdialog " Bestemmelsen bør præciseres, så det fremgår, om kommunalbestyrelsen er forpligtet til at deltage i forhåndsdialog. 8 affattes: "Kommunalbestyrelsen skal, på ansøgers anmodning, afholde en forhåndsdialog med ansøger med henblik på at afklare rammerne for byggeprojektet". 10, om konstruktionsklasse 1 Der henvises til supplerende dokumentation til konstruktionsklasse 2-4. Hvordan med konstruktionsklasse 1? Bilag 7 omtaler udformning af dokumentation for dette, der skal vel derfor også indføres henvisning til dette. 10 og 23 vedrørende faste krav til dokumentation ved ansøgning om byggetilladelse. Det er uklart, hvad der skal stilles krav om, og hvad der kan stilles krav om. 10 Stk. 4 anfører, at der i brandklasse 2-4 kan stilles krav om supplerende dokumentation jævnfør 23. 23 anfører, at der for brandklasse 2-4 skal indsendes supplerende dokumentation. Side 12 (123)
Formuleringerne indikerer, at der under alle omstændigheder skal indsendes supplerende dokumentation, men at arten af dokumentationen afhænger af, om der til byggeprojektet er tilknyttet en certificeret brandrådgiver, eller om der ønskes foretaget kommunal byggesagsbehandling. 10 Stk. 4 affattes: "For byggeri i brandklasse 2-4 skal der stilles krav om supplerende dokumentation, jf. 23 eller 29. Begrebet "dokumentation" defineres. 14 stk.3 Hvor der gives midlertidig tilladelse til benyttelse af nabogrund, anføres det, at denne efter endt arbejde snarest mulig bringes i samme stand som førhen. Burde kommunen ikke kunne fastlægge et mere specifikt interval? 16-19, bygværksprojekterende Som anført under overgangsordningen 24-27, skal udpegning af den bygværksprojekterende så også omtales her og ikke kun i bilag 7? Kapitel 3, 16 Man kan ikke både dokumentere og kontrollere. Når man kontrollerer, dokumenterer man kontrollen, men det er jo noget andet. Teksten er uklar.., der sikrer overholdelse af emne N, enten ved medvirken i projekteringen eller som kontrollant. Kapitel 3, 17 Det er vigtigt, at reglerne gælder for den statiske dokumentation i sin helhed, og at dette er klarlagt, så det sikres at denne hænger sammen som en helhed på tværs af alle de projekterende aktører. Side 13 (123)
Hvis man kan bruge certificerede statikere på enkelte dele af den statiske dokumentation, så falder værdien helt bort. For stk. 1 angives, at den certificerede statiker tilknyttes byggeriet (bygværket) i sin helhed. For stk. 2 angives, at der desforuden tilknyttes, så der ikke er tvivl om, at det er en certificeret statiker udover den i stk. 1 angivne. Det understreges endvidere, at den certificerede statiker gælder for de dele af bygværket, der er henført til CC3+. Kapitel 3, 18 Desforuden bør også her være en del af teksten i stk. 2. tekst 19 om byggetilladelse for konstruktionsklasse 1 For konstruktionsklasse 1 skal der også udarbejdes en statisk dokumentation som anført i bilag 7 (som dog ikke behøver at omfatte egentlige beregninger). 19 ombrydes, så denne omfatter ansøgning om byggetilladelse generelt. Der tilføjes en nyt punkt om ansøgning om byggetilladelse til byggeri i konstruktionsklasse 1 stk. X Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i konstruktionsklasse 1 skal der indsendes følgende dokumentation: 1) Grundlag for konstruktionsprojekt samt tegninger 2) Kontrolplan for dokumentation. Kapitel 3, 19 Hvad menes med overordnet konstruktionsprojekt samt tegninger. Det kan tolkes efter forgodtbefindende, og det vil det blive gjort i praksis. Hvorfor gøres der ikke brug af dele af den statiske dokumentation, fx projektgrundlag, når nu den er en del af bygningsreglementet? Hvad menes med Kontrolplan for dokumentation af de konstruktionsforhold? Side 14 (123)
Der mangler referencer, der klarlægger mere præcist hvad der menes. Hvad skal tredjepartens starterklæring indeholde? Hvis det skal give mening er det vel alene en kontrol af det, der indsendes under 1)-3). 1): Krav til et overordnet konstruktionsprojekt fremgår ikke af nærværende dokumenter. Hvad et sådant projekt omfatter skal specificeres, gerne overordnet i nærværende, med henvisning til vejledning omkring specielle forhold, der måtte kunne gøre sig gældende. Beskrivelsen foreslås indpasset i bilag 7. 20 Stk. 2 Da overskriften over 20 er "Anvendelse af certificeret brandrådgiver i brandklasse 2-4" forekommer det uhensigtsmæssigt, at stk. 2 omtaler situationen, hvor der ikke er tilknyttet til certificeret brandrådgiver. Man kan komme i tvivl om, hvorvidt bestemmelsen i stk. kun gælder frem til 31/12 2019 eller længere. Stk. 2 bør udgå eller præciseres. 22 Stk. 2 om udpegning af certificeret brandrådgiver til tredjepartskontrol. Når ansøger både vælger sin certificerede rådgiver og 3. part kan der være bekymring for uvildigheden, ligesom der bevidst eller ubevidst vil kunne dannes "rådgiverpar", hvor to certificerede rådgivere har en fælles opfattelse af, hvordan BR18 skal fortolkes og anvendes, uden at denne fælles opfattelse svarer til intentionerne eller til resten af branchens opfattelse. Derved kan der opstå meget uensartet sagsbehandling og også meget uensartet sikkerhedsniveau i byggerierne. Der er også fordele ved ordningen, da det hermed bliver endnu mere åbenlyst at ansøger er ansvarlig for sit byggeri. Side 15 (123)
23 stk. 3 Det er ikke beskrevet, hvad det betyder, at en bygning er "indsatsteknisk traditionel". Det bør præciseres, hvad der menes med en "indsatsteknisk traditionel bygning". Det forventes, at en vejledning der beskriver, hvornår en bygning vurderes at være indsatsmæssig traditionel bliver en del af den vejledningspakke, der skal understøtte BR18. Her mener vi, at TBST bør have for øje, at denne vejledning ikke bliver så smal, at de fleste sager reelt skal sagsbehandles hos kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), men samtidig ikke bliver så bred, at fortolkningsmulighederne er så store, at de udvander værdien af vejledningen og måske endda sikkerhedsniveauet i byggeriet. 29 Omfang af materiale til indsendelse i forbindelse med ansøgning af byggetilladelse: Brandteknisk dokumentation Grundlag for de valgte brandsikringstiltag Dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af brandsikringstiltag og bygningsdele vil blive gennemført Det er tidligt i et projekt at skulle levere en færdig dokumentation og DKV-plan. Timing af krav til dokumentation bør afstemmes med virkeligheden på projekterne. BR18 37 Det virker til, at det skal være den samme certificerede brandrådgiver, som har udarbejdet starterklæring, der skal indsende sluterklæring. Der vil ofte ske en overdragelse af projektet f.eks. fra en bygherreorganisation til en totalentreprenør undervejs i projektet, hvorfor det bør specificeres, at det kan være en anden person. Side 16 (123)
Kapitel 4 Afslutning af byggesag Kapitel 4, 41 Når man opererer med en statisk dokumentation, jf. bilag 7, vil det give mening at skrive det her, med reference, så reglerne er klare. 41 Stk. 2 nr. 3), nr. 4) og nr. 5) om afslutning af byggesag Det fremgår, at for brandklasse 2-4, hvor der er tilknyttet en certificeret brandrådgiver, skal der ved afslutning af byggesagen ikke indsendes dokumentation for overholdelse af BR18's bestemmelser i den færdige bygning. Det er generelt uhensigtsmæssigt, at kommunen dermed ikke har overblik over de ejendomme, der befinder sig i kommunen. Især er det problematisk for redningsberedskabet, hvis der er tale om bygninger, som ikke er indsatsteknisk traditionelle og/eller hvor redningsberedskabet skal foretage brandsyn. Hvis der i 44 Stk. 2 ligger, at der skal indsendes dokumentation for overholdelse af BR18's bestemmelser, også vedrørende emne D (brand), inden der kan meddeles ibrugtagningstilladelse, så bør dette fremgå mere præcist af bestemmelserne. 41 stk. 2 nr. 5) omtaler ikke bestemmelserne om en brandmæssig drifts- og vedligeholdelsesplan i emnerne D6.17 og D6.18. Der bør som minimum være krav om, at ansøger ved byggeriets afslutning fremsender endelig brandteknisk dokumentation for byggerier, som ikke er indsatsteknisk traditionelle, og for byggerier, der er omfattet af bestemmelserne om brandsyn. Det skal overvejes, om ikke der i nr. 5 skal henvises til D6.17 og D6.18. Under alle omstændigheder er det uklart, hvad der skal afleveres. 41 stk 2 pkt. 3 Dokumentation for overholdelse af BR i det færdige byggeri Side 17 (123)
Der kan blive tale om et væsentligt øget dokumentationsarbejde såfremt alle bestemmelser i BR skal dokumenteres, specielt de mere bløde bestemmelser. Der bør defineres et niveau for dokumentationens detaljering og beskrives måder hvorved kravet løftes. 41 pkt. 3 (brand) Det må gerne være tydeligt, hvor der stilles krav om, hvad brandrådgiveren selv skal udføre af kontrol. Det er i praksis ikke muligt at udføre en 100 % kontrol og det vil heller ikke ansvarsmæssigt være muligt. Et godt paradigme til kontrolplanen 41 stk.2 (3 og (4 Afslutning af byggesag Det anføres under punkt 4, at for bygninger i KK 2-4 med tilknyttet certificeret statiker, skal punkt 3 s krav ikke overholdes?? - Skal punkt 4 ikke blot udgå? Der mangler derimod (svarende til strukturen af 19): - henvisning til indsendelse af afsluttet kontrolplan (alle konstruktionsklasser, dog med forskelligt indhold). - det relevante materiale i punkt 3, er blandt andet den samlede statiske dokumentation i henhold til bilag 7, i et omfang som angivet i Vejledning om statisk dokumentation. Teksten bør opdeles i punkter for generelle forhold, konstruktioner henholdsvis brand. 45 fremskudt ibrugtagning Hvis der gives tilladelse til en delvis ibrugtagning før byggearbejdet er afsluttet, bør der da stilles krav omkring den statiske dokumentation og erklæringer fra certificerede statiker / brandrådgiver omkring forsvarligheden af dette? Side 18 (123)
Kapitel 5 Nedrivning af bebyggelse Kapitel 6 Straf og ikrafttrædelse A - ADGANGSFORHOLD Generelt Adgangsforhold: det skal tydeliggøres hvilke regler der gælder for fritliggende enfamiliehuse. A1 om adgangsforhold Begrebet "brugerne" anvendes hyppigt i emne A, men der er ingen definition af, hvem "brugerne" er. Det formodes, at der med "brugerne" menes alle de personer, der har lovligt ophold i eller omkring bygningen. Begrebet "brugerne" bør præciseres. A1.5 om adgangsforhold frem til bygningen Det fremgår, at porte eller passager i adgangs- og tilkørselsarealer skal udformes, så der er let adgang for redningskøretøjer. Men det er ikke præciseret, hvad en "passage" er. Det er heller ikke præciseret, hvorhen redningskøretøjer skal have let adgang, eller hvad der forstås ved redningskøretøjer. Der er et helt emne om brandforhold, hvor adgang for redningsberedskabets køretøjer er beskrevet. Hvis der i A1.5 er tale om andre redningskøretøjer, eksempelvis ambulancer, og hvis der i bestemmelsen ligger et krav om, at der skal være kørevej helt hen til bygningen, så skal det fremgå mere præcist. Emne A: A1.10, b) Side 19 (123)
Der står ingen krav til minimumsfrihøjden af fælles adgangsveje Der bør indskrives en minimumshøjde på fælles adgangsvej på samme måde som der står i A1.11 trapper: Den fri bredde skal være mindst 1,30 m og den fri højde målt i adgangsvejens ganglinje er mindst 2,10 m A1.11 om trapper i fælles adgangsveje Der mangler en beskrivelse af, hvorledes man måler de angivne dimensioner. Især er det uklart, hvordan man måler grunden på kvartsvings-, halvsvings-, spindel- og vindeltrapper. Det bemærkes i øvrigt, at det ikke kun er grunden på sådanne trapper, der er vigtig for trappens anvendelighed, men også forskellen på grundens størrelse i trinets to sider. En stor forskel forringer trappens anvendelighed meget. Måleregler bør tilføjes bestemmelsen. Emne A, Trapper A1.11 a. Trappens fri bredde er mindst 1,0 m og den fri højde målt i trappens ganglinje er mindst 2,10 m. I det tidligere BR, var det en funktionsbaseret tekst. "trapper i fælles adgangsveje skal udformes med tilstrækkelig bredde og lofthøjde efter den tilsigtede brug". Det, der står i A1.11 var en vejledningstekst. Bygningsreglementet kan ligeledes gælde for større anlæg, hvor for eksempel maskindirektivets regler ligeledes gælder. I maskindirektivet kan trapper være smallere end 1,0 m. Det bør derfor præciseres, om afsnittet udelukkende gælder for trapper i forbindelse med bygninger, eller om der er ønske om at skærpe kravene til trapper i forbindelse med for eksempel tankanlæg? Forrige afsnit har ændret overskrift til Fælles adgangsveje i bygningen Ny overskrift: Trapper i forbindelse med bygninger A1.11 Side 20 (123)
Håndlister A1.15 Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje, hvor der ikke er opsat værn, skal forsynes med håndlister, der er nemme at gribe om og holde fast i. Håndlister skal føres ubrudt forbi repos og afsluttes vandret. Er det korrekt opfattet, at tidligere krav om håndlister i begge sider af trapper ikke længere gøres gældende? Præcisering af teksten såfremt tidligere krav er bortfaldet. B AFFALDSSYSTEMER B1 om affaldssystemer Bestemmelsen i BR15 om brandsikring af rum for affald genfindes ikke i BR18. Det giver god mening, hvis hensigten er at samle alle brandmæssige bestemmelser i emne D, men så bør der i emne B være en henvisning til emne D, ligesom der også i emne B er en henvisning til emne E og S1.6. Der bør tilføjes en bestemmelse, der henviser til emne D (brand). C - AFLØB C1.6 Der stilles ofte krav, selv om hovedafløbsledninger ikke er udført som separatsystem. Tilføjelse: eller hvor der af myndighederne stilles krav om separatsystem C1.9 Der er henvist til en tabel 4.6.1. Der findes ikke en tabel. Tabel 4.6.1 ændres til: Afsnit 4.6.1. Side 21 (123)
D - BRAND D1. pkt. C Det bør specificeres til hvilket formål den tilstrækkelige bæreevne skal projekteres, for eksempel til evakuering af personer og redningsberedskabets indsats. D1. pkt. D Fint at brand- og røgspredning blot skal begrænses og ikke forhindres. Formuleringen hænger godt sammen med virkeligheden, hvor branddøre ikke altid er 100% røgtætte, men stadig yder tilstrækkelig sikring. D1.3 Der skal beskrives eksempler på bygningers anvendelseskategori. D1.3 om anvendelseskategori Begrebet "evakuere" anvendes forkert. At "evakuere" betyder at få en gruppe personer til at forlade et sted eller et område. Anvendelseskategorien handler om personer mulighed for at bringe sig selv i sikkerhed. Opslag af "Evakuere" i Den Store Danske Ordbog: "Få en (større) gruppe mennesker til at forlade et sted eller et område der er truet af krig, naturkatastrofe eller anden fare". Der mangler den fra BR15 kendte tekstmæssige definition af anvendelseskategorierne. Det fremgår eksempelvis ikke af BR18-ud- Side 22 (123)
kastet, om det er alle personer, der skal have kendskab til flugtvejene og skal kunne bringe sig selv i sikkerhed i anvendelseskategori 1. Generelt opfattes anvendelseskategori 1 for bred, fordi den både dækker meget store rum med meget lav personbelastning, meget store rum med meget høj personbelastning, rum med stor brandbelastning, rum med lille brandbelastning med videre. Der mangler således eksempelvis en stillingtagen til placering af atriumkontorbygninger eller andre storrumskontorer, hvor personbelastningen overstiger 50 personer, men hvor personerne er bekendt med flugtvejene og kan bringe sig selv i sikkerhed. Stedkendtheden indikerer anvendelseskategori 1, men personbelastningen indikerer anvendelseskategori 3. Uden vejledningstekst til anvendelseskategorierne er det fortsat uklart, hvor kollegier skal placeres. Høringsudkastet medfører, at kollegier kan placeres i anvendelseskategori 4, hvilket er fornuftigt, hvis de ikke anvendes til korttidsudlejning. Emne D1.3, første punktum affattes: "Anvendelseskategorien skal bestemmes ud fra personers mulighed for at bringe sig i sikkerhed" eller " Anvendelseskategorien skal bestemmes ud fra personers mulighed for at forlade bygningen", afhængigt af, hvad TBST mener bestemmelsen skal betyde. Begrebet "evakuere" skal også erstattes i Tabel 1. Der bør indføres tekstmæssig definition af anvendelseskategorierne som i BR15. Endelig bør det overvejes at opdele anvendelseskategori 1 i flere underkategorier for at sondre mere specifik mellem høj/lav personbelastning og høj/lav brandbelastning. D1.6 Hvor en bygning har flere bygningsafsnit, som indplaceres i forskellige risikoklasser, og bygningsafsnittene har fælles flugtveje, skal den højeste risikoklasse, som et af bygningsafsnittene placeres i, gælde for alle de bygningsafsnit, som flugtvejene betjener Kan ikke gennemskue konsekvensen, idet vi ikke har vejledningerne på nuværende tidspunkt. Hvilken indflydelse har det for eksempel for etageboliger i en etagebygning, hvor der indrettes vuggestue mindre end 1.000 m²? Side 23 (123)
D1.7 om bygninger med flere risikoklasser Følgende tekst er meget uklart formuleret: "Bygninger med flere bygningsafsnit i forskellige risikoklasse, hvor bygningsafsnittene med forskellige risikoklasser ikke har fælles flugtveje, skal den højeste risikoklasse ikke gælde for alle bygningsafsnit, medmindre der er direkte forbindelse mellem bygningsafsnittene. Dette gælder også, selvom der er tale om forskellige brandmæssige enheder". Teksten affattes: "Bygninger med flere bygningsafsnit i forskellige risikoklasser, hvor bygningsafsnittene med forskellige risikoklasser ikke har fælles flugtveje og er brandmæssigt adskilt, skal den højeste risikoklasse ikke gælde for alle bygningsafsnit". D1.7 Gælder det også for f.eks. branddøre, der ikke er med i flugtvejene fra nogen af afsnittene, men bare er en adgangsvej mellem to forskellige afsnit.begrebet direkte forbindelse bør specificeres. Med direkte forbindelse menes åbninger og døradgange som benyttes i den daglige anvendelse af bygningen, mens forbindelser som ingeniørgange og tilsvarende forbindelser kan accepteres, når den brandmæssige adskillelse opretholdes. D1.8 om risikoklasser, inklusive Tabel 2 Det fremgår ikke, hvad der menes med ordet "generelt" i Tabel 2. Det er uhensigtsmæssigt, at bestemmelsen således er upræcis. I risikoklasse 1 angives for bygningsafsnit i anvendelseskategori 4 både bygninger med højst 1 og højst 2 etager over terræn. Desuden er det uklart, i hvilken risikoklasse en kompleks bygning med for eksempel overdækket gård eller automatlager henføres til. Der er kun én etage, og der er måske lav brandbelastning, men der er et stort åbent rum, som måske er for mange personer. I risikoklasse 2 og 3 omtales bygninger med gulv i øverste etage i en given højde over terræn. Dette er et irrelevant kriterie, da det ikke er selve højden over terræn, men redningsberedskabets indsatsmulighed, der har betydning for bygningens risikoniveau. Side 24 (123)
Tabel 2 rummer væsentlige udfordringer for bygninger med blandet anvendelse. Et 1-etages supermarked i anvendelseskategori 3 er typisk risikoklasse 2. Men hvis der er to etagers p-kælder, så ender bygningen i risikoklasse 4. Det bør være muligt at undgå risikoklasse 4, hvis der eksempelvis er to kælderetager, men hvor bygningen i øvrigt er simpel. Her er risikoklasse 3 tilstrækkelig. At benytte brandbelastning opgjort i MJ/m² er en meget teoretisk tilgang og ikke praktisk anvendeligt især ikke når det er bestemmende for risikoklasse 1. Der stilles ingen krav til rådgiveren om kendskab til brandsikring, når det gælder brandklasse 1, hvor risikoklasse 1 benyttes. Det er ikke beskrevet, hvordan brandbelastning estimeres og hvilket areal den skal opgøres ud fra. Det er ikke tilstrækkeligt, at man skal læse i en vejledning for at finde ud af, hvilket areal enheden "MJ/m²" refererer til. Desuden bedes TBST angive den brandtekniske baggrund for at vælge netop brandbelastningen 1.600 MJ/m² som grænseværdi. Eksempler kunne også bidrage til forståelsen. Enten skal "generelt" fjernes i Tabel 2, eller også skal det præciseres, hvad der menes med "generelt". I risikoklasse 1 placeres bygningsafsnit i anvendelseskategori 4 med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn. Bygninger med 2 etager over terræn bør henføres til risikoklasse 2, og de behøver ikke nævnes særskilt, da de normalt vil gå ind under bygninger med højst 9,6 m fra terræn til øverste gulv. For bygningsafsnit i anvendelseskategori 1 og 4 skal der i risikoklasse 2 ikke stå "bygninger med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn", men derimod "bygninger med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn, og hvor redningsberedskabet har mulighed for at opstille stiger og foretage udvendig indsats i denne højde". Man kan også præcisere, at redningsberedskabet skal kunne foretage personredning i denne højde. For bygningsafsnit i anvendelseskategori 2, 3 og 5 skal der ikke stå "bygninger med gulv i øverste etage højst 22 m over terræn", men derimod "bygninger med gulv i øverste etage højst 22 m over terræn, og hvor redningsberedskabet har mulighed for at opstille stiger og foretage udvendig indsats i denne højde". Man kan også præcisere, at redningsberedskabet skal kunne foretage personredning i denne højde. Det virker meget rigidt, og vil give overkomplicering af brandsikring, hvis der ikke er mulighed for fravigelser. Eksempelvis behø- Side 25 (123)
ver bygningens højde måske ikke være helt så afgørende for indplacering i risikoklasser. Måske kunne man indføre, at en rådgiver certificeret til brandklasse 4 gerne må fravige Tabel 2 ved indplacering af bygninger i risikoklasser. Benyt eksempelvis sprinklerretningslinjens opdeling i anvendelser, og benyt tydelige eksempler på typer af anvendelse i hver enkelt brandklasse. Der kan så suppleres med brandbelastning i MJ/m² i særlige tilfælde. Det skal præciseres, hvilket areal der indgår i angivelsen af brandbelastning: Bygningsafsnittets gulvareal? Rummets gulvareal? Rumoverfladeareal? Overfladeareal af brændbart materiale? D1.8 Tabel 2. Risikoklasse 1: Der angives ingen arealbegrænsning for 1-etages bygninger i anvendelseskategori 1 og 4. Industri- og kraftværksbygninger, der kan have stor samfundsmæssige betydning, kan jævnfør tabel 2 henføres til risikoklasse 1, og vil derfor ikke medføre krav til brandrådgiveren. Disse bygninger har store værdier, er teknisk komplicerede og brand vil kunne medføre store samfundsmæssige konsekvenser. Ved at sætte en arealparameter ind, vil store og meget store bygninger være omfattet af certificeringsordningen. Ligeledes foreslås ILK klasse 2-4 som minimum at være underlagt risikoklasse 2 eller 3. D1.8 Risikoklasse 2: Højlager henføres til risikoklasse 2. Hospitaler, plejehjem, institutioner til psykisk syge, fængsler i én etage henføres også til risikoklasse 2, men uden krav om flugtvej direkte til det fri?! Diskoteker, biografer og andre forsamlingslokaler til 1.000 personer i én etage henføres til risikoklasse 2. Risikoklasse 2 i anvendelseskategori 3 på op til 1.000 personer virker meget voldsomt særligt hvis der er tale om forsamling til unge mennesker, hvor der indtages alkohol, spilles høj musik og hvor der er mørkt mv. Side 26 (123)
Risikoprofilet for et sådant afsnit er væsentlig større end f.eks. for et byggeri i anvendelseskategori 1 og 4 med gulv i øverst etager 9,6 meter over terræn, der er placeret i samme risikoklasse. I anvendelseskategori 3 bør risikoklasse 2 indeholde i arealbegrænsning, og personbelastningen bør reduceres. D1.8 Tabel 2 og D2.5 Det er en risikobetragtning med areal af sengestuer på 1.000 m 2, hvilket bør være en del af risikoklassen og ikke et krav. Det foreslås, at D2.5 ændres til: "I bygninger i anvendelseskategori 6 og risikoklasse 3, skal der installeres automatisk sprinkleranlæg". Tabel 2 i D1.8 ændres til: "Risikoklasse 3, Anvendelseskategori 6: Bygninger med højst 2 etager over terræn og 1 etager under terræn, samt afsnit på mere end 1.000 m², i mere end én etage, med sengestuer i anvendelseskategori 6". D1.8 Forsamlingslokale/bygningsafsnit i bygning i 3 etager eller flere, med flere end 150 personer henføres til risikoklasse 4. Kontorejendom med personalekantine skal nu henføres til risikoklasse 4? Det synes umiddelbart unødvendigt. D1.8 Tabel Risikoklasser Et plejehjem opført helt i henhold til præskriptive løsninger (eksempelsamlingen), men i tre etager over terræn falder ind under klasse 4, hvor der skal være tredjepartskontrol. Er det rimeligt? Afsnit D1.8, tabel 2 Side 27 (123)
Hvis der opføres parkeringshus med to eller flere etager under terræn bliver det så automatisk risikoklasse 4? Også selvom bygningen kun har en etage over terræn? D1.9 om materialer, konstruktioner og bygningsdele Bestemmelsen er upræcis og mangelfuld. Der mangler fuldstændigt formålsbestemmelser, og med en så generel formulering er bestemmelsen ligegyldig. Der bør tilføjes bestemmelser svarende til BR15 kap. 5.3 eller andre bestemmelser, der konkretiserer den meget upræcise tekst i D1.9. Reelt er det blot D3, der skal flyttes til D1.9, eller også skal der fra D1.9 være en henvisning til D3. D1.10 om brandtekniske installationer Første sætning er ligegyldig. Ingen bygherre vil etablere brandtekniske installationer i bygningen, hvis de ikke bidrager til bygningens brandsikkerhed. Desuden bør det vel være tilladt at etablere en brandteknisk installation, som ikke bidrager til den brandsikkerhed, som bygningsreglementets formål tilsigter, så længe installationens tilstedeværelse ikke forringer denne brandsikkerhed, eksempelvis frivillige anlæg til værdisikring. Anden sætning kan læses som om, at punktlistens behov altid er til stede i enhver bygning. Men det afhænger af bygningens udformning, indretning og anvendelse. Og der kan også være andre hensyn, som afføder behov for brandtekniske installationer. Derfor bør sætningen omformuleres. Første sætning udgår. Anden sætning affattes: "Valg af brandtekniske installationer skal ske ud fra en konkret vurdering af, hvilke behov der er relevante for bygningen, herunder eksempelvis: ". Der bør eventuelt suppleres med et punkt om behov for at forhindre eller begrænse røgmængder, varme og andre kritiske forhold i flugtveje. Dette behov løses af og til med tryksætningsanlæg. Side 28 (123)
D1.10 b, om automatiske brandalarmanlæg. Det fremgår, at et af formålene med ABA-anlæg er, at redningsberedskabet alarmeres hurtigt. Ofte er det dog det, at alarmeringen sker automatisk, der er formålet med et ABA-anlæg. Der bør stå, at formålet med et ABA-anlæg er at sikre, at redningsberedskabet alarmeres automatisk. D1.10 d, e og g, om brandtekniske installationer. Det fremgår af punkt e, at bortledning af røg og varme er et behov i sig selv. Men bortledning af røg og varme bunder i nogle konkrete hensyn: At begrænse brandens udbredelse, som beskrevet i punkt d, eller at sikre redningsberedskabets indsatsmulighed, som beskrevet i punkt g. Derved er punkt e overflødigt. Punkt e bør udgå. D1.10 a, b og c Pkt. a, b og c er meget skærpede i formuleringerne. Der er ikke nødvendigvis behov for detektering på et tidligt tidspunkt, hurtig alarmering af redningsberedskab eller hurtig påbegyndt evakuering. I traditionelt byggeri efter "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012", 2. udgave, 2016, vil der ofte slet ikke være krav om brandtekniske anlæg som kan sikre tekstens opfyldelse. Forslag om anvendelse af begrebet rettidigt i stedet for hurtigt D1.11 Brandtekniske installationer skal projekteres og installeres i henhold til en liste af standarder og vejledninger. Selv om langt de fleste danske brandtekniske installationer i dag følger DBI-retningslinjer, er det ganske vidtgående, hvis BR18 dikterer de standarder, der skal bruges. Det bør være mere frit, hvilke standarder bygherre ønsker at bruge. Ellers bliver dansk byggeri dyrere og mindre fleksibelt. Det er også uklart, hvorfor DS/EN-standarder skal suppleres af nye vejledninger. Det er dog svært at kommentere, da vi endnu ikke har set vejledningerne. Side 29 (123)
D1.14 bør indarbejdes i D1.11, så der opnås fleksibilitet, og hvis de specifikke henvisninger til standarder fastholdes, så skal det præciseres, over for hvem det alternative valg af standarder skal dokumenteres at give samme sikkerhedsniveau. Der kan i så fald eksempelvis indføres krav om, at hvis der anvendes andre standarder, så henføres bygningen til brandklasse 4, hvorved en tredjepart har mulighed for at kommentere valget af standard. Der bør ikke henvises til særlige vejledninger, da de danske standarder bør være tilstrækkelige til at angive sikkerhedsniveauer. Det bør præciseres, at det er tilladt at installere brandtekniske installationer for at tilgodese andre hensyn end bygningsreglementets, herunder eksempelvis værdisikring, og at disse installationer ikke nødvendigvis behøver følge de angivne standarder. Enten bør listen fjernes, så den certificerede brandrådgiver kan vælge relevante standarder, retningslinjer og vejledninger eller også bør dem, vi alle anvender i dag, skrives ind. Det bør også være muligt at anvende anerkendte internationale standarder f.eks. NFPA- eller BS-standarder, for så vidt sikkerhedsniveauet svarer til de danske standarder. D1.11 Tabel 3 For varslingsanlæg henvises der til Vejledning for automatisk sprinkleranlæg. Rettes til Vejledning for varslingsanlæg *RM D1.11 I hvilket omfang? og i hvilket regi? skal det nuværende system for autorisationsordninger for installatører af brandsikringsanlæg, der har det sigte, at kvaliteten af projektering, installation og vedligeholdelsen af brandsikringsanlæg betrygges mest muligt, vil blive opretholdt og administreret? Vi vil henlede opmærksomheden på de konklusioner og anbefalinger, der fremgår af Trafik- og Byggestyrelsens rapport model for drift og vedligehold af brandtekniske anlæg, som er udarbejdet af COWI i december 2015 (analyseprojekt nr. A077430, dok. nr. 100, vers. 01 m. udgivelsesdatoen 17. december 2015) Side 30 (123)
medtages i de endelige overvejelser af de fremtidige krav til såvel projektering som installation af brandtekniske anlæg, og ikke mindst i forbindelsen med kravene til drift-, kontrol- og vedligeholdelsen af brandtekniske anlæg projektering som installation af brandtekniske anlæg, og ikke mindst i forbindelsen med kravene til drift-, kontrol- og vedligeholdelsen af brandtekniske anlæg. D1.11 Tabel 3 Hvis der henvises til DS/EN skal disse foreligge i dansk oversættelse. Man kan ikke stille krav om at danske håndværkere skal kunne læse vejledninger på fremmed sprog. Bemærk at det ikke umiddelbart er alle de henvisninger, som er indsat som kan findes på DS hjemmeside. Hvilke vejledninger i tabel 3 tænkes på? Eksisterende udarbejdet af hvem eller nogen som påtænkes udarbejdet? Tabel 3: Branddasker og håndildslukker er ikke en installation. Der er mistolkninger på ord som f.eks. panikbelysning. Der må kun henvises til offentliggjorte standarder og det skal sikres at disse er oversat til dansk. Konsekvensrettelser D1.13 Automatisk varslingsanlæg skal aktiveres af et brandalarmeringsanlæg? Såfremt der ikke er et brandalarmeringsanlæg i bygningsafsnittet, kan et automatisk sprinkleranlæg aktivere varslingsanlægget. Teksten bør ændres, så den er svarende til den tekst der findes i BR15. D2.1 om varsling af personer Bestemmelsen er ubrugelig uden en vejledning. Formuleringen "under hensyn til" kan let læses således, at der altid er behov for Side 31 (123)