24 august 2009 J.Nr. 07.14.09 Boe/miaj STUDIEORDNING E2009 GENEREL DEL. for PRODUKTIONSTEKNOLOG UDDANNELSEN

24 august 2009 J.Nr. 07.14.09 Boe/miaj STUDIEORDNING E2009 GENEREL DEL for PRODUKTIONSTEKNOLOG UDDANNELSEN Indhold 1. FORORD... 3 1.1. FORMÅLET MED STUDIEORDNINGEN... 3 1.2. LOVGRUNDLAG FOR UDDANNELSEN... 3 1.3. IKRAFTTRÆDEN... 4 1.4. AJOURFØRING AF STUDIEORDNINGEN... 4 1.5. HVOR FINDES STUDIEORDNINGEN OG HVEM SKAL HAVE DEN?... 4 2. FORMÅL OG VARIGHED... 5 2.1 GENERELT... 5 2.1.1 FORMÅL OG MÅL... 5 2.1.2 INDHOLD OG VARIGHED... 5 2.2.2 INDHOLD OG VARIGHED... 7 3.1 BEGREBSAFKLARING... 7 3.1.1 PROCESLÆRER... 7 3.1.2 STUDIEORDNING FOR PRODUKTIONSTEKNOLOG (AK) FAGLIG DEL... 7 3.1.3 PROJEKTOPLÆG FOR PRODUKTIONSTEKNOLOGUDDANNELSEN... 7 3.1.4 LEKTIONSPLAN... 8 4. UDDANNELSENS PÆDAGOGIK... 8 4.1.1 UDDANNELSESSPIRALEN... 8 4.2.2 UNDERVISNINGSLOKALER... 8 1 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

4.2.3 LÆRERTEAMETS PLANLÆGNING OG DRIFT AF UNDERVISNINGEN... 8 4.2.4 LÆRERPLANLÆGNINGSMØDE 1... 8 4.2.5 LÆRERPLANLÆGNINGSMØDE 2... 9 4.2.6 EVALUERINGSMØDE... 9 4.2.7 LÆRERTEAMETS UNDERVISNING OG OPFØLGNING... 9 4.3 UNDERVISNINGSFORMER... 10 4.3.1 SEMESTERRUMMET... 10 4.3.2 KLASSERUMMET... 10 4.3.3 HOLDRUMMET... 11 4.3.4 GRUPPERUMMET... 11 4.3.5 INDIVIDRUMMET... 11 4.4 STUDIEFORMER... 11 4.5 STUDIEDELTAGELSE... 11 5.1 GENERELT... 12 5.1.1 EVALUERINGS- OG EKSAMENSPROCEDURER FOR PRTUDDANNELSEN... 12 5.1.2 Formålet med eksaminer og evalueringer... 13 5.1.3 EVALUERINGS- OG EKSAMENSPROCEDURER FOR PRT- UDDANNELSEN... 13 1. SEMESTER... 13 2. SEMESTER... 13 3. SEMESTER... 13 4. SEMESTER... 14 5.1.4 BEDØMMELSER M.V.... 14 6. INDSTILLING TIL EKSAMINER OG EVALUERINGER... 14 5.1.6 SÆRLIGE REGLER FOR EKSAMEN I 2. SEMESTER... 15 5.1.7 REGLER FOR BESTÅELSE... 15 5.1.8 REGLER FOR OMGÆNGERE... 15 5.1.9 SYGEEKSAMEN ELLER - EVALUERING... 15 5.3.2 Karakterskema for produktionsteknologuddannelsen... 16 6. VEJLEDNING... 16 6.1 INDSLUSNINGSVEJLEDNING... 16 6.2 STUDIEVEJLEDNING... 16 6.3 UDSLUSNINGSVEJLEDNING... 16 7. SAMARBEJDE... 17 7.1 SAMARBEJDE MED INDENLANDSKE INSTITUTIONER... 17 7.2 SAMARBEJDE MED UDENLANDSKE INSTITUTIONER... 17 8.1 MERIT VED SKIFT TIL/FRA SAMME UDDANNELSE VED ANDEN INSTITUTION... 17 8.2 MERIT VED SKIFT FRA ANDEN DANSK ELLER UDENLANDSK UDDANNELSE... 17 8.3 MERIT VED SKIFT TIL ANDEN DANSK ELLER UDENLANDSK UDDANNELSE... 18 9.1 DELTIDSUDDANNELSE... 18 9.2 ENKELTFAG... 18 9.3 KORTE KURSER... 18 11.1 ADGANGSKRAV, TILMELDING, OPTAGELSE, ORLOV... 19 11.1.1 ADGANGSKRAV... 19 11.1.2 ANSØGNING OM OPTAGELSE... 19 11.1.3 OPTAGELSE... 20 11.1.4 ORLOV... 20 2 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

11.2 STUDIEMILJØ... 20 11.3 UDGIFTER OG INDTÆGTER FOR DEN STUDERENDE I FORBINDELSE MED STUDIET... 20 11.3.1 RAMMEBELØB... 20 11.3.2 STATENS UDDANNELSESSTØTTE... 21 11.3.3 ERHVERVSARBEJDE... 21 11.4 FORSIKRINGER... 21 11.5 DE STUDERENDES MEDINDFLYDELSE... 21 11.6 ADGANG TIL INSTITUTIONENS FACILITETER... 22 1. FORORD Erhvervsakademiets Studieordning for uddannelsen til Produktionsteknolog som en kort videregående uddannelse. Studieordningen tilpasses løbende på grundlag af de erfaringer og den udvikling indenfor fagene, som registreres af lærere, studerende, ledelsesgruppen og aftagerne. 1.1. FORMÅLET MED STUDIEORDNINGEN Formålet med Studieordningen er at omsætte lovgrundlaget til en handlingsorienteret tilrettelæggelse af uddannelserne. Studieordningen skal give de studerende samt Erhvervsakademiets pædagogiske og administrative personale et informativt og overskueligt redskab til tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelserne, ligesom den skal give information om uddannelserne til censorer og aftagere af dimittender. Studieordningen skal endvidere tilgodese de informationsbehov Undervisningsministeriet og andre myndigheder har for at kunne varetage deres tilsynsforpligtelse overfor Erhvervsakademiet. 1.2. LOVGRUNDLAG FOR UDDANNELSEN Uddannelsen reguleres af nedennævnte love og bekendtgørelser. Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige i papirformat i Erhvervsakademiets sekretariat og i digitalt format på internetadressen www.uvm.dk Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lov nr. 207 af 31/03/208 Uddannelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelsen om erhvervsakademiuddannelser inden for produktionsteknolog (AK) Kvalitetsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne. 3 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

Adgangsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. BEK nr 96 af 20/02/2008 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser. Eksamensbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 766 af 26. juni 2007om prøver og eksamen i erhvervsrelaterede uddannelser under Undervisningsministeriet. Karakterbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007om karakterskala og anden bedømmelse og bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 om karakterskal og anden bedømmelse. 1.3. IKRAFTTRÆDEN Studieordningen træder i kraft 1. August 2009 For alle studerende vil en individuel vurdering afgøre, om den pågældende kan optages på studiet efter denne Studieordning. Vurderingen foretages af Erhvervsakademiets uddannelses- og erhvervsvejledere i samråd med Erhvervsakademiets ledelse. 1.4. AJOURFØRING AF STUDIEORDNINGEN Ved ajourføring af Studieordningen med væsentlige ændringer inddrager Erhvervsakademiet de studerende og lærerne, ligesom der indhentes udtalelser fra det lokale uddannelsesudvalg og fra censorformandsskabet. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder altid i kraft ved et semesters begyndelse. Ved væsentlige ændringer beskriver Erhvervsakademiet en overgangsordning for de studerende, som er berørt af ændringerne. 1.5. HVOR FINDES STUDIEORDNINGEN OG HVEM SKAL HAVE DEN? Studieordningen er altid tilgængelig i digital udgave på Erhvervsakademiets hjemmeside www.kea.dk og kan rekvireres i print fra studievejledningen eller administrationen. Undervisningsministeriet, censorer og relevante uddannelsesinstitutioner orienteres om Studieordningen og ændringer heraf ved fremsendelse af papirudgave og digital udgave. 4 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

2. FORMÅL OG VARIGHED 2.1 GENERELT 2.1.1 FORMÅL OG MÅL Formålet med uddannelsen samt mål for hvert enkelt semester beskrives i henhold til det såkaldte Handlekompetenceprincip (se Mål og handlekompetence i erhvervsuddannelserne, Undervisningsministeriet, 2000). 2.1.2 INDHOLD OG VARIGHED Indhold og varighed beskrives i STUDIEORDNING FOR PRODUKTIONSTEKNOLOGER (AK) FAGLIG DEL i overensstemmelse med ECTS (European Credit Transfer System). Dette betyder, at emneområder / emner beskrives med hensyn til indhold (kvalitet) og varighed (kvantitet), idet det forudsættes, at en studiebelastning af 1 uges varighed svarer til 1,5 ECTS-point. Et studenterårsværk er tilsvarende en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point. ECTS-systemet anvendes til at dokumentere den studerendes studiemæssige baggrund, f.eks. ved skoleskift, udvekslingsophold eller videreuddannelse. Systemet dokumenterer den studerendes uddannelsesmæssige merit, der sammen med de øvrige erhvervede kvalifikationer udgør den samlede merit. Nedenstående viser uddannelsernes opbygning i ECTS-point. Uddannelseselementer / projektforløb: 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. Uddannelseselementer Uddannelses- / elementer / projektforløb projektforløb Kerneområder Metode, 8 ECTS 5 3 Produktudvikling, 9 ECTS 5 4 Konstruktion, 11 ECTS 5 6 Teknisk dokumentation 4 2 6 ECTS Materiale- og fremstillingsproces ser 4 5 9 ECTS Virksomhedsteknik 4 6 1 Uddannelseselementer/ projektforløb Uddannels eselementer / Praktik Uddannels eselementer / AFP 5 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

11 ECTS Produktionsteknik 7 ECTS 3 4 Automatisering 4 ECTS 4 Valgfri uddannelses elementer 25 25 ECTS Praktik 15 15 Afslutningsprojekt 15 ECTS 15 ECTS-point Samlet 120 ECTS 30 30 5 25 15 15 2.2 PRODUKTIONSTEKNOLOG 2.2.1 FORMÅL (ARBEJDSPROCES) Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage teknisk og administrative opgaver inden for produktion og produktudvikling. Den uddannede produktionsteknolog skal på et teoretisk og praktisk grundlag kunne: Planlægge og lede opgaver inden for produktion og produktudvikling Gennemføre innovationsprocesser Kommunikere med producenter, designere og andet teknisk personale Varetage administrative opgaver inden for produktudvikling og produktion Indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund Uddannelsen er en kort videregående uddannelse og giver ret til betegnelsen: På engelsk: Produktionsteknolog Production technologist 6 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

2.2.2 INDHOLD OG VARIGHED Uddannelsen er normeret til 2 studenterårsværk lig med 120 ECTS-point. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. 3. PÆDAGOGIK 3.1 BEGREBSAFKLARING 3.1.1 PROCESLÆRER Proceslæreren har den koordinerende lærerfunktion i fremdriften af kerneprocessen mellem lærerteam og studerende på semesteret. 3.1.2 STUDIEORDNING FOR PRODUKTIONSTEKNOLOG (AK) FAGLIG DEL Studieordningen beskriver uddannelsens mål, såvel slutmål for uddannelsen som delmål for det enkelte semester / det enkelte speciale. Studieordningen beskriver også indhold og varighed af uddannelsen og dens elementer i overensstemmelse med ECTS. 3.1.3 PROJEKTOPLÆG FOR PRODUKTIONSTEKNOLOGUDDANNELSEN Projektoplægget er ledelsens og lærerteamets overordnede plan for undervisningen på det enkelte semester. Altså en plan for, hvorledes lærerteamet vil muliggøre, at de studerende når de mål, som semesterbeskrivelsen foreskriver for semesteret. Projektoplægget revideres fra semester til semester og beskriver helhedsorienteret det undervisningsforløb, som de studerende skal gennemgå i løbet af semesteret. Det er en dynamisk plan, der på grundlag af Uddannelsesbekendtgørelsen søger at tilgodese udviklingen i erhvervslivet. Herunder: Formålet og den læringsmæssige grundopfattelse Den projektorganiserede undervisning De indholdsmæssige forventninger Projekternes opbygning Evaluerings og eksamensprocedure Opgavebeskrivelser til hvert semester Krav til det faglige indhold i opgavebesvarelserne 7 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

3.1.4 LEKTIONSPLAN Lektionsplanen er lærerens detailplan for undervisningen i de enkelte lektioner. Lektionsplanen er lærerens forberedelsesværktøj, hvor der i detaljer tages stilling til indholdet af lektionen, formen og undervisningsmidlerne. 4. UDDANNELSENS PÆDAGOGIK 4.1.1 UDDANNELSESSPIRALEN Et semester ses som et kredsløb på en opadstigende spiral. Et kredsløb svarer til et forløb, der gennemføres med det ene hold studerende efter det andet. Den opadstigende bevægelse på spiralen er udtryk for, at de studerende bevæger sig opad i uddannelsen. Lærerteamet påbegynder semesteret med at planlægge det kommende semesters samlede Projektoplæg. Projektoplæggene er under konstant evaluering Det sker med erfaringerne fra det netop overståede semester, der er evalueret med de studerende, vores eksterne samarbejdspartnere samt lærergruppen og ledelsen 4.2.2 UNDERVISNINGSLOKALER Undervisningslokale(r), som på semesteret kan benyttes af de studerende og lærerteamet. Alle i klassen er ansvarlige for den retmæssige anvendelse af lokaler med tilhørende inventar og udstyr. Ud over denne basisramme kan klassen ved reservation benytte lokaler, som er fælles for flere klasser. 4.2.3 LÆRERTEAMETS PLANLÆGNING OG DRIFT AF UNDERVISNINGEN Lærerteamet og ledelsen udarbejder et overordnet Projektoplæg for semesteret. Lærerne udarbejder Fagplaner og lektionsplaner. 4.2.4 LÆRERPLANLÆGNINGSMØDE 1 Ved starten af et semester indkalder proceslærerne lærerteamet til lærerplanlægningsmøde 1. Grundlaget for mødet er dels overleveret materiale, og dels evalueringen fra det netop overståede. Det vil sige Projektoplæg, og lektionplaner samt eventuelle anbefalinger af justeringer på grundlag af gennemførte evalueringer. Grundlaget for mødet er endvidere Studieordningen, Projektoplægget og lektionsfordelingsplanen. 8 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

Lærerteamet gennemgår grundlaget og aftaler eventuelle. Proceslærerne aftaler internt hvem der er mødeleder og referent. Der er mødepligt for lærerne på semesteret. 4.2.5 LÆRERPLANLÆGNINGSMØDE 2 Lærerne fremlægger lektionsplaner som er i overensstemmelse med projektoplægget og studieordningen. Proceslærerne aftaler internt hvem der er mødeleder og referent. Der er mødepligt for lærerne på semesteret. 4.2.6 EVALUERINGSMØDE Lærerplanlægningsmøde 3 er ikke et egentligt planlægningsmøde, men et opfølgnings- og rapporteringsmøde. Proceslæreren fremlægger kommentarer og forslag til justeret Projektoplæg. Lærerne fremlægger kommentarer og forslag til justerede Lektionsplaner. Proceslærerne aftaler internt hvem der er mødeleder og referent. Der er mødepligt for lærerne på semesteret. 4.2.7 LÆRERTEAMETS UNDERVISNING OG OPFØLGNING Lærerteamet udvikler sammen med de studerende en fælles holdning til adfærd, for eksempel "at man kommer til tiden" og, "at man værner om de fysiske rammer og skolens miljø". Undervisningen foregår i videst mulig omfang som problemformuleret, projektorganiseret undervisning (PPU), virkelighedsnær og visionær. De studerende skal kunne se den røde tråd, forstå sammenhængen til verden udenfor og, deres fantasi og kreativitet skal bestandigt udfordres. Der tænkes her på den anerkendte pædagogik, som går ud på, at de studerende lærer mest af deres egne erfaringer, altså ultimativt ved selv at gøre noget, i stedet for at høre andre fortælle om det. De studerende skal have det mest basale for at komme i gang, herunder eksempler på løsningsmetoder. Lærerens rolle er at sikre, at de studerende har den basale viden og at vejlede dem løbende. Lærerteamets dagsorden indeholder jævnlige drøftelser af nye tiltag og metoder inden for pædagogik. Det er naturligt for lærerteamet og den enkelte lærer at følge med i nye resultater fra den pædagogiske frontlinie, og lærerne vil ofte være initiativtagere til ny udvikling. 9 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

Efter samme principper er lærerne forpligtede til at holde sig ajour med den faglige udvikling. I lærerteamet er der åbenhed om "kollegial supervision", hvilket blandt andet indebærer en gensidig forpligtelse til at understøtte hinanden i såvel pædagogiske som faglige spørgsmål. Lærerteamet tilrettelægger informationsgange, som tager højde for pludselige planændringer, for eksempel i tilfælde af sygdom, med det væsentlige formål at de studerende altid har mulighed for at få tilstrækkelig information om ændringer, enten ved omgående vikardækning eller hurtig information om alternativer. Kravet er, at studerende aldrig står uden information om ændringer. Lærerteamet sørger for evaluering af gennemførte forløb. Der kan være tale om delforløb eller et helt semestertrin. Dels skal de studerende have mulighed for at evaluere på den modtagne undervisning sat i relation til planlægning og målsætning. Dels skal lærerteamet evaluere på det samlede forløb, bestående af realiserede planer, målsætninger og anvendte læremidler, som for eksempel teori og opgaver. Evalueringen resulterer i notater, som tilstilles skolens ledelse, lærere og studerende. Proceslærerne og lærerteamet bistår i studierelevant omfang de studerende i forbindelse med kontakter til virksomheder. 4.3 UNDERVISNINGSFORMER Undervisningen på Erhvervsakademiet for Byggeri og produktion foregår meget bevidst i flere pædagogiske og tilhørende fysiske rum. På Erhvervsakademiet ser vi læring som en proces, der omfatter tilførelse af relevant viden og nye perspektiver på eksisterende viden kombineret med mulighed for alene og sammen med andre at arbejde med praksisnære opgaver under vejledning af lærere. Ledelsen har derfor stillet nedennævnte pædagogiske og fysiske rum til rådighed for lærerne og de studerende. Det er den enkelte lærers ansvar, ud fra de af ledelsen til rådighed stillede midler, at afgøre, hvilke af nedennævnte undervisningsrum, der skal anvendes. 4.3.1 SEMESTERRUMMET Semesterrummet omfatter teoriundervisning for flere klasser på samme semester i et forelæsningslokale. I dag er den fysiske begrænsning 128 studerende. 4.3.2 KLASSERUMMET Klasserummet omfatter teoriundervisning for én klasse i et teorilokale. Teorilokalet kan være sammenfaldende med holdrummet. 10 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

4.3.3 HOLDRUMMET Holdrummet omfatter teoriundervisning for ét hold lig en halv klasse i et projektlokale. Alle hold har et projektlokale stillet til rådighed. 4.3.4 GRUPPERUMMET Grupperummet omfatter konsulentundervisning af én gruppe i et projektlokale. Alle grupper er placeret i et projektlokale. 4.3.5 INDIVIDRUMMET Individrummet omfatter konsulentundervisning af den enkelte studerende i et projektlokale. Alle studerende er placeret i en gruppe i et projektlokale. 4.4 STUDIEFORMER Der findes mange måder at studere på, og man kan ikke generelt sige, at der er én, der er den bedste. Bortset måske fra den metode, som den studerende selv finder mest lærerig. Erhvervsakademiets differentierede undervisningsformer lægger i høj grad op til, at den studerende skal kunne finde den for ham eller hende mest effektive og lærerige studieform. Der er dog nogle naturlige begrænsninger for valg af studieform. Begrænsninger, som kommer af målsætningerne for uddannelserne og som kommer af, at uddannelserne er finansieret af det offentlige og ikke af den enkelte studerende. Et af målene for uddannelserne - et mål som igen og igen understreges af aftagerne af kandidaterne - er, at kandidaterne skal kunne arbejde i teams, skal være socialt kompetente og samarbejdsorienterede. Derfor er hovedparten af studiet tilrettelagt som gruppearbejde. Dette betyder, at man skal være til stede og deltage i gruppearbejdet, når gruppen forventer dette. Det forventes derfor også, at eventuelt besluttet fravær fra undervisningsstedet aftales med gruppen, ligesom fravær på grund af sygdom eller lignende straks rapporteres til gruppen. Det understreges, at de studerende har ansvar for egen læring. Dette betyder ikke, at læreren eller Erhvervsakademiet ikke har noget ansvar. Men al erfaring viser, at det kun er den studerende selv, som gennem interesse og indsats kan lære sig noget. Lærerens og Erhvervsakademiets ansvar er at skabe sådanne rammer og en sådan inspiration, at den studerende føler sig fristet til at lære sig noget. 4.5 STUDIEDELTAGELSE Studiet er tilrettelagt som en kombination af flere undervisnings- og læringsformer, som beskrevet ovenfor. De beskrevne former betyder, at den studerendes tilstedeværelse og aktivitet på studiet er nødvendig i stor udstrækning, men Erhvervsakademiet ønsker ikke at stille krav om mødepligt til al undervisning. Der er dog i de enkelte semesterforløb 11 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

aktiviteter, som den studerende skal deltage i. Det drejer sig for eksempel om: Evalueringer og eksaminer. Udeblivelse herfra bliver behandlet efter reglerne for eksamen. Statusophængninger, skriftlige og mundtlige statusprøver samt aktiviteter, som i semesterbeskrivelserne eller i lærerteamets planlægning er beskrevet som aktiviteter med mødepligt, for eksempel opgaveintroduktioner og virksomhedsbesøg. Gentagne udeblivelser herfra medfører, at den studerende vil blive betragtet som ikke studieaktiv med de heraf følgende konsekvenser som f.eks. fratagelse af SU.. Da der ikke er mødepligt til de enkelte undervisningslektioner, forventes en forståelse fra de studerendes side af, at planlagt undervisning, såvel teoriundervisning som konsulentundervisning, ikke kan gentages for studerende, som har valgt at blive væk fra undervisningen. Har man valgt at blive væk fra undervisning, har man samtidigt valgt ved selvstudium at bringe sig up to date. Det understreges, at studiet er planlagt med meget gruppearbejde. Det forventes, at al fravær fra undervisning er aftalt med gruppen. 5. EKSAMINER OG EVALUERINGER 5.1 GENERELT 5.1.1 EVALUERINGS- OG EKSAMENSPROCEDURER FOR PRTUDDANNELSEN 1.SEMESTER EVALUERING 2.SEMESTER EKSAMEN 3.SEMESTER EKSAMEN 4.SEMESTER EKSAMEN OPGAVE 1 0 OPGAVE 1 MIDVEJSEVA. OPGAVE 1 MIDVEJSEVA. PRAKTIK EVALUERING OPGAVE 2 SLUT EVA. OPGAVE 2 INTERN OPGAVE 2 EKSTERN AFGANGSPRO. EKSTERN OPGAVE 3 SLUT EVA. Omfanget af eksterne eksaminer er bestemt af Uddannelsesbekendtgørelsen, som prøver med deltagelse af eksterne censorer. Evalueringer og eksaminer er angivet i ovenstående diagram. Alle eksterne eksaminer skal være individuelle eksaminer, det vil sige, at de studerende går op enkeltvis. Ved gruppearbejde får de studerende dog indledningsvis mulighed for at lave en fællesfremlæggelse, for derefter individuelt at fremlægge og forsvare deres rapport. Den fælles fremlæggelse må ikke have indflydelse på karakteren. Der gives karakter efter 7 trins-skalaen og eksaminer skal bestås hver for sig, for at den studerende kan fortsætte. Karakteren påføres eksamensbeviset. 12 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

For 1. semester holdes kun en vejledende evaluering. Slutevalueringen foregår som en eksamen, dog uden karakter. Der er mødepligt til evalueringer og eksamener. 5.1.2 Formålet med eksaminer og evalueringer Formålet med eksaminer og evalueringer er at bedømme i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat for uddannelsen i Semesterbeskrivelserne og i det samlede Projektoplæg. Eksaminer giver grundlag for udstedelse af eksamensbeviser, accept af fortsættelse på studiet eller beslutning om, at den studerende skal gå om henholdsvis forlade studiet, hvis det er 3. gang, man har forsøgt sig. Evalueringer giver den studerende mulighed for at vurdere egen situation. 5.1.3 EVALUERINGS- OG EKSAMENSPROCEDURER FOR PRT- UDDANNELSEN Der er mødepligt til evalueringer og eksamener. De områder, der omtales i oplæggene skal relatere sig til de problemstillinger rapporten omhandler. Evalueringer og eksaminer foregår iht. følgende punktvise - beskrivelser. 1. SEMESTER Midtvejs- og slutevaluering a) Et gruppeoplæg. a) Individuelle oplæg. b) Lærerne kommenterer og evt. stiller spørgsmål til rapporten og oplæggene. 2. SEMESTER Midtvejs- og slutevaluering som på 1. sem. Eksamen a) Et gruppeoplæg. b) Individuelle oplæg. c) Lærerne kommenterer og evt. stiller spørgsmål til rapporten og oplæggene. 3. SEMESTER Midtvejs- og slutevaluering som på 1. sem. Eksamen 13 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

a) Et gruppeoplæg. b) Individuelle oplæg. c) Lærerne kommenterer og evt. stiller spørgsmål til rapporten og oplæggene. 4. SEMESTER Eksamen vedrører kun afgangsprojektet (Ekstern censur med skole- og erhvervscensor). a) Et individuelt oplæg (også ved gruppeprojekter) b) Spørgsmål fra eksaminator til indholdet i projektet 5.1.4 BEDØMMELSER M.V. Hvis der til en prøve deltager eksaminator og censor, og eksaminator og censor ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver part én karakter. Karakteren for prøven er et gennemsnit af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet dog ligger præcis imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter og ellers nærmeste lavere karakter. Er eksaminator og censor ikke enige om, hvorvidt præstationen skal bedømmes til»bestået«eller»ikke bestået«, er censors bedømmelse afgørende. Hvis der medvirker flere censorer og/eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét henholdsvis censor- eller eksaminatorkompetencen. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Herefter benyttes reglerne ovenfor. 6. INDSTILLING TIL EKSAMINER OG EVALUERINGER Erhvervsakademiet gennemfører de i lovgrundlaget krævede obligatoriske eksterne eksaminer. Hertil kommer, at Erhvervsakademiet, for de semestre, hvor der ikke foreligger krav om ekstern eksamen, gennemfører en vejledende evaluering. Vejledende evalueringer afholdes til orientering for de studerende. Når den studerende har tilmeldt sig et semester, har den studerende også automatisk indstillet sig til de til semestret hørende eksaminer eller evalueringer nævnt i denne Studieordning. Afmelding fra eksamen skal ske senest 4 uger før første officielle eksamensdag. Har den studerende, af den ene eller den anden årsag, ikke mulighed for at gennemføre et semester, må den studerende meddele dette ved at afmelde sig forud for semesterstart. Såfremt den studerende bliver forhindret i at deltage i eksamen eller i evaluering på grund af sygdom, skal dette straks meddeles telefonisk til sekretariatet, og der skal afleveres en lægeattest efter reglerne om sygeeksamen, se nedenfor 14 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

Udebliver den studerende fra eksamen eller evaluering uden gyldig grund, betragtes eksamen eller evaluering som gennemført med det resultat, som eksaminator og censor / koordinerende lærer måtte notere i henhold til ovenstående regler. 5.1.6 SÆRLIGE REGLER FOR EKSAMEN I 2. SEMESTER Eksamen i 2. semester har til formål at dokumentere den studerendes studieegnethed. Eksamen skal være bestået senest 2 år fra studiestart, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. 5.1.7 REGLER FOR BESTÅELSE En eksamen er bestået, når der er opnået karakteren 02 efter 7 trinsskalaen eller derover. Hver eksamen skal bestås for sig. Beståede eksaminer kan ikke tages om. Alle eksaminer på samme semester skal være bestået inden den studerende kan fortsætte. Uddannelses- og eksamensbevis kan først udstedes når alle beskrevne eksaminer, interne og eksterne er bestået. 5.1.8 REGLER FOR OMGÆNGERE En studerende kan højst 3 gange indstille sig til samme eksamen eller anden form for bedømmelse. Det vil sige, at en studerende højst 3 gange kan gå i samme semester. Erhvervsakademiet kan dog tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Der henvises i øvrigt til regler for maksimal studietid, se kapitlet Formål og varighed. 5.1.9 SYGEEKSAMEN ELLER - EVALUERING For studerende, der på grund af sygdom er forhindret i at deltage i ordinær eksamen, tilrettelægges sygeeksamen normalt individuelt eller den studerende deltager ved førstkommende ordinære eksamen efter ledelsens bedømmelse. Det er en betingelse for afholdelse af sygeeksamen, at den studerende snarest muligt telefonisk giver sekretariatet meddelelse om sygdom samt at der til sekretariatet indgives lægeattest umiddelbart efter sygdommens ophør, dog senest 2 uger efter den ordinære eksamensafholdelse. Eventuelle udgifter til lægeattest afholdes af den studerende. Undlades retmæssig sygemelding skal semesteret gås om, hvis dette kan gøres inden for maksimal studietid, og ellers skal studiet forlades. For studerende, der på grund af sygdom er forhindret i at deltage i ordinær evaluering, tilrettelægges sygeevaluering, såfremt den koordinerende lærer finder behov for dette. Alternativt kan den koordinerende lærer, når studiedeltagelsen og den studerendes kvalifikationer er indlysende, beslutte at undtage den studerende fra sygeevaluering. Det er en betingelse for denne vurdering fra den koordinerende lærer, at sygdom 15 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

meddeles til skolen efter samme regler som for sygeeksamen. Eventuelle udgifter til lægeattest afholdes af den studerende. 5.3.2 Karakterskema for produktionsteknologuddannelsen EKSAMEN EFTER 1. OG 2. SEMESTER ECTS PONT EKSAMENS KARAKTER TVÆRFAGLIGE PROJEKTER - MUNDTLIG FORELÆGGELSE 60 X EKSAMEN EFTER 3. SEMESTER ECTS PONT EKSAMENS KARAKTER SPECIALE PROJEKTER - MUNDTLIG FORELÆGGELSE 30 X EKSAMEN EFTER 4. SEMESTER ECTS PONT EKSAMENS KARAKTER SPECIALE PROJEKTER - MUNDTLIG FORELÆGGELSE 30 X 6. VEJLEDNING Uddannelses- og erhvervsvejlederne, i daglig tale studievejlederne, tilbyder og gennemfører vejledning for uddannelsessøgende og studerende. Vejledningen dækker over følgende områder: Indslusningsvejledning Studievejledning Udslusningsvejledning Uddannelses- og erhvervsvejlederne har tavshedspligt og fungerer i sager af privat karakter uafhængigt af Erhvervsakademiets administration. 6.1 INDSLUSNINGSVEJLEDNING Uddannelsessøgende informeres og vejledes individuelt og kollektivt om uddannelsesmuligheder, adgangskrav, optagelsesregler, studieforløb samt om job- og erhvervsmuligheder. 6.2 STUDIEVEJLEDNING Der vejledes individuelt og i grupper om forhold af faglig, studiemæssig, økonomisk, social eller personlig art, som har relation til den studerendes uddannelsesmæssige situation. 6.3 UDSLUSNINGSVEJLEDNING I slutningen af studietiden orienteres og vejledes om job- og erhvervsmuligheder. Vejledningen er behjælpelig ved udarbejdelse af ansøgninger og koordinerer besøg af faglige organisationer for information om løn-, arbejds- og A-kasseforhold. 16 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

7. SAMARBEJDE 7.1 SAMARBEJDE MED INDENLANDSKE INSTITUTIONER Erhvervsakademiet for Byggeri og produktion arbejder tæt sammen med de andre institutioner, som er godkendt til at gennemføre Produktionsteknologuddannelsen, dvs. Selandia Erhvervsakademiet Lillebælt VIA University College UCN University College Nordjylland Erhvervsakademiet Minerva Erhvervsakademiet Midt Vest Erhvervsakademiet Syd Vest Samarbejdet foregår formelt gennem skoleudvalget under Foreningen af Skoleledere. Uformelt foregår samarbejdet ved løbende kontakter mellem institutionernes ledere, lærere, studerende og administrationer. 7.2 SAMARBEJDE MED UDENLANDSKE INSTITUTIONER Indenfor EU s Socrates/Erasmus program har KEA samarbejdsaftaler med en række institutioner (se www.kea.dk): 8. MERIT 8.1 MERIT VED SKIFT TIL/FRA SAMME UDDANNELSE VED ANDEN INSTITUTION Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder de godkendte institutioner dokumentation for beståede dele af uddannelsen. Disse ækvivalerer tilsvarende emneområder/uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Det vil sige, at den studerende frit kan skifte mellem de fem institutioner, der er godkendt til at gennemføre konstruktøruddannelsen med afstigningsmuligheder. For studerende, som har valgt afstigningen til kort- og landmålingstekniker, kan dog kun vælges mellem København og Horsens. 8.2 MERIT VED SKIFT FRA ANDEN DANSK ELLER UDENLANDSK UDDANNELSE Erhvervsakademiet kan, efter en faglig vurdering, godkende, at gennemførte / beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne Studieordning. 17 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

8.3 MERIT VED SKIFT TIL ANDEN DANSK ELLER UDENLANDSK UDDANNELSE Der er indgået aftaler med Ingeniørhøjskolen i Ballerup om en delvis merit på henholdsvis Produktions- og Maskiningeniør uddannelserne. Der sker løbende revideringer og det anbefales at snakke med studievejledningen. 9. ÅBEN UDDANNELSE Erhvervsakademiet udbyder endnu ikke uddannelsesforløb efter reglerne om åben uddannelse, herunder åben uddannelse tilrettelagt som fjernundervisning og enkeltfag på tompladsordningen. Der arbejdes på dette, men det afventer sikker drift af den almindelige undervisning efter den nye bekendtgørelse og Studieordning. Efter individuel vurdering kan studerende optages til gennemførelse af dele af uddannelsen, idet dette løbende har været gennemført i henhold til de gamle bekendtgørelser. Der kan blive tale om deltagerbetaling for deltagelse i undervisningen, prøver og anden bedømmelse. 9.1 DELTIDSUDDANNELSE Se ovenfor. 9.2 ENKELTFAG Se ovenfor. 9.3 KORTE KURSER Se ovenfor. 10. KVALITETSSIKRING Gældende for Erhvervsakademiet er Kvalitetsbekendtgørelsen, som beskrevet i Studieordningens indledning. Ligeledes gældende er Flerårsaftalen. Studerende Igennem DSR (De Studerendes Råd) og KLR (Klasserepræsentantforsamling) har de studerende indflydelse på uddannelsen og inddrages i evalueringspraksis på Erhvervsakademiet. Den konkrete evaluering finder sted i hvert semester ved brug af elektroniske spørgeskemaer med efterfølgende præsentation og dialog om resultaterne både på overordnet niveau og for de enkelte semestertrin. På grundlag af dialogen med de studerende udarbejder det enkelte lærerteam en handlingsplan for, hvorledes kvaliteten i undervisningen kan 18 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

forbedres, mens studieledelsen på basis af det samlede resultat udarbejder en handleplan for den samlede uddannelse. Aftagere Igennem Uddannelsesudvalget har aftagerne af vore dimittender indflydelse på uddannelsen og inddrages i evalueringspraksis på Erhvervsakademiet. 11. ØVRIGE FORHOLD 11.1 ADGANGSKRAV, TILMELDING, OPTAGELSE, ORLOV 11.1.1 ADGANGSKRAV Du har adgang til uddannelsen, hvis du har: En erhvervsuddannelse Du er adgangsberettiget, hvis du har en erhvervsuddannelse som: Værktøjsmager Industriteknikker Bygningssnedker Møbelsnedker Maskinsnedker Orgelbygger trædrejer En anden relevant erhvervsuddannelse Du er adgangsberettiget med en anden relevant erhvervsuddannelse, hvis du også har matematik niveau C og engelsk niveau C (vær opmærksom på nedenstående overgangsordninger). En gymnasial uddannelse Du er adgangsberettiget med en gymnasial uddannelse som student, hf, hhx og htx, hvis du også har bestået matematik på niveau C (vær opmærksom på nedenstående overgangsordninger). 11.1.2 ANSØGNING OM OPTAGELSE Ansøgning om optagelse kan foregå på 2 måder: Optagelse til august skal søges gennem den koordinerede tilmelding (KOT). Ansøgningsskema kan afhentes på arbejdsformidlingskontorer og på videregående uddannelsesinstitutioner. 19 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38

Optagelse til januar skal søges direkte på ansøgningsskema, der fremsendes fra Københavns Erhvervsakademi 11.1.3 OPTAGELSE Erhvervsakademiet for Byggeri og produktion vil generelt søge at optage alle, der er optagelsesberettiget. Imidlertid kan der opstå situationer, hvor vi på grund af de fysiske rammer eller lærerkapaciteten vil være nødt til at begrænse optaget. Dette vil i givet fald blive meddelt ansøgerne. 11.1.4 ORLOV Det er muligt at søge orlov fra studiet, når 2. semesterprøven er bestået. I givet fald for et helt semester eller flere hele semestre. Orloven bevilges i hvert enkelt tilfælde af skolens ledelse efter anbefaling fra uddannelsesog erhvervsvejlederne. Hvis du vil søge orlov, skal du altså først tale med en uddannelses- og erhvervsvejleder. 11.2 STUDIEMILJØ Undervisningen er hovedsageligt baseret på tværfaglige projekter. Projektarbejdet foregår i grupper og er det centrale omdrejningspunkt for undervisningen. Det er også projektet, den studerende går til eksamen på. Projekterne er tværfaglige. Det vil sige, at alle emneområder er involveret i projektet. De studerende planlægger og styrer projektarbejdet selv, men støttes af den almindelige teoriundervisning, der så vidt muligt relaterer sig direkte til projektet samt af konsulentundervisning, der altid relaterer sig direkte til projektet. Alle klasser har et skema, hvor de kan se, hvornår den enkelte lærer er i klassen. I starten af semesteret underviser læreren typisk mest i teorilokalet, mens han senere på semesteret typisk underviser mest som projektkonsulent i projektlokalerne. Alle klasser har et teorilokale / auditorium og flere projektlokaler. For meget små klasser foregår teoriundervisningen i projektlokalet. Projektlokalerne er de studerendes faste holdepunkt, som indrettes med kaffemaskine, køleskab mm. 11.3 UDGIFTER OG INDTÆGTER FOR DEN STUDERENDE I FORBINDELSE MED STUDIET 11.3.1 RAMMEBELØB Undervisningen er normalt gratis, men den studerende må selv betale undervisningsmaterialer. Erhvervsakademiet skønner, at følgende beløb dækker de samlede udgifter til køb af bøger, kompendier, hjælpemidler og materialer (priser pr. august 2001): ca. Dkk. 10000.-- 20 PRINSESSE CHARLOTTES GADE 38