KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE DE JURIDISKE RAMMER FOR KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Advokat, Line Markert Den 5. marts 2014
PROGRAM side 2 15.00: Velkomst 15.10: Den juridiske ramme Line Markert, Horten 15.40: Projekt Vand fra global udfordring til regional vækst Torben Revald, Ferskvandscenteret 16.30: Case 1: Gødvad Enge håndtering af vand i nyudstykninger Johanne Helbo Nielsen, Silkeborg kommune og Michael Alstrøm, Rønne & Lundgreen 17.15: Case 2: Vand i byer Københavns Nordhavn en bydel i balance Martin Rygaard, DTU Miljø 17.40: Debat og afrunding
KLIMATILPASNING side 3
KLIMATILPASNING HVEM HAR ANSVARET? side 4 Klimatilpasning Oversvømmelsesdirektiv (EU) Oversvømmelseskort (MM) Risikostyringsplaner (K) Kommuneplaner (K) Lokalplaner (K) Vandkvalitet Vandrammedirektiv (EU) Vandplaner + indsatsprogram (MM) Natura 2000-planer + indsatsprogram (MM) Vandhandleplaner (K) Natura 2000-handleplaner (K) Spildevand Spildevandsplaner (K) Renoveringsplaner (K)
NEDBØR HVEM HAR ANSVARET side 5 Beskyttelse daglig drift (spildevandsselskabet) Vandløbsregulativer Landvæsenskommissionskendelser Vandplaner Udledningstilladelser Serviceniveau Designkriterier Ændret praksis?? oftere Benyttelse Beredskab (kommunen) 1. Redde menneskeliv 2. Minimere skader +30% OVERSVØMMELSESRISIKO RISIKOSTYRINGSPLANER KLIMATILPASNINGSPLANER SKYBRUDSPLANER Samfundsøkonomisk afvejning i kommunens planhieraki
KAN OPGAVEN LØSES I FÆLLESSKAB? side 6 Forsyningen Kommunen Betalingsloven Miljøbeskyttelsesloven Vandsektorloven (prisloftsregulering) Fællesprojekter Beredskabsloven Oversvømmelsesloven Miljømålsloven Vandløbsloven Kommunalfuldmagtsreglerne
KAN OPGAVEN LØSES I FÆLLESSKAB? side 7 Private Medfinansieringsbekendtgørelsen (betalingsloven) Miljøbeskyttelsesloven Vandsektorloven Kommunalfuldmagtsreglerne Vandløbsloven? Betalingslovens almindelige regler? Forsyningen Fællesprojekt Kommunen
NÆRMERE OM MEDFINANSIERINGSBEKENDTGØRELSEN side 8 Retningslinjer for spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter. Formål om mere omkostningseffektive løsninger til håndtering af regnvand. Mulighed for økonomisk bidrag til kommunale og private anlæg der kan anvendes til håndtering af regnvand. Effektiv løsning: Omkostninger må ikke overstige, hvad der sædvanligvis kræves for etablering af en traditionel spildevandsløsning. Kun meromkostninger der er nødvendige af hensyn til håndtering af regnvand. Værktøj til en mere alsidig og økonomisk fordelagtig løsning. Beslutning om deltagelse foretages af spildevandsselskabet, mens projektets godkendelse foretages af kommunen.
EKSEMPLER PÅ FÆLLES OPGAVELØSNING side 9
TRADITIONELT SPILDEVANDSANLÆG side 10 Klare snitflade mellem kommunens og forsyningens anlæg. Begrænset koordinering af opgaveløsning. Ingen sikkerhed for forsyningens investering. Aftale om forsyningens adgang til anlæg. Etablering af lukket bassin og retablering af vandløb finansieres af forsyningen. Forventede omkostninger ca. 6-700 mio. kr. Omkostninger til håndtering af vand under overfladen. Vandløb
MEDFINANSIERINGSPROJEKT side 11 Anvendelse af medfinansieringsregler. Kommunen/grundejer er projektejer. Ansvar for gennemførelse af projektet, herunder finansiering. Ansvar for drift og vedligeholdelse. Opdeling af gråt og lyst spildevand. Aftale om etablering, betaling, anvendelse, ansvar, nye investeringer og eventuel ophør af samarbejde. Fordeling af omkostninger mellem kommunen og forsyning. Forventede omkostninger: ca. 200 mio. kr. Vandløb Åbent bassin
SPILDEVANDSSELSKABERNES KVALITETSPROJEKT side 12 Klare snitflader mellem kommunens og forsyningens ansvar. Opdeling af gråt og lyst spildevand. Håndtering af tag- og overfladevand på overfladen. Miljømål vedrørende vandkvalitet og udformning af bassin. Anlæg og vedligeholdelse/drift finansieres af forsyningen. Anslåede omkostninger: ca. 200 mio. kr. Aftaler mellem parterne om ejerskab til og udnyttelse af overflade/- udenomsarealer. Forløberen til en omvendt medfinansieringsmodel? Vandløb Åbent bassin
MODELLER FOR FÆLLES OPGAVELØSNING side 13 1. Traditionelt spildevandsanlæg Spildevandsselskaberne reducerer overløb ved at etablere et lukket bassin under det nuværende vandløb, uafhængig af kommunens eventuelle planer for vandløbet som offentligt vandløb. Arealer til brug for anlæggene erhverves ved aftale eller ekspropriation. 2. Medfinansieringsprojekt Spildevandsselskaber deltager i et kommunalt/privat projekt efter de nye regler om spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale anlæg. Omkostninger fordeles mellem grundejer og spildevandsselskaber efter projektdelenes formål og nyttevirkning. Spildevandsselskaberne etablerer det lukkede bassin som et spildevandsprojekt, jf. model 1. Det lukkede bassin indgår ikke i det fælles projekt, men gennemføres parallelt og i tæt koordinering med det fælles finansieringsprojekt. 3. Spildevandsselskabernes kvalitetsprojekt Spildevandsselskaberne reducerer overløb ved at etablere et lukket bassin under det nuværende vandløb og et åbent bassin. Vandløbet inddrages i projektet med henblik på at udnytte traceet til at optimere vandløbets hydrauliske kapacitet. Vandløb Vandløb Åbent bassin Vandløb Åbent bassin
KONTAKTINFORMATIONER Line Markert, Partner Telefon dir.: +45 3334 4251 Mobiltelefon: +45 5234 4251 E-mail: lma@horten.dk Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 DK-2900 Hellerup, Copenhagen Tel. 3334 4000 Fax 3334 4001 info@horten.dk horten.dk