Det gør en forskel. Den lille forskel

Marts april maj 2014 1

Det gør en forskel I løbet af de sidste tredive års tid har folkekirken mistet 400.000 medlemmer. I den periode er andelen af folkekirkemedlemmer faldet fra 94% af den danske befolkning til nu 78%. Det er så mange mennesker, at Danmark ville have brug for 270 store domkirker for at rumme dem alle. Hvis ellers de frafaldne ville gide gå i kirke. Så markant et fald er ikke til at komme udenom. Det er noget, der gør en forskel. Når der forsvinder en lille halv million folkekirkemedlemmer har det den banale konsekvens, at der bliver mere tomt på kirkebænkene, fordi der er færre som overvejer at komme til gudstjeneste. Det betyder også, at de økonomiske ressourcer bliver mindre, fordi der er færre til at betale kirkeskat den moderne form for kirketiende. Og så betyder det, at den tidligere så indlysende sammenhæng mellem stat og kirke bliver mindre tæt, fordi det bliver lettere for kritikerne at pege på den faldende opbakning blandt danskerne. Det kalder på en reaktion. Måske kan man trøste sig med et let træk på skulderen og et åh pyt, fordi folkekirkemedlemmerne stadig udgør et solidt flertal af den danske befolkning. Men reaktionen kunne også være en konstatering af, at de forsvundne folkekirkemedlemmer gør en forskel for den måde folkekirken skal være kirke på. Hvis det faldende medlemskab gør en forskel for folkekirken, skal kirken reagere. Den skal gøre det klart, hvorfor det er vigtigt at være folkekirkemedlem. Det gør den ved selv at gøre en forskel. Den lille forskel Tidligere kunne folkekirken stole på, at danskerne med jævne mellemrum ville komme forbi ved en gudstjeneste, fordi alle danskere var vant til at bruge den kristne kirke som ramme om livet. Om ikke andet kunne de fleste finde ud af at bruge kirken til dåb, bryllup, begravelse og jul. Kirken var en selvfølgelig del af danskernes liv. Det er slut. Folkekirkemedlemskabet er ikke lige så oplagt, som det tidligere har været. Automatpiloten er slået fra. Den slags gør en forskel. 2

Når det at være kristen ikke længere er en vane, bliver det noget man beslutter sig for at være. Man tager stilling og overvejer, om kirken gør en forskel, det er værd at satse på. Den store forskel Heldigvis har kirken aldrig været bleg for at gøre det klart, at den har et budskab, der gør en forskel. Når bare kirken giver danskerne mulighed for at opdage den kristne fortælling, er det faktisk alt rigeligt. I den fortælling ramler man lige ind i et budskab, der kan gøre hele forskellen. Den kristne fortælling kulminerer med påskens beretning om Jesus Kristus, der dør og genopstår. Jesu død og opstandelse skærer forskellen ud i pap. Det er her hvert menneske kan opdage, at livet er mere end rutiner og vanetænkning. I påskens fortælling gør Gud en forskel så udfordrende, at man bliver nødt til at tage stilling til den. Den forskel er altid til stede i kirken. Her er det til enhver tid muligt at møde udfordringen. I tiden før påske er det fasten, der gør forskellen tydelig. Fasten er perioden mellem fastelavn og påske. Det er den tid, hvor man som kristen kan vise, at man lægger stor betydning i det offer, Kristus gav ved at leve og dø som menneske. Fasten er en anerkendelse af den kamp, Jesus gennemlevede, da han fastede i ørkenen og blev fristet med det overfladiske i livet. Det er tanken, at den kristne i fasten selv kan afstå fra det, man normalt ikke vil leve foruden. Man kan vælge at droppe nogle måltider og få en lille fornemmelse af, hvad offer vil sige. Det kan gøre oplevelsen mere håndgribelig. Men det afgørende er, at man i fastetiden indstiller sig på, at påskens fortælling om død og opstandelse gør en forskel, der ikke er ligegyldig. I fastetiden får man mulighed for at opdage, at forskellen gør en forskel. Jesper Knudsen Søndag den 9. marts kl. 10.00 afholder Folkekirkens Nødhjælp landsindsamling Indsamlingen den 9. marts støtter Folkekirkens Nødhjælps arbejde for bekæmpelse af sult blandt verdens fattigste. Vi sætter fokus på Etiopien for at markere 30-året for den værste sultkatastrofe i nyere tid, hvor omkring en million mennesker døde. Vi vil vise, at selvom klimaet er barsk og vilkårene svære, er der sket fremskridt i Etiopien siden. Det går den rigtige vej, men den positive udvikling skal op i fart. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i Etiopien, hvor vi yder en langsigtet indsats i kampen mod sult ved bl.a. at sikre fattige bønder en større høst og alternative indtægtskilder. Hvis man ønsker at give en hånd med, kan man møde op kl. 10.00 i Boholte kirke søndag den 9. marts. 3

Livet går videre... Det gør det for mig og det gør det for Boholte Kirke, nu da jeg som næsten 70-årig siger farvel til Boholte Kirke og menighed. Jeg har med mindre afbrydelser været ansat ved Boholte Kirke siden 2001, først som præstevikar (for Helge Rørtoft og Bente Chemnitz), senere som sognemedhjælper, og i 2003 blev jeg så fastansat som præst ved kirken. Jeg har været glad for at være ved kirken og jeg vil sige en stor tak til alle jeg har mødt. At være præst er et fantastisk og også udfordrende arbejde, fordi det er et arbejde med mennesker, og fordi man skal fortolke de største ting i livet, fødsel, død, Gud, kærlighed, det onde, egoisme og generøsitet, skæbne og frihed, på en måde, så mennesker får nyt livsmod. Jeg blev præst i en sen alder (39 år), simpelthen fordi jeg ikke turde gå op på en prædikestol og var alt for usikker på, hvad jeg selv stod for. Men jeg er temmelig sikker på, at det at være præst, alligevel var det rigtige for mig. Når jeg har skullet tale ved begravelser, og fra de pårørende har hørt om afdødes liv, har det slået mig, hvor ofte betydningen af afdødes navn har angivet et tema i afdødes liv. Det kunne jeg fortælle mange interessante eksempler på. Det lader jeg nu være med. Men om mit eget navn, Gustav, kan jeg sige, at det betyder Guds stav, Guds støttestav, og en præst er jo en slags Guds støtte; så uanset om jeg nu har været en god eller dårlig præst, så angiver betydningen af mit navn et vigtigt tema i mit liv. Jeg tror, det helt centrale tema i mit liv har været forholdet mellem tro og erfaring. Da jeg begyndte som teolog og i mine første år som præst, var religiøse erfaringer bandlyst. Det var ikke noget man skulle beskæftige sig med. Hvis man talte om meditation eller om, at Gud er det allerinderste eller allerdybeste i et menneske, risikerede man at blive erklæret kætter. Det har heldigvis ændret sig rigtig meget. Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg har levet i en tid hvor det har ændret sig, og hvor mange mennesker i kirken i dag oplever det meningsfulde i at balancere deres liv med meditation og at meditativ bøn er en form for gudserfaring, der (blandt andet) giver et klarere syn på sig selv. Derfor har mine sidste år ved kirken også været præget af meditationsgudstjenester og ikonmaling. Og så har jeg heldigvis også haft mulighed for at arbejde med børn, dels med minikonfirmander, dels (sammen med Nikolaj Skaaning) med babysalmesang. Tak for nogle fantastiske timer. Livet går videre. Jeg kommer i de kommende år til at arbejde mere med meditationsgrupper og retræter. Det er (også) et meningsfuldt arbejde. Tak til alle, og Guds velsignelse over jeres liv. Gustav Bonnevie 4

Efter inspiration af en græsk ikon, Jakobs stigen. Ikonen henviser til historien fra Det gamle Testamente, 1. Mosebog kap.28, om Jakob, der som flygtning får en drøm om en stige, der når fra himlen til jorden og som engle stiger op og ned ad; da Jakob vågner, indser han, at Gud er hos ham, selv om han ikke vidste det. Det samme gælder for enhver, der kommer her i kirken. Og det samme motiv er antydet i det modernistiske værk, Himmelstigen, på kirkens bagvæg bag alteret, udført af kunstneren Bent Exner. Gustav Bonnevie har udført denne ikon og skænket den til Boholte Kirke. Søndag den 30. marts efter gudstjenesten Gustav Bonnevie går på pension denne søndag Efter gudstjenesten bliver der buffet, hvor alle er velkomne. 5

Det sker i Boholte Sogn Søndag den 2. marts kl. 10.30 Familie/fastelavnsgudstjeneste Vi begynder med gudstjenesten, hvor vi forhåbentlig ser en masse børn, der er festligt udklædte. Bagefter går vi ind i menighedssalen og slår katten af tønden. Her får vi også fastelavnsboller, og der er noget at drikke både til børn og voksne. Både kirkens børne- og ungdomskor vil medvirke ved gudstjenesten. Bagefter vil børnekoret hjælpe os med at synge de forskellige sange, der hører til en fastelavnsfest. Desuden vil koret give en prøve på, hvad de har lært i løbet af vinteren. Vi håber, at mange møder op i kirken denne søndag. Arrangementet er gratis. En eftermiddag i kirken Mandag den 31. marts kl. 14.00-16.00 Fra mine 42 år i kongehuset Hans Jacobsen har været ansat i Kongehuset i 42 år. Startede som chauffør og var chauffør i 7 år; kørte blandt andet med Prinsesserne. Fra januar 1971 til Kongen døde i 1972 var han lakaj. Derefter blev han jæger for Dronningen og Prinsen, og var det, til han stoppede i 2006. Stillingen som jæger har ikke noget med jagt at gøre, men jægeren er en arbejdsleder for de lakajer og andre, som betjener de Kongelige i hverdagen. I sit lysbilledforedrag kommer Hans Jacobsen ind på de forskellige arbejdssteder, som er Amalienborg, Fredensborg, Marselisborg, Gråsten, Caix, Kongeskibet Dannebrog og rejser, samt sine oplevelser de forskellige steder. Kaffe/te kr. 20.00 Skærtorsdag den 17. april kl. 17.00 Gudstjeneste Efter gudstjenesten spiser vi sammen i kirkens lokaler. Dejlig mad, vin, kaffe og godt humør! 150 kr. pr. person betales ved tilmelding, som er seneste den 27. marts til kirkens kontor. 6

Det sker i Boholte Sogn Fredag den 18. april kl. 10.30 Langfredag For at kunne få øje på glæden, skal man have oplevet smerten. Det hænger sammen. Derfor er det værdifuldt at få oplevelsen af langfredag ind under huden. Det er langfredagens fokus på død og mørke, der giver perspektiv til livet og glæden. Langfredag er det stemningsfulde drama skrevet i mol. Her bliver vi ført ind i fortællingen om de overgreb og den lidelse, der er forudsætning for Guds frelse. Ved gudstjenesten langfredag oplever vi skønheden i den musik, der har modet til at være trist. Langfredag hører vi de tekster, der forklarer, hvordan Gud bruger nederlag og svaghed til at vinde styrke. En eftermiddag i kirken Mandag den 28. april kl. 14.00-16.00 Sangeftermiddag Denne eftermiddag har vi ingen foredragsholder. I stedet er der musikalske indslag fra organisten kombineret med fællessang, hvor det er de tilstedeværende, der bestemmer, hvad der skal synges. Vi har fået adskillige opfordringer om at afholde sådanne eftermiddage, og nu skal det så være. Vi synger ikke nok mere, og desværre er der mange af vore salmer og sange, der går i glemmebogen, fordi de unge ikke lærer dem i skolen, og ingen af vore medier sørger for at holde dem vedlige. Måske kan vi, der er lidt ældre, udover at få en hyggelig eftermiddag også få idéer til, hvordan vi enkeltvis bringer denne kulturarv videre til de næste generationer. Kaffe/te kr. 20.00. 7

Det sker i Boholte Sogn Søndag den 4. maj kl. 10.30 Pigehygge og Mande-klub i Boholte Kirke Efter gudstjenesten mødes vi hos Inger-Lise Nielsen, Dunhammervej 19, Køge. Sammenskuds frokost: 50 kr. eller du kan bidrage med en ret eller noget til bordet. Sig til ved tilmelding. Det vigtigste ved Pigge Hygge er samværet med hinanden med fokus på det, der er aktuelt for dem, der møder op. Tilmelding til Pige-hygge ønskes senest søndagen før til: Inger-Lise Nielsen, tlf. 51 35 64 33 eller Bodil Ottesen tlf. 29 90 09 49. Efter gudstjenesten skal vi til Ejby-bunkeren i Rødovre, som er lavet om til museum og åbnet i september 2013. Vi spiser vores medbragte mad i kirken inden vi kører, forventet pris pr. mand er ca. 150 kr. Tilmelding skal ske senest 1 uge før de nævnte dage, bindende tilmelding skal ske til en af nedennævnte Tilmelding til Mande-klub senest 1 uge før til Erik Kamper Nielsen, tlf. 5666 1233 eller Torbjörn Stålander, tlf. 6168 1818. Mandag den 5. maj kl. 19.00 Danmarks befrielse og Forårskoncert Boholte Kirkes Børne- og Ungdomskor byder ind til en forårskoncert med temaet Danmarks befrielse. Korene vil synge danske sange tilknyttet krigen og befrielsen 5. maj - bl.a. En lærke letted og tusind fuldte og Her har hjertet hjemme - men vi vil også sammen synge andre af de sange, der blev så kendte under krigen, og det gør vi ved det kaffebordet i menighedssalen, efter koncerten i kirkerummet. Korene vil også synge korsatser af bl.a. John Høybye og John Rutter, samt dejlige sange med fællesbetegnelsen: Disney-sange, altså populære hits alle kender! Boholte Kirkes Børnekor ved Nikolaj Skaaning og Ungdomskoret ved Jan Røeboe Bemærk tidspunktet! Fri entré til koncerten. 8

Det sker i Boholte Sogn Søndag den 25. maj Sommerudflugt Som sædvanligt skal vi ud i det danske sommerland. Planen er, at vi kører fra Boholte så tidligt, så vi kan deltage i en gudstjeneste i en kirke; men de enkelte kirker har ikke lagt deres gudstjenestelister endnu, og før de gør det, kan vi ikke fastlægge turen. Denne indebærer også en frokost et eller andet sted, også her er vi afhængige af, hvilken kirke, vi skal besøge. Vi kan altså ikke fremlægge noget fast endnu; men vi kan love, at vi hurtigst muligt får aftalerne i hus, og at vi derefter hænger et program op i kirken. Babysalmesang i Boholte Kirke begynder onsdag den 26. februar kl. 10.00-11.30 og strækker sig over 13 onsdage til og med den 28. maj (dog ikke i påskeferien) Vi mødes i kirken og synger og danser til ca. kl. 10.45. Bagefter hygger vi, samtidig er der en ostemad. Vi slutter kl. 11.30. Nikolaj Skaaning, der er musiker, musikpædagog og organist i Hårlev og Varpelev Kirker, står for musikken. Han har selv to børn. Babysalmesang er gratis. Tilmelding ikke nødvendig. 9

Gudstjenester Dato Det sker Prædikant Klokken Marts 02. marts. Fastelavns søndag Torbjörn Stålander Kl. 10.30 09. marts 1. søndag i fasten Jesper Knudsen Kl. 10.30 12. marts Handicapgudstjeneste Torbjörn Stålander Kl. 19.30 16. mats 2. søndag i fasten Linda Ishøj Frederiksen Kl. 10.30 20. marts Menighedsrådsmøde Kl. 19.00 23. marts 3. søndag i fasten Torbjörn Stålander Kl. 10.30 30. marts Midfasten - Afskedsgudtjeneste for Gustav Bonnevie Kl. 10.30 31. marts Eftermiddag i kirken Kl. 14.00 April 06. april Maria bebudelses dag Torbjörn Stålander Kl. 10.30 09. april Handicapgudstjeneste Torbjörn Stålander Kl. 19.30 13. april Palmesøndag Linda Ishøj Frederiksen Kl. 10.30 17. april Skærtorsdag Linda Ishøj Frederiksen Kl. 17.00 18. april Langfredag Jesper Knudsen Kl. 10.30 20. april Påskedag Torbjörn stålander Kl. 10.30 21. april Anden påskedag Torbjörn Stålander Kl. 10.30 24. april Menighedsrådsmøde Kl. 19.00 26. april Konfirmation Torbjörn Stålander Kl. 10.30 27. april 1. søndag efter påske Torbjörn Stålander Kl. 10.30 28. april Eftermiddag i kirken Kl. 14.00 Maj 04. maj 2. søndag efter påske Linda Ishøj Frederiksen Kl. 10.30 11. maj 3. søndag efter påske Torbjörn Stålander Kl. 10.30 14. maj Handicapgudstjeneste Torbjörn Stålander Kl. 19.30 16. maj Konfirmation b-klassen Torbjörn Stålander Kl. 10.00 16. maj Konfirmation a-klassen Torbjörn Stålander Kl. 12.00 17. maj Konfirmation Torbjörn Stålander Kl. 10.30 18. maj 4. søndag efter påske Jesper Knudsen Kl. 10.30 22. maj Menighedsrådsmøde Kl. 19.00 25. maj 5. søndag efter påske Linda Ishøj Frederiksen Kl. 10.30 25. maj Menighedsudflugt Kl. 08.00 29. maj Kristi Himmelfarts dag Torbjörn Stålander Kl. 10.30 31. maj Konfirmation Torbjörn Stålander Kl. 10.30 10

Kirkebil Hvis man ikke selv kan klare at komme til kirkens arrangementer, er man velkommen til at benytte kirkebilen. Kirkebilen bestiller man ved at ringe til Køge Taxa, tlf. 5665 3535, og sige, at man gerne vil have en kirkebil til Boholte Kirke. Kørestolsbrugere kan benytte samme mulighed, men som ved anden kørsel for handicappede skal der aftales tid i forvejen. Til arrangementer søndag og mandag skal man ringe senest fredagen før. Ved fødsel/dåb/ konfirmation/ vielse eller dødsfald henvender man sig til kirkekontoret eller til en af præsterne. Se telefonnumre nedenfor. Yderligere oplysninger kan fås på kirkens hjemmeside www.boholtekirke.dk. Sognepræst Torbjörn Stålander Brombærvej 11, 4600 Køge, tlf. 56 66 08 50 E-mail: pastor@staalander.dk Træffes tirsdag-fredag kl. 11-12, torsdag kl. 17-18 og i øvrigt efter aftale. Mandag er fridag. Sognepræst Vikar for Gustav Bonnevie: Jesper Knudsen Tlf. 42 43 44 77 E-mail: jkn@km.dk Sogne- og sygehuspræst Linda Ishøj Frederiksen Tlf. 51 85 59 36 E-mail: lif@km.dk Fredag er fridag Kirkekontoret Kordegn Charlotte Raunkilde Boholte Kirke, Boholtevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 66 09 56 Fax. 56 66 09 27 E-mail: boholte.sogn@km.dk Kontortid: Mandag-tirsdag kl. 9-13, onsdag lukket, torsdag kl. 12-15 og fredag kl. 9-13. Formand for menighedsrådet Jytte Bahn Petersen. Tlf. 20 41 77 32 Humlevej 14, 4600 Køge. E-mail: jbp@boholtekirke.dk Kirketjenere Jan Kirk Larsen. Tlf. 20 41 09 54 E-mail: jkl@boholtekirke.dk Onsdag er fridag. Charlotte Raunkilde. Tlf. 20 41 28 54 E-mail: cr@boholtekirke.dk Onsdag er fridag. Anette Jensen. Tlf. 5185 5934 E-mail: akj@boholtekirke.dk Mandag og fredag er fridag. Organist Jan Røeboe. Tlf. 31 42 47 97 Bukkarvej 9, 4600 Køge, E-mail: janroeeboe@gmail.com Tirsdag er fridag. Boholte Kirkeblad Udgives af menighedsrådet i Boholte Sogn. Ansvarshavende: Jytte Bahn Petersen. Nyt stof til næste nummer inden den 30 april 2014. Layout: lars@hartig.dk Tryk: Stenby Tryk, Herlev Kirkens hjemmeside: www.boholtekirke.dk 11

sogneindsamling 2014 Det giver en god fornemmelse i maven Husstandsindsamling Den 9. marts 2014 holder Folkekirkens Nødhjælp for 16. gang den årlige landsindsamling, som bliver organiseret i et stærkt samarbejde med lokale sogne over hele landet. I flere end 1200 danske sogne arrangerer og koordinerer frivillige indsamlingsledere den lokale indsats. Indsamlingen har mange unge indsamlere. Konfirmander, spejdere og FDF ere udgjorde i 2013 omkring 1/3 af de ca. 20.000 frivillige indsamlere. Siden den første Sogneindsamling i 1999 har lokale indsamlingsledere og titusinder af frivillige samlet mere end 170 mio. kroner ind til verdens fattigste. sult Mad er en menneskeret. Og i 2000 lovede verdens ledere hinanden at halvere antallet af sultende i verden inden 2015. I dag lever 842 mio. mennesker med sult 1, og med en fælles indsats er det faktisk muligt at nå målet. Der er mange årsager til, at mennesker sulter: naturkatastrofer, dårlig dyrkning af jorden, fattiges begrænsede mulighed for at eje jord og låne penge, spekulation i fødevarepriser, osv. Dertil kommer, at man netop i disse lande ikke har råd til at afværge og afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne. EtiopiEn I Etiopien slog hungersnød 1 mio. mennesker ihjel for 30 år siden. I århundreder har etiopier levet af høsten fra år til år og dermed gjort deres indtægter og maddepoter særligt sårbare overfor naturkatastrofer. De sidste ti år har investeringer i nye dyrkningsmetoder, bedre gødning og retten til jordbesiddelse sikret, at bønderne bedre kan regne med årets afgrøder. Fremskridt i landbruget er den største del af grunden til, at Etiopien har en vækst på ca. 11% om året. Andelen af ekstremt fattige er fra 1995 til 2010 faldet fra 49,5% til knap 30%, og andelen af mennesker, der sulter, er faldet fra 28% til 21% 2. Den gode udvikling skal op i fart. Derfor sætter Sogneindsamlingen i 2014 fokus på sult i Etiopien. I Etiopien arbejder Folkekirkens Nødhjælp og lokale partnere på at ruste befolkningen på landet til at kunne producere tilstrækkelig mad til sig selv og deres familier og tackle klimaforandringerne. Fokus på En landsby i det nordlige EtiopiEn I sommeren 2013 startede Folkekirkens Nødhjælp og den lokale samarbejdspartner, Mekane Yesuskirken, et udviklingsprojekt i bjerglandsbyen Tedesh. Formålet er at forbedre indbyggernes levevilkår med hovedvægt på at sikre dem tilstrækkelig mad og vand. De næste to år følger Folkekirkens Nødhjælp udviklingsarbejdet i Tedesh for at dokumentere og beskrive forandringerne i indbyggernes levevilkår. Sogneindsamling 2014 sætter fokus på nogle af de mennesker, der bor i Tedesh. Bl.a. kvinden Workie og hendes børn, som kan ses på årets kampagnematerialer. 1 State of Food Insecurity in The World, FAO 2013 2 The Cost of Hunger in Ethiopia, World Food Programme, juni 2013 FolkEkirkEns nødhjælp Folkekirkens Nødhjælp har til formål at hjælpe verdens fattigste og styrke deres muligheder for at få et værdigt liv. Folkekirkens Nødhjælp tror på, at alle mennesker er lige værdige. Vi tror på, at hjælp skal gives i respekt for det enkelte menneske og dets værdighed uden hensyn til race, religion eller politisk overbevisning. Folkekirkens Nødhjælp arbejder med: akut nødhjælp i krig og katastrofer langsigtet udviklingshjælp og katastrofeforebyggelse rettigheds- og fortalerarbejde 12