Randers Kommune, 6. februar 2013 Merete Bonde Jørgensen, konsulent i SISO Program Tegn og signaler hos børn i en voldsramt familie Hvad gør volden ved barnet? Hvordan taler du med barnet om volden? Hvad er dine handlemuligheder og din handlepligt? Hvad er din og andre fagpersoners roller, ansvar og kompetencer? SISO Sociale Indsatser ved vold og Seksuelle Overgreb mod børn og unge Videnscenter - del af regeringens handlingsplan Telefonrådgivning - 2077 1120 Konsulentbistand til implementering af beredskaber Vidensopsamling/formidling fra forskning og praksis SISO s undersøgelser Materiale til fagpersoner Unge, der har været udsat for vold fra forældrene inden for de seneste 12 måneder. Fysisk vold omfang 25 20 15 10 5 0 20% 8% 12% 5 % af de 15-16-årige drenge og 9 % af pigerne (9. klasse) har oplevet enten mild og/eller grovere fysisk vold fra en af deres forældre inden for det seneste år. Heraf har tre ud af fire udelukkende været udsat for mildere vold. 5 % af drenge og 6 % af piger har set eller hørt deres mor blive udsat for grov vold, dvs. slået med knytnæve eller noget andet voldsomt. I alt Udsat for vold 1 gang Udsat for vold mere end en gang Kilde:SFI, 2010 (Korzen m.fl.) 5,6% (af 25-årige) fortæller, at de har været udsat for fysisk mishandling fra deres forældre igennem barndommen. Kilder: SFI 2010, Sif 2009 1
Fire hjørnesten i den tidlige opsporing Faglige tilgange til tolkning af tegn og signaler Børn og unges tegn og signaler er ofte flertydige, multifaktorielle, kontekst afhængige (alder, personlighed, adfærd/handling, socialisering, forældre-relation). Vigtigt med barneperspektiv. At forstå det som barnet forstår og prøver at give mening/udtrykker. De kommunikative aspekter af opsporing (dialog/udveksling). Viden om hvad der får børn/unge til at fortælle. Samtale med børn/unge. SISO, 2010, Den professionelle tvivl Tolkningen af tegn/signaler er en proces (ikke et årsagvirkning forhold, facitliste). Øvelse Tegn og reaktioner hos børn, der lever med vold i familien Eksempler på tegn og reaktioner, som I selv har registreret hos et barn eller en ung. Alternativt tegn og reaktioner, som I på anden måde har en viden om? Fysiske tegn og reaktioner Mærker efter slag Brandmærker Sår på kroppen Mærker efter kvælningsforsøg Brud på arme og ben, kraveben eller andre knoglebrud Symptomer på shaken baby syndrom Hyppige skadestuebesøg Psykosomatiske klager Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring Søvnvanskeligheder Psykiske tegn og reaktioner Tristhed Indadvendthed Ensomhedsfølelse, føler sig anderledes Isolation Utryg tilknytning Mistillid til voksne Dissociation Lav selvfølelse Hjælpesløshed, magtesløshed Skyldfølelse, skamfølelse Begyndende depression Manglende identitetsfølelse Svært ved at løsrive sig fra forældre/løsriver sig for hurtigt Sociale og adfærdsmæssige tegn og reaktioner Koncentrationsvanskeligheder ift. leg og samvær med andre Vanskeligheder med impulskontrol Indlæringsvanskeligheder Tab af kompetencer Udadreagerende, aggressiv adfærd Følelse af frustration og vrede Hyperaktivitet, hypersensitivitet Angst Selvdestruktiv og selvskadende adfærd Udvikling af beskyttelsesstrategier Overtilpassethed Vanskeligheder med at regulere følelser 2
Øvelse Hvordan opleves vold ud fra barnets perspektiv? Forestil dig, at du er Boj. Hvordan er det at være Boj? Vold som et traume PTSD At have været udsat for en voldsom traumatisk hændelse, der udløste øjeblikkelige, intense følelser af frygt, hjælpeløshed eller rædsel Tilbagevendende, genoplevebegivenheden eller dele deraf lugt, sansning, lyd, billeder Forsøge at undgåstimuli, der minder derom eller undgå tanker og følelser forbundet med traumet Vedvarende psykisk alarm beredskab/stress PTSD Udviklingstraumer 25-50% af børnene, der har været udsat for fysisk mishandling, udviser posttraumatiske belastningsreaktioner 56% af børn på kvindeherberger udviste alle symptomer på PTSD, resten udviste PTSD symptomer i varierende grad Kilde: Emery & Laumann-Billings (2002), Lehmann (1997) Betydningen af gentagne traumer i barndommen begået af den/de primære tilknytningspersoner Har fundet sted adskillige gange - eller gennem en lang periode Sker på tidspunkter i individets liv, hvor individet er i en sårbar udviklingsperiode, for eksempel tidligt i barndommen eller i puberteten Tab af håb og tillid Kendetegnende for traumatiserede mennesker er, at de har mistet håbet og troen på at tingene kan blive bedre evne til at se frem i stedet for at være låst i fortiden Bruger gamle løsninger på alle nye problemer Hvad vanskeliggør opsporingen? 2/3 af de unge, som har været udsat for vold, har ikke snakket med nogen om det. Begrundelser herfor: Jeg synes ikke, det er nødvendigt 32,0 Jeg har mest lyst til at glemme det 13,6 Jeg tror ikke, de kan hjælpe mig 11,2 Jeg vil ikke gøre mine forældre kede af det 11,2 Jeg synes, det er svært at tale om 8,9 Jeg er bange for, at min familie skal få problemer 8,3 Jeg synes, det er pinligt 6,5 Jeg er bange for, at mine forældre skal få det at vide 4,7 Der er ikke nogen, jeg kan snakke med 3,0 Jeg er bange for, at jeg vil blive straffet 0,6 3
Hvad siger de voldsramte børn Om hvorfor de ikke har fortalt om det: Jeg skammer mig bare så meget. Jeg føler bare, at det er min egen skyld Hvad nu hvis den jeg fortæller det til heller ikke vil hjælpe mig. Det er fand me svært De forstår ikke, hvad der egentlig sker, ingen ser det jo Jeg ved bare ikk, hvordan jeg skal få det sagt Tegn og reaktioner hos fagpersoner - tvivlen som vilkår og arbejdsredskab Overgreb bliver ofte kendt som følge af andre menneskers reaktioner og initiativ. Involvering af en tredje part har afgørende betydning for om overgreb mod et barn bliver kendt eller ej. Hvad skal der til for at fagpersoner kan blive engagerede tredjeparter? Kilde: Red Barnet, Børnelinket Tegn/reaktion reaktion/respons model Hvad får børn til at fortælle om overgreb? Børnene er hyppigste kilde til at vi får kendskab til overgreb! Analyse af udsagn fra børn viser, at det har betydning, at barnet oplever, at der er en: anledning til at fortælle hensigt til at fortælle forbindelse til det, der tales om Tine K. Jensen et al. (2005) SISO, 2010: Den professionelle tvivl Generelle opmærksomhedsområder ifht. barnet Opmærksomhedsområder - fagpersonen Den aktuelle situation Barnets alder og udvikling Barnets oplevelse af tryghed Barnets sproglige formåen Barnets opvækstforhold Barnets kulturelle baggrund Barnets relation til den professionelle Fagpersonens menneskesyn, køn og erfaringer Fagpersonens viden om børn Fagpersonens viden om at tale med børn Fagpersonens afklarethed omkring opgaven 4
Forberedelse til samtalen Hvad er formålet med samtalen (afklarende, akut krise/langvarig belastning)? Hvem skal deltage? (barnet, forældre, andre netværksperoner) Hvor skal samtalen finde sted? Er der brug for særlige informationer før samtalen? Hvordan vil temaet følelsesmæssigt berøre barnet? Hvordan vil temaet følelsesmæssigt berøre dig som fagperson? -Er du parat til at stille de spørgsmål, der er nødvendige? Mulige konsekvenser af samtalen? Hvordan håndteres fortroligheden? Hvem skal informeres om samtalens indhold efterfølgende? Hvordan vil du sikre at konteksten er klar og tydelig for barnet? Principper i samtaler med børn Følg barnets/den unges initiativ og opmærksomhedsfokus Tilfør noget relevant og nyttigt for barnet/den unge Giv plads og rum til at barnet/den unge kan formulere sig Skab rytme i samtalen Tag tydelig ledelse og struktur i samtalen Metoder i samtalen med barnet Sæt rammerne for samtalen giv samtalen struktur Gentagelse af barnets udsagn Generalisering jeg kender andre børn, der. Periodisk opsummering Gyldiggørelse af barnets virkelighed bekræftelse af barnets oplevelse Spørgende konstatering har jeg forstået det rigtigt? Delte udsagn så når det sker så.. Vær opmærksom på barnets følelser af ambivalens og loyalitet Aflslutning på samtalen - støtte barnet til at se, hvilke mestringsstrategier, det har -anerkend barnet for, at det har kunnet udtrykke sig om svære emner -aftal og informer barnet om, hvad der nu skal ske Respekter barnets parathed, tempo og behov for pauser Øvelse Den nødvendige italesættelse den nødvendige samtale den nødvendige handlen Tag et kort Læs det op for den anden person. Den anden person svarer på spørgsmålet. Kort refleksion over spørgsmål og svar. Den anden person læser sit kort op. Den første person svarer på spørgsmålet. Kort refleksion over spørgsmål og svar. Vold mod børn -i lovgivningen Forældreansvarsloven 2 stk.2 Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling Straffeloven 244 Den, som øver voldeller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år 245 Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed 245 a Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganerhelt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år 246 Har et legemsangreb, der er omfattet af 245 eller 245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller dødentil følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år Alle borgere har underretningspligt Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. (SEL 154) 5
Underretning Underretning Barnets reform og Serviceloven fra 1.1.2011 Underretningspligten ift overgreb mod børn er gjort tydeligere: 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelse af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan får behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb Underretningspligten er personlig og den gælder selvom der er et samarbejde i gang Mellemkommunal underretningspligt ( 152) Altid skriftlig underretning Hvad ved jeg konkret? Hvorfra stammer min viden? Hvad har jeg observeret, hvornår og under hvilke omstændigheder? Ajourførte data på barn og forældremyndighed Generel beskrivelse af barnets fysiske, psykiske og sociale forhold, ressourcer og vanskeligheder Adskil beskrivelse og vurdering Er underretning gennemgået med forældrene? (hvis ja noter forældrenes kommentarer/reaktioner i samarbejde med forældrene hvis nej, begrund) Hvis mistanken retter sig mod en eller begge forældre, skal forældrene ikke orienteres om underretningen Handlemuligheder og handlepligt Altid handlemuligheder, men graden af viden afgørende for valg af handling Bekymring Mistanke Konkret viden Kommunens beredskab Handleguide Tværfagligt samarbejde Koordinering og fælles ansvar Lovpligtig psykologhjælp til børn Servicelovens 109 stk. 5 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager moderen under dennes ophold i boformer efter denne bestemmelse. Behandlingen skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf. Hvor kan du hente hjælp Vidensportal.socialstyrelsen.dk SISO s telefonrådgivning 2077 1120 Rådgivning til fagfolk i sager der involverer problemstillingen vold og seksuelle overgreb mod børn. Rådgivning til forældre og pårørende. Rådgivning til børn og unge. Åbningstid: mandag - onsdag 9.30 15.00 torsdag 9.30 18.00 fredag 9.30 13.00 6
Hvad ville have hjulpet dig? At blive troet. At have nogen at tale med om ens oplevelser. At de ikke ventede med at tage mig hjemmefra til det var mig, der lavede al balladen. At der var nogen der spurgte. 7