U N D E R R ET NINGER

Transkript

1 U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune

2 HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en 13 er Hvorfor gør vi det vi gør? Det kræver samarbejde Case Arthur Hvad er en underretning og hvad siger lovgivningen Refleksionsøvelse Hvad er vigtigt når man laver en underretning Case Hamina Hvad sker der når en underretning modtages i forvaltningen Afslutning og tak for i dag

3 HVORFOR GØR VI DET VI GØR? Hvorfor har vi det arbejde vi har? Vi vil gerne hjælpe os selv, og det gør vi ved at hjælpe andre!

4 HVORFOR GØR VI DET VI GØR? Du er ikke alene! Læger, lærere, psykologer, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, terapeuter, og mange, mange flere

5 DET KRÆVER SAMARBEJDE! En af forudsætningerne er, at det juridiske og faglige grundlag er på plads eksempelvis at der bliver lavet en underretning. Det skal vi nu se nærmere på men først en case.

6 CASE ARTHUR Læs case om Arthur, og drøft med din sidemand: Hvordan oplever du underretters intention? Hvad hæfter du dig særligt ved i underretningen? Tid: 10 min.

7 HVAD ER EN UNDERRETNING En underretning betegnes som en henvendelse, der indeholder en bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling. En underretning betragtes derfor som en måde at bede om hjælp på. En underretning er udtryk for omsorg En underretning kan være en oplysning om bekymring fra en fagperson eller en privat borger. Der er ingen krav til formen i en underretning, rent lovgivningsmæssigt. Man kan underrette telefonisk eller skriftligt. Dog har de fleste kommuner et underretningsskema, som man skal bruge som fagperson. I situationer hvor der er tale om vold, at barnet oplyser at forældrene slår, eller overværer vold i familien, seksuelle overgreb, eller misbrug, kan man blive bedt om at lave en skriftlig underretning. Kan involverer politi og politianmeldelse Der skal underrettes hurtigt Forældrene må ikke orienteres, hvis mistanken er rettet mod dem!

8 UNDERRETNINGSPLIGT SEL 154 Underretningspligt Ifølge Servicelovens 154 gælder for enhver borger en ubetinget underretningspligt, når børn eller unge under 18 år lever i en alvorligt truet situation. Bestemmelsen lyder: Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer det sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

9 UDVIDET UNDERRETNINGSPLIGT SEL 153 En udvidet underretningspligt Ifølge servicelovens 153 for personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, det vil bl.a. sige ansatte på skoler, i fritids- og ungdomsklubber, m.fl. 153 har denne bestemmelse Personer, der udfører offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udførelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, at et barn umiddelbart efter fødslen, kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.

10 FAGPERSONENERS SÆRLIGE UNDERRETNINGSPLIGT Som fagperson har du en særlig underretningspligt, der går forud for din tavshedspligt Der stilles ikke krav til, at du som fagperson har et kendskab til barnets eller den unges forhold. Den skærpede underretningspligt betyder, at du har pligt til at reagere, alene på baggrund af forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særligt støtte. Underretningspligten er personlig, det er IKKE nok at give bekymringen videre til sin leder. Særlig opmærksomhed ved sager om vold og seksuelle overgreb!

11 REFLEKSION Del viden med din sidemand: Tænk på en situation hvor du blev i tvivl om du skulle underrette. - Hvilke overvejelser gjorde du dig? - Endte du med at underrette eller lade være? - Hvorfor / hvorfor ikke?

12 TJEKLISTE TIL UNDERRETNINGER Tjekliste når du underretter: Husk de formelle oplysninger: dato, barnets fulde navn og CPR-nummer Beskriv fakta: Hvor længe har du kendt barnet/familien? Hvad er din relation til barnet? Hvem har forældremyndigheden? Hvor bor barnet og hvordan er familiesituationen? Beskriv altid hvorfor du er bekymret angiv eksempler fra hverdagen Beskriv hvordan du/i har arbejdet med bekymringen Beskriv barnet generelt - hvilke ressourcer har barnet? Beskriv barnets relationer til voksne og andre børn Gennemgå ALTID underretningen med den unge og forældrene inden den sendes, medmindre det omhandler vold eller seksuelle overgreb, hvor mistanken er rettet mod forældrene.

13 DET SKAL DU HAVE MED Konkrete beskrivelser Jo mere objektiv og konkret beskrivende en underretning er, jo bedre bliver den at arbejde med for kommunens socialrådgivere. Gode observationer Skriv så objektivt og sagligt som muligt: Den anden dag var vi på tur. Der skete Hold dig til at beskrive barnet og barnets adfærd. Skriv, hvad der bliver sagt Gerne i citationstegn. Emil siger: Ikke fortolkninger, men hvad Emil siger helt konkret Skriv uddybende Det kan være meget kortfattede underretninger, som socialrådgiverne får ind. De vil gerne have, at underretningen er så omfattende, at de kan danne den indre film på nethinden: Hvordan ser det her barn ud, hvad er det for en familie, det lever i? Hvad ved vi?

14 DET SKAL DU HAVE MED (FORTSAT) Vær præcis med fakta Hvis der står, at et barn, der egentlig var blevet renligt, ofte tisser i tøjet, hvor ofte er ofte så? Flere gange dagligt eller bare tre gange om ugen? Skriv hellere: Gennemsnitligt sker det fire gange om ugen, og de fleste gange sker det hen på eftermiddagen, når barnet snart skal hentes. Det er en tydelig indikation af et mønster. Uddyb beskrivelserne Ordet udadreagerende står i mange underretninger, men forhåbentlig står der også mere end det. Er det udadreagerende, at man slår på børn og voksne, når man ikke får sin vilje? Er det, at barnet kaster med ting? Hvordan ser det udadreagerende ud? Beskriv det. Tidshorisont Har I lige bemærket en pludselig ændring af barnets adfærd? Eller er det kommet snigende og er blevet forværret over tid? Og hvor lang tid er det så? Det skal fremgå af underretningen.

15 DET SKAL DU HAVE MED.. (FORTSAT) Sæt ord på tavs viden Nogle gange kan man snakke så meget om et barn, at nogle vigtige oplysninger bliver til tavs viden i personalegruppen. Det medfører en fare for, at der er noget vigtigt, man ikke får med i underretningen. Brug kollegerne Det tager tid at sparre med sine kolleger, men det er vigtigt at vide, hvordan de ser barnet og situationen. Kvaliteten hæves klart, hvis man bruger tiden på sparring med kollegerne. Drop rygterne Rygter i underretninger forværrer mange gange samarbejdet med forældrene, fordi de kommer til at handle om forældrene selv om hvad de gør og ikke gør.

16 CASE HAMINA Læs case om Hamina, og overvej følgende: Hvordan har underretter forholdt sig til de ting der er vigtige når man underretter? Hvordan er beskrivelserne? Hvordan er samarbejdet med forældrene? Hvordan er din bekymring for den unge? Hvad er dit samlede indtryk af underretningen?

17 HVAD SKER DER NÅR EN UNDERRETNING ER SENDT? Hvad skal en kommune gøre, når de modtager en underretning om et barn/en ung? o Når en kommune modtager en underretning, skal kommunen registrere den centralt og inden for 24 timer vurdere, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. o Kommunen skal foretage en partshøring, hvor underretningen gennemgås med forældrene og der laves en plan for det videre forløb. o Til brug for vurderingen af en underretning kan der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaverens side og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnet eller den unge taler for det.

18 HVAD SKER DER NÅR EN UNDERRETNING ER SENDT? (FORTSAT) o Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal der finde samtale sted med barnet eller den unge. Hvis der underrettes om overgreb fra barnets eller den unges forældres side, skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse. o En børnesamtale på baggrund af en underretning kan undlades, hvis barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod at samtalen gennemføres. o Alt dette bruges til at vurdere om der skal laves en børnefaglig undersøgelse jf. SEL 50 o Ved en ny underretning om et barn eller en ung, hvor kommunen allerede har iværksat en foranstaltning, skal kommunen genvurdere sagen.

19 OPFØLGNING PÅ UNDERRETNINGEN Opfølgning på underretningen Som fagperson har man nu ret til at høre, om der handles over for dem, som man har underrettet om. Kommunen skal således, med mindre særlige forhold gøre sig gældende, videregive oplysninger til den fagperson, der har underrettet, om hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger for barnet eller den unge under 18 år. Kommunen kan orientere den faglige underretter om, hvilke type foranstaltning, den har sat i værk. Det kræver, at oplysningerne vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretter kan yde barnet.

20 VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB Børnehuset er kommunens sparringspartner i sager hvor der er mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn/unge. Børnehuset bidrager til kommunens børnefaglige undersøgelse i sager hvor der er mistanke eller viden om, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb, og hvor det er relevant at inddrage politiet og/eller sygehusvæsenet. Børnehusets personale er sammensat tværfagligt for at belyse sagen hele vejen rundt. Børnehusets samlede ekspertise skal sikre, at indsatsen til det enkelte barn/ung sker med udgangspunkt i et tværsektorielt og børnevenligt helhedssyn, så det enkelte forløb tilrettelægges og koordineres så skånsomt som muligt, for barnet/den unge.

21 OG NU De 13 rigtige!

22 D E R I G T I G E S V A R Spørgsmål 1 X 2 1. Hvad er en underretning? Et udtryk for omsorg og en måde at bede om hjælp på 2. Har jeg underretningspligt som gadeplansmedarbejder? Ja 3. Hvornår skal jeg underrette kommunen? Når jeg bliver bekymret 4. Skal jeg orientere forældrene til den unge under 18 år inden jeg underretter? Ja, i muligt omfang, hvis underretningen ikke omhandler vold/seksuelle overgreb, hvor mistanken er rettet mod forældrene 5. Hvad sker der hvis jeg ikke underretter Jeg kan blive straffet med bøde og fængsel i op til 1 år 6. Hvad betyder skærpet underretningspligt? At jeg har pligt til at reagere alene ud fra en formodning om at en ung kan have behov for særlig støtte 7. Må jeg drøfte en bekymring med mine kollegaer inden jeg vælger om der skal underrettes? 8. Har jeg overholdt underretningspligten hvis jeg giver min leder besked om min bekymring? Ja, det er altid en god idé at sparre med sin kollega 9. Skal jeg være enig med min leder om at underrette? Nej, det er din vurdering 10. Er der tilfælde hvor jeg ikke skal inddrage forældrene inden jeg underretter om en ung under 18 år? 11. Har jeg ret til at få af vide hvad min underretning har ført til når jeg har sendt den? 12. Hvornår kan jeg forvente at høre noget fra kommunen omkring min underretning? 13. Skal jeg underrette hvis jeg er bekymret, men den unge under 18 år ikke vil have at jeg underretter? Ja Nej Ja Jeg får en kvittering efter 6 hverdage, samt en tilbagemelding ift. om der vurderes børnefaglig undersøgelse Ja, hvis underretningen omhandler vold/seksuelle overgreb, hvor mistanken er rettet mod forældrene

23 AFSLUTNING OG TAK FOR DENNE GANG Opsamling med sidemanden: - Hvad blev jeg forstyrret af i oplægget? - Hvad blev jeg optaget af i oplægget? - Har oplægget gjort noget ved min opfattelse af arbejdet med underretninger?

24 TAK FOR DIN DELTAGELSE!