PULS NATUR/TEKNIK 3.KLASSE Erik Christensen Malene Grandjean Leif Schack-Nielsen GYLDENDAL
PULS natur/teknik 3. klasse grundbog 1. udgave 1. oplag 2012 Gyldendal A/S, København. Forlagsredaktion: Louise Slotsbo Ekstern redaktør: Finn Terkildsen Grafisk tilrettelæggelse: Mette Plesner Tegninger: Bodil Bang Heinemeier Prepress: Narayana Tryk: LIVONIA ISBN: 978-87-02-10691-6 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået en aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.puls.gyldendal.dk Fotos: s. 8 ø. Colourbox s. 8 n. Søren Lundberg s. 9 n. Scanpix Nordfoto/Leif Schack-Nielsen s. 9 ø. Scanpix Danmark/Jørgen Jørgensen s. 11 Polfoto/Per Rasmussen s. 12 Søren Lundberg s. 13 Søren Lundberg s. 19 Polfoto/Jens Dresling s. 20 tv. Søren Wesseltoft s. 20 ø.th. Scanpix Denmark/Terkel Broe Christensen s. 20 n. th. Scanpix Denmark/Heine Pedersen s. 21 tv. Scanpix Denmark/Jørgen Schytte s. 21 th. Gyldendals billedbibliotek s. 28 Scanpix danmark/elvig Hansen s. 29 Polfoto/Peter Hove Olesen s. 30 n. Polfoto/Danichev Alexei s. 30 ø. Scanpix Denmark/Terkel Broe Christensen s. 31 Scanpix Danmark/Henrik Pyndt Sørensen s. 32 Scanpix Denmark/Christian Ringbæk s. 33 Scanpix Danmark/Søren Steffen s. 34 Scanpix Denmark/Rune Johansen s. 40 Søren Lundberg s. 41 Søren Lundberg s. 48 Colourbox s. 49 Polfoto/The Granger Collection s. 51 Intelsat s. 58 Scanpix Bildhuset/Per Klaesson s. 59 Scanpix Danmark/Hanne og Jens Eriksen s. 60 NASA s. 64 tv. Scanpix Danmark/Sven Halling s. 64 th. Scanpix Denmark/Arne Nævra s. 69 Scanpix/Robert Harding Images s. 70 ø. Scanpix Nordfoto/Jesper Plambech s. 70 m. Scanpix Denmark/Karsten Schnack s. 70 n. Scanpix Denmark/Anders Tvevad s. 71 ø. Scanpix Denmark/Anders Tvevad s. 71 m. Scanpix Danmark/Anders Tvevad s. 71 n. Scanpix Denmark/Steen Agger s. 73 n. Scanpix Danmark/Sven Halling s. 73 ø. Scanpix Denmark/Eva Rosenqvist s. 74 Colourbox s. 80 tv. Biopix/ N Sloth s. 80 ø. th. Scanpix/Rene Krekels/ Foto Natura s. 80 n. th. Scanpix Denmark/Jens Rydell s. 81 th. Scanpix Danmark/Eva Rosenqvist s. 81 tv. Biopix/ N Sloth s. 83 Scanpix Danmark/Johnny Madsen s. 84 Søren Lundberg
INDHOLD Hvad kan en sten fortælle? Side 6 Hvorfor har Danmark broer? Side 16 Hvor bliver affaldet af? Side 26 Hvordan lever man sundt? Side 36 Hvad var der før mobilen? Side 46 Hvor lever isbjørnen? Side 56 Kender du Norden? Side 66 Hvad finder du ved vandhullet? Side 76 Ordforklaringer Side 86 Stikord Side 88
4 4 Sådan bruger du bogen Bogen har otte kapitler. Hvert kapitel handler om et bestemt emne. Kapitlernes overskrift er et spørgsmål. Prøv at svare på spørgsmålet, inden du arbejder med kapitlet. Når du har arbejdet med kapitlet, kan du svare på spørgsmålet igen. Læg mærke til, om du nu svarer noget andet. Intro Her kan du læse, hvad du kan lære om, når du arbejder med kapitlet. Der er en tegning, som viser, hvad kapitlet handler om. Du kan selv gå på jagt i tegningen, for at finde de historier, den fortæller. Du kan også svare på spørgsmålene. En lille historie fortæller om, en pige eller dreng på din alder. Historien handler om en oplevelse, der har med emnet at gøre. Måske kan du også fortælle en historie, der passer til emnet.
5 Fotos og tegninger Fotos og tegninger viser noget af det, som du læser om i teksten. Til hvert foto er der en tekst, som fortæller, hvad billedet viser. Korte og hurtige kulhydrater. Fordøje Når maden bliver til mindre og mindre stykker og nedbrudt på dens vej gennem kroppen, siger man, at maden bliver fordøjet. Kopiark 78 79 Et ikon viser, at der er kopiark, som passer til opslaget. På kopiarkene er der en opgave eller aktivitet. Du skal arbejde med kopi arket alene, i en gruppe eller sammen med hele klassen. Ordforklaringer Her får du forklaret ord, som bliver brugt i teksten på opslaget. Ordene er skrevet med fed i teksten. Bagerst i bogen er der en samlet liste over alle ordforklaringerne. Hvad har jeg lært? Til sidst i hvert kapitel er der er en oversigt over, hvad du har arbejdet med. Der er også en tegning og nogle spørgsmål. De hjælper dig til at huske, hvad du har arbejdet med. På den måde kan du finde ud af, hvad du har lært. Stikord Stikordet er bagerst i bogen. Her kan du finde ud af, hvor i bogen du kan læse om noget bestemt.
6 Gletsjer Runddysse Sten, grus, sand og ler Stenalderboplads Flintesmed Hvad kan en sten fortælle? Du kan lære om: Hvor stenene kommer fra. Hvor gamle stenene er. Hvordan stenene kom til Danmark. Hvorfor stenene er forskellige. Hvordan du lærer nogle af stenene at kende. Hvad sten kan bruges til. Hvor kan vi finde sten? Kender du nogle navne på sten? Hvordan er sten dannet? Hvor kommer stenene fra? Hvad bliver sten brugt til? 1 2
7 Grusgrav Kirke fra middelalderen Kirke fra vikingetiden Dige Runesten Høfde I sommerferien var vi på tur til en strand, hvor der var rigtig mange sten. Bølgerne havde skyllet dem ud af skrænten. Dengang var stenene kantede. Nu er de slebet runde og glatte ved at ligge i strandkanten og rulle frem og tilbage i bølgerne mellem de andre sten. at samle sten sammen for at se, hvor mange forskellige, der var. Der var også søpindsvin, som var blevet til sten. Hvor kommer de mon fra? Vi tog de flotteste sten med hjem. Jeg lagde dem i vindues karmen på mit værelse. Der var mange slags sten i forskellige størrelser og farver. Når bølgerne skyllede over dem, så de blev våde, blev farverne meget flotte. Jeg begyndte,
8 Hvor kommer stenene fra? Gletsjer med smeltevand og store mængder af sten, grus, sand og ler, som den har aflejret. Der er sten alle steder. På stranden er der rigtig mange. Der er mange forskellige, og de kan være meget flotte. Sten fra Norge og Sverige Du kan finde sten i Danmark, der stammer fra Norge og Sverige. Det er først og fremmest sten af granit og gnejs. Det er stykker af klipper, som regn, frost, sol og varme har fået til at falde af som løse sten. De er mellem l og 2 milliarder år gamle. Stenene kommer til Danmark Danmark har flere gange været dækket af et kæmpetykt lag is. De perioder kaldes istider. Den sidste istid startede for 100 000 år siden. Det begyndte med, at det blev koldere. Det sneede og sneede, og sneen blev liggende og blev til is. Isen dækkede Norge og Sverige mere og mere. Til sidst lå isen i et lag, der kunne være 1 til 2 kilometer tykt. Den begyndte at glide som gletsjere mod Danmark. Da den tunge is gled hen over landskabet, tog den klippestykker, sten, grus, sand og ler med. På strande og på marker kan du finde sten, som gletsjerne kom med. Nogle af dem ser så specielle ud, at du kan se, hvor de stammer fra. Vi kalder den slags sten for ledeblokke. Den mest kendte ledeblok er rombeporfyr, der stammer fra Norge. En rombeporfyr.
9 Isen smelter For 10 000 år siden sluttede istiden. Isen smeltede, og et nyt landskab dukkede langsomt frem. Det var skabt af isen og de store mængder materialer, som den havde med sig. Der var bakker og dale, som gletsjerne havde lavet. Der lå sten overalt. Grusgraven I bakkerne kan vi se det materiale, som isen tog med til Danmark. Det er meget tydeligt i grusgrave. Her er sten i alle størrelser, grus og sand i enorme mængder. Nogle steder er det hele blandet sammen. Andre steder har smeltevandet fra isen hjulpet til med at sortere materialerne. Store sten blev liggende. Sten og grus blev flyttet længere væk. Mindre sten og sand blev revet med og havnede længst væk. Vi får sten, grus og sand fra grusgrave. Der bruges store mængder til byggeri af motorveje og bygninger. Forskellige steder i Danmark ligger der kæmpestore sten, som isen er kommet med. De kaldes vandreblokke. Den største af dem alle sammen er af granit og ligger på Sydfyn ved en landsby, der hedder Hesselager. Den kaldes derfor Hesselagerstenen. Den kom til Danmark med en gletsjer fra Sydsverige under den sidste istid. Gletsjer En gletsjer er en kæmpestor ismasse, der langsomt bevæger sig. Vandreblok En vandreblok er en stor sten. Under istiden tog isen den med sig. Det kunne være fra Norge og Sverige og helt til Danmark. Hesselagerstenen er 10 meter høj og vejer 1000 tons. 3 4
10 Hvordan blev stenene dannet? Vulkan Skorpe 10-70 km Kappe 2900 km Magmakammer Kerne 5200km 1000 C 3700 C 4300 C Indre kerne 6371km Sten er dannet på forskellige måder. Nogle af de sten, vi finder i dag, kommer fra Jordens indre. De kan være meget gamle og stamme fra en tid, hvor der ikke var liv på Jorden. Sten fra Jordens indre Sten består af små korn, som vi kalder mineraler. Granit, gnejs og rombe porfyr kommer fra Jordens indre. Her er så varmt, at mineraler smelter til en flydende stenmasse, der kaldes magma. Når magmaen afkøles dybt nede i Jorden, bliver den til granit eller gnejs. Klipperne i Skandinavien er dannet på den måde for 1 til 2 milliarder år siden. Når en vulkan er i udbrud, kommer den flydende magma helt op til Jordens overflade og vælter ud af vulkanen som lava. Når lavaen er afkølet, bliver den til sten. For 250 millioner år siden var der voldsomme udbrud i vulkaner ved Oslo i Norge. Magma og lava størknede, og der blev dannet rombeporfyr. Klipper kan blive til sten Når det regner på klipperne, løber noget af vandet ind i revner og sprækker. Når vand fryser til is, udvider det sig med stor kraft. Det kan få store stykker klippe til at falde af. Sol, vind, regn og frost vil år efter år fortsætte med at få dele af klipperne til at løsne sig og falde af som klippestykker og sten i forskellige størrelser.
11 Kalksten i Danmark For millioner af år siden var Danmark dækket af hav. Her levede nogle små planter, som der var kalk i. Planterne blev spist af dyr. Kalken kom ud igen med dyrenes afføring. Afføringen dalede ned på bunden. Laget af kalk blev mere end en kilometer tykt og presset hårdt sammen. Under istiden pressede gletsjere noget af kalken op fra bunden af havet. Det kan ses på Møns Klint. Her kan vi finde skrivekridt, som er en hvid kalksten. Det er blødt og kan bruges til at skrive med. I Danmark har vi masser af kalk i undergrunden. Kalken bliver brugt til at lave cement og beton. Flint og forsteninger Flint er en meget almindelig dansk sten. Den blev dannet i hulrum i kalken på bunden af havet for millioner af år siden. Nogle flintesten er aftryk af døde dyr. Vi kalder det forsteninger. Da Danmark var dækket af hav, levede der ligesom i dag søpindsvin i havet. Et søpindsvin har en skal af kalk omkring sig. I skallen er der organer. Når dyret dør, rådner organerne. Skaller fra søpindsvin endte på hav bunden og blev dækket af kalk. Kalk skallen blev fyldt op med flint. Derfor kan du i dag finde forsteninger af søpindsvin, som levede for cirka 70 millioner år siden. Mineraler Mineraler er stoffer, som findes i jorden. Sten er opbygget af mineraler. Granit og gnejs er sammensat af mineraler, som kaldes kvarts, feldspat og glimmer. Salt er også et mineral. 5 6 7 Møns Klint består af skrivekridt.
12 Kan du kende forskel på stenene? Granit er sat sammen af krystaller af kvarts, feldspat og glimmer i forskellige størrelser og farver. Det kan ligne et pusle spil. Den er dannet i Jordens glødende indre af smeltede mineraler. Sten af granit stammer fra klipper i Sverige, Norge og Bornholm. Du kan finde mange sten af granit på strand og mark. Gnejs kan ligne granit, men er ofte stribet. Den kan være dannet af granit dybt i Jorden ved stort tryk og høj temperatur. Sten af gnejs kommer fra klipper i Sverige, Norge og Bornholm. Du kan finde gnejs mellem stenene på stranden. Basalt er meget mørkt. Sten af basalt kan være helt sorte. Basalt er størknet lava. Du kan finde sten af basalt på stranden. Rombeporfyr kan være brun, rødbrun eller næsten helt sort. Den har spredte lyse pletter og kan ligne et stykke spegepølse. Rombeporfyr stammer fra en norsk vulkan. Du kan finde den på stranden.
13 Sandsten kan være grå, grønne eller rødlige. De er lavet af sand, der er presset sammen til en sten. Det kan ofte ses på stenen, at sandet har ligget i lag. Du kan finde sandsten på stranden. Kalksten er lysegrå eller helt hvid. Den er dannet i havbunden af kalk fra meget små planter og dyr, der levede i havet. I havbunden blev kalk presset sammen til kalksten. Du kan finde kalksten på stranden mellem de andre sten. Flint kan være helt sort, grå eller brunlig. Den dannes i kalk, når vand siver ind i hulrum og fylder dem med flint. Flint er meget almindelig på marker og ved stranden. Forstenede søpindsvin er meget almindelige. De er dannet i kalk og består af flint, som har fyldt hulrummet efter det døde søpindsvin. Du kan finde forstenede søpindsvin på marker og mellem stenene på stranden. Krystaller Mineraler danner krystaller, når de har været flydende og bliver faste. Det sker for eksempel dybt i Jorden, når den flydende magma stivner og bliver til fast klippe. 8 9 10
14 Hvad bruger vi sten til? Der er sten alle steder. Det er derfor, de er blevet brugt til mange ting. Redskaber De første mennesker brugte sten som våben og som redskab. Stenene blev sikkert brugt, som de var. På jagt kunne stenene kastes efter byttet. Sten med skarpe kanter var gode til at skære med. I stenalderen blev der brugt masser af flintesten til fremstilling af redskaber og våben. Flint er en god sten at bearbejde. Det var flintesmeden, der sad dag efter dag og huggede i den hårde flint, så små flintestykker fløj om ørene på ham. Han var Danmarks første håndværker. Flintesmedene lavede økser, knive, pilespidser og spydspidser. Kirker Da danskerne blev kristne og byggede kirker, blev der slæbt store sten sammen på markerne til byggeriet. Vi kan se på landsbykirker, at de store sten er flækket, så de fik lige sider. Rundt om landsbykirkerne er der stendiger, som er bygget af sten, der er samlet på markerne og stablet til et dige. Vi bruger stadig masser af sten I dag kan vi heller ikke undvære sten til byggeri og meget andet. Tænk på de store læs af grus og sand, der bliver kørt fra grusgraven til bygning af en motorvej. Hvad med Storebæltsbroen? Her er der virkelig brugt enorme mængder af sand, grus og sten til al den beton, der blev blandet til bygning af broen og tunnelen.
15 HHvad har jeg lært? Du ved noget om vulkaner, klipper og sten. Du ved, hvordan nogle af stenene kom til Danmark med isen. Du har lært, hvor gamle stenene er. Du kender sten, der er dannet i Danmark. Du kan kende forskel på forskellige sten. Du ved noget om, hvad sten kan bruges til. Hvilke sten er ældst? Hvilke sten kommer fra klipper i Norge og Sverige? Hvordan kom stenene til Danmark? Hvilke sten blev dannet i Danmark? Hvor kan du finde flest sten? Hvordan kan man genkende kalksten? Hvordan ser flintesten ud? Hvad bliver sten brugt til? 11 12
16 Badebro Ny Lillebæltsbro Gammel Lillebæltsbro Hvorfor har Danmark broer? Du kan lære om: Hvordan broer forbinder Danmark. Hvilke materialer man bygger broer af. Om højbroer og lavbroer. Hvorfor der findes klapbroer. Hvordan du selv kan lave en stærk bro. Hvorfor bygger man broer? Hvilke forskellige typer broer har du set, kørt eller gået på? Hvorfor laver man klapbroer? Hvilke forskellige typer broer kender du? Hvordan ser broerne på tegningen forskellige ud? 13 14
Klapbro 17 Højbro Tunnel Pyloner Bjælkebro Buebro Skråstagsbro Lavbro Hammershus I efterårsferien var jeg på Rømø. Jeg bor på Møn, så vi skulle over Dronning Alexandrines Bro. Jeg har tit tænkt over, hvorfor der er så mange buer i den bro. Måske er det på grund af buerne, at nogle kalder det for Danmarks smukkeste bro. Vi holdt pause ved Korsør. Min far fortalte, at man engang kunne sejle fra Korsør til Fyn. Hvorfor har man så bygget en bro her? Der var en flot udsigt fra Storebæltsbroen. Vi kunne se mange skibe, der sejlede under broen. Den sidste del af broen var flad. Her kunne de store skibe ikke sejle under. Vi skulle også over Lillebæltsbroen for at komme fra Fyn til Jylland. For at komme til Rømø, kørte vi på noget, der ligner en vej på vandet. Det hedder en dæmning. Vi havde en dejlig ferie.
18 Broer er meget forskellige En bro er noget, der kan bringe mennesker fra et sted til et andet. Broer bliver brugt til at komme over en form for forhindring. Forhindringen kan være vand, en vej eller en togbane. Simple broer Måske har du gået på en væltet træstamme over en bæk i skoven eller på nogle sten, der har fået dig tørskoet over noget vand. Store sten eller en træstamme over et vandløb kan man kalde for simple broer. De simple broer kan være kommet naturligt. Mennesker kan også have lavet dem, ved for eksempel at lægge en træstamme over et vandløb. Mennesker kan bruge de simple broer til at komme fra et sted til et andet. Men cykler, biler og lastbiler har brug for større broer. Broer, der er så stærke, at de kan holde til rigtig mange kilo hver dag. Derfor har mennesker i mange år bygget broer.
19 Mennesker bygger broer Hammershus på Bornholm. Hvordan bygger man broer? Uanset om man bygger broer over vandet eller på landjorden, skal broen stå godt fast. Man graver derfor først et hul, hvor man hælder beton i. Man siger, at man støber et fundament. Vores huse er også bygget på et støbt fundament. Man lægger jern i betonen. Det gør fundamentet stærkere. Når det støbte fundament har stået nogle dage, er det blevet hårdt. Man siger, at betonen er hærdet. Herefter kan man bygge de søjler, som skal bære brobanen, hvor bilerne skal kunne køre. De første broer byggede man af træ. Senere byggede man stenbroer. Broen ved Hammershus er en af de ældste og bedst bevarede stenbroer i Danmark. Hammershus er en ruin af en middelalderborg. Man bygger ikke særlig mange broer af træ i dag. Broer af træ holder nemlig ikke så længe, og det kan være svært at bygge lange broer af træ. I dag bygger man broer af blandt andet jern, stål og beton. Disse byggematerialer kan få broer til at holde i lang tid, og man kan bygge lange broer. Broer der er bygget af jern, stål og beton kan holde til, at der kører mange biler på broen hver dag. Beton Beton er en blanding af cement, småsten, sand og vand. Beton er som en tyk dej, der er let at forme. Når betonen tørrer, bliver den helt hård, og kan holde til rigtig meget. 15
20 Typer af broer Danmark består af mange øer. Derfor er der bygget en masse broer, så man lettere kan komme rundt i landet. Der findes forskellige typer broer. Man kan inddele broerne i lavbroer og højbroer. Lavbroer Lavbroer er bygget tæt på vand overfladen. Skibene kan derfor ikke sejle under dem. I mange lavbroer er der en klap, så broen kan åbne for skibe. Sådanne broer kalder man klapbroer. Derfor er det dyrt og besværligt. Alligevel bygger man i dag ofte højbroer. Så behøver skibe og biler ikke at vente på hinanden. Lillebæltsbroen forbinder Fyn og Jylland. Buebroer Buebroer har enten en eller flere buer. Der kan både være buer over og under brobanen. Det er buerne, der holder bro banen. Dronning Alexandrines Bro er en buebro. Den har både buer over og under brobanen. Den kaldes ofte blot Mønbroen. Kronprins Frederiks Bro over Roskilde Fjord forbinder Hornsherred med Frederikssund. Højbroer Højbroer er bygget højt over vandoverfladen, så skibe kan sejle under broen. Der går mange materialer til at bygge en højbro. Dronning Alexandrines Bro forbinder Sjælland og Møn.
21 Hængebroer Hængebroer er broer, hvor brobanen hænger i stærke kabler. De er sat sammen af en masse kraftige metalsnore. Kablerne sidder fast på et hovedkabel. Hovedkablet hænger mellem store stolper. Sådanne stolper kalder man pyloner. Farøbroen forbinder Sjælland og Falster. Farøbroen består af to broer. Den består af en lavbro mellem Sjælland og Farø samt en højbro mellem Farø og Falster. Højbroen er en skråstagsbro. Storebæltsbroen forbinder Sjælland og Fyn. En del af Storebæltsbroen er en hængebro. Her er der 1624 meter mellem de to store pyloner. Den afstand kalder man broens frie spænd. Storebæltsbroen har Verdens næstlængste frie spænd! Pylonerne er over 250 meter høje, og dermed et af Danmarks højeste punkter. Bjælkebroer Bjælkebroer er bygget af bjælker. Bjælkerne er enten af træ, stål eller beton. De hviler på betonpiller, der står fast i jorden. Den del af Farøbroen, der er en lavbro, kaldes også en bjælkebro. Bjælkerne på denne bro er lavet af beton. Skråstagsbroer Skråstagsbroer ligner hængebroer. Her er der bare ikke et hovedkabel. Kablerne går direkte fra pylonerne til brobanen. Brobanen Brobanen er den vej, der går over broen. Det er her, du kører, cykler eller går. Der kan også køre tog på brobanen. 16 17
22 Broernes forskellige former og formål Du har hørt om forskellige typer broer. Måske har du lagt mærke til, at der er mange forskellige former og figurer i broerne. De er valgt, så broen er stærk og kan holde til en masse trafik. Man ser tit på former og figurer, som er stærke i naturen for at få idéer til, hvordan man kan bygge en bro, der kan holde til meget. Buer Du kender sikkert buer fra naturen blandt andet fra nødder. Selvom nøddens skal ikke er særlig tyk, kan den holde til rigtig meget, fordi den er buet. Mange broer har flotte buer. Det er fordi buen er en stærk form. Det betyder, at en bue kan holde til mange kilo uden at gå i stykker. Trekanter Hvis du ser godt efter, kan du også finde en masse trekanter på broerne. Trekanten er også en stærk form. Når man bygger huse, bruger man blandt andet trekanter til husets tag. Rør Broer bliver også lavet af hule rør, der kan minde om store sugerør. De er bare lavet af metal. De hule rør er lette i forhold til, hvis de havde været fyldt helt op med metal. De kan samtidig holde til rigtig meget. Man kan også sætte de hule rør sammen. 18 19
23 Hvordan hjælper broer os? Broer har mange forskellige formål. Gangbroer kan hjælpe os sikkert over en trafikeret vej. Badebroer kan hjælpe os over en stenbund og ud til en sandbund, hvor vi kan bade. Trædesten er simple broer, som kan hjælpe os tørskoet over et vandløb. Motorvejsbroer og broer over vandet gør det muligt hurtigt at komme fra et sted til et andet. Broer binder Danmark sammen Broer gør, at man lettere kan bo på Sjælland og arbejde på Fyn. Man kan hurtigere besøge sin familie på Tåsinge, selvom man selv bor i Odense. Broerne, der binder de mange øer sam- men i Danmark, gør det også lettere for ambulancer, brandbiler og politibiler at komme fra et sted til et andet. Man kan sige, at broer binder Danmark sammen. Der er ikke broer mellem alle øer! På tegningen kan du se nogle skolebørn, der tager færgen fra Strynø til Langeland for at komme i skole. Her er der ingen bro, så de, der bor på Strynø, er afhængige af færgen. Øer En ø er et landområde, hvor der er vand hele vejen rundt. Sjælland er Danmarks største ø.
24 Broer på landjorden Der er også broer på landjorden. De har samme formål som broer over vand. De skal gøre det lettere at komme fra et sted til et andet. Gangbroer over veje gør det lettere for fodgængere at komme over en vej med tæt trafik. Man kan også bygge en tunnel under vejen. Det kalder man en gangtunnel. Der er tit gangbroer og gangtunneler i forbindelse med stationer, sygehuse og skoler. Hvorfor tror du, at der er det? Der er også vejbroer, der fører en vej over en anden. På den måde kan to veje krydse hinanden, uden at trafikken bliver forstyrret. Der findes også vejtunneler. De kan føre trafikken under andre veje eller under vandet.
25 Hvad har jeg lært? Du har lært om simple broer i naturen. Du har hørt om, hvilke materialer broer bliver bygget af. Du kan kende forskel på højbro og lavbro. Du kan kende forskel på forskellige typer af broer. Du kender forskellige danske broer. Du kan selv lave en bro af forskellige materialer. Hvad er forskellen på en lavbro og en højbro? Hvilke typer af broer kender du? Hvorfor bygger man broer? Hvad er en pylon? Hvad består beton af? Hvilke former og materialer bruger man, når man bygger broer? Hvilke forskellige formål kan en bro have? 20 21
26 Glas bliver genbrugt Energi Affald bliver brændt Fjernvarme Hvor bliver affaldet af? Du kan lære om: Hvordan man kan sortere affald. At vi kan genbruge papir og glas. Hvad der sker, når vi brænder vores affald. Hvad man gør ved spildevand. Affald, som skal have en speciel behandling. Hvorfor er det nødvendigt, at vi sorterer vores affald? Hvilke slags affald kan genbruges? Kan man se alle former for affald? Hvad gør vi ved vores spildevand? Er der noget affald, som vi skal behandle på en særlig måde? 22 23
Luftforurening 27 Farligt affald Papir bliver genbrugt Luftforurening Partikler I lørdags var vi på genbrugspladsen. Vi samler alt det sammen, som vi ikke må smide i skraldespanden derhjemme. Så bliver det læsset ind i bilen. Da vi kom til genbrugspladsen, var der en lang kø. Sådan er det altid om lørdagen, når folk har fri fra arbejde. Det var mærkeligt at se, hvad folk smider ud. Foran os holdt en bil med nogle fine møbler. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor de ikke kunne bruges mere. Heldigvis blev de kørt hen til et område med ting, der kan sælges på loppemarkeder. Vi havde nogle gamle lysstofrør af glas. En mand sagde, at de skulle hen til farligt affald og ikke glas! Det var da egentlig mærkeligt? Og hvorfor skulle vi lægge papir og pap to forskellige steder? Det glemte jeg at spørge om.
28 Mange slags affald Vi smider rigtig mange ting væk. Tænk på, hvor meget du smider væk hver dag. Det kan være papir, bananskræller, et gammelt glas og en masse andre ting. Vi skal sortere affaldet Før i tiden blandede man alt det, der blev smidt ud. Affaldet blev kørt væk og lagt på lossepladser eller brændt. I dag sorterer vi affaldet efter, hvad det består af. Vi behandler glas, papir, metal, værdifuldt affald og farligt affald på forskellige måder. Nu begynder forskellige smådyr som bænke bidere og orme at æde af resterne. Når de har gennemtygget det hele, fortsætter mikroorganismer med at nedbryde resterne. Til sidst er det hele blevet til muldjord. Når man laver kompost, slipper man for at køre haveaffaldet på genbrugspladsen. Man kan bruge komposten til at forbedre jorden i haven. På den måde kan man spare penge til gødning. Husholdningsaffald og kompost Husholdningsaffald er det affald, der bliver tilbage, når vi har sorteret glas, papir, metal, værdifuldt affald og farligt affald fra vores affald. Nogle steder sorterer man også rester af frugt og grøntsager fra sit husholdningsaffald og lægger det i en speciel beholder. Det bruges til kompost. Mange mennesker laver selv kompost. De samler rester af frugt og grøntsager, æggeskaller og haveaffald i en beholder. En regnorm er ved at æde et blad.
29 Papir, papir, papir... Vi indsamler meget papir til genbrug. Man skal lægge papiret i en speciel beholder. det knust og opvarmet så meget, at det smelter. Det smeltede glas er flydende, så man kan lave nye glas af det. Papiret sendes til en papirfabrik, hvor det renses for tryksværte og andre ting. Det er kun en del af papiret, der kan genbruges, nemlig det man kalder for fibrene. Man sætter vand til fibrene, så der kommer en slags grød ud af det. Grøden bliver presset til et tyndt lag. Når vandet er løbet af, og det hele er tørt, har man nyt papir. Det kan for eksempel bruges til aviser. Hvis man laver genbrugspapir i stedet for nyt, sparer man energi og vand. Man skal heller ikke bruge så mange farlige stoffer, når man laver papiret. Glas kan også genbruges Glas kan genbruges på to forskellige måder. Man kan for eksempel rense flasker og bruge dem igen. Det kender vi fra sodavand og øl. Vi leverer flaskerne tilbage til supermarkedet eller købmanden. Herfra sendes de til bryggeriet, hvor de bliver vasket og fyldt igen. Tomme glas fra for eksempel marmelade bliver genbrugt på en anden måde. Glasset skal i en speciel container til glas. Det bliver kørt til et glasværk. Her bliver Støbning med flydende glas på et glasværk. Mikroorganisme Et meget lille levende væsen som ikke kan ses med det blotte øje, for eksempel en bakterie. Nedbryde Når noget bliver nedbrudt, bliver det ødelagt og skilt ad i forskellige dele. For eksempel bliver blade nedbrudt til jord i naturen. 24 25 26
30 Fra affald til energi Når husholdningsaffaldet kommer til et forbrændingsanlæg, bliver det brændt. Varmen fra forbrændingen bliver brugt til at varme vand op, så det bliver til damp. Dampen går til et kraftvarmeværk Dampen strømmer nu videre til en turbine i et kraftvarmeværk. En turbine er et apparat, der kan dreje rundt, når noget skubber til de store skovle, som sidder på turbinen. Og det gør dampen. Turbinen er sat sammen med en generator, der laver elektricitet. Når turbinen drejer rundt, drejer generatoren også rundt og laver elektrisk strøm. Turbine. Rør til fjernvarme graves ned og føres ud til husene. Fjernvarme Efter at dampen har været brugt til at lave elektricitet, bliver den kølet så meget af, at den igen bliver til vand. Det varme vand strømmer så videre gennem mange kilometer rør ud til husene i nærheden. Her opvarmer det husene. Det kaldes for fjernvarme. Det er dyrt at lægge rør med fjernvarme ud til alle huse. Men det kan godt betale sig at udnytte varmen fra det afbrændte affald. En vigtig energikilde Afbrænding af affald giver meget energi. I en større by som Næstved kommer langt over halvdelen af energien i byens kraftvarmeværk fra afbrænding af affald. Resten kommer fra afbrænding af naturgas.
31 Det usynlige affald Meget af vores affald kan vi slet ikke se! Det er de stoffer, vi slipper ud i luften. Mange af disse stoffer er farlige for både mennesker og natur. Derfor gør man meget for at begrænse dem. Skadelige stoffer i luften er det, vi kalder for luftforurening. Luftforurening fra huse og industri Almindelige oliefyr, brændefyr og brændeovne i huse er med til at forurene luften. Fabrikker og forbrændingsanlæg renser deres røg grundigt, inden den bliver sendt ud. Det forlanger loven. Røgen renses på forskellige måder med filtre, så der kun slipper få skadelige stoffer ud i luften. Filtrene er en slags apparater, der kan opsamle partikler og andre ting fra luft, som er forurenet. Luftforurening fra biler Biler forurener luften meget. I Danmark har vi en lov om, at alle nye benzinbiler skal have en katalysator. Det er et apparat, som sidder på bilens udstødning. Katalysatoren nedbryder nogle af de farlige stoffer, der kommer fra bilens motor. Loven siger også, at alle nye dieselbiler, skal have et partikelfilter. En diesel motor afgiver en masse små farlige partikler, når den kører. Filteret sørger for at fange mange af disse partikler. Energi Energi er evnen til at udføre et arbejde. Energi kan for eksempel være elektrisk energi eller varmenergi. Partikel En partikel er en meget lille del af et stof. Partikler kan være skadelige for vores sundhed. Hvis man ser en rygende skorsten, er det næsten altid uskadelig vanddamp, der sendes ud. 27 28