Til Fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse Vibeke Freilev, Danske Regioner, formand Birgitte Grum-Schwensen, TL, næstformand Lotte Meilstrup, FOA, næstformand Lene Nielsen, FOA Gitte Nykjær Andersen, Danske Regioner, audio Troels Reinholdt Møller, Danske Regioner, audio Jesper Gyllenborg, Danske Regioner, neuro Jørgen Svend Poulsen, TL Suppleanter Stig Ove Jensen, FOA Palle Pallisgaard, TL Lisbeth Højmark, Danske Regioner cc. John Steffensen, SEVU, sekretariatsleder Indkaldelse til møde i FUHA Dato: 22. marts 2013 Sagsbehandler: kgt Hermed indkaldes som aftalt til møde i Fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse Torsdag den 4. april kl. 12.00 15.00 i SEVU, Vesterbrogade 6D 4. sal, 1620 Kbh. V Mødet indledes med frokost Mødemateriale vedlagt. Eventuelle afbud til sekretariatet hurtigst muligt, til Dorte Juul Jensen på djj@sevu.dk. Med venlig hilsen Karen Therkildsen uddannelseskonsulent Vesterbrogade 6 D, 4. sal - 1620 København V - Tlf. 3817 8290 - www.fuha-info.dk - fuha-info@sevu.dk
Punkt 1, bilag 1 Udvalg: FUHA Dato: Torsdag den 4. april 2013, kl. 12-15 Emne: Forslag til dagsorden Baggrund: Dagordenen har været drøftet i formandskabet Indstilling: Det indstilles, at udvalget godkender dagsordenen Bemærkninger: 1) Godkendelse af dagsorden 2) Godkendelse af referat fra møde den 7. juni 2012 3) Godkendelse af forslag til Fælles Kompetencebeskrivelse, FKB for hospitalstekniske assistenters jobområde 4) Godkendelse af forslag til AMU-uddannelser for neurofysiologiassistenter 5) Godkendelse af forslag til AMU-uddannelser for audiologiassistenter 6) Indledende drøftelse af revision af praktikmål, audio og neuro 7) Orientering om møde med censorer 8) Ønsker til møde med LUU den 11. sept. 9) Meddelelser 10) Evt.
Punkt 2, bilag 1 Udvalg: FUHA Dato: Torsdag den 4. april 2013, kl. 12-15 Emne: Godkendelse af referat fra 7. juni 2012 Baggrund: Referatet fra møde mellem LUU og FUHA den 7. juni 2012 har været udsendt til skriftlig kommentering. Sekretariatet har ikke modtaget nogen kommentarer. Indstilling: Det indstilles at referatet godkendes Bemærkninger: Delta oplyser flg. vedr. uddannelseskrav og godkendelse til udlevering af høreapparat (Referat pkt 5.2): I forbindelse med et igangværende arbejde med revision at retningslinjerne for god høreapparatbehandling i Sundhedsstyrelsen, som efterfølgende skal føre til en revision af retningslinjerne for tilsyn med de private klinikker, har spørgsmålet om uddannelsen af audiologisk personale ikke været oppe at vende, her har fokus i højere grad været på lægernes rolle og deres mulighed for kontrol af høreapparatsbehandlingen i forhold til de private udbydere, med den vifte af uddannede der måtte virke i private klinikker. Vi har tidligere spurgt Sundhedsstyrelsen, hvor svaret har været at man ikke kan afvise en audiologiassistent, på det grundlag at uddannelsen er taget af en anden udbyder. DELTA har derfor ikke skærpet kravene i forhold til det audiologiske personale med et krav om uddannelsesinstitutionens eventuelle godkendelse.
Referat Udvalg: Fællesmøde LUU og FUHA Dato: Torsdag den 7. juni kl. 9.30 14.30 Teknisk Landsforbund, Nørre Voldgade 12, 1358 Kbh. K Emne: Referat Til stede: Fra det lokale uddannelsesudvalg: Palle Pallisgaard, TL, formand Peter Selmar, Danske Regioner, neuro Carsten Daugaard, lærer, audio Mette Andersen, uddannelseskoordinator Jan Meincke, uddannelsesleder Fra det faglige udvalg: Vibeke Freilev, Danske Regioner, formand Simon Heidemann, TL, næstformand Lotte Meilstrup, FOA, næstformand Tove Jacobsen, FOA (suppl.) Gitte Nykjær Andersen, Danske Regioner, audio Jørgen Svend Poulsen, TL Afbud: Karin Kristiansen, FOA, Ture Andersen, Danske regioner, audio Marie Johansen, lærer, neuro Randi Wetke, Danske Regioner, audio Jesper Gyllenborg, Danske Regioner, neuro Stig Ove Jensen, FOA (suppl.) Lene Nielsen, FOA, neuro Lisbeth Højmark, Danske Regioner (suppl.) John Steffensen, SEVU, sekretariatsleder
Forslag til dagsorden Kl. 9.30-9.45 1)Velkomst Præsentationsrunde og godkendelse af dagsorden v. Vibeke Freilev, formand for FUHA 2) Udviklingen på jobområdet for hospitalstekniske assistenter Kl. 9.45 Kl. 10.30 Neurofysiologiassistentområdet v. overlæge Benedicte Wanscher, Neurofysiologisk afd. Glostrup Audiologiassistentområdet v. Peter B. Andreasen, direktør f. Audionova Kl. 11.15 3) Handleplan for flere praktiksteder FUHA besluttede sidste år en handleplan, der indebærer - udsendelse af brev til alle afdelinger/klinikker, der potentielt kunne have elever - afholdelse af en konference for praktiksteder til efteråret. Handleplan drøftes mhp. evt. flere initiativer (se bilag) Drøftelse af forslag til indhold på konferencen den 8. nov. (se bilag) Kl. 12.00 Kl. 13.00 Frokost 4) AMU-programmets muligheder FUHA som efteruddannelsesudvalg. v. Karen Therkildsen, sekretariatet Neurofysiologiassistenters behov for efteruddannelse v. Lotte Meilstrup, FOA Audiologiassistenters behov for efteruddannelse v. Simon Heidemann, TL Debat og prioritering af behov Der nedsættes en arbejdsgruppe til at udvikle de første uddannelser. Kl. 14.00 5) Dagsordenspunkter fra LUU 1) På baggrund af tilbagemeldinger fra elever i praktik (audio), vil vi gerne drøfte regler for godkendelse af praktikpladser og regler for at være praktikvejleder.
2) Procedurer ift. godkendte assistenter (godkendt bevis) og den nuværende kontrolmulighed. Aktuelt er der nu ansat en privatuddannet fra Dansk HøreCenter i anden godkendt hørecenter og udfører audiologiassistentarbejde. Kan læger, udenlandsk uddannede, uddannede ved Dansk Hørecenter være praktikvejledere for audiologiassistenter? v. Carsten Daugaard og Mette Andersen, LUU 14.25 6) Meddelelser a) Ny Bekendtgørelse for hospitalsteknisk assistentuddannelsen b) Ny uddannelsesordning for hospitalsteknisk assistentuddannelsen 14.30 7) Mødet afsluttes Referat 7. juni Ad 1) Velkomst og godkendelse af dagsorden Vibeke Freilev bød velkommen og præsenterede sig som ny formand for FUHA. Kort præsentationsrunde. Dagsorden blev godkendt. Det aftaltes, at der udsendes referat fra mødet, og at dette referat godkendes ved skriftlig kommentering. Ad 2) Udviklingen på jobområdet for hospitalstekniske assistenter Med henblik på FUHA s og LUU s opgave med at overvåge jobområdet for hospitalstekniske assistenter var der inviteret to personer til at give et billede af udviklingen. Neurofysiologiområdet Overlæge Benedicte Wanscher, Neurofysiologisk afd. Glostrup Hospital beskrev situationen herunder de konkrete erfaringer med bioanalytikerstuderende som et alternativ til neurofysiologiassistentuddannelsen. Ppts er vedheftet referatet. FOA efterlyste konkrete bud på, hvilke kompetencer neurofysiologiassistenterne manglede for at kunne matche arbejdspladsernes behov, herunder mulighederne for at efterkomme dette behov vhja. efteruddannelse. B. Wanscher understregede, at de allerede ansatte neurofysiologiassistenter overordnet set havde de nødvendige kompetencer, men at rekrutteringsgrundlaget til uddannelsen er blevet forringet de senere år. Det er ikke en bestemt færdighed, der efterlyses, men en anden og mere vidensøgende tilgang til hele jobområdet, herunder omstillingsparathed, kvalitetssikring og tværfagligt samarbejde. P. Selmar tilføjede, at elever og studerende i princippet kunne fungere sammen på arbejdspladserne, men fordi arbejdspladserne er så små, har de ikke ressourcer til at forestå oplæring af to forskellige grupper. Indtil videre er der ikke optag, endsige udbud, af bioanalytikerspecialet på neurofysiologiområdet vest for Storebælt.
Det blev nævnt, at holdstørrelse omkring 6 årlige elever, som optages pt. må vurderes som værende minimum for at sikre kvalitet og økonomi i skoleundervisningen. Formanden takkede for oplægget og den efterfølgende drøftelse og konkluderede at begge uddannelser vil eksistere i en rum tid fremover, og at et fremtidigt tema for udvalget kunne være videreuddannelsesmuligheder for neurofysiologiassistenter. Audiologiområdet Da de private klinikker på audioområdet aftager omtrent halvdelen af de færdiguddannede audiologiassistenter, men ikke længere er repræsenteret i FUHA eller LUU, har vi ønsket et oplæg om udviklingen på området set fra de private klinikkers perspektiv. Direktør Peter B. Andreasen, bidrog med et oplæg fra den største private virksomhed på audio-området, AudioNova. Virksomheden har 38 klinikker, 130 ansatte, heraf 60 audiologiassistenter og 10 elever. Det var P.B. Andreasens opfattelse, at det private marked for høreapparater vil vokse, dels pga. demografien (flere velfungerende ældre) og nedbrydning af forfængelighedsbarrierne, dels pga. den overordnede politiske udviklingstendens med markedsgørelse af offentlige ydelser. Antallet af private klinikker er vokset især de seneste 10 år, så de privates andel af markedet nu udgør ca. 50%. Der findes ca. 230 private klinikker og ca. 16 offentlige klinikker/afdelinger, hvilket afspejler stor forskel på størrelsen og den geografiske spredning af klinikkerne. P.B. Andreasen orienterede om virksomhedens elevoplæringsprogram, som bl.a. indebar undervisning i praktiktiden, og at elever kun normeredes som arbejdskraft i sidste praktikperiode og da kun 0,8%. Af ønsker til uddannelsen nævnte P.B. Andreasen bl.a.: - Detaljeret skriftlig udtalelse i stedet for karakterer - Mere fagrelevant it-undervisning - Tættere samarbejde mellem skole og praktikvejledere P.B. Andreasen tilbød, at virksomheden gerne ville præsentere sig for skolens praktikpladssøgende elever, hvilket iflg. Jan Meincke faldt i tråd med skolens kommende initiativer for praktikpladsopsøgende virksomhed. P. B. Andreasen forventede at AudioNova ville ansætte et stigende antal elever (+ 2 stk.) i de kommende år. Ppt s fra P. B. Andresens oplæg vedheftes. På baggrund af drøftelserne om udviklingen på såvel neuro- som audiologiområdet vil sekretariatet udarbejde forslag til udviklingsredegørelse og sende til drøftelse i LUU før endelig godkendelse i FUHA i starten af september.
Ad 3) Handleplan for flere praktikpladser Flere praktikpladser er et uddannelsespolitisk indsatsområde. Derfor bad Ministeriet sidste år de faglige udvalg om at udarbejde en handleplan for oprettelse af flere praktikpladser i tre punkter. På mødet drøftedes handlingsplanens fremtidige indhold 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2012 og evt. de følgende et/to år: Udvalget forventer at antallet af godkendte praktiksteder vil være uforandret på neurospecialet, mens der er forhåbninger om, at antallet kan øges på audioområdet. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2. a) FUHA har udsendt brev til alle godkendte praktiksteder samt endnu ikke godkendte klinikker for at informere om muligheden for at blive godkendt og evt. opnå tilskud til ansættelse af elever. Brevet følges op i de relevante interesseforaer hos parterne. b) FUHA og LUU vil afholde konference den 8. nov. Formålet vil være at kvalificere og fastholde dialogen med nuværende og potentielle praktiksteder. Konferencen vil indeholde oplæg fælles for de to områder, hvor der vil blive informeret om den nye uddannelsesordning og de nye muligheder for efteruddannelse i AMU-programmet. Desuden overvejes faglige oplæg ligesom skal være mulighed for erfaringsudveksling i de to faglige områder. Konferencen bliver deltagerfinansieret, men det overvejes tillige at forespørge forskellige leverandører af høreapparater 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. FUHA afholder et årligt møde med LUU for at drøfte emner af fælles interesse. LUU har flere gange gennemført projekter med AER-tilskud til praktikpladsopsøgende aktiviteter. Skolen vil fremover afholde markedsdage, hvor praktikpladsudbydere inviteres til at gøre reklame for deres elevpladser. Ad 4) AMU-programmets muligheder, FUHA som efteruddannelsesudvalg Sekretariatet orienterede om FUHAs nye status som underudvalg til Efteruddannelsesudvalget for det pædagogiske område og Social- og Sundhedsområdet (EPOS), og de nye muligheder det giver for at udvikle og udbyde AMUuddannelser for hospitalstekniske assistenter. Hospitalstekniske assistenter vil blive tilknyttet den FKB (Fælles Kompetencebeskrivelse), der hedder Sundheds- og sygeplejeopgaver i sundhedsvæsenet. Her
findes allerede uddannelser, som kan udbydes til hospitalstekniske assistenter sammen med andre faggrupper. Ppt s vedheftet. Mødets deltagere udtrykte stor interesse for de nye muligheder i AMU-programmet, men pegede også på, at målgruppens størrelse betyder, at der ikke skal udbydes særlig mange uddannelser samtidigt og at udbuddet skal ske i et tæt samarbejde mellem skolen og arbejdspladserne. FOA orienterede om en mindre bottum-up undersøgelse af behov for efteruddannelse, som var foretaget blandt medlemmerne. Der var fremkommet emner som - SEP-undersøgelse af patienter med hjerteproblemer - mere viden om ENG-undersøgelse og hvornår man ændrer strategi - Small-fiber neupatier TL fremlagde en tilsvarende bottum-up undersøgelse, der oplistede en lang række efteruddannelsesbehov med særlig vægt på - Kommunikation i teams - Høreapparatteknik - Psykoakaustik - Coclear implant Peter Selmar kvitterede for undersøgelserne, men mente at spørgerammen burde være strammere og kræve en højere grad af prioritering og stillingtagen til hvor tungt behovet for kompetenceudviklingen vejede. Det aftaltes, at sekretariatet udsender en meddelelse til alle praktiksteder og adviserer om datoen for konferencen den 8. nov. og opfordrer praktikstederne til at drøfte behovet for efteruddannelse. Denne opfordring gentages efter sommerferien, når program mv. for konferencen udsendes. På konferencen vil de faglige grupper blive bedt om at forholde sig kritisk til prioritering af efteruddannelsesbehov. Det besluttedes at nedsætte to arbejdsgrupper til at præcisere uddannelsesbehovene og udvikle de første to AMU-uddannelser. Sammensætningen blev således: Arbejdsgrupper vedr. efteruddannelse af hospitalstekniske assistenter Neuro-området Audio-området Arbejdstagersiden Lene Nielsen Lotte Meilstrup Helle Rosenkvist Simon Heidemann Arbejdsgiversiden Peter Selmar Gitte Nykjær Andersen Skolen Mette Andersen Mette Andersen Jan Meincke Jan Meincke Sekretariatet udarbejder kommissorium for arbejdsgrupperne og skolen varetager sekretariatsfunktion. Arbejdsgruppen forventes at færdiggøre arbejdet i løbet af efteråret. Sekretariatet forestår beskrivelse af jobområdet i FKB en Sundheds- og sygeplejeopgaver i sundhedsvæsenet.
Ad 5) Dagsordenspunkter fra LUU LUU har fremsendt to ønsker til dette punkt: 1) På baggrund af tilbagemeldinger fra elever i praktik (audio), vil vi gerne drøfte regler for godkendelse af praktikpladser og regler for at være praktikvejleder. Hvad gør man i de situationer, der opstår, hvis en praktikvejleder rejser, hvis en elev pålægges at arbejde på flere adresser, hvis praktikvejleder er fra udlandet etc. Udvalgene drøftede forskellige løsninger. Fx kan godkendelse gives for en tidsbegrænset periode ligesom der kan være forskellig grader af fleksibilitet alt efter hvor langt fremme i uddannelsen et problem opstår. Det besluttedes, at eksemplerne inddrages, når udvalget snart skal drøfte regler for godkendelse af praktiksteder. 2) Procedurer ift. godkendte assistenter (godkendt bevis) og den nuværende kontrolmulighed. Aktuelt er der nu ansat en privatuddannet fra Dansk HøreCenter i anden godkendt hørecenter og udfører audiologiassistentarbejde. Kan uddannede ved Dansk Hørecenter være praktikvejledere for audiologiassistenter? Spørgsmålet aktualiserede den tidligere debat om certificering af uddannelsen. Det aftaltes, at TL og Delta ville undersøge mulighederne for at det kunne indskrives i Deltas godkendelseskriterier for godkendelse af private klinikker at personalet skal være uddannet ved en offentlig godkendt uddannelsesinstitution. Ad 6) Meddelelser Bekendtgørelse og uddannelsesordning uden trin 1 og med nye valgfri specialefag er nu godkendt og vil blive udstedt gældende fra 15. juli. Skolen og LUU skal nu udarbejde ny LUP (Lokal undervisningsplan) og ny logbog. Jan Meincke orienterede om, at SDE udbyder EUX og ville foreslå, at FUHA undersøgte muligheden for at tilbyde denne uddannelsesmulighed (fx som et forlænget grundforløb) for hospitalstekniske assistenter. Det aftaltes, at temaet for næste fællesmøde mellem FUHA og LUU skulle tematisere videreuddannelsesmuligheder for hospitalstekniske assistenter, herunder EUX og faglig påbygning. Ad 7) Evt. En kort evaluering af mødet viste tilfredshed med mødets formål og form og der var interesse for fortsat at afholde et sådant møde en gang årligt. Mødedatoen skal udmeldes i god tid.
Punkt 3, bilag 1 Udvalg: FUHA Dato: Torsdag den 4. april 2013, kl. 12-15 Emne: Godkendelse af forslag til Fælles Kompetencebeskrivelse (FKB) Baggrund: En FKB er en beskrivelsesramme som, efter godkendelse i ministeriet for Børn og Undervisning, skal danne grundlag for godkendelse af AMU-uddannelser til hospitalstekniske assistenter. Undervisningsministeriet har meddelt, at de ønsker rammen for uddannelserne til hospitalstekniskassistenter beskrevet i en selvstændig FKB ikke som et bilag til EPOS FKB, Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet, som først var indstillingen. Indstilling: Det indstilles at udvalget godkender forslag til FKB: Det audiologiske og det neurofysiologiske område under forudsætning af, at de efterlyste præciseringer indføjes. Bemærkninger: FUHA nedsatte på sidste møde en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både de faglige organisationer, der skulle udarbejde forslag til Fælles Kompetencebeskrivelse (FKB). Arbejdsgruppen har udarbejdet vedlagte forslag til FKB. Forslaget har været drøftet i LUU, der hermed indstiller det til godkendelse (vedheftet bilag 3.2). FKB en indeholder en beskrivelse af flg. delemner for begge de to underområder:: a) Beskrivelse af jobområdet - Definition af jobområdet - Typiske arbejdspladser inden for jobområdet - Medarbejdere på arbejdspladserne inden for jobområdet - Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet b) Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) - Den høretekniske fagkompetence - Den audiologiske fagkompetence - Den neurofysiologiske fagkompetence - Samarbejde og kommunikation på fagområdet - Kundeadministration og marketing
Sekretariatet finder beskrivelsen af det neurofysiologiske område i FKB en lidt spinkelt beskrevet og har bedt arbejdsgruppen uddybe beskrivelsen ved at besvare en række spørgsmål, indskrevet med rødt i vedheftede. Det forventes, at der vil fremkomme forslag til uddybende tekst inden udvalgsmødet. Efter det faglige udvalgs godkendelse skal FKB en formelt godkendes i EPOS, hvilket forventes at være en formsag. Dernæst skal FKB en godkendes i VEU-rådet (Voksen- og Efteruddannelsesrådet i Ministeriet for Børn og Undervisning).
Side 1 af 11 Udskrevet den 21-11-2012 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Det Audiologiske og Neurofysiologiske område Bilag 3.2 Nummer: Titel: Det Audiologiske og Neurofysiologiske område Kort titel: Audio og Neuro Status: Godkendelsesperiode: Beskrivelse af jobområdet Jobområdet omfatter brug af teknisk udstyr og tolkning af resultater fra undersøgelser indenfor sundheds- og velfærdssektoren. Området opdeles i de to specialeområder neurofysiologi og audiologi. Arbejdsopgaverne udføres i samarbejde med andet sundhedspersonale på sygehusets neurofysiologiske, øre-næse hals- og audiologiske afdelinger, såvel som på private klinikker indenfor audiologiområdet. Definition af jobområdet For audiologiassistenter gælder det, at de selvstændigt og i samarbejde med andet sundhedsfagligt personale vurderer, tilrettelægger og udfører audiologiske målinger med henblik på afhjælpning af høreproblemer. Ved indikation for høreapparatbehandling foretager de selvstændigt analyse af høreproblemet, samt tilpasning og efterkontrol af tilpasningen af høreapparater. I kontakten med klienten skal høretabets grad og konsekvenser formidles til klienten og eventuelt pårørende. Vejledning i forhold til opfølgning, henvisning og høretekniske hjælpemidler skal foretages evt. i samarbejde med andre faggrupper. En del audiologiassistenter, primært privatansatte, laver aftryk af øregangen til brug for støbte ørepropper som fremstilles andetsteds. Simpel tilretning af øreproppen, så de ikke generer i øregangen, kan også forekomme. På offentlige audiologiske afdelinger er der normalt tilknyttet øreprop teknikere til at varetage denne opgave. Audiologiassistenter ansat på offentlige sygehusafdelinger arbejder desuden med specielle audiometriske målinger (f.eks. elektrofysiologiske undersøgelser og svimmelhedstests) og høreapparattilpasning på børn og multihandikappede. Desuden arbejdes med programmering af cochlear implantater (CI). For audiologisk personale ansat i private høreklinikker er rammerne for arbejdet delvist reguleret i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om godkendelse af private høreklinikker. Her stilles krav til udførelsen af et minimums sæt af audiologiske målinger, til journalføring og til dokumentation af effekten af høreapparat behandling. Der findes en standard vedrørende vejledning og krav til udbydere af høreapparat tilpasning (DS EN 15927), som beskriver serviceforudsætninger (uddannelse, udstyr mv.) og procedurer for
Side 2 af 11 Udskrevet den 21-11-2012 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Det Audiologiske og Neurofysiologiske område høreapparattilpasning. Flere forhold i standarden (bla uddannelsesniveau og lokalekrav) kan ikke efterkommes i Danmark i dag. (Kan ikke formuleres således, rettelse på vej) En central betingelse for at kunne udlevere tilskudsberettigede høreapparater er at der foreligger en henvisning fra en ørelæge. Audiologiassistenten skal derfor kunne forholde sig til, eventuelt diskutere en sådan henvisning. En hel del private klinikker har tilknyttet ørelæge som er fast på adressen eller kommer på faste tidspunkter. Den resterende del af klinikkerne må alene forholde sig til henvisninger fra lokale privatpraktiserende ørelæger. Arbejdet i fagområdet er i høj grad præget af den teknologiske udvikling indenfor høreapparater og måleudstyr. Det er således en del af arbejdet løbende at holde sig orienteret om nye målemetoder, samt om nye høreapparaters funktion og betjening af deres tilpasningssoftware. I jobområdet foregår en hurtig teknologisk og vidensmæssig udvikling og forandring. På IT-området kræves, at medarbejderne skal kunne beherske teknologi, der sætter dem i stand til at betjene de Elektroniske patientjournaler og søge i div. kliniske databaser m.m. Der er fokus på udvikling af kvaliteten på sygehusene. Det medfører, at medarbejderne skal arbejde med relevante kvalitetsmål, referenceprogrammer og vejledninger samt metoder til kvalitetsvurdering, akkreditering m.v. For neurofysiologiassistenter gælder det, at de selvstændigt, men i samarbejde med og superviseret af speciallæger indenfor det neurologiske/neurofysiologiske område, udfører funktions undersøgelser af det perifere og/eller centrale nervesystem på personer med eller mistænkt for sygdomme lokaliseret hertil. De neurofysiologiske undersøgelser indgår i lighed med andre såkaldte parakliniske resultater (fx røntgen- og klinisk-kemiske-undersøgelser) i de undersøgende og behandlende lægers beslutningsgrundlag for patientbehandlingen. Neurofysiologiassistenter har således ansvaret for at modtage og undersøge patienter, beskrive resultatet af undersøgelsen, og i samarbejde med den ansvarlige læge konkludere på de foretagne undersøgelser samt formidle resultatet til den henvisende instans. Har neurofysiologiassistenten formidlings- eller vejledningsopgaver i forhold til patienterne? Mangler oplysninger om hvilken teknologi/udstyr de anvender i deres arbejde? Typiske arbejdspladser inden for jobområdet Indenfor specialet audiologiassistent fordeler arbejdspladserne sig fortrinsvis på offentlige syge huse, private høreklinikker og producenter af høreapparater og audiometrisk udstyr. Der er på de danske hospitaler 17 audiologiske afdelinger, og en håndfuld satellit- afdelinger der tilbyder udredning af høretab og høreapparatbehandling. De private høreklinikker i Danmark beskæftiger ca. 200 i jobfunktioner der svarer til audiologiassistenternes kompetencer. Disse jobs er fordelt på mere end 200 private høreklinikker rundt om i Danmark. I Produktionsvirksomheder er der ansat ca. 50 Audiologiassistenter fordelt på ca. 10 virksomheder.
Side 3 af 11 Udskrevet den 21-11-2012 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Det Audiologiske og Neurofysiologiske område I sygehusvæsnet er audiologiassistenter helt overvejende beskæftiget på de audiologiske afdelinger. Størrelsen af disse afdelinger varierer fra mere end 15 audiologiassistenter ned til en håndfuld. De ansatte her løser typisk også arbejdsopgaver på ØNH afdelingen. Audiologiassistenter indgår som én af mange faggrupper i arbejdet på den audiologiske afdeling. I de private klinikker kan audiologiassistenten eje klinikken eller være ansat på forskellige niveauer til at udføre det audiologiske arbejde. Størrelsen på private høreklinikker varierer fra klinikker med 3-4 rum med dagligt arbejdende audiologiassistenter til klinikker som kun er åbent få timer på udvalgte dage. Følgelig varierer også audiologiassistentens arbejde og ansvarsområde på klinikkerne. De private producenter af høreapparater og audiologisk måleudstyr, er primært beliggende i Københavnsområdet. Disse typisk internationale virksomheder er store eller mellemstore og beskæftiger audiologiassistenter til at forestår produktpræsentation og undervisning i tilpasning af høreapparater, marketing, samt indgår i udviklings- og forskningsprojekter. Nogle audiologiassistenter varetager ledende funktioner i virksomhederne, typisk i salgsorganisationen. Neurofysiologiassistenter er ansat på hospitaler, typisk neurofysiologiske eller neurologiske afdelinger, hvor man samtidig beskæftiger speciallæger med neurofysiologisk, evt. i en konsulentfunktion. De største af disse afdelinger findes på Glostrup Hospital, Rigshospitalet, Aarhus Universitets Hospital, Odense Universitets Hospital samt Aalborg Universitets Hospital, Vejle Sygehus og Epilepsihospitalet i Dianalund. Der findes endvidere mindre afdelinger på sygehusene i Viborg, Holstebro, Esbjerg, Sønderborg og Roskilde. Er der en arbejdsdeling/specialisering mellem disse arbejdspladser? Hvor store er de? Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet Alle audiologiassistenter og neurofysiologiassistenter er uddannet i henhold til bekendtgørelsen nr. 816 af 20/07/2012: Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik, Bilag 2 Hospitalsteknisk assistentuddannelse. Hospitalsteknisk assistentuddannelsen er opdelt i to specialer for hhv. audiologiassistenter og neurofysiologiassistenter. Audiologiassistentspecialet har to spor rettet mod hhv. det offentlige og det private område. Der beskæftiges ikke ufaglærte på disse arbejdspladser. Med indførelsen af audiologiassistent-uddannelsen for mere end 20 år siden, har de været den dominerende faggruppe indenfor dette kompetenceområde. Der ses en del ansatte i tilsvarende jobfunktioner med en uddannelsesmæssig baggrund fra udlandet (flest fra Tyskland, Norge og Sverige). Også audiologopæder uddannet på KUA og audiologer (pædagogiske og tekniske) fra SDU varetager audiometri og høreapparattilpasning, selvom deres uddannelse ikke sigter på denne funktion direkte. Enkelte medarbejdere med teknisk baggrund ses også i branchen, men har ikke lov til at foretage audiologisk arbejde på private klinikker ifølge sundhedsministeriets bekendtgørelse. På de offentlige audiologiske afdelinger er audiologiassistenterne primært beskæftiget med udredning af høretab og høreapparat tilpasning. Typisk kan man specialisere sig i udredning og behandling af børn, cochlear implants og uddannelse. Der findes desuden også medarbejdere der
Side 4 af 11 Udskrevet den 21-11-2012 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Det Audiologiske og Neurofysiologiske område udfører ledelsesmæssige funktioner i forhold til afdelingens gruppe af audiologiassistenter (ledende audiologiassitent). Medarbejdere på offentlige høreklinikker indgår i et tæt samarbejde med en række andre faggrupper om udredningen og behandlingen af et høretab. Dermed stilles der krav til at audiologiassistenterne kan redegøre for betydningen af deres målinger og hvilken betydning de kan have for andre faggruppers behandling af klienten. De vigtigste faggrupper i den sammenhæng er læger med specialisering i Øre-næse- hals- sygdomme, læger med specialisering i audiologi, ørepropteknikere psykologer og hørepædagoger. Audiologiassistenter kan også være ansat hos privatpraktiserende øre-næse- halslæger, hvor de foretager audiologiske målinger, administrative opgaver og eventuelt høreapparattilpasning hvis klinikken udfører denne opgave, enten på en aftale med regionen, eller som privat høreapparatleverandør. Audiologiassistenter ansat i private klinikker er primært beskæftiget med audiometri og høreapparat tilpasning. Nogle medarbejdere udfører markedsførings- og administrative opgaver i forbindelse med drift af en privat butik, og nogle medarbejdere udfører ledelsesopgaver overfor en gruppe audiologiassistenter. Endelig er nogle audiologiassistenter ejere af deres egen klinik med de arbejdsopgaver det måtte medføre. De audiologiassistenter der er ansat hos producenter underviser i tilpasning ved brug af høreapparat tilpasnings software, fremstiller eller fremstiller marketingsmateriale. Nogle medarbejdere varetager ledende funktioner i virksomhederne. Neurofysiologiassistenter Alt i alt er der ca. 100 uddannede neurofysiologiassistenter i Danmark. På de neurofysiologiske afdelinger er neurofysiologiassistenterne den største medarbejdergruppe, desuden er der et mindre antal speciallæger og evt. yngre læger under uddannelse samt lægesekretærer efter behov. Kan dette afsnit uddybes? Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet Audiologiassistenter ansat på offentlige sygehuse indgår typisk i en gruppe af audiologiassistenter. Afdelingens klienter fordeles til audiologiassistenterne gennem receptionen. Gruppens interesser varetages af en ledende audiologiassistent, og indenfor gruppen udpeges forskellige ansvarsområder (børn, uddannelse etc.). Patienterne føres rundt til de enkelte faggrupper på afdelingen, så audiologiassistentens kontakt med patienten er kort. Til gengæld skal målinger udføres hurtigt og korrekt og resultater fra disse, samt andre indtryk formidles videre til de andre faggrupper på klinikken. Disse observationer skal eventuelt også formidles til eksterne grupper der beskæftiger sig med pædagogisk opfølgning, undervisning i forbindelse med høretab, samt udlevering af hjælpemidler. De audiologiassistenter som arbejder på private høreklinikker arbejder i større omfang end på sygehusene alene eller i mindre grupper. En del medarbejdere bliver superviseret eller ledet af personer der arbejder på flere adresser. En del medarbejdere har desuden fast arbejdsplads på forskellige adresser i et område. Medarbejderne kan også foretage besøg på klienternes adresse(hjemmebesøg), hvis de ikke kan komme til den private klinik. De fleste klinikker har en sekretær til at tage telefoner og booke tider, svare på kundespørgsmål, men i dennes fravær og under spidsbelastninger er det ofte også en opgave for audiologiassistenten.
Side 5 af 11 Udskrevet den 21-11-2012 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Det Audiologiske og Neurofysiologiske område Neurofysiologiassistenter Denne jobbeskrivelse bør uddybes så ikke fagfolk kan se for sig, hvad de laver. Hvad er rutineopgaver, hvad er specielle opgaver, korte-langvarige us., selvstændigt/ikke selvstændigt opgavevaretagelse, etc
Side 6 af 11 Udskrevet den 21-11-2012 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Det Audiologiske og Neurofysiologiske område Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) Den Høreapparattekniske fagkompetence Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Medarbejderen kan kombinere teori om ørets fysiologi og patologi med viden om høreapparaters forstærkningsrationaler og øvrige indstillingsmuligheder, så høreapparatet indstilles optimalt til den enkelte klients behov. Medarbejderen rådgiver patienter i brug af høreapparater, herunder isætning, skift af slange mv. Medarbejderen kan foretage grundlæggende fejlfinding på et høreapparat og kan spørge ind til klientens oplevelser og behov for forstærkning og anvende svarene til at justere apparat og tilrette øreprop. Medarbejderen kan på basis af samtale med klienten og klientens høretab vurdere behovet for trådløs transmission til høreapparatet (Teleslynge, FM mm), samt behovet for yderligere høretekniske hjælpemidler. Teknologi og arbejdsorganisering Medarbejderne anvender PC baserede tilpasningsprogrammer til justering af høreapparaterne. Medarbejderne anvender elektroniske kommunikationssystemer til dokumentation, kvalitetssikring, informationssøgning, kommunikation, samarbejde og arbejdstidstilrettelæggelse. Medarbejderne skal holde sig opdateret med de nyeste udgaver af tilpasningssoftware fra producenterne De kan selvstændigt vurdere tilpasningen og tilrette den ud fra kommunikation med klienten. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen særlige krav Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Denne kompetence er nødvendig for at arbejde som audiologiassistent i jobområdet og central i uddannelsen til audiologiassistent.
Side 7 af 11 Udskrevet den 21-11-2012 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Det Audiologiske og Neurofysiologiske område Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) Den Audiologisk faglige kompetence Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter Audiologiassistenters audiologiske målinger, og tolkningen af resultater fra disse. Medarbejderne kan udføre almindelige audiologiske målinger på patienter. Dette omfatter primært otoscopi, audiometri inklusive maskering, taleaudiometri samt en række mindre benyttede tests som fx Rinne og Weber. Desuden anvendelse af electrofysiologisk undersøgelsesudstyr, og andet teknisk udstyr som måtte relatere til fagområdet. Resultaterne af de udførte tests skal kunne tolkes, diskuteres med kolleger og andre faggrupper, samt præsenteres for klienten. Følgerne af testresultaterne og et videre behandlingsforløb skal kunne skitseres. Medarbejderne kan arbejde med værdier og etik og har sociale kompetencer, herunder redskaber til vanskelige samtaler. Teknologi og arbejdsorganisering Undersøgelserne udføres selvstændigt men hvor arbejdsorganisationen tillader det kan undersøgelsernes validitet og resultat diskuteres med kollegaer og evt. andre faggrupper, primært læger. Det forventes at medarbejderen kan sætte sig ind i og benytte forskellige udgaver af test udstyret, der ofte er PC- baseret. Resultatet af undersøgelserne, sammen med andre erkendte forhold omkring patienten nedfældes i et elektronisk journalsystem. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Privat ansatte medarbejdere skal ifølge sundhedsstyrelsens vejledning til god høreapparatbehandling have en audiologiassistent uddannelse. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Denne kompetence er nødvendig for at arbejde som audiologiassistent i jobområdet og central i uddannelsen til audiologiassistent.
Side 8 af 11 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Udskrevet den 21-11-2012 Det Audiologiske og Neurofysiologiske område Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Den neurofysiologiske kompetence Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet?? Teknologi og arbejdsorganisering??? Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav?? Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet?
Side 9 af 11 Udskrevet den 21-11-2012 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Det Audiologiske og Neurofysiologiske område Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Samarbejde og kommunikation i fagområdet Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter evnen til at kunne orientere sig i forhold til samarbejdspartner inden for begge fagområder. Det kræver evnen til at kunne udarbejde den dokumentation som andre aktører indenfor området har brug for eller kræver. Medarbejderen skal kende til den lovgivning der er indenfor fagområdet. Medarbejderen indenfor audioområdet kan rådgive og vejlede patienten/klienten i dennes behov for udredning af sygdom og rehabilitering. Medarbejderen skal kunne formidle de indhentede informationer (testresultater, ønsker/behov hos klient) videre i systemet. Medarbejderen indenfor neuro-området skal kunne kommunikere med patienter med en bred vifte af sygdomme og tilstande som gør at medarbejderen skal kunne agere overfor mennesker i alle aldre og med forskellige behov. Medarbejderen skal kunne formidle de indhentede observationer videre i systemet. Medarbejderne i begge fagområder kan tilrettelægge vejledning af elever samt støtte elevers faglige og personlige udvikling. Audiologiassistenter der er ansat privat skal kende og eventuelt kunne udarbejde en kvalitetshåndbog som en del af sundhedsstyrelsens godkendelsesprocedure. Teknologi og arbejdsorganisering Ofte vil både forhistorien og det fortsatte behandlingsforløb involvere ansøgninger, henvisninger og anden kontakt med offentlige instanser og andre aktører. Dette gøres i stigende grad gennem elektroniske systemer som derfor må kunne beherskes med hensyn til etablering af tilgang og på brugerniveau. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen særlige kvalifikationskrav Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Samarbejde og kommunikation indgår på alle arbejdspladser i jobområdet.
Side 10 af 11 Udskrevet den 21-11-2012 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Det Audiologiske og Neurofysiologiske område Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Kundeadministration og marketing Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter håndtering af kunder, herunder registrering i kundekartotek, fakturering, samt marketing i relation til eksisterende og nye kunder. Medarbejderne skal kunne etablere og håndtere elektroniske systemer til kundedatabaser, herunder økonomisystemer til fakturering af kunderne. Medarbejderne skal have forståelse for salg af sundhedsydelser herunder kommunikation med borgeren og de etiske aspekter af dette. Audiologiassistenterne skal kunne markedsføre deres ydelser effektivt med på etisk forsvarlig vis, inkluderet fremstilling af diverse salgsmateriale. Teknologi og arbejdsorganisering Medarbejderne kan selvstændigt, under ledelse, eller i samarbejde med andre oprette og vedligeholde kundehåndteringsfunktioner og marketing. Kundedatabaser, fakturering mv. kræver typisk etablering og kendskab til betjening af software pakker med disse funktioner. Marketingsfunktionen kan også være knyttet til et job hos producenterne hvor aktiviteterne vil være rettet mod behandlere af høretab. Her vil medarbejderen oftest indgå i et team. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen særlige kvalifikationskrav. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er vigtig for privatansatte audiologiassistenter
Side 11 af 11 Udskrevet den 21-11-2012 Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Det Audiologiske og Neurofysiologiske område Neurofysiologi-assistenternes faglige kompetencer Hvor skal dette afsnit placeres? Det synes at være en blanding af beskrivelse af arbejdets organisering og af hvilke kompetencer, der kræves. De neurofysiologiske funktioner baseres typisk på kendskab til arbejdsgangen i en ambulant hospitals-funktion, hvortil patienterne henvises fra både hospitaler, speciallæger og praktiserende læger med en klinisk problemstilling. De neurofysiologiske aktiviteter udgår således fra en lægelig visitation og problemer beskrevet i en henvisning eller journal, som neurofysiologiass. skal kunne sætte sig ind i og evt uddybe efter behov ved dialog med patienten. Et patientforløb begynder typisk med en række administrative procedurer, indkaldelse af patienten, forberedelse af denne til us og endelig gennemførelse af den praktiske undersøgelse, hvilket forudsætter både psykologisk indsigt samt faglig teoretisk samt teknologisk indsigt og erfaring. Det er neurofysiologiassistentens ansvar, at en given us kan afsluttes med et resultat i en kvalitet, der kan sikre valide konklusioner til brug for rekvirenten af undersøgelsen. Dette forudsætter viden om sygdomme og deres påvirkning af måleresultaterne.
Punkt 4, bilag 1 Udvalg: FUHA Dato: Torsdag den 4. april 2013, kl. 12-15 Emne: Godkendelse af AMU-uddannelser til neurofysiologiassistenter Baggrund: FUHA har nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra LUU som skulle udarbejde forslag til de(n) første AMU-uddannelser. Arbejdsgruppen drøftede foreløbige forslag med uddannelsesansvarlige på konferencen den 8. nov. 2012. Indstilling: Det indstilles at FUHA godkender Bemærkninger: De fremsendte forslag skal godkendes i FUHA. Når uddannelserne er godkendt i FUHA, skal EPOS, som det overordnede Efteruddannelsesudvalg godkende uddannelserne. Dernæst skal de godkendes og takstindplaceres i Ministeriet for Børn og Undervisning som hjemmehørende i det under pkt. 3 fremlagte FKB. Når uddannelserne er godkendte kan Syddansk Erhvervsskole udbyde uddannelserne. Udbydelse af uddannelserne forventes at skulle ske i tæt samarbejde med organisationerne, der fx kan bidrage med hjælp til markedsføring, herunder udsendelseslister til medlemmer.
Skabelon til AMU-uddannelsesmål Alle punkter skal udfyldes. Se vejledning til skema på fuha-info.dk Indsendes til fuha-info@fuha-info.dk sammen med Inspirationsmaterialet. Titel (maks. 50 tegn): Vurdering, registrering og bedømmelse af epilepsianfald i praksis. Kort titel (maks. 15 tegn): Anfaldsregistering. Varighed (dage): 2 dage Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelsen: Deltageren kan efter kurset, ud fra henvisningen og samtalen med patienten vurdere behovet for brug af ekstra elektroder, samt montering og placering af disse og beskrive resultatet heraf. Deltageren vil også blive bedre til at beskrive anfalds semiologi, hvormed de medvirker til en mere sikker diagnosticering, på baggrund af nyeste viden. Spørgsmål til viskvalitet.dk (Ministeriets evalueringssystem): Spørgsmål til deltagere/virksomheder Ca. 3 stk. i alt, der både skal bruges til deltagere og virksomheder. Hvert spørgsmål skal udgøre en forsættelse af de sætninger, som indledes nedenfor: Spørgsmål til deltagere Hvor tilfreds er du med at lære / Optageteknik med valg af extra elektroder Korrekt placering af elektroder og respirationsbælter At beskrive avancerede anfaldsfænomener Hvilken betydning har det for dig at lære Optageteknik med valg af extra elektroder Korrekt placering af elektroder og respirationsbælter At beskrive avancerede anfaldsfænomener Spørgsmål til virksomheder Hvor tilfreds er arbejdspladsen med, at medarbejderen/-erne lærte Optageteknik med valg af extra elektroder Korrekt placering af elektroder og respirationsbælter At beskrive avancerede anfaldsfænomener Hvilken betydning har det for arbejdspladsen, at medarbejderen/-erne lærer Optageteknik med valg af extra elektroder Korrekt placering af elektroder og respirationsbælter At beskrive avancerede anfaldsfænomener Websøgetekst: Deltageren kan efter kurset beskrive og vurdere anfaldsfænomener m.h.p. diagnosticering af epilepsi og andre anfaldstyper på baggrund af nyeste viden. Målgruppe (afkryds): Audiologiassistenter Neurofysiologiassistenter X
Arbejdsmarkedsuddannelser med relevans for uddannelsen: Uddannelsen indgår ikke i nogen struktur Indplacering i NKR: 4
Skabelon til AMU-uddannelsesmål Alle punkter skal udfyldes. Se vejledning til skema på fuha-info.dk Indsendes til fuha-info@fuha-info.dk sammen med Inspirationsmaterialet. Titel (maks. 50 tegn): Neuropati med undersøgelsesteknik. Kort titel (maks. 15 tegn): neuropati u.s Varighed (dage): 1 Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelsen:. Deltageren kan selvstændigt tilrettelægge og udføre relevante undersøgelser af patientens nervefunktioner m.h.p efterfølgende diagnosticering og behandling på baggrund af nyeste viden om neuropatier. Spørgsmål til viskvalitet.dk (Ministeriets evalueringssystem): Spørgsmål til deltagere/virksomheder Ca. 3 stk. i alt, der både skal bruges til deltagere og virksomheder. Hvert spørgsmål skal udgøre en forsættelse af de sætninger, som indledes nedenfor: Spørgsmål til deltagere Hvor tilfreds er du med at lære / At tilrettelægge og udføre undersøgelser at pt.s nervefunktioner At diagnosticere neuropatier At opnå ny viden om neuropatier Hvilken betydning har det for dig at lære At tilrettelægge og udføre undersøgelser at pt.s nervefunktioner At diagnosticere neuropatier At opnå ny viden om neuropatier Spørgsmål til virksomheder Hvor tilfreds er arbejdspladsen med, at medarbejderen/-erne lærte Hvilken betydning har det for arbejdspladsen, at medarbejderen/-erne lærer At tilrettelægge og udføre undersøgelser at pt.s nervefunktioner At diagnosticere neuropatier At opnå ny viden om neuropatier Websøgetekst: Deltageren kan selvstændigt tilrettelægge og udføre relevante undersøgelser af patientens nervefunktioner m.h.p efterfølgende diagnosticering og behandling på baggrund af nyeste viden om neuropatier. Målgruppe (afkryds): Audiologiassistenter Neurofysiologiassistenter X
Arbejdsmarkedsuddannelser med relevans for uddannelsen: Uddannelsen indgår ikke i nogen struktur Indplacering i NKR: 4
Punkt 5, bilag 1 Udvalg: FUHA Dato: Torsdag den 4. april 2013, kl. 12-15 Emne: Godkendelse af AMU-uddannelser til audiologiassistenter Baggrund: FUHA har nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra LUU som skulle udarbejde forslag til de(n) første AMU-uddannelser. Arbejdsgruppen drøftede foreløbige forslag med uddannelsesansvarlige på konferencen den 8. nov. 2012. Indstilling: Det indstilles at FUHA godkender - Elektrofysiologiske og vestibulære undersøgelser, diagnostik og behandling - Vejledning af patienter om specialbehandling af høretab - Verifikation af høreapparatmålinger Bemærkninger: De endelige beskrivelser har været fremlagt for LUU og forelægges nu til godkendelse i FUHA. Arbejdsgruppen har desuden udarbejdet lidt inspirationsmateriale til underviseren. Når uddannelserne er godkendt i FUHA, skal EPOS, som det overordnede Efteruddannelsesudvalg godkende uddannelserne. Dernæst skal de godkendes og takstindplaceres i Ministeriet for Børn og Undervisning som hjemmehørende i den under pkt. 3 fremlagte FKB. Når uddannelserne er godkendte kan Syddansk Erhvervsskole udbyde uddannelserne. Udbydelse af uddannelserne forventes at skulle ske i tæt samarbejde med organisationerne, der fx kan bidrage med hjælp til markedsføring, herunder udsendelseslister til medlemmer.
Skabelon til AMU-uddannelsesmål Alle punkter skal udfyldes. Se vejledning til skema på fuha-info.dk Indsendes til fuha-info@fuha-info.dk sammen med Inspirationsmaterialet. Titel : Elektrofysiologiske og vestibulære undersøgelser, diagnostik og behandling. Kort titel (maks. 15 tegn): Audiodiagnostik Varighed (dage): 3 Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelsen: Deltageren kan vælge den relevante strategi for diagnostik og behandling på baggrund af elektrofysiologiske undersøgelser, primært baseret på metoderne: ASSR (auditory steady state response), ABR (auditory brain stem responce)og cochleografi. Tilsvarende kan deltagerne vælge den relevante strategi for vestibulære undersøgelser herunder VNG (videonystagmografi) og VEMP (vestibular evoked myogenic potential). Deltageren kan optimere og kvalitetssikre maskeringsmetoden. Deltageren kan kommunikere med patienter og deres pårørende om diagnostik og behandling på en etisk og respektfuld måde. Spørgsmål til viskvalitet.dk (Ministeriets evalueringssystem): Spørgsmål til deltagere/virksomheder Ca. 3 stk. i alt, der både skal bruges til deltagere og virksomheder. Hvert spørgsmål skal udgøre en forsættelse af de sætninger, som indledes nedenfor: Spørgsmål til deltagere Hvor tilfreds er du med at lære / Om elektrofysiologiske undersøgelser Om vestibulære undersøgelser Om en fast procedure til kvalitetssikring af maskeringsmetoden At vælge den relevante strategi for diagnostik og behandling At kommunikereetisk og respektfuldt med patienter Hvilken betydning har det for dig at lære Om elektrofysiologiske undersøgelser Om vestibulære undersøgelser Om en fast procedure til kvalitetssikring af maskeringsmetoden At vælge den relevante strategi for diagnostik og behandling At kommunikereetisk og respektfuldt med patienter Spørgsmål til virksomheder Hvor tilfreds er arbejdspladsen med, at medarbejderen/-erne lærte Om elektrofysiologiske undersøgelser Om vestibulære undersøgelser Om en fast procedure til kvalitetssikring af maskeringsmetoden At vælge den relevante strategi for diagnostik og behandling At kommunikereetisk og respektfuldt med patienter Hvilken betydning har det for arbejdspladsen, at medarbejderen/-erne lærer Om elektrofysiologiske undersøgelser Om vestibulære undersøgelser
Om en fast procedure til kvalitetssikring af maskeringsmetoden At vælge den relevante strategi for diagnostik og behandling At kommunikereetisk og respektfuldt med patienter Websøgetekst: På kurset lærer du at udvælge strategier for diagnostik og behandling på baggrund af elektrofysiologiske og vestibulære undersøgelser. Målgruppe (afkryds): Audiologiassistenter Neurofysiologiassistenter X Arbejdsmarkedsuddannelser med relevans for uddannelsen: Uddannelsen indgår ikke i nogen struktur Indplacering i NKR: 4