Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen
Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse
De store udfordringer på sundhedsområdet Den demografiske udvikling Flere personer med kronisk sygdom Nye behandlingsmuligheder Større forventninger og stigende efterspørgsel af sundhedsydelser Begrænsede ressourcer
Den historiske hospitalsplansudvikling 1932 - Medicinaldirektør Johannes Frandsens plan for udbygning af en Central Sygehus Struktur 1955 Speciallægekommision Struktur for udvikling af lægelige specialer 1970 - Kommunalreformen affødte byggeboom Nye sygehuse 1998 Konceptet om Funktionsbærende enheder 2007 Sundhedsstyrelsens Akutrapport FAM tanken konsolideres 2008 o o o Erik Juhl udvalget Kvalitetsfondsbyggerierne Dekobling mellem Speciale Afdeling Matrikel - Organisation
Investering i ny sygehusstruktur I alt 16 projekter blev tilgodeset med kvalitetsfondsmidler Der investeres lige nu samlet for 41,4 mia. kr. i moderniseringen af sygehusstrukturen i Danmark. Heraf finansierer staten 60 %, mens regionerne selv finansierer de resterende 40 %.
Den historiske indlæggelsestid i 1954-2013 Kilde: Sygehusvæsenet i dansk politik, Sundhedssektoren i tal diverse årgange, tal på sundhed
Før, nu og fremtiden 1980 2000 2014 2020* Udskrivninger 916.000 1.130.000 1.150.000 1.500.000 Ambulante besøg 3.295.000 4.405.000 7.900.000 10.700.000 Sengepladser 42.500 20.592 16.400 13.000 Sengedage 9.045.000 7.152.000 4.200.000 3.400.000 Organisatoriske enheder Gennemsnitlig liggetid 128 78 30 20 10 6 3,7 2,7 * : Forventet
Matrikler 2007
Hospitalsorganisationer 2020
Nye og moderniserede sygehuse skal understøtte: bedre tilrettelæggelse af patientforløb, øget patientsikkerhed effektivisering af arbejdsgange færre transporter af patienter, personale og varer mellem sygehusene, rationalisering af vagtberedskaber, laboratoriefunktioner, røntgen m.v., bedre udnyttelse af teknisk udstyr, skannere mv. sammenlægning af f.eks. administrative funktioner og tekniske funktioner.
Nye sygehuse ny organisering Udgangspunktet er patienten Behov for ny organisering, der bryder med traditionel siloorganisering Organisering på tværs af fag og specialer Nye organiserings- og ledelsesformer Ny arbejdskultur
Fælles akutmodtagelser en organisatorisk forandringsproces og katalysator. De fælles akutmodtagelser er en organisation centreret om patientens behov. Formålet er bedre kvalitet i patientbehandlingen: hurtig udredning og behandling de faglige kompetencer (speciallægen) kommer til patienten Undgå unødvendige indlæggelser ved en hurtig og kvalificeret indsats
Borgernes sundhedsvæsen Sammen skaber vi tryghed for borgerne Sammen skaber vi de bedste forløb for borgerne Sammen med borgerne har vi en ligeværdig dialog og træffer beslutninger
Med Borgernes Sundhedsvæsen er kursen lagt Vi samarbejder om at realisere visionen gennem partnerskaber Vi efterspørger resultater og har et tydeligt fokus Vi skaber ændringer på kort og lang sigt Vi udvikler mål for om udviklingen er på rette vej
Regionernes bidrag til det nære sundhedsvæsen Almen praksis Den præhospitale indsats Rådgivning af almen praksis og kommuner Regionernes klinikker og andre fysiske funktioner herunder, fx akutklinikker Regionernes tilbud i eget hjem
Kommunernes forventede bidrag til det nære sundhedsvæsen Forebyggelse KRAM Strukturel forebyggelse Rehabilitering Længst muligt i eget hjem Hjemmesygepleje Patient empowerment
Sundhedshuset som ramme om det nære sundhedsvæsen Rehabilitering Fællesskab for sundhedsprofessionelle Forebyggende tiltag Konsultation for hjemmesygeplejen Telemedicinske faciliteter (overvågning i hjemmet) Patientuddannelse Fremskudt hospitalsfunktion
De teknologiske muligheder Telemedicin Personlig medicin Patientens monitorering og indberetning af egne behandlingsdata Shared care- og integrated careløsninger
Samarbejde i sundhedsvæsenet - historisk perspektiv, grundlag og rammer 2007. Kommunalreformen 5 regioner, 98 kommuner, en samlet sundhedslov, nyt opgavesnit, KMF, nye bestemmelser om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 2013. Evaluering af kommunalreformen herefter justering af bestemmelser om sundhedsaftaler og om genoptræning 2013. Patientinddragelsesudvalg 2013-2014. Almen praksis - Ændring af Sundhedsloven og ny PLO-overenskomst
Sundhedsaftaler 1.0, 2.0 1.0 Nye samarbejdsstrukturer Arbejdsdeling Praktiske værktøjer, snitfladekataloger 2.0 Mere inddragelse af det politiske niveau Fokus på fælles værdier for samarbejdet Mere fokus på indhold og udviklingsprojekter
Sundhedsaftalerne 2015-2018 rammer og pejlemærker Én sundhedsaftale per region Fire obligatoriske indsatsområder samt tværgående temaer Ligestilling af psykiatri og somatik Patient og pårørendeinddragelse Lighed i sundhed Mål og opfølgning Koordination af kapacitet - LEON Dokumentation, kvalitet, patientsikkerhed og forskning Inddragelse og forpligtelse af almen praksis
Sundhedsaftaler version 3.0 Bygger videre på og videreudvikler eksisterende initiativer Fokus på ulighed i sundhed og særligt sårbare Fokus på samarbejde og det fælles fra stafet til samtidighed Fokus på patienten og helhedssyn Fokus på mål, indikatorer og opfølgning Fokus på LEON Og så er der naturligvis (og heldigvis) forskelle fra region til region ift. konkrete udfordringer og indsatser
Styrket samarbejde mellem kommuner, patient/borger og sygehuse, mens vi venter. Sundhedsaftalerne (og praksisplanerne) Mere rådgivning fra hospitalerne Styrkelse af sammenhængende patientforløb Borgernes sundhedsvæsen Inddragelse af borgerens/patientens egne kompetencer som medproducent af sundhed Samspil med civilsamfundet
Det Digitale Helbreds Continuum (CHC) Det Digitale Helbreds Continuum (DHC), der danner grundlag for InSilico leverancemetoden coproduktion af sundhed samt en udvidet samarbejdsmodel, hvor borger, sundhedsvæsen og andre relevante aktører indgår i eco-systemer (se figur 2)
Figur 2; Det nuværende data-loop (simplificeret) i sundhedssektoren er vist med rødt. Coproduktion af Sundhed finder sted støttet af to data-loops (grønne) det personlige ecosystem (til højre) og det professionelle ecosystem (venstre side af figuren). Mellem disse to systemer er der en induktiv kobling af dataudvekslingen. Data-loopet med blåt er Coproduktion af Evidens bærer udvalgte anonymiserede data fra coproduktion of sundhed. Anonymiseringen foretages af en datamæler. På sigt vil data om sygdom og sundhed til parametiseringen af computermodellerne komme fra et fælles data-lager Knowledge Commons.
De store udfordringer i forhold til økonomi og ulighed Kilde: Health Navigator, Statens Seruminstitut, Sundhedsministeriet og Finansministeriet (upublicerede data)
Eksempler på den mest komplekse pct. Kilde: Health Navigator, Statens Seruminstitut, Sundhedsministeriet og Finansministeriet (upublicerede data)
Kilde: Health Navigator, Statens Seruminstitut, Sundhedsministeriet og Finansministeriet (upublicerede data)
1 pct.-gruppen er dynamisk Kilde: Health Navigator, Statens Seruminstitut, Sundhedsministeriet og Finansministeriet (upublicerede data)
Spørgsmål?
Tak for ordet! www.regioner.dk