Ole Weis Bjerrum Overlæge, dr.med, klinisk lektor, (uddannelsesansvarlig ole.weis.bjerrum @ regionh.dk

Relaterede dokumenter
KURSUSPLAN FOR TIDLIG

Uddannelsesprogram for Introduktiosstilling i pædiatri ved Pædiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Vejledning - Inspektorrapport

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Uddannelsesplan for den lægelige videreuddannelse i Hæmatologisk klinik

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Introduktion til Hjerne- og Nervesygdomme afdeling og Sygehus Lillebælt. Beskrivelse af Hjerne- og Nervesygdomme afdeling, Kolding Sygehus

Vejledning - Inspektorrapport

Informationsmøde for patienter med blødersygdomme v. / Hæmatologisk Klinik

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport Temaer

Vejledning - Inspektorrapport

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Vejledning - Inspektorrapport

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Vejledning - Inspektorrapport

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport

Hvordan gør vi uddannelseslæger til patientansvarlige læger?

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

UDDANNELSESPROGRAM. Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling. Roskilde Sygehus

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Velkommen til Hæmatologisk Ambulatorium A640

Vejledning - Inspektorrapport

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

STUD.MED. 1. sem. kandidatudd. (7. sem.) SYGEPLEJE LÆGER. Introduktion. Introduktion

KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016

Kommentarer til Inspektorrapport efter besøg i Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens, 17. december 2013

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Særdeles. X Uddannelsesprogram. X Uddannelsesplan. X Medicinsk ekspert - Læring i rollen som medicinsk ekspert

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning - Inspektorrapport

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin (3. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus

Vejledning - Selvevalueringsskema

Vejledning - Inspektorrapport

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Handleplan for lægelig ansættelse og uddannelse Sygehus Himmerland, Hobro

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Vejledning - Inspektorrapport

Inspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato

HANDLEPLAN IFM. INSPEKTORRAPPORTENS INDSATSOMRÅDER. Nr. Indsatsområde Handleplan Tidshorisont

Vejledning - Inspektorrapport

Inspektorrapport. Temaer. Urinvejsklinikken Sønderborg. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Vejledning - Inspektorrapport

Inspektorrapport. Temaer. Børne-ungeafdelingen Hillerød. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Intern medicin: Hæmatologi Specialets struktur Videnskabeligt selskab

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Baggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig. problematisk. Tilstrækkelig. Særdeles. Score X X X

Det gode uddannelsesforløb i FAM

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Vejledning - Inspektorrapport

Inspektorrapport. Temaer. Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby Besøgsdato Særdeles god

AFDELINGSSPECIFIK UDDANNELSESPROGRAM FOR PÆDIATRISK ANSÆTTELSE I HOVEDUDDANNELSEN FOR SPECIALET ALMEN MEDICIN

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion:

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Vejledning - Inspektorrapport

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus

Introduktion. Psykiatrisk Afdeling Dr. Ingrids Hospital, Nuuk

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

Vejledning - Inspektorrapport

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Specialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig:

Hvidovre Hospital Kirurgisk Sektion Gastroenheden, Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i almen medicin, kirurgisk del

Transkript:

Ole Weis Bjerrum Overlæge, dr.med, klinisk lektor, (uddannelsesansvarlig ole.weis.bjerrum @ regionh.dk Beskrivelse af specialet intern medicin : hæmatologi Hæmatologi er læren om blodsygdomme. Specialet varetager forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme, som udgår fra celler i knoglemarv og lymfesystem - eller forårsages af en defekt i omsætning eller funktion af blodets formede bestanddele og koagulationssystem. Faget er centralt placeret i det intern medicinske spektrum, da de kliniske problemer ved hæmatologiske sygdomme kan inddrage ethvert organsystem. Debutsymptomer ved blodsygdomme præsenterer sig fra stilfærdigt udviklede forløb til sygdomme med stormende manifestationer. Den specifikke behandling svinger fra nær fuldstændigt komplikationsfrie opgaver til kompliceret polyfarmaci. Opgaverne på afdelingen er fra elektive funktioner til hyperakut udredning og terapi. De enkelte patientforløb indebærer et tæt samarbejde med andre specialer - især de parakliniske fag, laboratorier og billeddiagnostik. Kontakt til anæstesiolog, kirurg eller radioterapeut er ofte indiceret i diagnostisk eller terapeutisk øjemed. Desuden er en tværfaglig indsats i samarbejde med syge-pleje, fysioterapi, socialrådgivning, evt. kostvejledning og psykologhjælp integreret i behandlingen på en hæmatologisk afdeling. Specialets struktur Der er på landsplan ca. 230 hæmatologiske sengepladser for patienter over 15-års alderen på 12 afdelinger. Indlæggelsestiden kan være mange uger, hvorfor den uddannelsessøgende ofte vil have lejlighed til at følge udvalgte patienter ved stuegange og i vagter. Specialet er karakteriseret ved et stort antal ambulante ydelser (ca. ti gange flere end antallet af indlæggelser), hvilket omfatter udredning, behandling (især kemoterapi) og kontrol i en årrække. Mange patienter følges livslangt. Der er ca 95 normerede, tidsubegrænsede stillinger i hæmatologi - heraf er 20-25 besat med afdelingslæger. Faget besidder professorater ved universitetsafdelingerne i Odense-Vejle, Aalborg, København, Roskilde og Aarhus. Der er på landsplan normeret 12 hoveduddannelses-stillinger i intern medicin:hæmatologi per år. På grund af sygdommenes karakter og den oftest meget specialiserede behandling er hæmatologi et hospitals fag i Danmark. Få patienter bliver henvist til kontrol hos egen læge. De regionale hæmatologiske afdelinger og de højt specialiserede enheder (universitetsafdelingerne) varetager de samme diagnostiske og behandlingsmæssige opgaver; men visse diagnostiske og behandlingsmæssige opgaver vedrørende især aggressive maligne blodsygdomme eller særligt sjældent forekommende tilstande varetages primært på de højt specialiserede enheder. Børn med hæmatologisk sygdom behandles på pædiatriske special-afdelinger. 1

Specialet er i region øst repræsenteret med 2 højt specialiserede enheder i region H på Rigshospitalet og på Herlev Hospital. Herudover er to store medicinske afdelinger med hæmatologisk (selvstændig) funktion placeret henholdsvis på Roskilde Sygehus og på Næstved Sygehus i region Sjælland. Hoveduddannelsesforløbene på Næstved er aktuelt ved at blive omlagt, da den hæmatologiske funktion afvikles i efteråret 2012. Videnskabeligt selskab Danske hæmatologer har siden 1972 været organiseret i Dansk Hæmatologisk Selskab. Det afholder generalforsamling med videnskabeligt møde - samt yderligere (min) et fagligt heldagsmøde om året. Selskabet har ca. 300 aktive medlemmer. Det europæiske www.ehaweb.org, det internationale www.ishworld.org og det amerikanske www.hematology.org hæmatologiske selskab bidrager som organisationer meget aktivt til videnskabelig forskning, formidling, samarbejde, undervisning og uddannelse. Dansk Hæmatologisk Selskab (DHS) har hjemmeside www.hematology.dk, hvor der bl.a. er links til tidsskrifter, praktiske informationer, aktiviteter og specialespecifikke kurser. Der er talrige aktive Nordiske forskningsgrupper. Hæmatologisk klinik, Finsenscentret, Rigshospitalet. Lokale rammer på Hæmatologisk klinik, RH (skabelon fra godkendt uddannelsesprogram). Afdeling L (Hæmatologisk klinik) er en universitets-afdeling med funktion indenfor alle aspekter af det hæmatologiske speciale, inklusive hæmostase-hæmofili (voksne) og allogen knoglemarvs-transplantation for voksne. Hæmatologisk klinik varetager diagnostik og behandling af samtlige blod- og lymfekirtelsygdomme hos voksne personer. Vedrørende hæmofili og trombose hos børn, sker indlæggelse og konsultation på pædiatrisk klinik. Afdelingens faglige hovedinteresse er diagnostik og behandling af patienter med sygdom indenfor én af hovedgrupperne af malign hæmatologi: lymfom, myelomatose, akut og kronisk leukæmi og de myeloproliferative tilstande, samt patienter med benigne tilstande: hæmostaseforstyrrelser, anæmi, thrombocytopeni og leukopeni. Behandlingsspektret omfatter kurativt intenderet kemoterapi og strålebehandling, symptomatisk, profylaktisk eller palliativ behandling og behandling af følgevirkninger som sygdom eller behandling afstedkommer, omfattende en bred vifte af intern medicinske opgaver. Afdelingens hjemmeside findes integreret på www.rigshospitalet.dk under afdelinger og hæmatologisk klinik ude i venstre margin åbnes det ønskede afsnit. På hjemmeside er dels mange faglige oplysninger, sygdomsbeskrivelser. Meget materiale om uddannelse kan findes på Klinikkens site på Rigshospitalets intranet - f.eks. om administrative forhold, vejledning, kommunikation, opgaver, links, evalueringer På denne lukkede hjemmeside, på RHs intranet som Du kan tilgå på afdelingen eller hjemmefra via proceduren omtalt nogle linjer nedenfor, 2

indeholder mere end 25 filer med video-materiale om uddannelse og praktiske procedurer mm. Du skal have windows media tilgængelig, og gerne en højttaler funktion på PC en. Visse videoer kan kun ses med f.eks. i-tunes og andre medier, som ikke nødvendigtvis findes på RHs PC er. RH-ansatte har adgang hjemmefra med personlig kode (RH-nummer). Materialet på lukket hjemmeside / intranettet er ikke offentligt tilgængeligt (udefra) af hensyn til ophavsret, Tillige er adgangtil en Vidensbank med tidligere præsentationer i ppt filer fra undervisning på Hæmatologisk klinik.. Klinikken er funktionsmæssigt opdelt i 3 Enheder, de to med fysisk integreret ambulatorium og sengefunktion. Hver klinik er specialiseret til diagnostik og behandling af undergrupper af de hæmatologiske sygdomme med fast tilknytning af speciallæger som således er subspecialiserede for at imødekomme kravet om faglig ekspertise og udvikling. Læs mere herom på afdelingens hjemmeside ( link ) Hæmatologisk klinik hører administrativt under Finsencentret sammen med Onkologisk klinik (ONK), Radioterapi-klinikken og Epidemi- og Reumatologisk klinik (IR). Hæmatologisk klinik har samlet årligt ca 31.000 ambulante kontakter og 2300 udskrivelser. Der er i alt 49 senge på afdeling L, og belægningsprocenten er generelt tæt på eller det maksimale. Det vil sige at mange patientforløb har langvarige indlæggelser. Antal læger i forskellige stillinger/niveauer, vagtforhold Afdelingen ledes af klinikchefen, og har tilknyttet tre professorer, og den faglige og den driftsmæssige ledelse er i vid udstrækning uddelegeret til hhv fagligt ansvarlige (som er sygdomsansvarlige inden for undergrupper af de hæmatologiske sygdomme) og driftsansvarlige (som indgår i den administrative ledelse af de 3 Enheder (I, II og III). Der er pt. 22 overlæger (fuld+deltids) og 4-5 afdelingslæger, 4-6 1.reservelæger (alle i hoveduddannelsesforløb i specialet) og 3-6 reservelæger heraf 3 introduktionslæger, tidvist enkelte ansat i uddannelsesforløb i andet speciale (klinisk farmakologi, klinisk biokemi, dermatologi), medens øvrige er uklassificerede. Reservelægerne indgår i bunden 2-holds vagt med delvis døgnvagt i weekenden (fra kl 13.00). Alle 1.reservelæger, afd. læger og flere overlæger indgår i bagvagten (se nedenfor). Der er desuden en såkaldt bagstopperfunktion for afd.-og over-læger tilknyttet sengeafsnittene, og som også går stuegang på lør-, søn- og helligdage. Hæmatologisk klinik har et særligt fadl-hold som møder alle hverdage for at udføre planlagte knoglemarvsundersøgelser. Dette hold har også overtaget de elektive lumbalpunkturer, inklusive indgift af kemoterapi (intrathekal behandling). 3

Arbejdstilrettelæggelsen Det overordnede mål for arbejdstilrettelæggelsen på Hæmatologisk klinik, RH er at optimere kvalitet i patient-forløbene, skabe bedre kontinuitet i stuegangsfunktion for alle læger, også for reserve- og 1. reservelæger, tilstræbe samlet at øge den uddannelsesmæssige værdi også ved en daglig højere grad af supervision af seniore, med de selvstændige opgaver, som yngre læger varetager. Der er et for- og bagvagtslag. I forvagtslaget er nu samtlige reserve- og 1.reservelæger, medmindre læger i hoveduddannelsesforløb (HU) i perioder kan rykkes op som regulær bagvagt (døgndækkende), og/eller stuegangsfunktion i week ends.. Den døgndækkende bagvagts-funktion varetages primært af fastansatte speciallæger (afdelings- og overlæger). Tillige er skemalagt stuegang i alle week ends, på helligdage på sengeafsnit på Enhed I, II og III ved fastansatte læger (speciallæger), mellem kl 9-15. Arbejdsskema følger for reserve- og 1. reservelæger (HU-læger) i et (når muligt) ni-skiftet vagtlag, med rulleskema på ni uger, hhv dagarbejde i (ofte) fire sammenhængende uger for alle yngre læger og blandet vagtfunktion og dagarbejde i fem uger. Arbejdsskemaet udsendes til den enkelte på e-mail, er tilgængeligt på klinikkens lukkede website på RHs intranet (tilgængeligt direkte på RH, og via internettet og kode hjemmefra (vejledning herom i introduktionsmateriale) under vagt-skema og rapport. Vagtskema er lagt efter regler for arbejdstid og OK, og en HUlæge har således gerne ca 11 rul af 9 ugers varighed i en ansættelse på 2 år, og tilsvarende kortere for læger i introduktionsstilling (seks måneders varighed). Skemaet tilstræbes forberedt minimum 6 uger før perioden af skemalægger. Rotation i afdeling L s 3 Enheder for reserve- og 1. res læger med typisk 9 36 ugers interval. Alle læger, både i HU i specialet (1. reservelæger) og (interesserede) reservelæge kan have dagfunktion i Enhed for hæmostase og hæmofili (ambulatorium 4222). Ligeledes har også HUlæger perioder med ophold på Enhed II (Transplantationsklinikken), om end alle yngre læger kan tildeles en stuegangsfunktion dér p.n. Der kan tages individuelle hensyn vedr allokering til en ønsket Enhed. På Enhed III forsøges nu en arbejdstilrettelæggelse for afdelings- og overlæger med uger med ambulatorium hhv stuegange. Med arbejdstilrettelæggelsen har reserve- og 1.reslæger fælles funktioner mht forvagt / akutfunktion (DECT tlf 5-1134) hhv r1r3 ej forvagt (5-3558 i dagtimer). Hvis forvagten er 1.res.læge kan samtidigt varetages bagvagten (5-1135, i dagtimer). Akutlægen alternerer mellem at være i ambulatoriet på Enhed I og III og har primært funktionen i afsnit 4032 (enhed I) eller Enhed III (4222). De to reservelæge som dækker de to funktioner skriver også journal på nyhenviste efter skemalagt program på hverdage. For nyhenviste er funktionerne superviseret af navngivne seniore ( bagstopper ) på arbejdsplan, ved henvendelse, eller telefonisk og til vagtkonference. Vagtskemaet for Hæmatologisk klinik findes på den lukkede del af klinikkens hjemmeside (RHs intranet). Ønsker om fravær (kurser, ferier) meddeles tidligst muligt skriftligt til skemalægger. 4

Mødetid er dagligt kl 8.10 til konf., med start på dagarbejde kl 8.45 på klinikkerne, til kl 14.55. I week ends og på heligdage møder forvagten kl 13.00 til næste morgen. I de ni ugers dagarbejdsperioder tilknyttes lægen (så vidt muligt) samme klinik mhp at opnå sammenhængende patientforløb og opgaver ved et dagligt fremmøde, i fire uger kontinuert. For HUlæger udpeges en senior klinisk makker på den pågældende klinik. Klinisk makkerpar angiver (NÅR muligt og en model, der kan blive mere aktuel i det kommende år og fremmøde kan tillade) en relation mellem 1. reservelæge (HUforløb) og en bestemt speciallæge i det enkelte afsnit i de uger, hvor HUlægen er tilknyttet sengeafsnittet. Ved stuegang er det i det samme team som speciallægen, og på ambulatorie-dage kan HUlægen overtage udvalgte patienter i speciallægens ambulatorium, i Enhed I og III. Herved tilstræbes systematisk supervision. Den kliniske makker kan således være en anden end den udpegede kliniske vejleder, og principielt være en daglig vejleder for HUlægen. For læger i introduktionsstilling i intern medicin og uklassificerede stillinger tilstræbes ligeledes en supervision af en senior læge på sengeafsnittet for de patienter, den yngre læge har set på stuegang enten ved en bedside gennemgang (eks komplicerede patienter) eller via journal, teoretisk gennemgang af patient-relateret emne (sygdom, diagnostik, behandling). Vagtfunktioner Akutlægen: eller forvagtsfunktion, som på hverdage varetager akutte opgaver, primært på Enhed I og III, især i ambulatorierne og modtager opkald, typisk fra patienter med akutte problemer (feber, smerter, blødning mm). Akutlægen / forvagten skifter mellem Enhed I og IIIs reservelæge, således at begge reservelæge kan se akutte patienter i eget ambulatorium, men kun lægen med DECT 5-1134 modtager opkald udefra. Patienterne tilses i det ambulatorium, som den enkelte patient er tilknyttet. I hvert ambulatorium udpeges dagligt en koordinerende sygeplejerkse, som bærer en DECT telefon. Der er oprettet en fælles akut ressource som de akutte patienter kan bookes på, tidligst dagen før eller i weekend til førstkommende mandag. Der skrives på skemaform en akutseddel af sygeplejersken, om problemet, og den lægges i en bakke i ambulatoriet, til lægevagten i ambulatoriet som således også kan prioritere opgaverne, også under hensyn til at skrive journal på nyhenviste. Ved dagstids ophør videregives rest.-opgaver til afløser i forvagt-funktionen og akutsedlen indsamles af sygeplejersken mhp takstbelægning (skal således forblive i ambulatoriet). Patienten tilses i undersøgelsesstue eller sengestue i ambulatoriet. Akutlægen / forvagten har DECT telefon 5-1134. Nyhenviste (NYH): patienter indkaldt til Enhed I /lymfom, myelom) og III (leukæmi, benign hæmatologi), samt patienter indlagt til eller ambulant indkaldt til allogen knoglemarvs transplantation (Enhed II) får skrevet journal på hverdage ved yngre læge (reserve- eller 1.reservelæge). Der er ved visitation lagt et forundersøgelsesprogram, som gerne må suppleres / modificeres, evt efter konference med bagstopper (den skemalagte seniore læge fra klinikken). Det tilstræbes at bagstopper møder kl 8.45 på 3. sal til en gennemgang af nyhenviste, ellers kan konfereres løbende telefonisk, og ved personlig konference frem til kl 15. Jorunalskrivningen kan således altid konferenceres med speciallæge og der kan bookes 5

op til fem patienter dagligt på en fælles ressourceliste dvs minimum én time / patient. Selve journal-optagelsen foregår på Enhed I (uanset diagnose) på afsnit 4032, i en del af ambulatoriet. Sygeplejemæssige opgaver i relation til fremmødet varetages af den klinik, hvor patienten har tilknytning efterfølgende, ved efterstadie opfølgning, hvilket er forudbestemt inden patienten møder. Evt må denne plan revideres efter omstændighederne. Lægen der ikke har forvagten 5-113 har DECT 5-3558. De akutte opgaver er alene uopsættelige opgaver, og altså ikke receptskrivning, attester, henvisning (kun akutte). De henvendelser kan videregives til kontaktlægen. Beskrivelse af opgaver for reservelæge og 1. reservelæge i forvagtslaget Der henvises til det forudgående om vagt- og journalskrivnings-funktion. Alle læger skriver nu selv de fleste journal notater ved enhver stuegang, gerne efter skabelon i EPJ. Al bestilling af røntgen-diagnostik udføres som på RH i øvrigt elektronisk, ligesom billeddiagnostik er tilgængeligt på PAC umiddelbart efter udførelse via PC, placeret på ethvert afsnit og i hvert ambulatorierum. Du vil få udleveret personlig kode til bestilling, PAC og til analyseopslag elektronisk. Tillige udføres medicinering elektronisk via EPM (elektronisk patient medicinering). Elektronisk Patient Journal (EPJ) blev indført foråret 2011, tidligere journal er på papir. En mere smidig adgang opnås ved at anvende ESA (elektronisk single-access), hvor foruddefinerede koder huskes og alle links kan holdes åbne samtidigt. Undervisning i de elektroniske moduler gives ved introduktion og kode gives hertil. stuegang: tilstræbt på Enhed I eller III i perioder, mhp herved at opnå kontinuitet i forhold til patienter, opgaver og Enhedens personale. Stuegangen varetages selvstændigt på 3 6 patienter. Der afholdes dagligt middagskonference på hver Enhed separat med detaljeret status for hver indlagt patient, og hvor principielle og konkrete spørgsmål konfereres. Stuegang indledes kl 9 med fælles læge-spl konference på Enhed I,II og III. I løbet af dagen udvælger Du når muligt patienter til gennemgang med en senior mhp supervision og feedback til Dig efter middagskonferencen; efter aftale videregive status for afsnittet til vagtkonferencen, kl 14.55 på hverdage, som afholdes på afsnit 4034 i personalerummet, placeret ved indagngen til afsnittet; vagt: i dagtimer (8.15 15) på hverdage akutte funktioner (se akutlægen) og procedurer, telefoniske patientkontakter, opkald fra andre afdelinger eller hospitaler, evt hvis muligt at skrive journal på akut indlagte patienter (dagsfunktion, men som regel varetaget af lægerne på senge-afsnittet). vagt: udenfor dagtid omfatter også over døgnet sengeafsnit 4252, se nedenfor om sengeafsnit.og undtagelsesvist at blande uopsættelig kemoterapi samt hente (afsnit 4222) og administrere blødermedicin (typisk administreret på patienter mødt eller indlagt på afsnit 5052). For akutte vagtopgaver er udfærdiget detaljeret behandlingsinstruksmateriale (eks (neutropen) feber, sepsis, hypercalcæmi, blødningssymptomer ved 6

hæmofili, tumorlyse, mm). I week ends og helligdage møder forvagten ind kl 13.00 og tager kontakt til de stuegangsgående på hver klinik; nyhenviste funktion: se overfor, dagsfunktion med journal-optagelse på indkaldte patienter i ambulatorium I-II-III, op til fem journaler dagligt; stuearbejde: f.eks. elektive journaler på planlagt indlagte, kateterisering, lumbalpunktur (inkl intratekal kemoterapi), knoglemarvsundersøgelse (men ikke som en rutinefunktion). Du vil kunne oplæres i procedurerne. Et fadl-studenterhold varetager planlagte knoglemarvs-undersøgelser og lumbalpunkturer; udfylde (elektronisk) dødsattest og evt anmeldelse af smitsomme sygdomme, samt på tilkald møde på Patologiafdelingen ved sektion. Opdateret elektronisk ID skal anvendes. Dødsattest kan udfyldes på afsnit, hvor pt ligger indtil sikre dødstegn. Mors rum er ved skadestuen, i kælderen ved opgang 3; blodprøver bestilles typisk i dagtid ved at udfylde skema til sekretær, i vagttid ved at udfylde LABKA, (fremskyndet eller rutine) eller et speciallaboratorium (Blodbank, SSI, KMA mfl også ofte via LABKA elektronisk). Der er en række foruddefinerede blodprøvepakker i systemet, og sammengsætningen fremgår ved at åbne (klikke på) hver pakke; udfyldelse af attester, lægeerklæringer efter ønske om indlæggelse, sygemelding; epikrise-skrivning i forbindelse med udskrivelse. Oversigt over DRG koder skal anvendes med omhu. Opdaterede DRGKoder for diagnoser findes på lister på de enkelte afsnit; kontakt til ITA funktionen, som regel på afsnit 4131 i mellembygningen, 3. sal), hvor patienter fra Hæmatologisk afdeling tilses dagligt af læge fra den klinik, patienten har relation til. Varetages primært af fast-ansatte eller evt HUlæger; kontakt til røntgenafdeling på afsnit 3021 ved behov for konference med radiolog, hvis ikke telefonkonference og vurdering af samme billeder på PAC. Røntgen-afdelingens vagthavende er opdelt i bagvagt og neurovagt, se liste for vagtpersonale og DECT tlf kontakt til klinisk biokemisk afd. på afsnit 3011, og tidvist må akutte prøver (a-pkt, lumbal-pkt) afleveres af personale, men der er også mulighed for at se akutte udstryg der i mikroskop, hvis Cellavision systemet ikke fungerer; aftenstuegang sker efter aftale med bagvagt, sammen eller fordelt på afsnit. I vagt tiden er der ikke sekretærfunktion, og notater skal skrives på EPJ på PC og indføres i pt s journal direkte. Notater kan gemmes indtil godkendelse; deltage i den formaliserede studenterundervisning, sammen med afdelingens øvrige læger. Aktuelt er 3-5 medicinstuderende på 1. semesters kandidatdel ad gangen på klinisk ophold på afdelingen, i seks ugers perioder. De studerende kan følge med på stuegang eller vagt. Det skal tilstræbes at uddelegere opgaver til de studerende såsom journalskrivning, stuegang i dagtid på udvalgt patient, skrivning af stuegangsnotat, præsentation ved konference og blodprøvebestilling og visse praktiske procedurer mod når muligt - at attestere for udførelse i logbog og give feed-back, inkl ved 7

journalgennemgang. Forslag til opgaver er omtalt bag på et undervisningsprogram, der uddeles til alle hver måned, undtagen i juli måned; opgaven som uddannelseskoordinerende yngre læge varetages som regel i forvagtslaget, og løses i samarbejde med Udd.Ansvar.Ovl (UAO). En lokal funktionsbeskrivelse foreligger herfor. Beskrivelse af opgaver for 1. reservelæge i for- og bagvagtslaget alle funktioner som beskrevet ovenfor om forvagtslaget; behandlingsprocedurer udføres i det omfang forvagt (reservelæge) eller evt sygeplejegruppen har behov for hjælp til at blande kemoterapi, udføre knoglemarvsundersøgelse eller lumbalpunktur (kompetencekort skal være udfyldt); dele / ambulatorium (Enhed I og III) i det integrerede afsnit, sammen med senior læge i et makkerpar-forløb (NÅR muligt) hvor patienter kan ses (om eftermiddagen) og følges (f.eks. med blodprøver mm). Det overvejes (og har kort været praktiseret) at udlevere et orientering- og evaluerings-skema til patienterne inden kontakt i ambulatoriet, og indsamling af evaluering efterflg.skemaet gives til HUlægen som feedback fra patienten Vagt-funktionen er uddelt som bagvagt i dagtimer i arbejdsskemaets periode med daglig tilstedeværelse, men i forvagtslag i arbejdstilrettelæggelsen for perioden med vagt (se afsnit om forvagt). Under bagvagt besvares opkald, tilsyn på andre afdelinger og besvarelse af opkald fra andre sygehuse eller praktiserende læger. Kontakter i dagtimer som bagvagt kan konferes med den seniore bagvagt, som afløser kl 15. I perioder vil forekomme, at HUlæger har bagvagt på døgnbasis; Vurdering af udstrygnings-præaparater af perifert blod (som bestilles på klinisk biokemisk afsnit 3011), især med henblik på schistocytter, foreløbig vurdering ved mistanke om akutte leukæmier og andre uopsættelige hæmatologiske opgaver som kan vurderes ved mikroskopi kan finde sted (både i dagtid samt som led i vagtopgaver). Præparater ses på systemet Cellavision på PC i konf.rum, hvor Klinisk Biokemisk Afdeling uploader præparatet efter bestilling. Brugsanvisning ved PC en, men meget enkelt; samtaler med patienter og pårørende, på sengeafdeling og i ambulatorium i det omfang den faste kontaktlæge ordning medfører behov herfor. Samtalerne tilstræbes aftalt individuelt, i dagtimer og med tilstedeværelse af pårørende (evt inkl tolk); samtale med patient om protokol-inklusion, udlevering af skriftlig patient-information og pjece om patientens rettigheder, sikring af eventuelle protokol-prøver, informeret samtykke og kontakt til KAT funktionen; stuegang på intensivt afsnit, når klinikkens patienter måtte være indlagt der, for i samarbejde med lægerne på ITA at forestå den samlede behandling ved at bidrage med forslag fra hæmatologisk afdeling. ITA funktionen er som regel på afsnit 4131; 8

Døgnvagt for bagvagt 2 delt vagt på hverdage / vagt lør-søn og hellig-dage i forvagt fra kl 13.00 medvirke til udfærdigelse af flowcytometrisvar / markøranalyse på blod. knoglemarv, cerebrospinalvæske, evt pleuravæske på afsnit 4241, under supervision: det er bagvagten som varetager at svare forvagts telefon (5-1134) i de timer på søn-og helligdage, hvor der ikke er mødt forvagt ind endnu; deltagelse i den formaliserede studenterundervisning i samme omfang som for alle reservelæger; klinisk vejlederfunktion for reservelæger, evt tutorfunktion og opgaver vedr undervisning af sygeplejegruppe mm aftales individuelt efter ønsker og muligheder. Mht vejlederfunktion bør formaliseret vejlederkursus være gennemført eller ansøgt. Opgaven er beskrevet i funktionsbeskrivelsen for kliniske vejledere, som underskrives af 1. reservelægen og UAO for ét år ad gangen. Opgaven vedrører 1 eller maksimalt 2 reservelæger ad gangen. Relation mellem klinisk vejleder og udd.søgende angives hver måned på arbejdsskemaets bagside, nederst. Oversigt over samlet arbejdsplan på Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet mandag tirsdag Onsdag torsdag fredag 7.35 Samtale forvagt m OWB typisk på 5052 8.10 fælles morgen konf. 8.15 reservelæge konf. 8.45 9.00 indledes gennemgang med sgpl i ambulatorium 9.00 røntgen konference el. afsnitskonf. ca. 9.15 fordeling og stuegang på afsnit 12.15 separat middagskonference 13.15 opfølgning på stue gang, supervision, samtaler, andre opgaver 14.55 vagtkonference 4034 16.30 16.35 konf visiterende sgpl på 4043 7.35 Samtale forvagt m OWB typisk på 5052 8.10 fælles morgen konf. 8.15 formaliseret undervisnin 8.45 9.00 indledes gennemgang med sgpl i ambulatorium 9.00 røntgen konference el. afsnitskonf. ca. 9.15 fordeling og stue gang på afsnit 12.15 separat middagskonference 13.15 pfølgning på stue gang, supervision,samtaler, andre opgaver 14.55 vagtkonference 4034 16.30 16.35 konf visiterende sgpl på 4043 7.35: Samtale forvagt m OWB typisk på 5052 8.10 fælles morgen konf. 8.15 formaliseret undervisning 8.45 9.00 indledes gennemgang med sgpl i ambulatorium 9.00 røntgen konference el. afsnitskonf. ca. 9.15 fordeling og stuegang på afsnit 12.15 separat middagskonfe- Rence 13.15 opfølgning på stuegang, supervision,samtaler, andre opgaver 14.55 vagtkonerence 4034 16.30 16.35 konf visiterende sgpl på 4043 7.35: Samtale forvagt m OWB typisk på 5052 8.10 fælles morgen konf. 8.15 formaliseret undervisning 8.45 9.00 indledes gennemgang med sgpl i ambulatorium 9.00 røntgen konference el. afsnitskonf. ca. 9.15 fordeling og stuegang på afsnit 12.15 separat middagskonference 13.15 opfølgning på stuegang, supervision,samtaler, andre opgaver 14.55 vagtkonference 4034 16.30 16.35 konf visiterende sgpl på 4043 7.35 Samtale forvagt m OWB typisk på 5052 8.10 fælles morgen konf. 8.15 formalise - ret undervisning 8.45 9.00 indledes gennemgang med sgpl i ambulatorium 9.00 røntgen konference el. afsnitskonf. ca. 9.15 fordeling og stuegang på afsnit 12.15 separat middagskonference 13.15 opfølgning på stuegang, supervision,samtaler, andre opgaver 14.55 vagtkonference 4034 16.30 16.35 konf visiterende sgpl på 4043 9

Separate og tværfaglige (sgpl, sekr, fysioterapi, psykolog) klinik-konferencer: Enhed I: tværfaglig: onsdag 9 9.30, Enhed II: tværfaglig: fredag 12.30 13, visitations-konf. tirsdag 8.45-9.30 (5072) Enhed III: tværfaglig: tirsdag 9.15 9.45,mikrobiolog konf mandag 12.15 med middagskonf Tillige er der følgende regelmæssige konferencer med dette formål, indhold: Røntgen-konference dagligt kl 9.00 på afsnit 3021 i centralkomplekset, opgang 3, 2.sal. Som regel går en repræsentant, læger fra især klinik I og II til konferencen. Vagtkonf afholdes på hverdage kl 15 mellem akutlæge (forvagt), bagvagt og gerne repræsentant for hver klinik om vagtopgaver (rest-opgaver, meldte patienter, tilsyn, patienter på intensive afsnit mm). En klinik-rapport kan udfærdiges skriftligt og overleveres. Afholdes aktuelt i personale rummet 4034. Visitations-konf afholdes på hverdage mellem forvagt og med visiterende sygeplejerske om antal ledige senge, meldte, plejetyngde, rokade indlagte, på afsnit 4043 (Enhed II). Sengeafsnit, modtageafsnit, ambulatorium m.m. Der er 3 Enheder på afd. L med integreret ambulatorium, sengeafsnit og modtagelse: Enhed I (for lymfekræft og myelomatose), 3. sal, afsnit 4033/4034/4032, som varetager diagnostik behandling, forskning og udvikling primært vedrørende patienter med maligt lymfom og myelomatose; Enhed II (allogen knoglemarvstransplantation), 4. sal, afsnit 4043/4044/4041, som primært varetager planlægning, udførelse, efterkontrol og forskning vedrørende allogen knoglemarvstransplantation for Øst-Danmark og Færøerne, Grønland; Enhed III (leukæmi, koagulation og godartede blodsygdomme), 5. sal, sengeafsnit 5052, som varetager diagnostik behandling, forskning og udvikling vedrørende patienter med akut leukæmi, kronisk myeloproliferative sygdomme, CLL og benign hæmatologi. I Enhed III omfattes også 2. sal, afsnit 4222, som ambulant varetager diagnostik, behandling og forskning for pt med nævnte dygdomme, samt medfødt eller erhvervet hæmofili, koagulopathi og trombose. Ved indlæggelse henvises voksne pt ofte til 5052. På afsnit 4054 er lokaler til knoglemarvsprøve og lumbalpunktur ved biopsiholdet (elektivt på alle hverdage). Højdosis kemoterapi med autolog stamcellestøtte udføres på Enhed I-II-III, samt på Reuma afsnit 4252 (opg 42, 5. Sal, nabo-opgang til opg 4), hvor to forløb varetages ved daglig stuegang og i vagten af læger fra Hæmatologisk klinik (se RH-kort på dette link klik vis indgange). Der er tillige et diagnostik laboratorium, afsnit 4041. som varetager flowcytometri (markøranalyse) af blod, knoglemarv, spinalvæske eller evt pleuravæske mm. Svar kan afgives på få timer på hverdage. Hæmatologisk klinik er forskningsaktiv, både mht grundforskning og deltagelse i kliniske protokoller, og har forskningslaboratorier tilknyttet afsnit 4041 (leukæmilaboratorium, epigenetiske laboratorium og myelomlaboratoriet), afsnit 9322 (granulocytlaboratorium). Alle 10

tre Enheder har også et tæt samarbejde med andre forskningslaboratorier internt og eksternt. Hæmatologisk klinik har et Klinisk Afprøvnings Team (KAT), afsnit 4042, med (p.t.) 7 projektsygeplejersker, som varetager registreringsarbejde og sikrer prøvetagning i forbindelse med afdelingens deltagelse i randomiserede under-søgelser og protokoller, ofte 20-25 aktive i alt. KAT sygeplejerske deltager hver morgen ved gennemgang af de ambulante patienter og kan kontaktes telefonisk i dagtimer ved spørgsmål. En oversigt over protokoller ses på Klinikkens hjemmeside under forskning og uddannelse / forsøgsbehandling ( link ). Kriterier for indgang i protokol, patientinformation, forløb i protokol, fremgår af links udfor hver protokol. Det er ved visitation / seniore læger, der primært vurderer om en patient kan indgå i protokol. Afdelingens konferencelokale er placeret på afsnit 5072, også adgang via afsnit 4074, og forsynet med mikroskop, to PC og to projektorer til storskærm. Den ene PC er udover almindelige funktioner også forsynet med DVD-drev og kraftige højttalere og mikroskopiprogrammet CellAvision (se ovenfor).. Afdelingens vagt-værelse er placeret på Enhed II, 4. sal (fysisk midt i Hæmatologisk klinik), og er også udstyret med PC med internetforbindelse, ligesom alle andre PC på afdelingen. Du kan se på dette link til kort over Rigshospitalet hvor opgang 4, 5 og 42 er placeret ud mod Juliane Maries Vej og Tagensvej. Afdelingens vagtværelse (også res.læge kontor med skabe) er på afsnit 4043, / mod opgang 5. Tlf 5-5047. Her er også visse skabsmuligheder. Du skal nu være omklædt helt hver dag, Uniformsudlevering i kælderetagen efter måltagning til tøj. Særlige nøglepersoner (1. november 2014): Klinikchef: overlæge, dr med Lars Kjeldsen (lars.kjeldsen@rh.regionh.dk) Professor, overlæge, dr. med. Niels Borregaard (niels.borregaard@rh.regionh.dk); Udd.ansv, dr med, klinisk lektor. Ole Weis Bjerrum (ole.weis.bjerrum@rh.regionh.dk) Vagtplan: afd.læge, Jindrich Mourek (jindrich.mourek@regionh.dk) Tillidspr. for yngre læger: 1.reslæge Anne Louise Tølbøl Sørensen. Sikkerhedsrepr., AMR samme (anne.louise.tølbøl.sørensen@regionh.dk) Udd.koordinator Yngre læger: Christian Brieghel Mortensen Tutor: 1. reservelæge Azhar Ahmar (syed.azhar.ahmad@regionh.dk) Oversygeplejerske: Pernille Welinder (pernille.welinder@rh.regionh.dk) Centerdirektør: Leif Panduro Jensen (leif.panduro******.jensen@regionh.dk) Kontor 5074. Klinikledelsen sekretær Mette Overgaard (mette.overgaard.gotthardsen @ regionh.dk) Driftsleder Enhed I: overlæge John Myhre Driftsleder Enhed II: overlæge Niels Smedegaard Andersen Driftsleder Enhed III: overlæge Peter Kampmann Fagligt ansvarlig for: o malignt lymfom: overlæge Peter de Nully Brown o myelomatose: overlæge Annette Vangsted o amyloidose: overlæge Morten Salomo 11