Fagretninger på Esnord for dig, der vil tage en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse

Relaterede dokumenter
FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

Esnord.dk. Bæredygtig teknologi løs fremtidens miljøproblemer på den fede måde! EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS

Fagretninger - for dig, der vil og kan

MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN. Erhvervsuddannelse og EUX

MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN. Erhvervsuddannelse og EUX

TECH LEARNMARK.DK/TECH

Brobygningskurser på Erhvervsskolen Nordsjælland. Brobygning kontakt Koordinator: Fagretning Formål Indhold Tid, sted, transport og info

VID ERHVERVSUDDANNELSER

TECH LEARNMARK.DK/TECH

TECH LEARNMARK.DK/TECH

EUX ER EN DOBBELTUDDANNELSE

EUX. Til virksomheden

[Bygge og anlæg] Eux - to i en håndværker og student i én uddannelse

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL

TECH LEARNMARK.DK/TECH

- den erhvervsfaglige studentereksamen PÅ UDDANNELSE

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse.

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN. Erhvervsuddannelser og EUV

FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ?

EUX HÅNDVÆRKER ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN

PROF BROBYGNING LEARNMARK.DK

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

ÉN UDDANNELSE. TO VERDENER. FLERE MULIGHEDER. EUX AKADEMIET

Revisionsdato: oktober 2016 EUX BUSINESS FAGLÆRT OG STUDENT I ÉN UDDANNELSE START AUGUST EUC NORDVESTSJÆLLAND

Find din vej. Brobygning. Himmerland Brobygningstilbud til dig der går på efterskole. Oplev livet på et gymnasium. Prøv en erhvervsuddannelse

Fælles orientering BUM Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN

TIL DIG DER SKAL VÆLGE ERHVERVSUDDANNELSE

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Direkte fra 9. eller 10.

Grundskolens klasse. Erhvervs uddannelser

EUX KONTOR ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere!

Grundforløb 1 for EUD og EUX. Tradium, Vester Alle 26, Randers

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB

EUX BUSINESS. - den erhvervsfaglige studentereksamen. Uddannelse. i virkeligheden

Formål og hensigt EUD10 Djursland

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM

NY Få en fremtid som teknisk designer

Erhvervsintro: Undervisningens mål er at eleven på et grundlæggende niveau kan:

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Elektrikeruddannelsen. Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling

EUD 10. Norddjurs. September 2014

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Uddannelse i Hadsund og Hobro

10. klasse er et valgfrit skoleår

Det bedste ved erhvervsuddannelsen er, at man arbejder med sin passion fra dag ét. Andreas Poulsen

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB

nyhed! Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Vil du have flere kort på hånden?

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BYGGERI OG HÅNDVÆRK VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

Erhvervsuddannelse EUD / EUX

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

ÉN UDDANNELSE TO VERDENER FLERE MULIGHEDER

Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand

MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN

EUD10. En del af Randers Kommunes 10. klasses tilbud. Erhverv og Sundhed

EUX OPLEVELSESDAG. Roskilde Tekniske Skole

EUX. en hue, to uddannelser

Færdig med folkeskolen? Du kan fortsætte på HANSENBERG Indgangen Teknologi, byggeri og transport

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

UU vejleder på besøg

Det merkantile grundforløb. Detail handel event kontor

EUD BUSINESS - EUX BUSINESS. Detail handel event kontor 2. DEL

EU STUDENT (EUS) FOR DIG, DER HAR EN GYMNASIAL UDDANNELSE

DU vil. Bliv det. 10. klasse EUD og EUX. HTX og HHX. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. erhvervsuddannelser. gymnasier. - for dig, der vil og kan

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. CELF - Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster

nyhed! Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Vil du have flere kort på hånden?

HANDELSSKOLEN EUS DEN KORTESTE VEJ TIL ERHVERVSLIVET

Om at vælge uddannelse.

NYHED! ERHVERVSUDDANNELSE MED EKSTRA BONUS VIL DU HAVE FLERE KORT PÅ HÅNDEN?

- den erhvervsfaglige studentereksamen. På uddannelse

ERHVERVSUDDANNELSE MED EKSTRA BONUS BLIV HÅNDVÆKER MED HUE

VELKOMMEN. Helhedsorienteret undervisning på grundforløbets anden del

Direkte fra 9. eller 10. Faglært til fremtiden med svendebrev

STEP 10. Det første skridt på vejen LEARNMARK.DK/STEP10

EUX ER EN DOBBELTUDDANNELSE

Skolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon:

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER EUX-UDDANNELSER PÅ SYDDANSK ERHVERVSSKOLE VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde.

FREMTIDSDRØMME FIND DEN RETTE UDDANNELSE FOR DIG

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

LUP GF1 Byggeri og teknik

EUD og EUX Erhvervsuddannelser Uddannelseskatalog. Dit fag din fremtid

ÉN UDDANNELSE. TO VERDENER. FLERE MULIGHEDER.

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser.

AALBORG HANDELSSKOLE

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Informationsaften om ungdomsuddannelserne. Velkommen til

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. Uddannelsescenter Holstebro

TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK

Transkript:

fagretninger Fagretninger på Esnord for dig, der vil tage en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse 1

Indhold Velkommen... 3 Mad og oplevelser... 4 Etablering og udvikling... 6 Benzin og spænding i 3D... 8 Fremtidens byggeri og miljø... 10 Bæredygtig teknologi... 12 Om erhvervsuddannelser... 14 Hvad kan du forvente på Esnord... 16 ERHVERVSSKOLEN NORDSJÆLLAND Milnersvej 48 3400 Hillerød Telefon 4829 0000 info@esnord.dk CVR: 250 189 82 2

Velkommen til grundforløb 1 Hvis du vil starte på en erhvervsuddannelse lige efter 9. eller 10. klasse, skal du fra 1. august 2015 starte med et grundforløb grundforløb 1. Efter grundforløb 1 kan du gå videre på grundforløb 2. Grundforløb 1 varer 20 uger, og på grundforløb 1 skal du vælge en fagretning, du gerne vil følge. Hvad er en fagretning? En fagretning er et undervisningsforløb designet til at give dig indsigt i flere forskellige håndværk, brancher og fremtidsmuligheder i løbet af de 20 uger, grundforløb 1 varer. Målet er, at du efter grundforløb 1 er klar til at vælge uddannelse. Dit valg af fagretning har altså ikke betydning for dit valg af uddannelse du kan se det som en slags appetitvækker. Hvornår skal du vælge fagretning? Du skal vælge en fagretning, når du søger om optagelse på optagelse.dk. Hvad fortæller vi om her? I denne folder kan du finde oplysninger om de fagretninger, som vi tilbyder på Esnord Erhvervsskolen Nordsjælland. Du og dine forældre kan læse om hvilke fag, de forskellige fagretninger indeholder, hvad du kommer til at lære om, hvordan vi underviser, og hvor fagretningerne kan vælges. Vores fagretninger Bæredygtig teknologi løs fremtidens miljøproblemer på den fede måde! Etablering og udvikling handel, kontor og event en spændende vifte af muligheder Fremtidens byggeri og miljø for dig, der kan lide at få tingene til at ske Mad og oplevelser fordi livet er en fest, og du er inviteret! Benzin og spænding i 3D så kører det for dig! Alle fagretninger kan vælges som EUX, hvor du både får en erhvervsuddannelse og læser gymnasiale fag. Hvis du vælger at tage din fagretning som EUX, får du tre fag på C-niveau på grundforløb 1, og bagefter kan du fortsætte med din EUX. Indhold på alle fagretninger Der er nogle ting, som går igen på alle fagretninger. Vi arbejder fx med, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads og hvordan man søger en praktikplads, og vi fortæller om hvilke forventninger, virksomhederne har til dig som elev. Som du kan se i folderen her, er undervisningen på alle fagretningerne projektorienteret, tværfaglig og helhedsorienteret. Velkommen på Esnord Erhvervsskolen Nordsjælland Vi glæder os til at se dig på en af de spændende fagretninger på grundforløb 1, hvor vi sammen vil skabe en spændende og udfordrende introduktion til erhvervsuddannelsernes mange muligheder. Husk, at du kan finde flere svar på vores hjemmeside esnord.dk 3

Mad og oplevelser fordi livet er en fest, og du er inviteret! Mad og oplevelser er grundforløbet for dig, der lige har afsluttet 9. eller 10. klasse og har lyst til at arbejde med mad og oplevelser! Måske ved du allerede præcis hvilken uddannelse, du vil have eller måske har du lyst til det hele, så derfor har du endnu ikke lagt dig fast på en bestemt retning. Uanset hvad, så vil det være lige noget for dig at starte på et forløb fuld af spændende projekter, hvor det gennemgående tema er din egen fest. Det kan være din fødselsdag, fest for vennerne eller en julefrokost. I løbet af projektet lærer du at planlægge festen i detaljer, så dine gæster får en god oplevelse. Du lærer en masse om, hvordan du inviterer gæsterne, planlægger en lækker og kreativ menu, som alle kan spise, hvordan du dækker bord og pynter op, hvor mange penge, du kan bruge, og hvordan du gør rent både før og efter. Du lærer at give andre en god oplevelse, og samtidig lærer du om hygiejne, ernæring, miljø, rengøring og vedligeholdelse. Mad og oplevelser er perfekt til dig, hvis du drømmer om at få en uddannelse, hvor der er en klar sammenhæng mellem det, du lærer på skolen, og de krav, som den virkelige verden stiller til dig. Du vil gerne have en uddannelse, der kan føre til en karriere med indflydelse og ansvar og måske endda give dig mulighed for, at du med tiden kan blive din egen arbejdsgiver. Hvis du vil, og hvis du kan forpligte dig til at deltage aktivt på en uddannelse, hvor du bliver mødt af dygtige undervisere, der brænder for deres fag i et undervisningsmiljø, hvor der er styr på tingene så er Esnord et suverænt sted at starte. Undervejs i forløbet lærer du en masse om: Dit værktøj hvordan fungerer en tæpperenser, en kippande og en håndmikser? Hvordan vedligeholder du en støvsuger, og må du bruge sæbe på en stegepande? Hvad siger loven om elsikkerhed, når du arbejder med maskiner? Din økonomi hvordan opstiller du et budget, hvordan søger du SU, hvordan bestiller du varer, hvordan tilpasser du kogebøgernes opskrifter til én person, og hvordan undgår du at blive kandidat til Luksusfælden? Din krop hvordan undgår du at få uønskede børn midt i din uddannelse, hvad er kønssygdomme, hvordan bruger du din krop rigtigt, hvor længe skal du motionere hver dag, hvor meget frugt og grønt skal du spise, hvor meget alkohol må du drikke? Din mad hvad betyder ordene råvare, kvalitet og sæson? Hvad er en kostplan? Hvilke måder kan du tilberede din mad 4

på, hvordan pynter du et bord, hvordan sammensætter du en lækker menu? Hvordan bager du det traditionelle og det kreative bagværk? Hvad betyder madens smag, duft og udseende? Din stil hvem er du, hvilken uddannelse passer til dig, hvilke signaler sender du med dit udseende, og hvordan bruger du de sociale medier? Dit tøj hvorfor skal du have arbejdstøj på, hvad er sikkerhedssko, hvor tit skal du gå i bad, og hvordan vasker du dit tøj rigtigt? Fagretningen mad og oplevelser er tilknyttet hovedområdet fødevarer, jordbrug og oplevelser. Denne fagretning udbydes på: Erhvervsskolen Nordsjælland, Milnersvej 48, 3400 Hillerød. Dit hjem hvad er forskellen på oprydning og rengøring, hvordan holder du orden, hvordan gør du rent, hvordan fjerner du rødvinspletter fra gulvtæppet, hvilke fester kan du arrangere, hvordan påvirker religion og kultur måden et hjem ser ud på, og hvad mon der sker med en madpakke, du har glemt bag radiatoren? Dine kunder og gæster hvordan giver du dine gæster lyst til at besøge dig, hvordan bliver din næste fest bedre end den sidste, hvordan undgår du, at dine gæster bliver uvenner, hvordan planlægger du opgaverne før, under og efter festen, og hvad er god kvalitet? Din fremtid hvordan søger du en praktikplads, hvordan skriver du en god ansøgning, hvad siger din fagforening, hvad betyder demokrati og stemmeret, hvad betyder personlige kompetencer, hvordan kommer du i kontakt med din læge, kommune eller UU-vejleder, og hvordan kommunikerer du med andre mennesker? 5

Etablering og udvikling handel, kontor og event en spændende vifte af muligheder Etablering og udvikling handel, kontor og event er grundforløbet for dig, der lige har afsluttet 9. eller 10. klasse og har lyst til arbejde i butik, på kontor eller som eventkoordinator. Måske ved du allerede præcis hvilken uddannelse, du vil have eller måske har du lyst til det hele, så derfor har du endnu ikke lagt dig fast på en bestemt retning. Uanset hvad, så vil det være lige noget for dig at starte på et forløb fuld af spændende projekter, hvor vi arbejder med emner som mediernes rolle i samfundet, salgspsykologi og kundeadfærd. Vi arbejder også med ideudvikling, markedsføring og budgetter. Du kan for eksempel lære at udvikle en app, markedsføre den og få styr på økonomien bag projektet. Hvis du vil arbejde i butik, kan du for eksempel arbejde med mode, skønhed, IT, tele og elektronik. Hvis du vælger kontorretningen, kan du vælge at arbejde hen imod erhverv, som har fokus på økonomi og administration. Du kan også kvalificere dig til job som lægesekretær og advokatsekretær. Hvis du har lyst til at gå i en mere kreativ retning, kan du blive eventkoordinator, som sigter mod at arbejde med planlægning af messer, markedsføring og ideudvikling. I undervisningen arbejder vi med projekter, hvor vi udvikler specifikke forretningsideer her lærer du for eksempel noget om salgspsykologi og kundeadfærd, hvordan du planlægger en messe, og hvad du skal vide, når du udvikler en webshop. Du stifter også bekendtskab med sagsbehandling og regnskaber. Undervejs i forløbet hjælper vi dig med at finde ud af hvilken uddannelse, der passer bedst til dig. Etablering og udvikling handel, kontor og event er perfekt til dig, hvis du drømmer om at få en uddannelse, hvor der er en klar sammenhæng mellem det, du lærer på skolen, og de krav, som den virkelige verden stiller til dig. Du vil gerne have en uddannelse, der kan føre til en karriere med indflydelse og ansvar og måske endda give dig mulighed for, at du med tiden kan blive din egen arbejdsgiver. 6

Hvis du vil, og hvis du kan forpligte dig til at deltage aktivt på en uddannelse, hvor du bliver mødt af dygtige undervisere, der brænder for deres fag i et undervisningsmiljø, hvor der er styr på tingene så er Esnord et suverænt sted at starte. Undervejs i forløbet lærer du en masse om: Kulturen på arbejdspladsen hvor du bliver præsenteret for forskellige kulturer, som man møder, når man arbejder inden for butiksfaget og i kontormiljøer. Du kommer til at arbejde med samtaleformer, mødekultur, adfærd og arbejdspsykologi. pladssøgning hvor du blandt andet lærer at skrive en ansøgning og dit CV og træne jobsamtaler. Samfund og sundhed hvor du kommer til at arbejde med samfundsmæssige emner som fx mediernes rolle i samfundet, udviklingen inden for IT, det globale arbejdsmarked, privatøkonomi, livsstilsfaktorer, sundhed, sex og identitet. Innovation hvor du lærer at udvikle ideer, som du skal bruge i dit arbejde med projekter på tværs af fagene og i din løsning af diverse problemstillinger. Du stifter bekendtskab med forskellige modeller, som du kan bruge, når du udvikler dine ideer. Fagretningen etablering og udvikling handel, kontor og event er tilknyttet hovedområdet kontor, handel og forretningsservice. Denne fagretning udbydes på: Erhvervsskolen Nordsjælland, Milnersvej 48, 3400 Hillerød samt Erhvervsskolen Nordsjælland, Rasmus Knudsens Vej 9, 3000 Helsingør 7

Benzin og spænding i 3D så kører det for dig! Benzin og spænding i 3D er grundforløbet for dig, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse og har lyst til at arbejde som mekaniker, elektriker eller teknisk designer. Måske ved du allerede præcis hvilken uddannelse, du vil have eller måske har du lyst til det hele, så derfor har du endnu ikke lagt dig fast på en bestemt retning. Uanset hvad, så vil det være lige noget for dig at starte på et forløb fuld af spændende projekter, der indeholder elementer fra alle tre uddannelser. Du kommer til at arbejde med biler og el, og så dokumenterer du det hele i forløbet omkring teknisk design, hvor du laver din egen personlige instruktionsmanual. Du får mulighed for at sætte manualen op grafisk og illustrere den med masser af billeder i et lækkert og professionelt design, og du kan arbejde videre med den under resten af din uddannelse. Hvis du vil, og hvis du kan forpligte dig til at deltage aktivt på en uddannelse, hvor du bliver mødt af dygtige undervisere, der brænder for deres fag i et undervisningsmiljø, hvor der er styr på tingene så er Esnord et suverænt sted at starte. Undervejs i forløbet lærer du en masse om: Arbejdet som elektriker hvor du stifter bekendtskab med mange forskellige processer inden for elektricitetens verden. Du kommer til at arbejde med jævnspænding (DC), der findes i batterier, og vekselspænding (AC), der findes i stikkontakterne i huset. Du får mulighed for at arbejde med tekniske tegneprogrammer og konstruere din egen dokumentation, som du omsætter til mindre, praktiske projekter. Benzin og spænding i 3D er perfekt til dig, hvis... du drømmer om at få en uddannelse, hvor der er en klar sammenhæng mellem det, du lærer på skolen, og de krav, som den virkelige verden stiller til dig. Du vil gerne have en uddannelse, der kan føre til en karriere med indflydelse og ansvar og måske endda give dig mulighed for, at du med tiden kan blive din egen arbejdsgiver. 8

Det kan for eksempel være små DC-kredsløb, mindre automatikkredsløb eller husinstallationer. Du lærer om dokumentation af elektriske installationer ved hjælp af tegninger, diagrammer og materialelister. Du får også et indblik i, hvordan du planlægger og udfører en mindre elektrisk installation. Arbejdet som automekaniker hvor du blandt andet lærer om fart, herunder acceleration, deceleration og bremselængde. Jo hurtigere, vi kører, des bedre skal bremserne også fungere, så bremser, styretøj, vejgreb og sikkerhed er vigtige emner, når vi snakker om fart og motor. Hvis vi øger motorens effekt, hæver vi samtidig bilens luft- og støjforurening, så du kommer også til at udføre målinger og kontrol af bilens forureningsniveau og motorens støj. Arbejdet som teknisk designer hvor det er vigtigt, at du kan samarbejde og er god til at lytte og forstå, da en stor del af dit fremtidige arbejde bliver at planlægge og løse opgaver for andre. Som teknisk designer er du blæksprutten, der både arbejder med dokumentation, tegning, beregning og informa tionsteknologi. Vi arbejder med forståelse af materialer og tegninger, blandt andet 3D-arbejdstegninger, og du får mulighed for at arbejde med tekniske tegneprogrammer og konstruere din egen dokumentation. Disse projekter kan bl.a. bestå i at lave en portfolie eller instruktionsbog, som kan bruges i din personlige praktikpladssøgning og som dokumentation for, hvad du har lært på dit grundforløb inden for alle fag. I teknisk design får du indblik i programmet Inventor, som vi bruger til at lave arbejdstegninger i 3D. Generelle fag eksempelvis dansk. For at sikre, at alle elever har så gode danskkundskaber som muligt, vil der være en del danskundervisning dog ikke som du kender det fra folkeskolen, men som en integreret del af hvert af håndværksfagene. Fagretningen benzin og spænding i 3D er tilknyttet hovedområdet teknologi, byggeri og transport. Denne fagretning udbydes på: Erhvervsskolen Nordsjælland, Milnersvej 48, 3400 Hillerød. 9

Fremtidens byggeri og miljø - for dig, der kan lide at få tingene til at ske Fremtidens byggeri og miljø er grundforløbet for dig, der lige har afsluttet 9. eller 10. klasse og har lyst til at arbejde med håndværk og byggeri. Måske ved du allerede præcis hvilken uddannelse, du vil tage eller måske har du lyst til det hele, så derfor har du endnu ikke lagt dig fast på et bestemt håndværk. Uanset hvad, så vil det være lige noget for dig at starte på et forløb fuld af spændende projekter på tværs af forskellige håndværksfag det vil sige vvs, tømrer, snedker, murer, maler, elektriker og teknisk designer. Du kommer til at bruge både dine hænder og dit ho ved til at løse praktiske opgaver i samarbejde med dine holdkammerater. Undervisningen er bygget op omkring et tværfagligt byggeprojekt, hvor du lærer at samarbejde, udvikle dine egne ideer, dokumentere dit arbejde og lave en tidsplan. Undervejs i forløbet hjælper vi dig med at finde ud af hvilken uddannelse og hvilket håndværk, der passer bedst til dig. Fremtidens byggeri og miljø er perfekt til dig, hvis du drømmer om at få en uddannelse, hvor der er en klar sammenhæng mellem det, du lærer på skolen, og de krav, som den virkelige verden stiller til dig. Du vil gerne have en uddannelse, der kan føre til en karriere med indflydelse og ansvar og måske endda give dig mulighed for, at du med tiden kan blive din egen arbejdsgiver. Hvis du vil, og hvis du kan forpligte dig til at deltage aktivt på en uddannelse, hvor du bliver mødt af dygtige undervisere, der brænder for deres fag i et undervisningsmiljø, hvor der er styr på tingene så er Esnord et suverænt sted at starte. Fagretningen fremtidens byggeri og miljø er tilknyttet hovedområdet teknologi, byggeri og transport. Denne fagretning udbydes på: Erhvervsskolen Nordsjælland, Milnersvej 48, 3400 Hillerød samt Erhvervsskolen Nordsjælland Rasmus Knudsens Vej 9, 3000 Helsingør 10

Undervejs i forløbet lærer du en masse om: Det moderne hus og fremtidens hus hvor energihensyn, nye materialer og byggemetoder gør, at en bygningshåndværker skal følge med tiden og også gerne kunne se for sig, hvordan man kan forbedre de stolte håndværkstraditioner. Det kræver unge som dig, der kan tænke nye og kreative tanker. Arbejdsmiljøet på byggepladsen hvor hensynet til ordnede forhold og sikkerhed også er en vigtig del af temaet. Du får et indblik i de forhold og regler, man arbejder under som bygningshåndværker. Du lærer noget om, hvordan det danske arbejdsmarked er bygget op, hvad et godt arbejdsmiljø betyder for dig, og hvor vigtigt det er, at du passer på dig selv og dine kolleger. Det betyder noget, hvordan vi taler til hinanden, og det er også vigtigt at respektere de arbejdsopgaver, som andre har. Innovation hvor du arbejder med at skabe nye og bedre måder at udføre vores håndværk på, så faget kan leve op til kravene og forventningerne i et samfund, som hele tiden ændrer sig. Skrivning af den gode ansøgning hvor du får hjælp og vejledning til at skrive ansøgninger, når du skal søge praktikplads, og tips til hvordan du bør optræde ved en personlig samtale. Generelle fag eksempelvis dansk. Foruden det praktiske byggearbejde får du en del undervisning i IT og dansk og hver dag får du god motion, mens du løser opgaverne og lærer teorien bag et moderne kvalitetsbyggeri. Gennem hele forløbet får du mulighed for at fordybe dig i et særligt emne, og du kan bede om ekstra støtte, hvis der er noget, du gerne vil være bedre til. Dokumentation hvor du lærer at dokumentere, at kvaliteten af dit arbejde er i orden. Du lærer at forklare, hvordan du har løst en opgave, og hvorfor du har valgt at gøre det på lige præcis den måde. Inden for de forskellige fag findes der en masse specielle ord fagudtryk som du også kommer til at bruge. 11

Bæredygtig teknologi løs fremtidens miljøproblemer på den fede måde! Bæredygtig teknologi er grundforløbet for dig, der lige har afsluttet 9. eller 10. klasse og har lyst til at uddanne dig inden for et af de fag, som arbejder hårdt på at forbedre miljøet ved at satse på mere effektiv teknologi og fornybar energi, nemlig teknisk designer, VVS, el, smed/ indu striteknik, og maritime håndværk. Måske ved du allerede præcis hvilken uddannelse, du vil have eller måske har du lyst til det hele, så derfor har du endnu ikke lagt dig fast på en bestemt retning. Uanset hvad, så vil det være lige noget for dig at starte på et forløb fuld af spændende projekter, hvor det gennemgående tema hedder HUSBÅDEN. Vi har samlet udvalgte godbidder fra vores forskellige fag til dette fællesprojekt, der giver dig en god idé om, hvad vi hver især står for. Sammen med os kommer du ud på en spændende rejse, hvor du forsker i, hvad der kan ske, når du blander bæredygtig teknologi med design, sol, vind, vand og intelligent energi. Danske håndværkere skaber synlige resultater hver dag, og vi er med, hvor forandringerne sker. Vindmøller? Vi bygger dem. Solceller? Bliver monteret af os. Hurtigere og lettere biler og både i kulfiber bliver tegnet og fremstillet af folk fra vores fag. Vi arbejder på de store prestigebyggerier, men vi er også med til at gøre alle de små forbedringer lokalt, hos naboen og på alderdomshjemmet dér, hvor der er brug for dem! Vi viser dig rundt i vores verden og inviterer dig ind i håndværkermiljøer, hvor nytænkning, faglig stolthed og kvalitetsbevidsthed er pakket ind i en hjertelig håndværkerjargon. Bæredygtig teknologi er perfekt til dig, hvis du drømmer om at få en uddannelse, hvor der er en klar sammenhæng mellem det, du lærer på skolen, og de krav, som den virkelige verden stiller til dig. Du vil gerne have en uddannelse, der kan føre til en karriere med indflydelse og ansvar og måske endda give dig mulighed for, at du med tiden kan blive din egen arbejdsgiver. Hvis du vil, og hvis du kan forpligte dig til at deltage aktivt på en uddannelse, hvor du bliver mødt af dygtige undervisere, der brænder for deres fag i et undervisningsmiljø, hvor der er styr på tingene så er Esnord et suverænt sted at starte. Undervejs i forløbet lærer du en masse om: Hvad det vil sige at arbejde som teknisk designer hvor vi gør drømmene til virkelighed, eller i hvert fald gør det muligt at dele dem med andre. Her lærer du at tegne, modellere og illustrere på en computer. Vi arbejder med tekniske tegninger, 3D-modellering, visualisering og storformat-printere. Du lærer om forskellige bearbejdningsformer, lige fra boremaskiner til laserskærere. Og du lærer om alle mulige spændende materialer, fra aluminium til kulfiber. Hvad det vil sige at arbejde som vvs er hvor vi arbejder med alt fra vand i hanerne til gas i rørene. Men du kan også blive energispecialisten, der vurderer miljøbelastningen ved forskellige varmeanlæg, eller du kan vælge at arbejde med tagdækning og ventilation. Som vvs er har du nemlig mange muligheder for at specialisere dig. 12

Hvad det vil sige at arbejde som elektriker hvor du lærer om elektriske kredsløb. Du lærer, hvad du må og ikke må, og du laver kredsløb, som både dytter og blinker kort sagt, så får du et indblik i elektricitetens verden, og måske tænder det en gnist i dig selv! Hvad det vil sige at arbejde som smed/industritekniker hvor du lærer at lodde med kobber og messing og svejse i stål. Du borer huller med det rigtige bor og de rigtige omdrejninger, du lærer at lave gevind og at klippe, save og bukke i stål. Som industritekniker arbejder du med drejebænk og fræser, skydelærer og mikrometerur. Hvad det vil sige at arbejde med de maritime håndværk hvor vi som sejlmagere og bådebyggere arbejder med skæve former og spændende materialer. Vi forarbejder træ til gamle skibe, og vi bruger moderne materialer som glasfiber, kulfiber og epoxy til lystbåde. Vi syr sejl og presenninger til alt fra vikingeskibe til de mest moderne havracere. Her bruger du traditionelt værktøj og moderne maskiner, både når vi designer og producerer. Fagretningen bæredygtig teknologi er tilknyttet hovedområdet teknologi, byggeri og transport. Denne fagretning udbydes på: Erhvervsskolen Nordsjælland, Milnersvej 48, 3400 Hillerød samt Erhvervsskolen Nordsjælland, Industrivej 29, 3300 Frederiksværk Hvad det betyder, at arbejdsmarkedet er bygget op på en bestemt måde og ikke mindst hvordan man får sin indgangsbillet til det ved at søge en praktikplads. Hvad det vil sige at planlægge og samarbejde og hvor stor betydning det har, når man skal løse sin opgave godt og effektivt. Hvorfor en tang ikke bare er en tang, men enten en rør-, knib-, papegøje- eller pressetang og hvorfor det er ret smart at kunne kende forskel. Hvordan der er forskellige måder, man kan gøre den samme ting på, og hvorfor nogle er bedre end andre. Hvor spændende, det kan være at være med til at finde på og afprøve nye idéer og løsninger. Hvordan du kan dokumentere og formidle alle dine forbløffende resultater. 13

Dit uddannelsesforløb på EUD eller EUX Ved slutningen af grundforløb 1 skal du vælge dit hovedforløb. Det er den erhvervsuddannelse, du vælger at tage, og undervisningen bliver målrettet det fagområde, du har valgt. Målet med undervisningen på grundforløb 2 er, at du opnår faglige kompetencer til at fortsætte fra grundforløbene til hovedforløbet. OM EUD: Fra 1. august 2015 er hovedforløbet på erhvervsuddannelserne i højere grad skræddersyet til dig som elev. På den måde sikres den bedste kvalitet på erhvervsuddannelserne, og at du bliver så dygtig som muligt. På erhvervsskolen er undervisningsformen praktisk orienteret, dvs. du lærer ved selv at udføre konkrete arbejdsopgaver. Undervisningen er fx tilrettelagt i projektforløb, hvor du gennemgår typiske arbejdsprocesser, lærer at bruge værktøj og maskiner, afprøver teknikker og arbejdsmetoder og øver dig i at fremstille produkter. Dine lærere på skolen har som regel selv erhvervserfaring fra branchen og kan forklare dig, hvorfor du skal lære noget bestemt, og hvordan du kan bruge det, når du selv bliver faglært og skal ud at arbejde med dit fag. ken er en vigtig del af erhvervsuddannelsen efter grundforløbet. Her bliver du oplært i de arbejdsområder, der hører til din uddannelse, bliver rutineret i arbejdet og får erfaring med hverdagen i jobbet. Du går på arbejde på lige fod med de andre medarbejdere i virksomheden og har de forpligtelser, der hører til at være ansat og få løn. Du skal fx møde til de aftalte tider, engagere dig i arbejdet og kommunikere med dine chefer og kolleger. Arbejdspladsen har også forpligtelser over for dig. De skal tage sig af din uddannelse og sørge for, at du lærer det, du skal, for at blive uddannet inden for faget. De skal også betale dig den aftalte elevløn, overholde arbejdstidsregler m.m. I løbet af praktikken skal du en gang imellem tilbage på erhvervsskolen og have skoleundervisning. perioderne er aftalt og tilrettelagt i den uddannelsesaftale, du har med virksomheden. Om EUX: EUX er et målrettet tilbud til dig, som allerede i starten af din uddannelse har planer om at videreuddanne dig, når du har gennemført en erhvervsuddannelse. Uddannelsen giver adgang til en række videregående uddannelser, fx bygningskonstruktør eller ingeniør. Uddannelsen er også en god mulighed, hvis du ikke er afklaret omkring videreuddannelse, men ønsker en erhvervsuddannelse, hvor også det fagteoretiske vægtes højt. Et EUX-forløb er en særlig tilrettelæggelse af en erhvervsuddannelse, og du vil derfor skulle have fag på gymnasialt niveau i forbindelse med din erhvervsuddannelse. Bagefter kan du vælge at arbejde som faglært eller søge ind på en videregående uddannelse på samme vilkår som studenter med gymnasial eksamen svarende til en HF. Varigheden varierer fra det ene EUX-forløb til det andet, alt i alt vil uddannelsestiden normalt være længere end varigheden for den pågældende EUD-erhvervsuddannelse. Ud over det sædvanlige erhvervsuddannelsesbevis får du et EUX-bevis med karakterer. Husk, at du kan finde flere svar på vores hjemmeside esnord.dk 14

EUD Merkantil EUX Teknisk EUX År 1 Grundforløb 1 Grundforløb 1 Grundforløb 1 Valg af uddannelse Grundforløb 2 Grundforløb 2 Grundforløb 2 Grundforløbsprøve År 2 Studiekompetence Prøve År 3 År 4 Længden og antallet af skole- og praktikophold kan variere på de forskellige erhvervsuddannelser. 15

Hvad kan du forvente, når du starter på Esnord? I undervisningen kommer du til at arbejde på mange forskellige måder individuelt, sammen med en makker eller i grupper, alt efter hvad det er, du skal lære og med udgangspunkt i, hvordan du lærer tingene bedst. Vi mener, at det er meget vigtigt, at du og din kontakt- og faglærer sammen finder ud af, hvordan du får mest muligt ud af din undervisning. Du kommer til at møde forskellige undervisningsformer som klasseundervisning, skriftlige afleveringsopgaver, mundtlige elevoplæg, projektarbejde, ekskursioner og ikke mindst værkstedsundervisning, hvor du skal arbejde praktisk. Du skal også lære at arbejde selvstændigt og selv tage ansvar for de ting, du gerne vil, for du skal kunne planlægge, gennemføre og evaluere din egen indsats, når du søger praktikplads. Vi bruger IT i undervisningen, og vi har bærbare computere til rådighed i skoletiden. Du skal regne med, at din samlede arbejdstid på skolen og hjemme svarer til 37 timer om ugen. Generelt ligger din mødetid fra 8.00 til 13.15, nogle dage slutter vi dog klokken 14.15 eller 15.00. Foruden det rent faglige lægger vi også vægt på, at du trives socialt på skolen. Den første fredag i måneden skiftes klasserne til at arrangere fredagscafé, hvor alle eleverne mødes til hygge, god musik og en øl eller to. For at starte på grundforløb 1 skal du komme direkte fra 9. eller 10. klasse og have bestået dansk og matematik. 16