Referat af foreningens ordinære generalforsamling



Relaterede dokumenter
Referat fra ordinær generalforsamling i Skovshoved Klampenborg Grundejerforening

Referat af bestyrelsesmøde nr. 45

Referat af bestyrelsesmøde nr. 49

Referat af bestyrelsesmøde nr. 63

Generalforsamling 2019

5. Rykker for en afgørelse i klagesagen vedrørende miljøgodkendelse til Dyrehavsbakken

Referat af foreningens ordinære generalforsamling

Referat af Ordinær Generalforsamling

Der deltog 151 personer inkl. inviterede gæster fra Fællesrådet og Skovshoved By s Grundejer- og Bevaringsforening i årets Generalforsamling.

Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

Referat af foreningens ordinære generalforsamling

Love for Lyndby By- & Bådelaug Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling i april 2009

Referat af foreningens ordinære generalforsamling

Højer Andelsboligforening. Referat fra generalforsamling den 21. november 2018, afholdt på Højer Hus

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007

I alt 46 medlemmer, incl. bestyrelsesmedlemmer, var mødt frem ved mødets start, kl kom der 3 medlemmer, så var vi 49 medlemmer.

Vedtægt for Rytmekoret Slagelse

Referat af ordinær generalforsamlingen 2017 i Birkegårdens Grundejerforening

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

44. ordinære generalforsamling i Gevninge Forsamlingshus. torsdag den 8. april 2010 kl Bestyrelsen indbyder herved foreningens medlemmer til

Grundejerforeningen i Lodshaven

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ

2 Foreningens formål

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD

Tisvildelejeforeningen

Kolding, den 19. februar 2015

Vedtægter for foreningen DALEN

Vedtægter for Nolds Havn

Referat fra generalforsamlingen tirsdag den 16. februar 2012 kl på Hotel Maribo Søpark

Vedtægter for Ishøj Golfklub

VEDTÆGTER. for. Grundejerforeningen Færgebakkerne. Orø

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014.

Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Mariehøj

Forslag til VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Ore Strandpark

Referat fra Grundejerforeningen Ertebølles generalforsamling fredag, den 22. juni 2018 kl , Campinggården, Gl. Møllevej, Ertebølle, 9640 Farsø:

Nørresundby Grundejerforening

Vedtægter for Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A.

Februar Bestyrelsen foreslår bidraget uændret kr ,00.

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

Mødereferat af Generalforsamling i Kvistgård-Nyrup Borgerforening Mandag den 20. oktober 2014 kl

Forslag til nye Vedtægter

Vedtægter. Grundejerforeningen. Strandvænget- Helberskov

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS

A/B Kongelysvej 18-26

VEDTÆGTER GRUNDEJERFORENINGEN HALVREBENE

Grundejerforeningen. Terrasserne. Himmelev

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF torsdag d. 25. marts 2010 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen).

VEDTÆGTER FOR HJALLERUP IDRÆTSFORENING

Referat af ordinær generelforsamling: Onsdag den 1. marts 2017 klokken I festsalen på Vibeholmskolen

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.

Grundejerforeningen Løvsangerparken

V E D T Æ G T E R F O R SILKEBORG HAVEKREDS ØSTJYLLAND H A V E S E L S K A B E T

Referat af den ordinære generalforsamling søndag den 10. juni 2018 kl på Konferencecenter Smålandshavet, Karrebæksminde

Bellingegård Sportsrideklub Bellingegårdsvej Nykøbing F.

Albertslund Senior Idræt

Generalforsamling i Husejerforeningen Horsbred (HH) tirsdag den 26. februar 2019 kl. 19:30

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for foreningen Polymeren

Referat fra ordinær generalforsamling lørdag d. 11. marts 2017

Referat af Generalforsamling den 26. maj 2010 i grundejerforeningen Bodshøjgård

Grundejerforeningen Phønix

Dansk Selskab for NeuroRehabilitering

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

Vedtægter for Hellerup Fægte-Klub

FORSLAG TIL NYE VEDTÆGTER FOR AABYHØJ GRUNDEJERFORENING (1)

Generalforsamling marts Generalforsamlingsprotokollat. Den afholdtes ordinær generalforsamling i Solrød Strands Grundejerforening.

Grundejerforeningen Side 1 af 5 Lille Eskemosegaard

Grundejerforeningen Salvig

Referat af generalforsamling i Nivåvænge Grundejerforening

grundejerforeningen KLINTEVEJ

Politihistorisk Forenings generalforsamling den 28. februar 2017

Referat af ordinær generalforsamling i Baunevejens Grundejerforening den 25. februar 2008

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i G/F Tøpkilde.

Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø

Vedtægter for Grundejerforeningen Sivbjerg og Fyrmarken Nr. Lyngvig.

Referat af generalforsamling

Grundejerforeningen. For Hellerup og Maglegaard Sogne. Øregådsparken


Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune

3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse fremlagt af Tetra Moss

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Referat af ordinær generalforsamling den 4. april 2018 Grundejerforeningen Arnakkegård Afholdt i Vipperødhallens Cafeteria

Vedr. Forslag til vedtægtsændringer

Referat fra bestyrelsesmøde før ordinær generalforsamling Mandag d. 20. Februar 2017.

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Nordborg Golfklub. Forslag til vedtægtsændringer. Johan Bondes Vej 9, DK-6430 Nordborg

Grundejerforeningen Hørsholm Gårdhuse

Dragør Bådelaug. Vedtægt 2015

Ordinær generalforsamling i. Lyngby Volleyball. Mandag den 7. oktober kl i Engelsborghallen, Engelsborgvej 93, 2800 Kongens Lyngby

Vedtægter for Sejlklubben Mou Bro.

Generalforsamling - Ved Bjergets Grundejerforening

Vedtægter for Grundejerforeningen Falen af 1973

Vedtægter for trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Grundejerforeningen

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Mejrup Syd

Vedtægter for Nørrekær Enges Vindmølle-forening

Transkript:

Referat af foreningens ordinære generalforsamling Torsdag den 18. april 2013, kl. 19:00 22:30 på Sølyst Generalforsamlingen blev afholdt med deltagelse af 184 medlemmer. Fra bestyrelsen mødte: Susanne Thorkilsen (formand), Steen Dawids (næstformand) ), Charlotte Mollerup (kasserer) og Carsten Meyer samt bestyrelsessuppleant Birgitte Saks. Birgitte Thygesen (formand Bakkeudvalget) og Tove Forsberg (sekretær) deltog ikke, begge på grund af bortrejse. 1. Valg af dirigent Advokat Thjelle Ehrenskjöld blev valgt med akklamation og konstaterede straks derefter, at generalforsamlingen var indkaldt i rette tid, og at indkaldelsen var vedlagt dagsorden og regnskab, som fastsat i vedtægterne. 2. Bestyrelsens beretning Indledningsvis takkede formanden borgmester Hans Toft og kommunens embedsmænd for et udmærket samarbejde i det forløbne år. En særlig tak gik til embedsmændene i Park & Vej både for de årlige dialogmøder og det løbende samarbejde i øvrigt. Ifølge vedtægterne er aflæggelse af den årlige beretning et bestyrelsesanliggende. På denne generalforsamling forelagdes den mundtlige beretning af formanden på hele bestyrelsens vegne. Indledningsvist henledte formanden forsamlingens opmærksomhed på, at foreningens hovedformål er at varetage grundejernes fællesinteresser over for offentlige myndigheder, først og fremmest Gentofte Kommune. Dette sker i form af høringssvar, udveksling af mails, såkaldte faste møder og enkeltstående møder, hvor man drøfter en konkret sag, fx hvordan parkeringszonen på Dyrehavevej har fungeret i 2012. De faste møder omfatter det årlige dialogmøde med Park & Vej og de halvårlige borgmestermøder, hvor repræsentanter fra kommunens 6 store grundejerforeninger mødes med borgmesteren og hans embedsmænd for dels at drøfte en række konkrete sager, som grundejerforeningerne har sat på dagsordenen, fx byggesager og klipning af hække ud til offentlig vej, dels for at høre nyt, fx om fjernvarmeudbygningen. Dialogmødet med Park & Vej afholdes altid i december måned og er kendetegnet ved en rigtig god og åben dialog, hvor alle er forberedt til tænderne. Generelt er dialogmødets formål at sætte fokus på aktiviteter, som møder borgerne i hverdagen, fx supplerende legeredskaber på legepladsen ved Christiansholms mose, og status på renovering af muren langs kystvejen. Formanden understregede, at bestyrelsen sætter stor pris på traditionen med de faste møder og værdsætter at formanden, efter aftale med bestyrelsen, når som helst kan tage telefonen og ringe til borgmesteren, for at få en snak om dette eller hint. Formand: Susanne Thorkilsen Ordrup Jagtvej 2 2920 Charlottenlund Telefon 39 63 10 13 info@skgf.dk. www.skgf.dk

I det hele taget nyder bestyrelsen godt af, at omgangsformen på Rådhuset er præget af en tvangfri dialog og udpræget venlighed. Sammenfattende kunne formanden således konstatere, at der var meget at glæde sig over, men også noget, der kunne gøres bedre. Det var således til stor gene for bestyrelsen og unødigt ressourcekrævende, at Rådhuset ikke følger en fast praksis, når det gælder udarbejdelse af referater. Dette skyldes, at mangel på referater har som konsekvens, at bestyrelsen ikke kan følge status på sagerne, hvorfor sagerne har en tendens til at køre i ring og trække i langdrag. For at forklare forsamlingen, hvordan nævnte praksis påvirker det daglige arbejde, oplyste formanden, at bestyrelsen pt. holder snor i to sager, der begge har løbet i mere end 6 år. Den ene sag vedrører den ny miljøgodkendelse for Dyrehavsbakken. Den anden sag, drejer sig om den pludselige nedrivning og manglende genopførelse af gangbroen ved Slotsalléen, syd for Klampenborg Station. Under overskriften Nogle konkrete sager fulgte en beretning om nedenstående sager. Teglgårdsgrunden er omsider blevet klar til at modtage de første børn og unge. Det glæder bestyrelsen, som siden den første spæde start helhjertet har støttet kommunens visioner om, at børn og unge skal kunne tiltrækkes og fastholdes i at udøve motion og sport, fordi det er sjovt, og fordi det understøtter sundhed og sociale fællesskaber ( Gentofte-Plan 2012, p.67). Her og nu vides ikke, hvor mange der vil gøre brug af anlægget, og hvilke tidspunkter og ugedage brugerne vil foretrække, og derfor følges udviklingen tæt. Bestyrelsen har deltaget i mange møder om Teglgårdsgrunden, både før og efter anlægget tog form, og hver gang efterlyst et svar på, hvordan kommunen ville håndtere eventuelle klager fra naboer, der måtte føle sig generet af støj fra anlægget. Bestyrelsen er ikke i tvivl om, at den optimale løsning er en vagtordning, hvor vagten kan kontaktes telefonisk i hele anlæggets åbningstid og om nødvendigt være fremme på stedet inden for max 30. minutter. Kommunen har pure afvist dette ønske og forsøgt at berolige grundejerne og foreningen med, at kommunen vil sørge for at opsætte et ordensreglement. Derudover vil det være muligt at kontakte gademedarbejderne, de såkaldte SSP konsulenter, der med børn og unge som fokusområde udfører et kriminalpræventivt arbejde. Bestyrelsen tvivler på, at støjproblemer, der opstår som led i udfoldelse af sportslige og lignende harmløse aktiviteter på Teglgårdsgrunden, er en opgave for SSP konsulenterne, og at kommunen har sørget for at forberede konsulenterne herpå. Nyt forboldanlæg På Søbakken er 11 grundejere omkring Skovshoved Skole generet af larm, råb og skrig fra et nyt fodboldanlæg tilhørende Skovshoved Skole, men åbent for offentligheden alle ugens syv dage hele året rundt. Anlægget består af en mini fodboldbane beklædt med kunstgræs, der er afskærmet fra det omkringliggende areal ved hjælp af bander. I hver ende er anbragt et mål, der er lavet som et bur med tremmer af galvaniserede rør og forsynet med to tremme døre. Når bolden skydes ind i målet og rammer burets bagvæg udløses høje brag, og hvis bolden rammer både bagvæg og dør ledsages de høje brag af en høj raslende lyd fra dørens lukkemekanisme. Når banderne rundt om anlægget bruges som mål, giver det lignende kraftig støj. Bestyrelsen har inspiceret lokaliteterne og har den samme opfattelse som beboerne i nabo- og genboejendommene, at støjen fra anlægget uanset om den kommer fra bander eller bure er ulidelig, og bestyrelsen har derfor lovet at tage affære. Grundlæggende giver risikoen for støjgener fra Teglgårdsgrunden og de aktuelle støjproblemer på Søbakken anledning til at rejse spørgsmålet om kommunen har ondt ved at erkende, at gener på grund af støj fra kommunale anlæg er en stor udfordring, som borgerne forventer kommunen tager på sig og håndterer på professionel vis, i påkommende tilfælde ved hjælp af en vagtordning.

Bevaringsværdige huse I foreningens lokalområde findes villaveje, fx Krøyersvej, der i løbet af en forholdsvis kort årrække har ændret karakter og udseende, fordi den oprindelige og dominerende bebyggelse bestående af karakteristiske bungalows - opført i mellemkrigsårene og umiddelbart efter II verdenskrig - helt har ændret udseende - fordi de fleste huse er blevet kraftigt ombygget. Bungalows repræsenterer en kulturværdi og de omfattende ombygninger indebærer, at disse værdier går tabt, hvis ikke kommunen beslutter sig for at lade et par eller tre af de mest tidstypiske og karakteristiske bungalows nyde godt af kommunens bevågenhed med det formål at bevare dem for eftertiden. Bestyrelsen er sig fuldt bevidst, at dette ikke er en nem opgave og har på baggrund heraf stillet forslag om at genoprette stillingen som stadsarkitekt. Som yderligere begrundelse for at ansætte en stadsarkitekt har man gjort opmærksom på, at grænserne for lovlige og ikke-lovlige om- og tilbygninger er så flydende, at alene dette forhold taler for ansættelse af en dygtig og erfaren stadsarkitekt, der kan skære igennem og holde justits. Skovshoved Havn og By Et kort tilbageblik: I vinteren 2009/2010 nedsætter kommunen et såkaldt 17. stk. 4 udvalg, som får til opgave at præsentere et forslag til kommunalbestyrelsen om en helhedsplan for Skovshoved Havn. I udvalget sidder interessenter for havnen og de aktiviteter, der foregår dér og formændene for de to grundejerforeninger i Skovshoved by. SKGF har man desværre glemt, selvom Kystvejen ud for havnen og havnearealet ligger inden for vort lokalområde. For at råde bod herpå aftales med borgmesteren, at formanden (Kaj Sidenius) for den ene grundejerforening både skal repræsentere sin egen og vor forening. Bestyrelsen udpeger Malene Djursaa, som ansvarlig for sagen og kontakten til Kaj Sidenius, og fra denne platform formår Malene i løbet af de næste to år at indfri mange af foreningens ønsker. SKGF er en grundejerforening og derfor er vort fokusområde og spidskompetence, for at bruge et moderne udtryk, koncentreret omkring det, som foregår inde på land. Af samme grund har vi fra starten holdt os helt uden for selve havneudvidelsen, og for så vidt angår den landfaste del af havneområdet koncentreret os om de rekreative faciliteter til glæde for alle kommunens borgere. I dag hvor 17 stk. 4 udvalget har gjort sit arbejde færdigt, kan vi glæde os over, at der laves flere promenader og muligvis etableres et klippebad, som ikke er en kopi af den svenske skærgård, men snarere en forstørret badebro, der giver rum til solbadning og lignende. Et fiskeudsalg med tilhørende servering bliver der også givet tilladelse til at etablere. Forslaget om, at trafikken ud for havnen ledes over i to vestlige spor og etablering af en kombineret idrætssti til løb og rulleskøjter, hilser vi også velkommen, selvom vi havde foretrukket en decideret løbesti med blød belægning. Tilbage står bl.a. fortsat at kæmpe for rundkørsler som porte til Kystvejen ud for havneområdet og for mere fleksible overgange for fodgængere. Da vi på Rådhuset både møder støtte og modstand for vore synspunkter i så henseende er udfaldet åbent. Da udvalget var færdigt med sit arbejde og udkast til lokalplan og konkurrenceoplæg om Havn og By forelå, kunne de to grundejerforeninger ikke gå ind for dem, hvorfor borgmesteren gav dem et pusterum til at fremsætte et nyt forslag. Når det foreligger, vil arbejdet med Havn og By-sammenbindingen forhåbentlig kunne genoptages. Alt imens fortsætter arbejdet med havneudvidelsen. Og med disse ord afsluttede bestyrelsen sin beretning.

3. Regnskab Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger. 4. Forslag Ingen indkomne forslag 5. Kontingent Bestyrelsens forslag om med virkning fra 01.01.2014 henholdsvis at nedsætte kontingentet til 150 kr. og betalingen for ekstra ledsager til generalforsamlingen til 100 kr. blev vedtaget. 6. Valg af formand Susanne Thorkilsen blev genvalgt som formand. 7. Valg til bestyrelsen og valg af suppleant Steen Dawids og Tove Forsberg blev genvalgt og bestyrelsessuppleant Birgitte Saks blev valgt som bestyrelsesmedlem. Bjørn Quistorff blev valgt som suppleant. 8. Valg af 2. revisor Else Fischer blev genvalgt som 2. revisor. 9. Eventuelt Ingen emner eller bemærkninger under dette punkt Dermed sluttede generalforsamlingen. Formanden takkede dirigenten for hans indsats. Efterfølgende program Arkitekt MAA Dan B. Hasløv holdt et spændende foredrag om Bellevue Strandpark med titlen Modernismens strand. Om Kystrenovering, helhedsplan og badekultur før og nu. Indlæg og debat ved borgmester Hans Toft Borgmesterens indlæg startede med en orientering om processen vedrørende Skovshoved by og havn, først og fremmest om interessen for køb af bådpladser. Borgmesteren oplyste, at det havde været en glæde at konstatere, at interessen for at købe bådpladser havde vist sig at være så stor, at kommunen allerede d. 12.04.2013 havde nået det første delmål, nemlig at sælge 80% af de udbudte 220 pladser til Gentofte-borgere på ventelisten, men da interessen for store både ikke var så stor som forventet, satte man det næste delmål, hvorefter det samlede salg af bådpladser skal svare til 80% af det udvidede havneareal. Det mål var nu nået (på nær 3 pladser), og havneudvidelsen dermed en realitet. Hvad angik planerne for Skovshoved by, Kystvejen og byens sammenbinding med havnen var situationen den, at Skovshoved bys to grundejerforeninger var kommet med hver sin indstilling, der blandt andet handlede om parkeringspladser på Kystvejen som man ikke må for politiet og om at flytte busruterne fra den Gamle Strandvej og ud på Kystvejen. En sådan flytning kunne ikke gennemføres uden en forudgående borgerhøring og personligt tvivlede borgmesteren på, at borgerne ville tage godt imod forslaget om at flytte busruterne ud på Kystvejen.

Der forestod derfor yderligere arbejde for at nå til enighed om, hvad der skal ske vedr. sammenbindingen af havn og by, men borgmesteren lod forstå, at bestræbelserne herpå vil fortsætte, men at man lige nu koncentrerer sig om selve havneudvidelsen. Man havde ventet med indsnævring af Kystvejen ud for havnen til 1 spor i forventning om, at det skulle indgå i de overordnede planer, men da disse nu ville trække ud, havde man besluttet at lave en midlertidig, billig omlægning af Kystvejen til 1 spor i hver retning, også ud for havnen. Spørgsmålet om rundkørsler ville man tage op igen, når arbejdet med projekt Havn og By fortsatte. Sagen om gangbroen er ikke afsluttet endnu. Beklageligvis kunne parternes advokater ikke blive enige om, hvem der skulle betale for en ny bro, og sagen var derfor blevet forelagt for Kommunalbestyrelsen, hvor det blev besluttet at søge en endelig afgørelse af sagen via et søgsmål imod Banedanmark og i konsekvens heraf anmode Kommunens advokat om at udarbejde udkast til stævning. Gentofte Kommunes standpunkt i sagen er, at genopførelsen af broen skal ske med en geometri, der svarer til den nedrevne bro. Hvad angår spørgsmålet om valg af materialer, har Gentofte Kommunen ikke fremsat krav herom. Teglgårdsgrunden er åbnet for publikum og står i princippet færdig, med den modifikation at der endnu ikke er taget stilling til, hvad der skal ske med Det Grå Hus, som muligvis vil ende med at blive nedrevet. Foreningens forslag om en vagtordning, der kunne træde til, hvis naboerne følte sig generet af støj fra de besøgende, undlod borgmesteren at kommentere. P-regler for erhvervskøretøjer, der skal forhindre, at erhvervsdrivende typisk fra de omliggende kommuner efterlader deres erhvervskøretøjer på kommunens veje i flere dage og i de mest alvorlige tilfælde i uger og måneder, er trådt i kraft d. 15.05.2013. Om støjproblemerne fra fodboldanlægget på Søbakken kunne borgmesteren berette, at der allerede var taget initiativ til at gøre noget ved sagen, idet borgmesteren havde givet ordre til at nedtage banderne omkring anlægget og skifte de stålbure, der fungerer som mål, ud med traditionelle fodboldmål forsynet med net. Referent: Susanne Thorkilsen. Aftenen blev rundet af med en let buffet og et glas vin. Konstituering Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig, som følger: Susanne Thorkilsen (formand) Steen Dawids (næstformand) Charlotte Mollerup (kasserer) Tove Forsberg (sekretær) Birgitte Thygesen (formand for Bakkeudvalget) Carsten Meyer Birgitte Saks Bjørn Quistorff (suppleant)