En tur til Azoerne 2009 Dagbog skrevet af: Harry Lahrmann Foto: Søren Smith og Harry Lahrmann

En tur til Azoerne 2009 Dagbog skrevet af: Harry Lahrmann Foto: Søren Smith og Harry Lahrmann

Tirsdag 19/5 Vi startede fra Skive kl.11.45, hvor der var mange mennesker samlet på broen, og der blev taget mange billeder. Vinden var god, om bord var også Knud, som skulle sejle med til Brighton i England. Han skulle på den første del af turen få alt vores edbudstyr til at virke. Vi ankom til Thyborøn kl.22.00. Inden vi startede, manglede vi et kort til gps`en. Denne chips skulle så sendes til Thyborøn. Onsdag 20/5 Det blæste ret meget, men vi lå jo godt her i Thyborøn. Vi ventede på at posten skulle komme med en pakke til os, så vi var på posthuset flere gange. Men der kom ingen pakke til os den dag. Torsdag 21/5 Det var helligdag, så heller ikke den dag fik vi nogen post. I stedet for gik vi over middag en tur i byen og endte på et af de lokale krohuse. Det blev nu en rigtig sjov dag, og vi måtte tidlig i seng den aften. Fredag 22/5 Så var vi heldige, posten kom kl.10, og vi fik vores chip, et kort til vores plotter, som dækkede den nordlige del af Atlanterhavet. Så nu var det om at komme afsted. Kl.12 stod vi ud fra Thyborøn, og satte kursen mod vest. Det blæste omkring 10-11 m/s, så vi rebede storsejlet. Efter at vi havde sejlet i fire timer, måtte jeg overgive mig, og havet fik et måltid; alt hvad jeg havde spist det sidste døgn. Nu begyndte vinden at tage til, og vi tog en sydlig kurs. I løbet af kort tid blæste det op til 16 m/s, søsygen var overstået og jeg fik det meget bedre. Vinden holdt sig hele natten. Lørdag 23/5 Lørdag morgen lå vi ud for Rømø. Vinden havde taget af og var nu 8-10 m/s. Den holdt hele dagen og natten med, fra en sydvestlig retning, så det var kryds til vi nåede den Hollandske kyst. Søndag 24/5 Søndag morgen lå vi ud for Holland med kurs mod England, med vind på 7-8 m/s. Kl.18 forsvandt vinden helt, og vi kunne på det tidspunkt se 12 boreplatforme omkring os. Søren bagte et stort franskbrød, og kl. 20 blev motoren startet og kørte hele natten. Mandag 25/5 Kl. 6 mandag morgen blev der igen sat sejl, og over middag prøvede vi Sørens nye genakker i 4-5 m/s. En time senere blæste det op til 10 m/s og genakkeren måtte ned. Vi sejlede på det tidspunk med en fart over grunden på 9,5 knob. Resten af dagen og natten blæste det 10-12 m/s.

Tirsdag 26/5 Det blæste stadig ret meget, kl.10 kom vi op på 18 m/s. Over radioen hørte vi en efterlysning af en motorbåd i området som vi befandt os i, det var 20 mil fra den franske kyst. Kl.11.30 kom en fransk kystbåd op på siden af os. De kaldte os op over radioen og ville vide hvor vi kom fra og hvor vi skulle hen, samt hvem der var om bord. Derefter ønskede de os en god tur. På turen over til den engelske kyst blev søerne meget store, samtidig med at det også blæste op. Hen i morgenstunden nåede vi til Brighton klokken var da 3.30. Onsdag 27/5 Det blev store-bade-dag, vi trængte vist nok også til det. Vi skulle have repareret et sejl, en mand skulle i masten for at sætte beskytter på de nederste sallingshorn, det var dem der havde revet vores sejl i stykker. Søren blev hejst i masten for at hente faldet til storsejlet som vi mistede om natten. Det var også den dag hvor Knud skulle gå fra borde. Han skulle rejse hjem, så vi var lige ude at spise en god middag med ham. Torsdag 28/5 De forskellige reperationer fik vi først lavet i dag, det var en sommerdag som vi nød i Brighton. Fredag 29/5 Vagn vækkede os kl. 4.30. Vi skulle have diesel, som var bestilt til kl. 5. Vi startede derefter ud fra Brighton for motor, fordi der slet ikke var nogen vind. Til middag kom vinden, og vi havde hørt at det skulle blæse kraftig op, så vi gik i havn i Yarmouth. Her var der havnefest og et skilt ved indsejlingen fortalte, at havnen var fyldt. Vi måtte derfor binde os til en bøje uden for havnen. Her lå allerede 10-12 både. Vi kom ikke i land, men kunne høre festen udefra. Lørdag 30/5 Vejret var fint, og vi startede kl. 9. Vinden var sydøst 5-7 m/s. Det passede os fint, men det holdt kun til middag, så var der ikke mere vind. Vi måtte starte motoren og kom til Portland Port kl. 19. Her var en meget stor og helt ny havn var under bygning, den skal være havn for olympiaden i 2012.

Søndag 31/5 Dagen startede fint med vind 5-7 m/s, og sol fra en skyfri himmel. Syd for Portland kom vi ind i nogle kraftige strømhvirvler, hvor søerne rejste sig og blev 1 m høje på det ellers så flade vand. Det varede en time, så var vi igennem og vandet blev igen helt fladt. Også vinden havde lagt sig, nu var der kun 2 m/s, og vi fik modstrøm på 2,5 mil, så vi måtte starte motoren. Med en sådan modstrøm blev vores fart gennem vandet kun ca. 2 mil. Solen skinnede hele dagen og vandet blev helt blankt. Temperaturen kom op på 25 grader, så vi fik sol på maven den dag. Vagn mente han kunne bage et franskbrød, men da det havde hævet i 3 timer og der ikke var sket noget, blev dejen smidt ud til fiskene, og Søren gik i gang med at lave pandekager. Pludselig råbte Vagn delfiner i vandet. Det var en lille flok som sprang omkring os, og kom helt ind til båden, og lige så pludselig var de væk igen. Mandag 1/6 Det var en stille nat for motor, og vi nåede til Plymouth kl. 6.30. Det blev en rigtig sommerdag med 28 grader. Vagn og jeg var i byen for at handle ind. Til aftensmad lavede Søren en stor omgang frikadeller. Tirsdag 2/6 Det blev igen en varm dag i Plymouth. Søren og jeg havde en tur i byen med et par besøg på kroer, så vi var i højt humør da vi kom tilbage til skibet. Vagn så lidt stærkt på os, men det ændrede nu ikke på vores humør. Onsdag 3/6 Afgang fra Plymouth kl. 9. Efter at vi havde tanket, sejlede vi for motor. Vind var der ikke noget af, men solskin fra en skyfri himmel. Om aftenen kl. 21.10 hvor Søren havde vagt og vi andre lå og sov, råbte Vagn pludselig op, det ryger det brænder et sted. Hurtigt var vi på benene, og det viste sig at der var gået brand i nogle ledninger i forkahytten, hvor Vagn lå og sov. Det var ledningerne til lanternerne der var gået overgang i. Der blev luftet godt ud og vi måtte resten af natten sejle uden lanterner. Straks det blev lyst gik Søren i gang med at reparere de brændte ledninger.

Torsdag 4/6 Startede fint med en god vind, men den holdt ikke længe. Kl. 10 måtte vi starte motoren, og den kørte hele dagen og natten med. Fredag 5/6 Vi lå nu midt i Biscayen. Der var ikke meget vind, så vi sejlede med sejl og motor. Ud på aftenen kom der mere vind, og bølgerne fra Atlanterhavet begyndte at blive store. Nu begyndte det også at regne, men vi havde god fart båden. Lørdag 6/6 Da jeg kom på vagt kl. 5 lørdag morgen, var vinden faldet en del og Vagn sejlede kun for motor. Senere fik vi igen sejl på. Vinden var igen taget til i styrke. Vi kom til at sejle for motor igen, og sådan skiftede det nogle gange. Over middag blæste det meget fint, vinden svingede nu fra 8-15 m/s, og jeg var ked af at der skulle sejles med motor fordi vinden var lige imod, Søren og Vagn ville ikke sejle på kryds. Med motor i så meget vind og med de meget store bølger var det ikke nogen sjov dag. Søndag 7/6 Det var en rigtig dårlig dag. Det regnede lige fra tidlig morgen vinden var stagig lige imod, så selv om vinden var god blev der sejlet med motor. Vi nåede til La Coruna kl. 15. Båden vi kom til at ligge ved siden af, var en englænder der var på vej hjem, Han havde ikke været hjemme i 7 år, Vi mødte også 5 nordmænd som var på vej hjem fra Caribien, de sejlede i en stor katamaran. Mandag 8/6 Blev en dag hvor vi var rundt og se byen, og vi ville så næste dag sejle til O`Porto i Portogal. Tirsdag 9/6 Vi blev liggende i La Coruna, for der skulle komme en storm. Omkring kl. 14 kom så blæsten og der var nok af den, så vi gik en tur og var ude at se en gammel borg. Onsdag 10/6 Vi startede kl. 9.30. Det blæste stadig ret meget, omkring 10 m/s, og igen var bølgerne fra Atlanterhavet ikke til at spøge med. Det blev en hård dag, men til gengæld gik det hurtigt fremad. Først kl.24 begyndte vinden at lægge sig og kl. 02 måtte vi starte motoren.

Torsdag 11/6 Motoren kørte stadig, og vind var der ikke meget af, så vi fortsætter vores motorbådstur. Solen skinnede fra en blå himmel og det begyndte at blive varmt. Ved middagstid kom der let vind 4-6 m/s, og da jeg skulle på vagt kl.14 blev alle sejl sat til. På et tidspunkt var vi omringet af delfiner, der var rigtig mange, og hvor var det spændende at se dem springe ud af vandet så tæt ved båden. Også en helikopter fra det spanske militær synes at vi var spændende. Den kredsede rundt om os tre gange så lavt også tæt at vi tydelig kunne se folkene i helikopteren. Vinden holdt til kl.17, hvor min vagt var forbi. Så blev motoren igen startet. Vi manglede nu omkring 90 mil til Porto, så vi regner med at være der fredag til aftensmad. Da kl. blev 19 kom der igen en fin vind, og med vinden fra agter 7-10 m/s, så kom sejlene op igen, vinden holdt og vi kom godt frem. Vi havde iøvrigt ikke mere morgenmad, så Vagn forsøgte sig igen som bager. Denne gang hævede brødet, men ak da det kom ud af ovnen, faldt det sammen og vi havde derfor ingen brød til morgenmad. Det blev til noget med kaffe og chokoladekiks. Fredag 12/6 O`Porto er en stor industrihavn med en lystbådhavn der har plads til 40 store gæstebåde. Her var vores 34 fod ikke ret meget, men havneforholdene var i orden, og der var igen mulighed for at få et bad. Det trængte vi også til efter en lang tur ned langs den spanske og portugiske kyst, vi har betalt for to dage inden det igen går videre mod Lissabon.

Lørdag 13/6 Vi havde en dejlig dag i Porto, hvor Søren havde fødselsdag. Han blev 66, og vi fik en rigtig god middag på en restauration med masser af ansjoser og sild. Det var en middag der ville noget, og vi fortsatte i båden med en flaske rom som kl. 18 var tom. Jeg satte mig til at skrive på pc`en, for at fortælle hvad der var sket den dag. De to andre var gået til køjs. De sov og snorkede højlydt, rom var tilsyneladende ikke deres stærke side. Søndag 14/6 Det var afgang fra Porto kl. 12. Det var en grå dag med god luft, og hen under aften blæste det mere op. Der kom en del regn, og ud på natten havde vi op til 18 m/s, så det gik virkelig stærkt. Vi var ved at komme i klammerier med tre fiskerbåde. De kom meget tæt på os og bølgerne var meget store. Vi sejlede med et rebet storsejl og meget lille forsejl, og alligevel sejlede vi med en fart på 7 knob. Det er meget for Sørens båd, da båden bestemt ikke er nogen hurtigsejler. Mandag 15/6 Jeg kom på vagt kl.05. Det var stadig mørkt, og jeg havde ikke sovet ret meget for bølgerne havde efterhånden fået en størrelse man kun ser på film. Kl. 6 begyndte det at blive lyst og vi manglede 50 sømil til Lissabon. Det blæste stadig omkring 15-18 m/s og på et tidspunk i en surfing på toppen af en bølge kom vi op på 12,7 knob hvilket blev rekorden den dag. Vi ankom til Cascais kl. 17.30 og så skulle der soves, vi var meget trætte. Tirsdag 16/6 Dagen startede med at vi skulle bade, hvorefter der skulle vaskes tøj. Vi havde efterhånden fået samlet en masse. Det blev Vagn og jeg der med 4 store poser gik til vaskeriet, men det kunne vi ikke finde ud af. Vi måtte have fat i en dame der kunne hjælpe, og så gik det. Jeg tror hun syntes vi var nogle værre gamle hoveder, hun grinede

meget af vores uvidenhed. Efter 3½ time var vi færdige, bagefter ville vi en tur ud for at se byen. Vi havde kun gået et kvarter, så kunne Vagn og jeg ikke finde Søren, og først efter flere timer fandt vi ham på en bar ved havnen. Her fik vi så en øl og Søren havde vistnok fået flere. Efter aftensmaden var vi på en anden lille bar, hvor vi var de eneste i baren hele aftenen. Her fik Vagn en aftale med den ene af damerne i baren, om at hun den næste dag skulle med til Lissabon, han ville hente hende kl. 11. Onsdag 17/6 Alle sov længe den morgen, og først kl. 11 var vi klar til at gå op til toget. Men den gamle fik en kurv, der var ingen dame, så han måtte nøjes med Søren og mig. Det blev den varmeste dag jeg har oplevet i mange år, der var 35 grader i skyggen og vi gik rundt med hver 1½ l. vand. Da vi kom tilbage til skibet, var det om at få fat i håndklædet og så af sted op og bade. Jeg opdagede at der var kommet en dansk båd kun fire pladser fra os. Torsdag 18/6 Vi lå stadig Cascais og ville igen til Lissabon, helt ind i centrum. Det blev noget af en spændende dag. Vi tog med toget kl. 11.45, og fandt i Lissabon frem til en tur med en gammel sporvogn, som der i øvrigt var mange af. Vi fik virkelig Lissabon at se, det var en fantastisk tur og jeg fik taget en mængde billeder. Da vi så skulle med toget hjem, kunne vi ikke finde ud af at købe billetter. En af de ansatte ville hjælpe, men det med at forstå hinanden var ikke helt nemt. Billetten kostede 1,70 euro, men Vagn ville kun betale o,85, fordi vi var pensionister, og havde fået rabat de andre gange. Så ville han se Vagns pas, men det havde han ikke med. Det havde Søren og jeg så Vagn skulle betale fuld pris, han var lige ved at gå ud af sit gode skind, men der var ikke noget at gøre. Efter aftensmaden havde vi et par hyggelige timer med de to danskere der var kommet ind aftenen før.

Fredag 19/6 Det var nu en måned siden vi forlod Skive, og nu skulle vi så starte med kurs mod Azoerne. Det var igen en varm dag, 34 grader. Søren skulle ordne noget ved motoren, så det blev Vagn og jeg der skulle op og handle. Vi manglede lidt af hvert, kartofler, brød, marmelade og flere andre ting. Der kunne jo sagtens komme til at gå en 12-14 dage inden vi igen kom i havn. Der blev sagt farvel til Henrik og Ole, som også ville sejle i dag, de skulle mod syd hvor vi jo tog mod vest. Kl.12.30 lagde vi ud fra havnen for motor, der var ikke en vind der rørte sig. Da vi havde sejlet en ½ time, fik vi en fiskebøje med på slæb. Linen var kommet ind mellem ror og køl, så vi måtte skære den over for at komme fri, og så var det med at komme væk. En ½ time senere kom der vind og vi satte sejl. I løbet af kort tid blæste det op til 6-8 m/s fra nordlig retning. Det var lige hvad vi ønskede os, og med en kurs på 270 grader gik det godt fremad. Hen på eftermiddagen tog vinden til så vi måtte igen rebe, nu blæste det op til 15 m/s, men hvor det gik fint. Og sådan blev det ved hele aftenen og natten med. Jeg havde vagt fra 02-05, en fuldstændig stjerne klar nat, også mælkevejen lyste så flot, nu var jeg virkelig kommet på Atlanten. 4000 m dybt og 700 sømil til næste havn, det var en underlig fornemmelse at vide, at vi skulle sejle i så mange dage før vi nåede til Azoerne. Lørdag 20/6 Det blæste stadig godt og kl.12.30, kun et døgn efter vi var startet fra Cascais, havde vi sejlet 148 sømil. Jeg skulle på vagt kl. 14. Solen skinnede, men der var også en del skyer, og bølgerne var begyndt at lægge sig. Ind i mellem kom der nogle store bølger, som det i øvrigt havde gjort hele natten. Søndag 21/6 Søndag blev noget af en hård dag, vinden kom op på 13-17m/s, men til gengæld kom vi godt fremad og havde igen sejlet næsten 140 sømil i det sidste døgn. Mandag 22/6 I dag havde vinden lagt sig lidt, og vi kom heller ikke op på 100 mil som vi havde håbet. Men vinden slog om i vest, så vi måtte til at krydse, jeg fik min vilje, så vi sejlede på kryds de næste par dage. Vi er på vagt 3 timer ad gangen, så er der fri i 6 timer. Det er dog sådan at dagvagten var på 6 timer, og er fra 08 til kl. 14, og sådan kører den ene dag efter den anden.

Tirsdag 23/6 Dagene går med at sejle og sove, dog skete der noget i dag, nemlig at vi fangede en stor måge. Det skete ved at Søren havde sin fiskestang stående med et blink slæbende langt bagud, han ville fange en fisk til middag, men det blev til en måge der bed på krogen. Vi sejlede for stærkt, så blinket lå i overfladen, mågen havde fået krogen til at sidde godt fat i næbbet. Den blev trukket helt ned på båden og Søren måtte tage krogen ud medens han holdt mågen fast. Det var også i dag jeg så det første skib efter vi nu havde sejlet i 4 døgn. Det var en sejlbåd i samme størrelse som vores. Den sejlede den modsatte vej. Netop denne dag var vi halvvejs mellem Portugal og Azoerne. Vi havde sejlet næsten 400 mil, og regnede med at nå til Azoerne på 4-5 dage. Onsdag 24/6 Igen denne dag skinnede solen fra en skyfri himmel og der var ikke meget vind. Vi sejlede derfor med motor det meste af dagen. Sidst på dagen kom der masser af vind, og hele natten blæste det op til 20 m/s. Torsdag 25/6 Det blæste stadig omkring 13-15 m/s, så det gik godt fremad. Men bølgerne var også blevet meget store, det var helt klart de største bølger vi endnu havde været ude for. Fredag 26/6 Det blev igen en dag med motor, vinden havde lagt sig, og bølgerne var væk. Lørdag 27/6 Vi prøvede igen med sejl, men om eftermiddagen måtte vi starte motoren igen, og sådan gik det med sejl og motor hele natten. Søndag 28/6 Vi opdagede at næsten alle sejlslæder i storsejlet var gået i stykker, så sejlet måtte ned. Nu manglede vi kun 60 mil. Vinden var kommet igen, men nu havde vi ingen storsejl. 8-10 m/s og nogle store dønninger gjorde, at vi kun kom frem med en fart på 4-5 knob. I en afstand på 30 mil kunne vi se øen. Nu så det ud til at få en ende, så humøret steg nogle grader. Vi ankom til Sou Miguel kl. 23.30 og så skulle vi prøve at sove i et roligt skib, det havde vi jo ikke prøvet i lang tid. Søren mente at Vagn nok hellere måtte stå oppe på broen og vugge med skibet for at vi kunne sove.

Mandag 29/6 Det var noget af en oplevelse da vi kom til havnekontoret. Den dame der sad der, kunne ikke rigtig finde ud af det med at udfylde alle de papirer. Det tog næsten en halv time, og derefter skulle vi ind til politiet. Også her blev vores pas kontrolleret og nummeret skrevet ind i et sæt nye papirer. Derefter skulle vi ind til emmigrationskontoret, og igen skulle det hele kontrolleres. Vores papirer blev kopieret og pasnummerne kontrolleret. En gang til skulle vi til et nyt kontor, nemlig toldvæsenet. Damen her kontrollerede alle de papirer, vi havde fået de andre steder, og tog så kopier af alt hvad vi havde. Det var nu meget morsomt, for alle kontorerne lå ved siden af hinanden. Det var begyndt at regne, men vi fandt dog hurtig et sted hvor vi kunne være i tørvejr, og øllerne ikke var så dyre. Tirsdag 30/6 Solen skinnede og det var meget varmt. Vi kom i snak med nogle svenske sejlere som var på vej hjem, og ville sejle direkte til Sverige. Også to danske både fik vi en snak med, den ene båd skulle til Portugal, medens den anden skulle til Danmark via Spanien, Onsdag 1/7 Vi tog med en bus til Villa Franca som tidligere har været hovedstad på øen. Det blev en rigtig fin tur op gennem bjergene og gennem flere byer, en tur der tog det meste af dagen. Torsdag 2/7 Det var så dagen hvor Søren og Vagn`s kærester Sonja og Lissi skulle komme. Søren og jeg havde besluttet at vi ville se den anden side af havnen. Inden vi kom afsted, mødte vi Dorthe og Jens. De havde set mig i en bus dagen før og ville se om de kunne finde os i lystbådhavnen. De skulle med flyveren hjem den dag, det var da morsomt at møde nogen hjemmefra. Vagn ville på tur med en bus, på rundfart i byen. For Søren

og jeg endte med at vi kom ud i yderkvarteret af byen, og var ikke så langt fra lufthavnen troede vi. Men efter et par timer nåede vi da også derud. Pigerne kom med flyet kl.16. Søren og jeg stod på bussen som kørte flygæsterne til hotellet inde i byen, selv om at der ikke var meget plads i bussen. Fredag 3/7 Der var planlagt en koncert på havnen, en sanger, Roger Hodgson skulle starte kl. 22 og der var gratis adgang. Der var så mange mennesker at ikke alle kunne være på pladsen. Det var en værre trængsel og alarm, så vi gik tilbage til båden og hørte resten af koncerten derfra. Lørdag 4/7 Det blev nogle forfærdelige dage, de 14 dage hvor pigerne var her, det gik fint med Søren`s kæreste Sonja, men Lissi gik flere gange fuldstændig af mok, Hun opførte sig som en tåbe og ville flytte på hotel. Selv Vagn blev på det nærmest svinet til, intet var som hun ville have det, så efter morgenkaffen forlod hun skibet og ville ikke sætte sine ben der mere. Men desværre kom hun igen. Hen sidst på eftermiddagen havde Vagn fået hende ned på jorden igen og hun kom med om bord. Der var en trykket stemning om bord, men for Lissi var det som om intet var sket. Det var en mærkelig opførsel, hun optrådte som om hun ejede det hele. Jeg kunne mærke at det her ville gå galt, så allerede nu glædede jeg mig til at hun igen skulle rejse. Det med at pigerne skulle være om bord i 14 dage, havde jeg fået at vide da vi sejlede fra La Coruna, Vagn havde fortalt mig hjemmefra at når vi kom til Azoerne og pigerne kom, ville ham og Søren tage på hotel et par dage med pigerne. Det fandt jeg helt i orden, men nu var det ved at koge over for mig, jeg gad ikke mere. Søndag 5/7 Søren - Sonja og jeg havde om lørdagen meldt os til en tur med Bravo Tours, en spændende tur som gik til Sete Cidades, som er to søer i et gammel vulkankrater. Også Vagn og Lissi tog på tur, men jeg ved ikke hvor de var henne.

Mandag 6/7 Søren, Vagn og jeg var gået en tur og sad på vores lille stamkro for at snakke lidt om tingene. Pludselig så jeg Lissi på den anden side af gaden, hun havde opdaget os og kom hen af fortorvet med en løftet arm og pegefinger. Jeg kom sådan til at grine så alle kikkede på os. Så for fanden, sagde Søren, nu er der nogen som får en skideballe, jeg smutter på wc, Vagn kikkede på mig og sagde du bliver her og hjælper mig Harry, og så var hun der. Jeg grinede stadig og alle i restauranten morede sig over Lissi`s optræden, der sad dansker ved de tre af bordene, og de forstod godt hvad der foregik. Det sluttede med, at vi lovede at komme til mad om en halv time, og så forsvandt hun igen. Søren kom tilbage fra wc og nu trængte vi virkelig til en stor øl, så det fik vi. Tirsdag 7/7 Jeg var på rundtur i byen med Sonja og Søren. Onsdag 8/7 Vi var alle fem på tur til Nordeste som var en by der lå på den nordøstlige del af øen. Det blev en fantastisk køretur i bjergene og en tur til den østlige del af øen. Det var den eneste gang hvor vi alle var på tur sammen. Problemet var hele tiden Lissi, som var meget svær at omgås. Hun snakker i et væk og hele tiden, hun er simpelthen ikke til at holde ud. Torsdag 9/7 Almindelig oprydning i båden. Pigerne havde nu været om bord i en uge, og det var ved at gå mig på med al den snak og ballade, så jeg var på et tidspunkt ved at finde ud af hvordan, og om jeg kunne komme med et fly hjem. Det kunne sagtens ordnes, jeg kunne komme med allerede om fredagen kl. 11. Jeg fortalte Søren at jeg ikke ville med mere. Det blev han meget ked af, så ville han hellere sætte Vagn og Lizzi i land og ringe til en kammerat, der så skulle komme herned og sejle med hjem, for vi skulle gerne være tre. Det hele blev så ikke til noget fordi kammeraten ikke kunne komme og Søren overtalte mig til at blive.

Fredag 10/7 Der skulle denne dag være et stort optog gennem byen. Det var vogne der var pyntet med blomster og med to tyre spændt for. Et optog der varede i 3½ timer. Om aftenen begyndte Lissi igen at skabe sig fuldstændigt tåbeligt. Det var mest Søren det gik ud over, hun mente at han som skipper skulle have sørget for at alt havde været bedre tilrettelagt. Hun undlod heller ikke at fortælle at jeg var et dumt svin, for jeg havde jo ikke deltaget i tilrettelæggelsen og skulle bare rette mig efter hvad de andre sagde. Lørdag 11/7 Igen i dag skulle der være optog gennem byen. Nu var det et kirkelig optog, hvor man gik med fredsduer i mange størrelser, og med stearinlys i store lysestager. Søndag 12/7 Det var så i dag at Vagn havde fødselsdag, han blev 72. Vi havde dagen i forvejen fået at vide af Lissi, at der ikke skulle være nogen fødselsdag for hun ville være sammen med Vagn den dag. Vagn sagde dog til Søren og mig, at når vi nåede en ny havn ville han holde fødselsdag. Mandag 13/7 I dag var det den sydvestlige del af øen vi tog på tur til med de lokale busser. Tirsdag 14/7 I dag var det så den nordvestlige del af øen vi besøgte. Onsdag 15/7 For mig var det en dag hvor jeg helt ville være mig selv, den sidste dag for i morgen skulle vi igen ud at

sejle, vi skulle igen på vandet, så nu var det som om vores sejltur startede igen. For hvor var jeg træt af madammen Lissi og alt den ballade hun medførte, jeg glædede mig til at hun forsvant, så vi igen kunne komme ud på vandet. Torsdag 16/7 Pigerne skulle med bussen kl. 8.40 og til lufthavnen, hvor de skulle flyve kl. 11. Efter at de var taget af sted, gik vi i gang med at ordne hvad der skulle laves i båden. Derefter fik vi tanket diesel og kom af sted kl. 12. Det var et dejligt vejr, ikke så meget vind men vi kunne sejle med sejl. Det blev bedre da vi kom fri af øen. Nu blæste det 6-8 m/s, og sådan var det til ud på natten, hvor det blev helt stille og vi startede motoren. Fredag 17/7 Det var min bryllupsdag det havde Jenny på en sms meddelt i går, for vi var nu så langt ude at vi ikke mere havde forbindelse på telefonen, og vi kunne stadig ikke sende eller modtage mail, jeg tro ikke de kunne finde ud af det (amatører). Solen skinnede hele dagen, og vi havde en fin vind fra vest 5-7 m/s. Lørdag 18/7 Igen i dag var det en fint med sol hele dagen, vi sad med bare maver og nød solen. Søndag 19/7 Gentagelse af lørdag Mandag 20/7 Dagen begyndte med småregn og masser af vind. Det blev endnu værre ud på aftenen, og på min vagt kl. 02-05 blæste det 17-20 m/s. Jeg måtte på fordækket kl. 02.30 for at bjærge det sidste af storsejlet, nu havde vi kun et meget lille forsejl, men sejlede alligevel 6 knob, og der var endnu 950 sømil til Caledoniske kanal. Tirsdag 21/7 Det blæste meget. Vi sejlede kun med forsejl, og med kurs mod Irland. Vinden var vestlig, 9-12 m/s og havde stået i samme retning siden vi sejlede fra Azoerne.

Onsdag 22/7 Det blev igen en dejlig dag, med sol og fin vind, 6-8 m/s. Sidst på eftermiddagen steg vinden til omkring 13 m/s, og vi tog igen storsejlet af. Sådan sejlede vi hele natten, og som i de sidste nætter sejlede vi uden lys. Det var jeg meget utryk ved. Bølgerne var meget store og lyste op hver gang en bølge brækkede. De lignede næsten spøgelsesbølger. Snart var vi nede og snart var vi oppe. Når vi ikke havde lys på, var det for at spare på strømmen det ene batteri var ikke godt mere. Torsdag 23/7 Jeg var færdig med min vagt kl. 05, og vi manglede nu kun 740 mil til den Caledoniske kanal, det vil sige ca. en uge. Det blæste stadig meget, og vi havde derfor ikke sat storsejlet på, vi ventede på lidt bedre vejr. Vi havde nu, siden vi startede fra Azoerne, sejlet på samme halse. Søren kikkede på de mange vejrfaxer han fik, og det så en overgang ud til, at en hård kuling var under opsejling vest for Irland og netop der var vi på vej til. Over middag fik vi en ny vejrmelding, her var kulingen aflyst, og det så ud til at vi de næste dage fik rimeligt vejr med op til 8 m/s, det var lige hvad vi kunne bruge. Kl. 14 medens Vagn var på vagt, og Søren og jeg lå og sov, råbte Vagn at der er et sejlskib der er ved at overhale os. Meget hurtigt var vi på benene. Det var en stor trimeran der kom fra vest og gik lige bag os. Vi blev kaldt op over radioen. Det var en Hollænder, der var på vej fra USA til Holland. Der blev udvekslet hilsner, og vi fortalt hvem vi var, hvor vi kom fra og hvor vi skulle til. Man ønskede hinanden en god tur, og en halv time senere kunne vi ikke se ham mere. Nu var solen kommet frem og vi fik en fin sejldag ud af det. Til aftensmad fik vi den dag stuvet hvidkål med skinketern. Fredag 24/7 De næste par dage blev 4 dage med rigtig meget vind. Vi kom gennem et par voldsomme stormlavtryk med meget store bølger. Det blev igen nogle hårde dage og nætter. Lørdag 25/7 Stormvejr af den værste slags, flere gange når en bølge brækkede, så gav det vand i større mængder, jeg var lidt bange for om vores rigning kunne holde, men gjorde den.

Søndag 26/7 Kl. 08 ved vagtskifte den dag viste barometeret 976 millibar, og så er der meget, luft skal jeg lige love for, med vind i stød op til 32 sek.m Mandag 27/7 Vi var nu kommet tætere på Irland, som kunne ses på afstand. Søen og blæsten havde lagt sig noget og vi kunne igen opholde os ude. Denne dag så vi igen en masse delfiner, og store fugle der som pile skød ned i vandet for at fange fisk. Det varede hele dagen og skete meget tæt ved båden, et fantastisk syn. Tirsdag 28/7 Det var en stor lettelse, da vi efter 12 døgn på vandet kom ind i de skotske fjorde. Vi ankom til Dunstaffnage Marina sidst på eftermiddagen, en stor lystbådhavn med en lille by, et par huse, en købmand og et busstop. Herfra kunne vi tage bussen til Oban, som var en større by, ca. 10 min. med bussen. Vagn og jeg gik op til købmanden, for det var det eneste sted vi kunne få vekslet penge. Men den automart virkede ikke den dag, så vi måtte med bussen til Oban for at komme til en bank. Men vi havde jo ingen penge. Købmanden kikkede på os og gav os hver to pund, så vi kunne komme med bussen. Næste dag fik vi betalt vores gæld hos købmanden Onsdag 29/7 I dag tog vi så alle til Oban. Vi havde en dejlig dag og var inde og se et Whiskydestilleri hvor vi fik smagsprøver og fik et whiskyglas med hjem. Vi fik også handlet ind af madvarer til næste dag. Da vi kom tilbage til havnen, blev Vagn enig med sig selv om, at han nok hellere måtte give den middag han havde lovet i forbindelse med sin fødselsdag, så vi spiste ude den aften.

Torsdag 30/7 Der blev gjort klar til afgang mod kanalen. Vi startede kl. 11.00 og nåede hurtig til Fort William og kom over til indsejlingen til den Caledoniske Kanal. Her skulle vi betale for hele turen gennem kanalen, i alt 153 pund, men så havde vi også fri overnatning under turen. Vi fik udleveret en nøgle der kunne bruges til wc og bad under hele turen gennem kanalen, og vi overnattede i Corpach, som er en lille havn overfor Fort Williams. Her er den første sluse til kanalen. Fredag 31/7 Nu startede så turen op af kanalen. Efter en kort sejltur kom vi til en svingbro og et anlæg med 8 sluser. Senere nåede vi til Loch Ceann hvor vi overnattede. Lørdag 01/08 Vi fik en rigtig flot tur den dag, vi sejlede på en meget smal sø som var 4 mil lang. Efter endnu en svingbro, lidt kanalsejlads og endnu et par små søer, nåede vi frem til Fort Augustus. Det var en lille hyggelig by med 5 sluser og en svingbro. Vi lagde ind til en bro lige før sluserne og ville så handle ind til de næste par dage. Det viste sig at være en rigtig turistby med masser af kroer og butikker med alt muligt til turister. Vi besluttede at blive også om søndagen. Søndag 02/08 Sluserne går lige gennem bymidten og er et samlingssted for alle turister. Fra kl. 08-18 er der en livlig trafik af både der skal gennem sluserne. Vi var der hvor indsejlingen til Loch Ness er, og derfor var der en stor opsamling af både der skulle ud og ind på Loch Ness. Det var også her at Søren slukkede for vores antenne, og så kunne de derhjemme ikke længere se hvor vi var henne. Det var fordi han var sur på firmaet, der ikke svarede på vores opkald. Men de reagerede slet ikke på det, jeg ved ikke om de i det hele taget opdagede det.

Mandag 03/08 En dag i Fort Augustus. Vi fik handlet og besøgte et værtshus hvor vi skulle være medlem. Så vi blev optaget som medlem af Royal British Legion. Det var nu kun Søren og mig der blev medlem, for Vagn var ikke med. Han var gået ned til båden igen, fordi han blev sur på Søren. Tirsdag 04/08 Det var nu vi skulle ind på Loch Ness, Vi kom ind i den første sluse kl.11.00. Der var 5 sluser vi skulle igennem sammen med to andre både, og der var rigtig mange tilskuere langs med sluserne. Vagn og jeg skulle gå på kanten og trække båden fra sluse til sluse, og der blev taget mange billeder. Nogle ville gerne fotograferes sammen med os når vi trak båden fra den ene sluse til den anden. Efter ca. en time var hele showet forbi og vi sejlede ind på Loch Ness. Vi snakkede om at sætte Vagn på fordækket som lokkemad, men der var ikke nogen søuhyre der ville have ham, måske er der slet ingen uhyre. Det var en flot tur op til Dochgarroch, hvor vi overnattede lige efter slusen. Onsdag 05/08 Vi var tidligt oppe og startede på en lille tur til Inverness som er en noget større by. Forgæves søgte vi efter et værtshus i nærheden af havnen, men blev af et par lokale beboere sendt 2-3 km. ud af en landevej. Så var det også et godt sted, og vi blev der et stykke tid. Vi besøgte det igen senere om aftenen, og da var vejen godt nok lang, da vi skulle tilbage til skibet.

Torsdag 06/08 Dagen så ud til at blive en fin dag. Vi skulle nu igennem de sidste to sluser, og her skulle vi også aflevere den nøgle vi fik ved den første. Så havde vi sejlet op af 14 sluser og ned af 15 sluser, og dertil gennem 10 svingbroer. Nu gik det så mod det åbne hav, og 4-5 dage til Thyborøn. Her tændte Søren igen for antennen så det blev muligt for dem derhjemme at følge med i hvor vi var henne. Det blev en dag helt uden vind, så det var igen motoren der måtte holde for. Sådan var det også hele natten, med et fuldstændig blankt vand. Fredag 07/08 Det blev igen en dag med helt blankt vand. Kl. 8.45 stoppede vi motoren for et eftersyn, og en ændring af strømforsyningen. Vi manglede nu kun 310 mil til Thyborøn. Det varede en halv times tid, så gik det igen fremad for motor. Kl. 12.30 fik vi besøg af en lille flok delfiner, som dog hurtigt var væk igen. Det var meget diset så vi kunne ikke se ret langt. Solen var ved at komme frem, og vi måtte holde godt øje med de skibe der sejlede rundt til olieplatformene. Lørdag 08/08 Lørdag var igen en stille dag helt uden vind, så vi fortsatte for motor. Det var nu den sidste nat vi skulle sejle, så Søren havde gemt tre poser med Mars chokolade som vi kunne spise på nattevagten. Det blev en fiasko, fordi hverken Søren eller Vagn kunne lide dem. Men det kunne jeg. Vagn fik endda en rigtig mavepine ud af det, så det blev til 8 Mars til mig, og i løbet af af natten og søndag fik de alle ben at gå på. Søndag 09/08 Det var så dagen hvor vi igen skulle se Danmark. Der var stadig ingen vind, men vi sejlede med forsejlet oppe for at undgå for meget slinger i båden. Vinden var fra 2 til 4 m/.s Sigten var meget dårlig, så det varede længe før vi kunne se land. Vi manglede kun 5 mil da vi endelig fik øje på Danmark. Vi nåede til Thyborøn kl. 17.30, her stod

Knud der havde sejlet med os til Brighton og tog imod os. Han havde på skærmen set at vi kunne nå ind omkring aftenstid. Efter aftensmaden gik Søren og jeg på kro. Vi besøgte samme kro hvor vi havde været den aften inden vi startede fra Thyborøn. Det blev meget morsomt, fordi vi blev genkendt fra vores besøg for 3 måneder siden. Mandag 10/08 Vi var tidligt oppe og gjorde klar til afgang. For motor gik det nu mod Nykøbing hvor vi skulle tanke. Det viste sig at vi i de sidste knap 4 døgn for motor havde brugt 129 liter diesel, det syntes vi var godt klaret. Vi nåede til Fur havn sidst på eftermiddagen, hvor Vagn straks opsøgte det lokale værtshus på havnen. Tirsdag 11/08 Nu var aftalen at vi skulle ankomme til Virksund ca. kl. 12. Jeg glædede mig til igen at se Jenny. Min søster Ulla og hendes mand Jørn ville køre hende til Virksund. Det var en stor overraskelse at vores datter Dorthe, Henning og børnene også var kommet til Virksund.