Årgang 22 - Marts 2013



Relaterede dokumenter
Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Denne dagbog tilhører Max

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Lokalcenter Fuglebakken

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

/

Billedet fortæller historier

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Sebastian og Skytsånden

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

Hilsen fra redaktionen

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

KOMMENDE ARRANGEMENTER

UGEBREV nr. 54 uge 48

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

OBBEKÆR/KALVSLUND 2. HALVÅR 2015

for Lyne Sogn Marts 2014

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Gamle lege, knipling og papirfoldning for børnene - og så er der Peberkagehuskonkurrence!

Tak for en rigtig god medlemsweekend med Generalforsamling m.m. I kan se referatet og formandsberetningen på hjemmesiden.

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Velkommen - Forældre til forældre

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

Skolenyt uge 46

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: / MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Karneval i Aalborg Øst

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Besøget på Arbejdermuseet

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS FEBRUAR Det nye beboerråd består af: Sidse, Stine og Richard.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Min bog om Baunegård 1

en drøm om udviklingssamarbejde

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

Diskofest hos Plys løs labyrinten, så også Peter Plys kan holde fest

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

KvongPosten November 2018

Adjektiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

August, september og oktober Bestyrelsen :

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Januar Godt nytår

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Vibeke skriver. Vibeke Gaden

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Nyhedsbrev. uge

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

MOSEBRYG/ PILERØG NR.12 Nyhedsbrev for Landsbyordningen; Ferslev Skole/ Pilehuset Oktober 2013

Fredagsbrev d uge 36

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Nyhedsbrev. uge

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

KUNST I BØRNEHØJDE PÅ VVFF

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Transskription af interview Jette

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Historien om en håndværksvirksomhed

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Aktiviteter med beboerne

Vallekilde-Hørve Friskole.

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN

en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Årsplan. Denne mappe indeholder en kalender med oversigt over lukkedage, ferier, arbejdsweekend, sommerfest, forældremøde og julefest.

KONTAKT 12/13 nr. 2. Indhold: O K T O B E R

Gilleleje Marineforening

KOMMENDE ARRANGEMENTER

NYT. Herskindskolen og Nordlyset. Valg til Fællesbestyrelsen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Transkript:

Årgang 22 - Marts 2013 Kirstens klumme Friskolen Koncert for unge Menighedsrådet Fællesspisning Dolketidsgrav Idrætten Månedens digt Glæden ved Tønning Gammelstrup Troelstrup Træden 1

redaktionen Hu hej, hvor har vi haft vinter, det har været rigtig pænt og lyst og hvidt, og alt det er godt for øjnene. En bidende kold fastelavn med rødnæsede rasle- og syngebørn. Om lidt begynder vi at nynne kom sydvest som frosten tvinger, kom med dine tågevinger, kom og løs den bundne jord. Vi skutter os her ind under fasten og spiser fisk og vandsupper. Ja, ja Så er der nye folk på posterne rundt omkring. Det nye menighedsråd er begyndt at arbejde, og skolebestyrelsen har udpeget en ny leder af friskolen. Vi byder den nye leder for friskolen, Kristian Dissing, velkommen og ønsker ham et godt og frugtbart arbejdsliv her blandt bønder og godtfolk og deres børn. Og så er det også sæson for generalforsamlinger, så der bliver nok flere steder at byde nye folk velkommen. Her i årets første nummer beder vi om, at I vil støtte Lokalnytten med frivillige bidrag til trykningen. Det går rigtig fint med at få dækket vores omkostninger med jeres bidrag og de penge, vi får ind på annoncerne. Brug vedlagte girokort eller kontonummeret herunder. Vi takker på forhånd for jeres støtte mt og uj Redaktionen: Layout: Marianne Troelsgaard 5098 6032 Katharina og John Granberg 2096 7605 Anne Ussing-Jepsen 7575 2545 Mail: layout@lokalnytten.dk John Granberg 2096 7605 Web: www.lokalnytten.dk Annoncepriser pr. år (4 numre): 1/2 side: 850 kr Farve + 50% 1/4 side: 550 kr Sponsorstøtte + 40% og på www.toenning-traeden.dk 1/8 side: 350 kr Henvendelse til: Tryk: Infosign 7575 3738 Frank Gottlieb 2030 7965 Oplagstal: 375 2

kirstens klumme FORÅR 2013 Til jul hentede vi vores økologiske juletræ hos Bjarne og Karen på Trædenvej. Ved den lejlighed gav Karen os nogle gamle billeder og udskrifter. De omhandler vores ejendom, som er fra år 1700 og engang var en firlænget gård. Kun det oprindelige stuehus står tilbage med sine tykke og skæve bindingsværksmure. Iblandt papirerne var en opgørelse fra 1729 af dødsboet efter Rytterbonden Jens Pedersen og Hustru Maren Nielsdatter som begge ved døden er afgangen. De havde ingen børn sammen, men den salige Kone havde ifølge udskriftet tre i forrige ægteskab avlede børn. De skulle dele arven sammen med den salige mands søsterbørn. Der er kun side 1 af registreringen af indboet, men det fremgår, at ægteparrets dyrebareste eje var såsæden til 11 rigsdaler, efterfulgt af en brunstjernet 7 års hoppe, vurderet til 10 rigsdaler. Så vidt jeg kan regne ud, var 10 rigsdaler cirka 30.000 kr i nutidens mønt. Iøvrigt står der af Bæster og Kvæg 4 andre heste, 5 køer, 2 stude, 2 kvier, 3 kalve, 8 får og 2 grise på listen, sammen med nogle tønder rug, byg, havre og hvede, trævarer, jernfang, 2 dyner og 2 lagner fra karlens seng (vurderet til 2 rigsdaler), dyner, lagner og pude fra pigens seng, og så den sal mands gangklæder vurderet til 1 rigsdaler, 5 mark og 16 skilling, for hans sorte hjemmegjorte kjole og ditto skjorte, røde skjorte, røde sarses ditto, 2 gamle sorte huer og hampesæk. Det sætter livet i perspektiv at læse om folk, der levede småt men godt her i vores hus for 300 år siden. Jeg spekulerer over, hvorfor de begge døde samtidig. Udskriftet er fra 5. april 1729, så man kunne forestille sig, de måske havde været syge gennem vinteren. En influenza-epidemi hærgede Europa det år, og kopper var en ret almindelig og som regel dødelig sygdom dengang. Men huset står her endnu, selv om søstersønnen, der arvede det, fik det til nedsat pris, fordi det var i dårlig stand. Et faktum som kan få een til at tage tilstandsrapporter og K3er med et gran salt. Papirerne gjorde mig besat af en gal slægtsforsker, og siden jeg af naturen er noget nysgerrig, helmede jeg ikke, inden jeg havde fundet ud af alle Vandborggårds forhenværende ejere. 3

De er som følger: 1. Rytterbonde Jens Vandmand Pedersen og Maren Nielsdatter 2. Vandmand Jens Nielsen (Jens Pedersens søstersøn) og Kirsten Petersdatter 3. Vandmand Jens Jensen (søn af ovenstående) og Anne Christendatter 4. Chresten Jensen (søn af ovenstående) og Karen Frandsdatter 5. Nielsine Jørgine Chrestendatter (datter af ovenstående) og smed Anders Sørensen fra Kørup (de frastykkede jord til forsamlingshuset og til deres søn, Søren) 6. Smed Søren Sørensen og Jensigne Høj (de byggede ejendommen på Brunbanken ved siden af forsamlingshuset) 7. Smed Anders Sørensen og Sofie Mikkelsen (de boede på Brunbanken, Niels og Mettes hus, og lejede Vandborggård ud, kun stuehuset var tilbage, opdelt i 2 lejligheder) Lejere: a. i østenden Maren Vinther, som var enke b. i vestenden søskendeparret Marie og Elisius Nielsen, som var skomager 8. Hans Peter Maler og Lissy Nielsen `(købte af A.Sørensen, renoverede og byggede køkkenfløjen, udhus til malerværksted og garagen) 9. Hansa og Vagn (anlagde haven) 10. Lotte Sodemand og Steen Sørensen (moderniserede stuehuset) 11. Nic Rowley og Kirsten Hartvig (lavede studie og kontor i udhuset) Karen gav mig også en historie, skrevet af Eivind Jørgensen, som var født og opvokset i Gyden (Cramons hus). Han skrev om Marie og Elisius og deres storebror, som var født i en lerklinet hytte i Porskær ved Gudenåen engang i slutningen af det nittende århundrede. 4

Der var ingen vej til huset, og om vinteren måtte de hoppe fra tue til tue for at komme ud og hjem. Faderen arbejdede på de omkringliggende gårde, og moderen passede de tre børn. Da den ældste dreng var 5 år, Marie 3 og den Elisium kun 1 år, blev moderen syg, og døde året efter. Faderen måtte derefter tage de to små med på arbejde. Den største blev sendt ud som skibsdreng. Elisius tog skade af tidlig underernæring og vitamin D mangel, og af at hans far havde bundet ham til slagbænken hver morgen inden han gik på arbejde, for at passe på ham. Men resultatet var, at han dværg og krøbling. Marie var stærkere, og så snart hun var fyldt 6, blev hun sendt ud at tjene. Elisius blev ved med at følge sin far på arbejde til denne døde ved en ulykke et par år senere. Nu var Elisius alene i verden, som 4-årig. Heldigvis tog folkene på gården sig af ham. Han hjalp til, gik i skole og blev skomager. Mødte sin søster igen som voksen, og de to flyttede ind i den ene ende af huset, hvor vi nu bor. De havde et køkken på 6 m2 og en stue på 16 m2, som også gjorde det ud for soveværelse og værksted. Elisius fortsatte sit skomagerhverv, og Marie gik ud som koge- og vaskekone for en krone om dagen. Storebroderen hørte de ikke fra, kun at hans skib var gået ned med mus og mand i Den engelske Kanal. De to søskende var livsglade, gavmilde og tilfredse. Landsbyens børn elskede at besøge dem, og en dag skete det store under, at deres storebror pludselig dukkede op det var lykkedes ham at svømme i land efter skibbruddet, og han var blevet samlet op på stranden af venlige englændere, som havde taget ham til sig. Han havde gået i skole, var blevet velhavende forretningsmand og ejede nu en række varehuse i England. Det viste sig også, at Elisius og Marie havde klaret sig usædvanlig godt: Da de døde efterlod de 12.000 kr til kirken, 3,5 millioner i dag, og nok til at bygge tårnet på Træden kirke. Så nu står det der, som et monument for troen på Gud og livet. I stark kontrast til mange kirkers tomme rum, og præsternes problemer med menighedsråd og tro. I historien om Elisius og Marie, stod der også at Maren, som boede i den anden ende af huset, bagte den mest vidunderlige søsterkage. Det fik jeg også lyst til at prøve, så jeg fandt en gammel opskrift, som jeg har moderniseret lidt, og afprøvet. Mums! den kan varmt anbefales, og den giver varmen her midt i den 5

kolde tid. Det siges, at Maren serverede den uden noget de første tre dage og med smør de næste tre... som der står i sangen Klappe, klappe kage, imorgen skal vi bage, dejlig søsterkage, pynte dem med fløde, så bliver de så bløde OLDEMORS SØSTERKAGE: Brug så vidt muligt økologiske ingredienser. 1 dl mælk 25g gær 150g fri margarine 25g sukker 1 æg 50g rosiner 25g sukat, kan udelades 1/2 tsk kardemomme 1/2 tsk nelliker 1 tsk friskrevet ingefær Ca 250g hvedemel Pynt: 1 æble (gerne med skræl), kernehus fjernet, i tern 1 håndfuld smuttede, grofthakkede mandler kanelsukker Mælken lunes til håndvarmt, hældes i en skål og heri opløses gæren. De øvrige ingredienser blandes i, og det hele æltes sammen til en ensartet dej. Formes til en kugle, Tildækkes og sættes til hævning til dobbelt størrelse på et lunt sted, ca 40 min. Dejkuglen anbringes i en smurt lagkageform, ca 24 cm i diameter, og klappes ud til formens kant. Efterhæver lidt inden overfladen klippes nu i toppe med en ren saks. Æblestykkerne vendes i kanelsukker og drysses ovenpå sammen med de hakkede mandler. Bages på ovnens midterste rille ved 200 grader i ca 30 minutter. Serveres med smør, piskefløde, eller som den er. 6

friskolen Sneflokke kommer vrimlende har vi bl.a. sunget til morgensang. Og som en rigtig dansk vinter så kommer sneflokkene vrimlende nogle dage, mens tåge og regn omklamrer os andre dage. Den 2. 2. var det kyndelmisse, også kaldet Kjørmes Knud. Den dag hvor bønderne i gamle dage kun måtte have brugt halvdelen af foderet, hvis der skulle være en god chance for at dyrene på stald skulle overleve vinteren. Vi fornemmer lyset er på vej, men som de gamle sagde: Vinteren er kun halvvejs. Skoleåret er dog godt og vel halvvejs og vi ser fremad mod forårets og sommerens komme med de aktiviteter og muligheder det giver i skolen ud over den skolehverdag, som for det meste foregår indendørs i vinterhalvåret. Friskolen kan af og til virke lille og trang på våde vinterdage, hvor børnene ligesom alle andre helst vil holde sig inden døre. Hvorimod på lyse og lette dage, så kan det knibe med at børnene husker at komme ind når klokken ringer til undervisning. Vi var så optaget af at lege, at vi slet ikke hørte det ringede., er en sætning vi af og til hører i sommersæsonen. Noget af det vores børn ser meget frem til er årets skolebyttetur. Denne gang går turen til Himmerland, nemlig til Skørbæk Eidrup friskole mellem Nibe og Løgstør. Vi tager af sted den sidste uge i maj. Igen satser vi på et cykelhold, der starter hjemmefra om mandagen og overnatter på viborgegnen efter ca. halvdelen af de omkring 180 km. Resten af eleverne tager bussen nordpå om tirsdagen. NY SKOLELEDER Som en god del af jer var med til - og endnu flere også har læst og hørt, så blev Kristian Dissing fra Silkeborg godkendt som kommende skoleleder på den ekstraordinære generalforsamling. Han præsenterer sig selv andet sted her i Lokalnytten. På friskolen glæder vi os selvfølgelig over, at vi har en skoleleder på plads. Til dem af jer der ikke har jeres daglige gang på skolen eller i børnehaven, I skal vide, at I er meget velkomne til at kigge forbi og hilse på - ikke blot Kristian, men på skolen generelt. Henning Kjempenes 7

NYT FRA FRISKOLENS BESTYRELSE I skrivende stund venter vi på, at Kristian Dissing får sin daglige gang på Tønning-Træden Friskole. Han starter 1. marts - samme dag som Friskolen holder skolefest efter en intensiv og anderledes arbejdsuge for alle elever og ansatte på skolen. Vi glæder os til at byde Kristian velkommen. Det har været en meget intens periode for vores skole - fra det ved efter efterårsferien 2012 stod klart for bestyrelsen, at vi skulle have en ny skoleleder - og til nu, hvor vi har ansat en ny leder. Der har været mange overvejelser omkring, hvordan ansættelsesprocessen skulle gribes an. På bestyrelsesmødet i november 2012 var punktet på dagsordnen. Vi nåede dog ikke at komme i gang med punktet, før bestyrelsens formand meddelte, at han trak sig fra bestyrelsen. Samtidig afleverede han sin uopfordrede ansøgning til stillingen som skoleleder. Når et bestyrelsesmedlem trækker sig, træder (forældrekredsens) 1. suppleanten til. Jens Bjerre meldte sig klar til arbejdet og efter konstituering af bestyrelsen, kunne det videre arbejde påbegyndes. Et ansættelsesudvalg bestående af en pædagog fra Børnehaven, en pædagog fra Børneboligen, afdelingsleder, skolens sekretær, konstitueret skoleleder og derudover fire lærere, samt tre bestyrelsesmedlemmer, trådte sammen d. 11 december. En lang række praktiske opgaver skulle på plads - herunder tidsplan, datoer for ekstraordinær generalforsamling med meget mere. Samtidig skulle vi finde frem til den helt rette stillingsannonce - en rigtig god proces, der gav anledning til mange spændende snakke. I løbet af julen havde vi rundvisning af få, men meget spændende kandidater. På kanten af fristens udløb havde vi 6 ansøgere - idet en enkelt kandidat trak sig - og vi besluttede derfor på bestyrelsesmødet den 8. januar, at forlænge ansøgningsfristen med en uge. Den 16. januar havde 6 nye, interessante ansøgere meldte sig - et rigtig fint udgangspunkt for den fortsatte proces - at vælge kandidater til ansættelsessamtale. Det var en rigtig fin proces og et enigt ansættelsesudvalg udvalgte 5 kandidater. glædede sig til første runde samtaler. Det videre forløb var svært, for det var 5 rigtig gode kandidater. Men aftenen blev vi enige om hvilke 3 ansøgere, der blev inviteret til 2. samtale runde. Kandidaterne fik udleveret en case og to spørgsmål, som de skulle forholde 8

sig til ved næste samtalerunde. Referencer blev kontaktet - og alt pegede i den rigtige retning. Afgørelsens time var lang - der blev talt længe, argumenteret og sammenholdt stillingsopslag med kandidater. Ansættelsesudvalget fandt, at Kristian var det bedste match for vores friskole. Den resterende bestyrelse blev orienteret om ansættelsesudvalgets valg og der blev givet besked til ansøgerne. Kristian sagde ja-tak til stillingen. 65 deltagere - heraf 12 ansatte og 7 bestyrelsesmedlemmer - mødte op til den ekstraordinære generalforsamling. Vi håber at lige så mange møder op til den ordinær generalforsamling den 21. marts 2013. Som bekendt var det en enig (ekstraordinær) generalforsamling som 29. januar 2013 efter 28 minutters præsentation af Kristian og efterfølgende spørgsmål, ansatte Kristian Dissing som skoleleder på Tønning-Træden Friskole, Børnehave og Børnebolig. Der har været mange positive tilbagemeldinger på valget af Kristian og vi glæder os rigtig meget til at lære ham at kende. Uffe Nielsen Bestyrelseformand Arbejdslørdag på Friskolen for veteraner! Lørdag d. 6.april er der endnu engang arbejdslørdag på friskolen for alle, som har lyst til at møde nogen af de andre tidligere forældre/elever og som har lyst til at give skolen og Aage en hjælpende hånd med et par timers arbejde. Vi mødes til kaffe og rundstykker kl. 10 og slutter af med en frokost ca. kl. 13. Tilmelding til Mette M. Schrøder, 75753065, mette.ms@energimail.dk VILDMARKSBAD UDLEJES Brug vildmarksbadet til julefrokost, vejfest, polterabend, fødselsdag, en afslappende aften eller??? Der er plads til 6-8 personer af gangen -det er en fantastisk oplevelse Vandet opvarmes i en indbygget brændeovn. Pris: kr. 800 pr. weekend. Badet er monteret på en trailer, og det afhentes og afleveres på Tønningvej. Henvendelse til Bente Buch, tlf. 3011 3269. 9

Mit navn er Kristian Dissing Olesen jeg er født og opvokset i Thy. I dag bor jeg i Silkeborg tæt på skoven og tæt på Ørnsø sammen med min kone Benedikte og vores tre børn. Benedikte arbejder som tale- hørelærer ved PPR i Holstebro. Vores to ældste børn går på Vestre Skole og yngste mand går i Dr. Louises Børnehave. Vi er lige flyttet til Silkeborg i sommers og synes faktisk, at det går ret hurtigt med at falde godt til. Tidligere boede vi i vesthimmerland hvor vi sammen var forstanderpar på en lille efterskole. Efter 6 år i tjenestebolig trængte vi til at komme tættere på østjylland, og til at få vores eget hus. Her i området har vi en del venner, og vi har begge boet og læst på lærerseminariet i Århus. Så det føles lidt som at være kommet hjem. Udover min læreruddannelse har jeg i 2011 færddiggjort en diplomuddannelse i ledelse fra Handels og Ingeniørhøjskolen i Herning. Og efter en lille afstikker ud i det pulserende erhvervsliv, så jeg en ledig stilling på Tønning Træden Friskole. Et besøg på skolen var en rigtig positiv en oplevelse - som kun blev overgået af den ekstraordinære generalforsamling, hvor jeg blev godkendt som ny skoleleder! Nu håber jeg så, at jeg kan leve op til alle jeres forventninger. Jeg vil i hvert fald gøre mit allerbedste. Forleden var jeg med til en morgensang på skolen. Her hæftede jeg mig straks ved den gode stemning og lydhørhed som man oplever hos børnene. Flere af dem kom efterfølgende hen og præsenterede sig og bød mig velkommen 10 Fotograf: Troels Hansen FRISKOLENS NYE LEDER

- andre smilede eller vinkede. Det var en fornøjelse! Jeg lovede børnene at komme på besøg i alle klasserne for at snakke med dem, og præsentere mig lidt nærmere som noget af det første, når jeg er startet 1 marts. Og det bliver en fantastisk dag at starte fordi1 marts er jo store skole-fest-dag på Tønning Træden Friskole. Samtidig bliver det så også en fantastisk lejlighed til at få hilst på en masse af jer forældre. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang på skolen, og til at møde jer lokale beboere med tilknytning til friskolen og området. Tlf. 7575 1922 Webløsninger og grafisk design siden 1994 www.tao.dk tlf. 7575 3839 11

idrætten Generalforsamling Der afholdes generalforsamling den 9. april på Friskolen. Ved denne generalforsamling er der 3 fra bestyrelsen der stopper. Både for Tønning Træden Friskole og for lokalområdet er det vigtigt, at der stadig er en Idrætsforening, og at der er nogle aktiviteter til vores børn. Har du lyst til at være med til at gøre et stykke arbejde i foreningen, hvor der er mange gode oplevelser og udfordringer, så mød op til generalforsamlingen. Ingen Gymnastikopvisning i 2013 Da vi kun har 2 gymnastikhold i denne sæson, laves der en aktivitetsdag for søskende, forældre og bedsteforældre på Flemming Efterskole, hvor man kan bruge deres redskaber samt udfolde sig med spring i deres springgrav. For at flere kan gå til gymnastik søger Gymnastikafdelingen trænere. Vi vil gerne stadig kunne tilbyde gymnastik i foreningen, så meld jer. Det gir mange sjove oplevelser. Fodbold For at vi kan tilbyde fodbold i den kommende sæson, mangler vi også trænere her. Indtil videre er der et 2.-3. kl. drenge/pigehold, dameholdet og seniorherrer. Sportsfest den 14.-15. juni 2013 Et udvalg fra bestyrelsen har arbejdet på at forny Sportsfesten. For at få nye idéer er elever og forældre på skolen blevet spurgt, hvad de synes en sportsfest bør indeholde af forskellige aktiviteter. Vi glæder os til at få en masse gode idéer, så sportsfesten kan tiltrække mange flere besøgende. Hvis der er andre med gode idéer, er man selvfølgelig velkommen til at kontakte bestyrelsen. På bestyrelsens vegne Jørgen Troelsgaard LINK til idrætsforeningen: www.tt-if.dk 12

Tønning Træden IF tilbyder nye og spændende aktiviteter hvor du eller hele familien kan deltage. Du vælger selv den eller de aktiviteter du vil prøve. Alle aktiviteter er for hele familien. Pris: 20 kr. pr. person. 14. Marts Kl. 18.00-19.30 14. April Kl. 14. Maj Kl. 18.30-20.00 14. Juni Kl. 18.30- Vi tømmer redskabsrummet i gymnastiksalen og laver TT IF største Tarzanbane. Børn under 7 år skal have en voksen med. Vælg mellem cykeltur på landevej eller mountainbiketur i skov eller den lokale bane. Vi har lejet 14 mountainbikes. Vælg mellem rundbold på sportspladsen eller tennis i Brædstrup Fodboldturnering på sportsplads. Kom og vær med, vi laver holdene på pladsen. Flere informationer kan ses på TTIF s hjemmeside og på Den 14. marts indbyder Idrætsforeningen alle der har lyst til at møde op på månedsbrevet fra skolen. skolen og være med til at lege på TTIF s største Tarzanbane. Alle er velkomne. Vi tror der bliver fart på, så husk en drikkedunk med navn på og 20 kr. Banen er klar kl. 18.00 og vi slutter kl. 19.30. Den 14. april har vi lejet 12 MOUNTAINBIKES hos DGI med instruktør. Cyklerne udlejes for 30 kr. pr. styk. Instruktøren fortæller om cyklernes brug, hvorefter der køres en tur i landskabet/skoven. Disse 12 cykler udlejes efter først til mølle princippet til voksne/unge. Der bliver givet en kort gennemgang af cyklens opbygning, hvordan gear og bremser betjenes korrekt. Når denne gennemgang er slut, køres der en tur ud i landskabet, evt. i skoven. Du kan også komme med din egen MOUNTAINBIKE. Pris for at deltage i dette arrangement er 20 kr. Tilmelding til Laila på 41813288 inden den 5. april. Følg med på TTIF s hjemmeside, da der vil komme flere informationer senere. 13

Rene grøftekanter i Tønning-Træden er overskriften for vores områdes affaldsindsamling søndag den 21. april De sidste år har vi på et par timer kunne samle 20-50 sække med affald i grøftekanterne i vores område. Sidste år var der ingen indsamling, så der ligger sikkert meget mere skidt og forurener og ser grimt ud, end vi plejer at samle. Derfor er der god grund til at møde op i friskolens skolegård kl. 9.30 søndag d. 21. april og sammen med andre gå eller køre ud til de veje, vi kan nå at samle ind ved. Familier/voksne ifølge med børn går selvfølgelig langs de mindst trafikerede veje. Indsamlingen foregår i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og teknisk forvaltning i Horsens kommune. DN sørger for poser og sække til indsamlingen og kommunen er vært ved lidt frokost og kaffe på friskolen kl. 12.00 lige efter indsamlingen. Har du/i ikke mulighed for at deltage d. 21.4, og alligevel gerne vil hjælpe med indsamlingen, er I velkomne til at samle ind i ugen inden og meddele mig hvilke grøfte-strækninger I har ryddet. Jeres sække kan afleveres på friskolen, hvor kommunens renovation henter det. Af hensyn til indkøb til frokost vil jeg gerne have forhåndstilmeldinger på enten min mail: m.troelsgaard@gmail.com eller mobil: 50 98 60 32. Alle er hjertelig velkomne - også uden tilmelding! Vel mødt den 21. april kl.9.30 til 12.00 Venlig hilsen Marianne Troelsgaard, Træden 14

månedens digt Digtet er hentet fra Sten Kaaløs Udvalgte digte, som er udgivet i 1996. Hvornår digtet er skrevet ved jeg ikke. IND IMELLEM ind imellem er vi mennesker helt rolige sidder foran tv-skærmen en lang lørdag aften køber pølser i Zoologisk Have sir noget til hinanden der i grunden er det rene ingenting køber en billig stol og placerer den i stuen holder op med at ryge begynder igen tager tøjet af og lægger os på sengen flytter morgenkaffen hen foran det åbne vindue læser alle reklamerne der kommer ind af brevsprækken og glemmer fuldstændigt de tilfældigt udvalgte blodbade der ellers serveres for os døgnet rundt og går nynnende hen til slagteren og bagefter hen til ismejeriet 15

Koncert for unge i Træden Forsamlingshus En dag da vi sad og snakkede, gik det op for os hvor lidt der sker for unge her ude i lokalområdet, og vi kom frem til den eneste løsning på det problem var selv at arrangere noget. Vi snakkede om lidt forskelligt og skrev for sjov til nogle venner om de ikke kendte nogen bands der muligvis kunne have lyst til at spille til en koncert her ude. Vi fik positivt svar tilbage fra et par stykker så tænkte vi det her kunne da måske godt blive til noget, så vi snakkede med musikforeningen om det, og vi fik arrangeret et møde, de var meget positive. Koncerten bliver den 9. marts Dørene åbner klokken 19 Omkring klokken 19.30 vil musikken begynde Vi håber på et vellykket arrangement og har allerede, i det tilfælde, en ny koncert i tankerne. Kom gerne og spred budskabet til andre unge! - Entré kun 25kr Se mere på: www.facebook.com/events/549503598393314/?ref=14 eller på www.toenning-traeden.dk Lea Meyer Felbo og Katharina Granberg 16

17

For mange er nytårsaften planlagt lang tid i forvejen, med fast venneflok, uddelegering af arbejdsopgaverne og værtsrollen der går på omgang. Men sådan behøver det jo ikke altid være. Inspireret af fællesspisningerne i Træden Forsamlingshus, snakkede vi om, at det kunne være spændende at prøve en ny måde at fejre årets sidste aften. Konceptet blev lagt tæt op ad det sædvanlige: Dvs. med mindst muligt arbejde og administration for arrangørerne. Dog bad vi i decembernummeret af Lokalnytten om, at interesserede ville give besked, så vi havde en idé om, hvor mange vi skulle dække op til. 39 voksne og 20 børn meldte sig til. Mange kom allerede ved 17-tiden, som vi havde opfordret til, for at være med til at pynte op. Kl. 18 holdt dronning Margrethe sin nytårstale, som vi dog oplevede i en lidt fragmenteret form, da der var visse vanskeligheder med IT-udstyret. Mikael bød velkommen og mindede om, at vi denne aften alle var gæster og værter. Det tog flere bogstaveligt ved i løbet af aftenen at tage en tørn ved opvaskemaskinen, så vi undgik at stakke af brugt service tårnede sig op i køkkenet. Vi var blevet spurgt, om vi ikke kunne styre, hvem der skulle medbringe forretter, hovedretter og deserter, men det afviste vi kategorisk: Alle måtte medbringe, hvad de selv havde lyst til. Resultatet var en spændende og overvældende buffet, hvor lækre små appetitvækkere stod side om side med salater og varme retter i alle afskygninger. Desserter og kransekager manglede heller ikke. Mange fra de private sammenkomster i området benyttede lejligheden til at kikke forbi i løbet af aftenen og ønske godt nytår. Ved 04-tiden blev der låst og lukket. Vi havde inviteret til oprydning kl. 10 dagen derpå - og 18 mennesker mødte op og fik i købet af EN time ryddet, fejet, vasket og stillet på plads, så alle spor efter arrangementet var væk. Med sådan en tilslutning kan man som initiativtagere kun være glade! Efterfølgende har vi fået flere tilbagemeldinger fra folk, som syntes godt omarrangementet, ikke mindst den uformelle og afslappede stil. Så lad os se, om forsamlingshuset ikke også kan danne ramme om næste årsskifte... Jochen og Mette, Anette og Mikael 18 Nytårsfællesspisning

19

Vi harvarer for enhver smag... Byens billigste printer patroner fra Inkjet, HP og Canon Stof og sy tilbehør Stoffer i mange farver, nåle, sakse, sytråd mm. Nyt udvidet sortiment af slik og chokolade Lotto,Oddset, Trav,Pitten,vin og papir artikler til hjemmekontoret Stort udvalg i specialblade Biler, MC, Sport, Træning, Cykling, IT, Baby, Kreativ mm. Bredgade 33 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 11 10 20

SYNG MED Syng med fra blandt andet højskolesangbogen. Torsdag den 14. marts kl. 19.30 i forsamlingshuset Thue Dich vil spille til fællessange Som Leif Andersen har valgt og fortæller lidt om. Beboerforeningen giver en kop kaffe og kage.. FORÅRSRENGØRING Forårsrengøring og arbejdsdag med udendørs opgaver i Forsamlingshuset søndag den 14. april kl. 10-15 Vi håber, du har lyst til at hjælpe med den årlige forårsrengøring af Forsamlingshuset. Du er velkommen selvom du kun kan hjælpe til i et par timer. Vi er glade for al den hjælp vi kan få. Vi byder på en lækker frokost til Jer, som giver en hånd med. Salg og reparation af: SCOOTERE Reparation af cykler. Salg af reservedele. 21

menighedsrådet Det nyvalgte menighedsråd er nu gået i gang med at arbejde for Tønning og Træden sognes kirker. Det allerførste, der skulle ske, var at bestemme, hvilke arbejdsopgaver de enkelte rådsmedlemmer skulle påtage sig. Det blev sådan: John Granberg formand Karen Bækbøl Jørgensen næstformand og kirkeværge for Tønning Kirke Hanne Abildgård Svendsen kasserer og kirkeværge for Træden Kirke Henriette Falk Magnussen sekretær Anette Messerschmidt Søgaard kontaktperson. Allerede i ugen efter indsættelsen i menighedsrådet måtte vi trække i arbejdstøjet. De ni læsninger i Træden Kirke med efterfølgende æbleskiver, gløgg og kaffe ventede den næste søndag. Der skulle handles ind, dækkes bord, varmes æbleskiver og gløgg og så serveres efter gudstjenesten. 9 dage efter var der et arrangement i Tønning Kirke. Det var en sangaften med Christmas Carols ledet af Nic Rowley fra Træden. Aftenen blev meget vellykket med både kendte og ukendte julesalmer og med nogle meget fornøjelige sange. Gudstjenesten nytårseftermiddag var præget af traditioner. Mange af salmerne var kendte, og som afslutning bød menighedsrådet på champagne og kransekage med ønsket om et godt nytår. Inde i det nye år blev der arrangeret en ungdomsgudstjeneste. Det blev en gudstjeneste med koncert af Gravity - 7 elever fra Tønning Træden Friskoles 8. klasse. Se forsidebilledet. De var meget dygtige og fortjente fuldt ud den applaus, de modtog. Jeg håber, at vi må høre dem en anden gang. Her i slutningen af februar måned var der arrangeret en koncert i Tønning Kirke med Johnny Cash Band. Der var over 100 mennesker i kirken og de fire på scenen var så gode, at de fik alle til at klappe og synge med på de kendte sange og lytte til de mere stille numre. Det var en rigtig god oplevelse. 1 2012 og især her i 2013 kommer menighedsrådet på en større opgave i forbindelse med den kontorbygning, der skal opføres ved parkeringspladsen øst for Træden Kirke. Bygningen skal indeholde kontor, mandskabsrum og handikaptoilet. Vi håber på at byggeriet vil komme i gang her i foråret. I uge 10 får vi besøg af en orgelbygget, der skal reparere Træden Kirkes orgel, 22

således at alle tonerne bliver til at holde ud at høre på. Det glæder vi os meget til. En gruppe kvinder er gået i gang med udførelsen af et nyt altertæppe til Tønning Kirke. Det bliver en kopi af det nedslitte tæppe. Læs mere om menighedsrådets arbejde ved at gå ind på hjemmesiden: www.toenning-traeden.dk og åbne menuen - Kirke. Christmas Carols - Mic Rawley Johnny Cash Band 23

Dolketidsgrav i Tønning Skov Nogle skovvandrere sydfra (fra Træden), har undret sig over et stendækket plateau, højt placeret under store bøgetræer i Tønning Skov. Hvad ku det mon være? På samme måde har man i fortiden undret sig, selvom undren gik over i handling til, fra dette plateau, at hente sten til opfyld af skovveje, hvor dette var tiltrængt. Mængden af sten og placering har dog vakt så megen undren, at nogle omkring 1930 tilkaldte fagfolk, altså arkæologer, der efter en regulær udgravning i maj 1967 kunne konstatere følgende: Kvadratisk gravanlæg fra yngre stenalder (dolketiden)(stenalderens slutfase) (1800-1500 før Kr.). Tidsskriftet Skalk, nr 4,1967 beskriver over 7 sider fundet. I korthed forestiller man sig anlæggelsen af en kvadratisk, af sten, dækket flade anvendt som gravplads. 225 m2 dækket areal. Højt beliggende i åbent terræn og altså fra tiden før skovene dækkede de bløde bakker. Graven har været dækket af formodentlig 150 tons sten. Man fandt ikke meget ved udgravningen..lidt flintesager, lerkarskår, slidte kværnsten og slibesten til stenøkser, men ingen rester af de begravede.( Karrighed på gravgods er karakteristisk for den tid ).H. Helmuth Andersen skriver efter udgravningen: Kvadratgraven er nu blevet restaureret om end i lidt formindsket skikkelse på grund af fjernet stenmateriale. Besøgende vil herefter kunne glæde sig over det sjældne oldtidsminde- indtil skoven har dækket det igen. Ja, det bør man da gøre, på ski lige nu eller til fods når foråret indfinder sig. I Tønning går man ad vejen op forbi vindmøllen og videre til skoven, hvor man følger vejen nedad til højre. Når du er kommet helt ned går det igen opad mod de høje bøgetræer, hvor der igen drejes til højre ad et spor der når en lysning, hvor kvadratgraven så ligger på din venstre hånd. Men skynd dig for om føje år, graven som en skovbund står. God tur. Leif Andersen. Vil du vide mere, men ikke nødvendigvis Skalks 7 sider, så slå op i Brædstrupegnens Hjemstavnsforenings Årsskrift fra 2010. Der er yderligere forklaring og illustrationer. 24