riluftsliv i tønder kommune

Relaterede dokumenter
riluftsliv i nordfyns kommune

Region Syddanmark Damhaven Vejle. Att.: Karen Hauge. Den 28. marts 2008 Ref.: CLI. Høringssvar vedrørende forslag til Regional UdviklingsPlan

riluftsliv i esbjerg kommune

riluftsliv i viborg kommune

riluftsliv i struer kommune

riluftsliv i odense kommune

riluftsliv i odder kommune

riluftsliv i ringkøbing-skjern kommune

riluftsliv i haderslev kommune

riluftsliv i samsø kommune

riluftsliv i frederiksberg kommune

riluftsliv i nyborg kommune

riluftsliv i vordingborg kommune

riluftsliv i kerteminde kommune

riluftsliv i bornholms regionskommune

riluftsliv i hørsholm kommune

riluftsliv i varde kommune

riluftsliv i rebild kommune

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

riluftsliv i vesthimmerlands kommune

riluftsliv i ikast-brande kommune

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

riluftsliv i thisted kommune

riluftsliv i middelfart kommune

riluftsliv i lemvig kommune

riluftsliv i faxe kommune

riluftsliv i århus kommune

riluftsliv i aabenraa kommune

riluftsliv i silkeborg kommune

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Friluftsrådet. Friluftsrådet. Præsentation af en paraplyorganisation. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv

riluftsliv i vejle kommune

riluftsliv i kolding kommune

riluftsliv i gribskov kommune

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

sæt fokus på rilutsliv

riluftsliv i mariager kommune

riluftsliv i aalborg kommune

riluftsliv i egedal kommune

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

STRATEGI for øget adgang til naturoplevelser. Udkast til politisk behandling

riluftsliv i fredericia kommune

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser

riluftsliv i brønderslev kommune

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

begrænsninger Fakta om friluftslivet 9

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

riluftsliv i lolland kommune

riluftsliv i frederikshavn kommune

riluftsliv i rudersdal kommune

riluftsliv i slagelse kommune

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

riluftsliv i allerød kommune

riluftsliv i køge kommune

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

En National Friluftspolitik Af Jan Eriksen Direktør i Friluftsrådet

riluftsliv i glostrup kommune

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

Natur- og Friluftspolitik VISION

Danske Naturparker. - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet. Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

Indhold...1. Indledning...3. Friluftsrådets kreds Trekantsområdet...4. Vision for friluftsliv i Vejle Kommune...6

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Oplæg om udpegninger og friluftsliv, Fremtidens Landskaber d. 12. maj 2015

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde?

riluftsliv i guldborgsund kommune

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv. Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd

Beretning til Kredsrepræsentationen d. 2.marts 2010 Friluftsrådet i Vendsyssel

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Dansk Sejlunion v/kristian Blicher Jepsen Konsulent i Friluftsrådet

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

EN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

DU ER MED TIL AT BESTEMME

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

riluftsliv i tårnby og dragør kommuner

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen

Rideskov i Hodsager Plantage

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

riluftsliv i sorø kommune

Høringssvar vedr. Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge

Friluftsrådet. Friluftsrådet. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Oktober 2012

riluftsliv i sønderborg kommune

Kommissorium for samarbejde omkring Odense Fjord

Transkript:

riluftsliv i tønder kommune

Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Sydvestjylland...3 Vision for friluftsliv i Tønder Kommune...5 Forslag og ønsker til fremme af friluftsliv i Tønder Kommune...7 Aktuelle lokale sager...12 Friluftsliv i Region Syddanmark...16 Friluftsrådets generelle politik...17 Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg opfordre Tønder Kommune til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen.

Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. I dette oplæg redegør kredsbestyrelsen for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Friluftsoplæg for Tønder Kommune 2

Friluftsrådets Kreds Sydvestjylland Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse fordelt over hele landet. En af disse kredse er Sydvestjylland. Kredsen dækker 4 kommuner Esbjerg, Fanø, Varde og Tønder som alle har det til fælles, at de hver især rummer en del af Vadehavet og dermed en del af den kommende nationalpark, Nationalpark Vadehavet. Kredsens geografiske område De naturelementer, der betyder mest for friluftslivet i kredsens område, er Vadehavet, de flade marskenge, sandstrandene mod Nordsøen, store klitområder med lynghede og plantager samt de store åer og ådale. Herudover findes der en del mindre skovområder, som bruges rekreativt. Når Vadehavet og en del af marsken bliver nationalpark, er det væsentligt, at det fortsat bliver muligt at udøve de mange friluftsaktiviteter, der altid har været udøvet i området med den nødvendige respekt for områdets sårbarhed det være sig jagt, fiskeri, sejlads, roning med mere. Sandstrande, klitter og plantager rummer en enorm tiltrækning. Det giver sig udtryk i de store sommerhusområder i Varde og Fanø Kommuner samt på Rømø. Herudover kommer der hvert år mange tusind turister på campingpladser og i feriecentrene i de samme områder. Desuden virker Ribe Danmarks ældste by som en turistmagnet. Ud over lokalbefolkningen er der altså tusindvis af turister, der lægger pres på naturen i visse områder. Hvis den natur, som turisterne kommer efter, og som lokalbefolkningen bruger og holder af, fortsat skal eksistere og være tiltrækkende, kan det blive nødvendigt med regler og adfærdsregulerende tiltag. Det er her, Friluftsrådet kan øve indflydelse. Friluftsrådet er en paraplyorganisation for stort set alle organiserede brugere af naturen, og rådet kan derfor være det forum, hvor man kan diskutere sig frem til sådanne tiltag. 3 Friluftsoplæg for Tønder Kommune

Kredsbestyrelsen I Friluftsrådets daglige arbejde fungerer den lokale kredsbestyrelse som bindeleddet mellem alle lokale brugere af naturen og det centrale Friluftsrådet, der udstikker de overordnede retningslinjer for kredsbestyrelsens virke. Kredsbestyrelsen i Friluftsrådet Sydvestjylland består af 7 kredsbestyrelsesmedlemmer, der vælges på et årligt repræsentantskabsmøde. I den indeværende valgperiode rummer kredsbestyrelsen 1 person fra Varde Kommune, 3 personer fra Esbjerg Kommune, 2 personer fra Tønder Kommune og 1 person fra Fanø Kommune. Herudover har kredsbestyrelsen tilknyttet en suppleant fra Ribe, som deltager aktivt i kredsbestyrelsens arbejde. Der er således repræsentanter fra alle dele af den geografisk meget langstrakte kreds. Læs mere om kredsbestyrelsen på vores hjemmeside, www.friluftsraadet.dk/1514. Kommunale friluftsoplæg Dette kommunale friluftsoplæg er udarbejdet af kredsbestyrelsen, og de konkrete forslag i oplægget er dels kredsbestyrelsens egne idéer, dels hvad medlemsorganisationerne har foreslået. Udfordringen for Friluftsrådet og kredsens 4 kommuner er at sikre, at udøverne af de meget forskellige friluftsaktiviteter fortsat får gode og helst forbedrede muligheder for at udfolde sig. Friluftsoplæg for Tønder Kommune 4

Vision for friluftsliv i Tønder Kommune Tønder Kommune er arealmæssigt en stor kommune. Den ligger i et hjørne af Danmark, og dermed har den Tyskland (Slesvig/Holsten) som nabo. Tønder Kommune ligger i et rigt naturområde, der er meget varieret med marsken, store moser, åer og vandløb, søer, stier, skove og plantager og ikke mindst store naturområder og Vadehavet. Kommunens varierede natur giver i høj grad mulighed for et alsidigt og aktivt friluftsliv med mange attraktive oplevelser i naturen. Der foreligger dog stadig potentielle muligheder for at forbedre naturoplevelser og friluftsaktiviteter i kommunen. Vi har i kommunens grønne råd siden kommunesammenlægningen tydeligt oplevet et ønske om at være længere fremmed på dette område. Vi vil derfor gerne fra Friluftsrådets side være med til at give tanker og idéer til en vision for friluftslivet i Tønder Kommune. I kredsbestyrelsen har vi derfor udarbejdet følgende forslag til en vision: Tønder Kommune skal fortsat være en attraktiv kommune at bo i samt at besøge som turist, fordi der i kommunen er en rig og varieret natur, der giver mulighed for friluftsliv og naturoplevelser livet igennem og på alle årstider. For at leve op til denne vision ser vi gerne: at Tønder Kommune også fremover vil værne om naturen og de landskabelige værdier og vil arbejde for, at der er en så stor biodiversitet som muligt at Tønder Kommune hele tiden vil medvirke til, at det åbne land og de mange naturområder er tilgængelige for alle at indsatsen for at sikre gode friluftsmuligheder rettes mod både de organiserede friluftsaktiviteter og de uorganiserede friluftsaktiviteter samt mod alle grupper i kommunen fra børnehavebørn til ældre og gangbesværede samt at der også gives plads til de mere støjende fritidsaktiviteter at naturområderne i Tønder Kommune har meget at tilbyde turister, hvorfor der skal være mulighed for gode oplevelser og god formidling til turisterne 5 Friluftsoplæg for Tønder Kommune

at Tønder Kommune markerer sig som en kommune, der er værd at besøge på alle tider af året at der kommer fokus på bæredygtig turisme, så en større andel af turisterne oplever mange forskellige tilbud i kommunen og at de kan bidrage til at beskytte naturen at kommunen i dagligdagen giver mulighed for benyttelse og beskyttelse af naturen at der fortsat er et godt samarbejde på natur- og miljøområdet med vores nabo syd for grænsen. Vadehavet byder på frisk luft og naturoplevelser året rundt. Her ses et klassisk motiv fra Vadehavet. Fotoet er taget på Rømø på en forblæst septemberdag. (Foto: Casper Lindemann). Friluftsoplæg for Tønder Kommune 6

Forslag og ønsker til fremme af friluftsliv i Tønder Kommune I forlængelse af vores vision for friluftslivet i Tønder Kommune har vi udarbejdet en række forslag og ønsker til fremme af friluftslivet i kommunen. På de følgende sider beskriver vi disse forslag og ønsker. Der er ikke tale om en komplet samling af forslag, men snarere en række eksempler på projekter, som vi finder realiserbare på kort og mellemlangt sigt. Nogle af forslagene er generelle, mens andre er mere konkrete. Forslagene kan finansieres på mange måder primært med kommunen som partner. Skov- og Naturstyrelsen er ligeledes en relevant mulighed. Desuden kan finansieringen ske via en række fonde, lokale aktionsgrupper (LAG), lokale grønne partnerskaber eller Tips- og lottomidler til friluftsliv. Lokale grønne partnerskaber er en aftale, der er indgået mellem Kommunernes Landsforening, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Hensigten med aftalen er, at de 4 aftaleparter lokalt koordinerer og understøtter konkrete natur- og friluftsprojekter. Med kommunens nye nøgleposition på naturområdet vil det være oplagt, at kommunen spiller en central rolle. Desuden kan en del af forslagene med stor sandsynlighed opnå støtte via puljen Tips- og lottomidler til friluftsliv. Midlerne administreres af Friluftsrådet, og hvert år uddeles cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter. Læs mere om Tips- og lottomidler til friluftsliv på www.friluftsraadet.dk/349. Forslag 1: Friluftsstrategi Gode muligheder for at dyrke friluftsliv i kommunen er af afgørende betydning for borgernes sundhed og velbefindende og kan være med til at udvikle en bæredygtig turisme. Vi håber derfor, at vi i kommuneplanen får en redegørelse for kommunens friluftsstrategi. Denne strategi bør være udgangspunkt for det samspil, 7 Friluftsoplæg for Tønder Kommune

der skal være mellem kommunen, regionen, interesseorganisationerne, turisterhvervet og de statslige myndigheder i relation til borgernes og turisternes friluftsliv. Det er her fortsat oplagt at inddrage det grønne råd i dette arbejde. Forslag 2: Friluftskort Tønder Kommune er arealmæssigt en af de største kommuner i Danmark. Derfor er det vigtigt at få et samlet overblik over de mange friluftsfaciliteter, der findes inden for kommunens grænser. Det vil fremover gøre det nemmere for kommunen at udvælge områder, hvor det er oplagt at nytænke eller forbedre mulighederne for friluftsaktiviteter. Desuden vil et friluftskort give kommunens borgere, tilflyttere og turister et bedre overblik over kommunens mange friluftstilbud, og det kan bidrage til, at folk oplever nye naturområder, kulturhistoriske steder, naturlegepladser, fugletårne eller andre friluftsfaciliteter. Derfor er et friluftskort, digitalt eller på papir, en god idé. Find inspiration til et friluftskort på følgende link: >> webkort.hillerod.dk/?profile=friluftskort >> www.friluftskortet.dk >> www.friluftsraadet.dk/1809 Forslag 4: Sammenhængende stier ved Tønder by Danmarks Naturfredningsforening har stillet et forslag om 2 sammenhængende stier i området øst og nordøst for Tønder by. Dette stiprojekt vil vi gerne anbefale Tønder Kommune at overveje i forbindelse med kommunens stiplanlægning. Friluftsrådet ser generelt positivt på nye stianlæg; dog ved vi også, at der allerede er mange muligheder for vandreture i det meste af Tønder Kommune. Friluftsoplæg for Tønder Kommune 8

Forslag 3: Holmgaard Enge På møder i det grønne råd har Friluftsrådet Sydvestjylland anbefalet projektet Holmgaard Enge syd for Jejsing. Det er et naturgenopretningsprojekt vedrørende engarealerne mellem Grønå og den vestlige del af Grøngård Skov. Vi har også anbefalet Friluftsrådets sekretariat at bevilge tilskud til projektet via Tips- og lottomidler til friluftsliv. Projektet vil forbedre befolkningens muligheder for et alsidigt friluftsliv i lokalområdet gennem genopretning af natur, etablering af nye vådområder, anlæg af afmærket stisystem, etablering af bålplads og shelters samt information om blandt andet økologi, grøn energi og vådområder. Vi synes, at det er et vigtigt projekt, så vi håber, Tønder Kommune også vil hjælpe med økonomisk støtte til at få projektet gennemført. Forslag 5: Toftlund Skov Toftlund Skov har en unik beliggenhed meget tæt på byen og vil derfor altid være et meget attraktivt område for byens borgere og andre, der ønsker at dyrke et aktivt natur- og friluftsliv. Men desværre er stisystemerne i skoven og adgangsvejene til skoven i meget dårlig tilstand. Stierne er meget ujævne og skæve med mange muldvarpeskud, og de er i fugtige perioder meget våde. Derfor kan stierne ikke benyttes af ældre mennesker eller personer med den mindste smule gangbesvær. Således er personer med barnevogn og kørestolsbrugere også udelukket fra området. Derfor vil vi anbefale, at kommunen indgår en aftale med skovejeren, som er Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet, om at istandsætte stierne og etablere faciliteter til glæde for skovgæsterne (for eksempel borde, bænke, infotavler med videre). For at gøre området handicapegnet vil vi desuden anbefale, at grillpladser og lignende skal udformes, så handicappede kan komme der. I denne sammenhæng vil vi anbefale hæftet Rekreative arealer for alle, DS-håndbog 105.2, som blandt andet indeholder en vejledning om indretning for handicappede. Skovlegepladsen i skoven, hvortil stisystemet er i orden, benyttes meget flittigt. Vi er derfor sikre på, at hvis stierne blev istandsat, og der blev placeret et par bænke undervejs på attraktive steder i skoven, så ville skoven blive benyttet i meget højere grad til stor glæde for alle. 9 Friluftsoplæg for Tønder Kommune

Forslag 6: Toftlund by Toftlund by har et par velbeliggende søer, som mange børnefamilier besøger for at fodre ænderne til stor glæde for både børn og ænder. Men mange henvendelser fra borgerne vidner om, at stierne langs søerne trænger til forbedring. Derfor vil vi anbefale kommunen at istandsætte stierne og etablere borde og bænke, så folk kan nyde livet ved søerne. Forslag 7: Natur og friluftsliv på Rømø Rømø besøges hvert år af omkring 1,6 millioner turister, og det gør forholdene på øen helt specielle. Rømøs natur er karakteriseret ved det åbne klit- og lynghedelandskab, de brede strande og de tre klitplantager, der er fordelt ud over øen. Arealerne på Rømø giver rig mulighed for udfoldelse af mangeartede friluftsaktiviteter. For at sikre øens dyre- og planteliv og for også at værne om dette bør øen fortsat og løbende udvides med markerede vandre-, cykel- og ridestier samt etablering af hundeskove. Samtidig kan det være nødvendigt midlertidigt at lukke et område, som det for eksempel sker ved Stormengene i fuglenes yngletid. Ved udstykning af grunde og tilladelse til opførsel af anlæg er det vigtigt, at adgangsveje og stier til strand, skov og natur generelt ikke afspærres eller slettes. Dette er vigtigt både af hensyn til lokalbefolkningen og af hensyn til turisternes direkte adgang til naturen. Der bør være en afvejning i forhold til friluftsmuligheder for lokalbefolkning og turister. Således bør friluftsaktiviteter som sejlads, jagt og fiskeri med videre ikke fortrænges til fordel for turistaktiviteter. Der bør også i de bebyggede områder i for eksempel Havneby bevares grønne friarealer med højt til himmelen og uden bebyggelse, således at naturen også her træder frem, og så der også kan være plads til uorganiserede friluftsaktiviteter. Med undtagelse af det militære skydeområde bør der være mulighed for at færdes til fods hele vejen rundt om øen; nogle steder vil det kræve vedligeholdelse af stier og eventuelt fjernelse af tagrør. Der, hvor byzonen tilsidesætter strandbeskyttelseslinjen, bør kommunen sikre, at der ikke afspærres for adgang langs vandkanten. Gammel Skinnevej og andre gamle stier og veje, der går på tværs af øen, bør bevares; dels som kulturhistorisk overlevering, og dels som dele af et sammenhørende stisystem på øen. Friluftsoplæg for Tønder Kommune 10

I forhold til ekstremaktiviteter på stranden, der kan være til gene for andre grupper, bør der kun gives midlertidige og kortvarige tilladelser, således at stranden ikke kommer til at fremstå zoneinddelt i længerevarende perioder. Forslag 8: Nationalpark Vadehavet Friluftsrådet har arbejdet for nationalparker i rigtig mange år. Allerede i slutningen af 2002 spurgte Friluftsrådet de 15 daværende amtsbestyrelser, hvor de med deres lokalkendskab mente, at stregerne skulle trækkes for fremtidens nationalparker. Friluftsrådet gik efterfølgende ind i dialogen i styregrupperne i de enkelte pilotprojekt- og undersøgelsesområder for at finde et fælles forslag til afgrænsning af områderne. Med baggrund i Friluftsrådets mangeårige arbejde for nationalparker var det med stor glæde og stolthed, at Friluftsrådet i juni 2007 modtog nyheden om, at forligspartierne (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF) var enige om at påbegynde etablering af et netværk af nationalparker; herunder blev blandt andet Nationalpark Vadehavet nævnt. I forbindelse med etableringen af Nationalpark Vadehavet vil Friluftsrådet, både central og lokalt, arbejde for, at det fortsat bliver muligt at udøve de friluftsaktiviteter, der altid har fundet sted i området det være sig jagt, fiskeri, sejlads, roning med mere - med den nødvendige respekt for områdets sårbarhed. Vi vil også arbejde aktivt for at udbrede naturformidling og friluftsvejledning i nationalparkområdet samt forbedre informationen om naturværdier og friluftsmuligheder i området. Vi vil foreslå, at Tønder Kommune deltager aktivt i dette arbejde. 11 Friluftsoplæg for Tønder Kommune

Aktuelle lokale sager Friluftsrådet er en paraplyorganisation, der arbejder efter en overordnet friluftspolitik. Formålet med Friluftsrådets arbejde er at støtte og opmuntre til friluftsliv og naturforståelse under hensyntagen til natur og miljø. Blandt de emner, der præger den friluftspolitiske debat, kan nævnes adgang til naturen, naturvejledning, formidling, friluftsliv for børn og unge, grønne råd og borgerinddragelse. Med udgangspunkt i Friluftsrådets politik har vi i Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse en holdning til en lang række lokale sager i Tønder Kommune sager, som har betydning for friluftslivet i kommunen. Herunder følger vores kommentarer til en række af disse lokale sager. Gammel Skinnevej på Rømø Friluftsrådet Sydvestjylland har med opbakning fra Friluftsrådets sekretariat en sag kørende i Naturklagenævnet. Det drejer sig om lukning af Gammel Skinnevej på Rømø. Vi har fra nævnet fået meddelelse om, at sagen behandles af nævnet den 29. eller 30. juni 2009. Gammel Skinnevej er anlagt i 1899 som en skinnevej med henblik på at fragte turister til Nordseebad Lakolk. Siden nedlæggelse af skinnebussen har stien været flittigt brugt af såvel turister som lokale. Stien er således den eneste natursti, hvorpå man kan gå fra Kongsmark til Lakolk. Der er altså tale om en sti med både væsentlig rekreativ og kulturhistorisk betydning. Friluftsrådet håber naturligvis, at kommunens krav om åbning af stien bliver fulgt af Naturklagenævnet. Arealerne på hver side af Gammel Skinnevej er indhegnede, og der er således ingen konflikt imellem færdslen på stien og dyre- og plantelivet på arealerne. Men det hævder ejeren. Han vil have stien lukket. Naturklagenævnet skal nu afgøre, om ejeren har ret til at lukke stien for offentligheden. Friluftsoplæg for Tønder Kommune 12

Højer Havn I Friluftsrådet er vi opmærksom på, at Sammenslutningen Højer Havn har haft et positivt møde med Teknik- og Miljøudvalget angående restaureringen af bådpladsen og havnebrinken på Højer Havn. Midlerne til pladsen med tilte, fiskerhus og røgeovn er på plads, og her starter restaureringen i løbet af april måned 2009. Det, der nu for alvor gælder, er havnebrinken. Den er meget nedslidt. Visse steder er der en afstand på 2 til 2,5 meter fra brinken ud til broen. Sammenslutningen har til Udvalget for Teknik og Miljø indstillet, at der laves en spunsvæg på 500 meter til en pris af 6.800.000 kroner. Sammenslutningen har desuden søgt støtte fra en række fonde samt tipsmidler fra Friluftsrådet, men har på nuværende tidspunkt ikke fået svar. Projektet har fået god hjælp af kommunens embedsmænd, og vi håber, at kommunen fortsat vil hjælpe. I Friluftsrådet er vi også underrettet om, at der ligger en ansøgning fra Højer Ungdomsskole angående et fritidshus på området. Dette er vi positive over for, men der bør dog udarbejdes et regelsæt for brugen af området. Forvaltning af vandløb Der er i Tønder Kommune mange vandløb. Vi har indtryk af, at der er et godt samarbejde mellem landbruget, brugerne af vandløbene og kommunen om styringen af disse vandløb. Derimod er det nok sådan, at der fremover bør udarbejdes en plan til sikring af de mange broer, vi har i kommunen. Mange ser ikke for godt ud, og de har en vægtgrænse, der ikke er i overensstemmelse med de tunge maskiner, som landbruget har i dag. Friluftsrådet har forståelse for, at slyngningerne af Brede Å og Brøns Å er udskudt af økonomiske grunde, men vi håber, at genslyngningsprojekterne fortsat er med i de opgaver, der skal løses. Det er naturmæssigt et par gode projekter. Det samme gælder Sølsted Mose, Kogsbøl Mose og Draved Mose. Vandløbsrestaureringer kan med fordel kombineres med naturvejledning. Her ses en skoleklasse i færd med at hjælpe til med en vandløbsrestaurering. Desuden kan foreninger og interesseorganisationer i kommunen bidrage med viden og arbejdskraft. 13 Friluftsoplæg for Tønder Kommune

Snæbelprojektet Friluftsrådet Sydvestjylland har deltaget meget aktivt i hele Snæbelprojektet, og vi hilser det meget velkommen, at det nu nærmer sig sin afslutning. Det er positivt, at den sjældne fisk, Snæblen, nu får et dobbelt så stort område at gyde i, og at ynglen får en længere vej til det salte vand. Samtidig får Tønder by et naturområde mere til gavn og glæde for mange mennesker. Landzonetilladelser og miljøgodkendelser Udvalget for Teknik og Miljø får mange ansøgninger om ændringer af placeringen af søer eller oprettelse af nye søer. Det er Friluftsrådet normalt positivt over for. Men vi håber samtidig på, at udvalget følger op på de betingelser, der skrives ind i tilladelserne. Det er jo vigtigt, at søerne får en optimal naturværdi. Udvalget har også givet en del tilladelser til forøgelse af kvægbesætning i Tønder Kommune. Vi har i Friluftsrådet svært ved at vurdere konsekvenserne af disse tilladelser. Derfor håber vi, og vi tror også, at der foreligger en stærk saglig vurdering, inden tilladelsen bliver givet. Det er klart, at vi ligesom kommunen ser med betænkelighed på, at der kan komme et forslag om et gaslager under Tønder by. Vi håber også, at det lykkes kommunen at få bekæmpet bjørnekloen. Samarbejdet mellem kommuner og interessenter I Friluftsrådet Sydvestjylland glæder vi os over, at vi har et godt samarbejde med Teknik- og Miljøudvalget i både Tønder Kommune, Varde Kommune, Esbjerg Kommune og Fanø Kommune. Det er også vores indtryk, at der er et godt samarbejde de 4 kommuner imellem. Her tænker vi især på områder som Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet, den kommende nationalpark i Vadehavsområdet samt arbejdet med løsning af de opgaver, som Natura 2000 vil medføre. For Friluftsrådet betyder det også meget, at samarbejdet med Sydtønder Amt prioriteres højt, idet der må være en fælles interesse i, at opgaverne nord og syd for grænsen løses i fællesskab. Friluftsrådet Sydvestjylland er stolte af, at alle 4 kommuner i kredsens geografiske område var hurtige til at oprette grønne råd. Tønder Kommune var en af de første, der gjorde det, og det er vores indtryk, at det dannede model for oprettelsen landet over. Her vil vi gerne fra Friluftsrådet rose og takke for det fine samarbejde, der er med rådets medlemmer og forvaltningens medarbejdere. Vi får en vældig god orientering om projekter, der er i gang, og især som man tænker igangsat. Vi oplever også, at forslag og idéer, der kommer fra udvalgets medlemmer, bliver godt modtaget. Friluftsoplæg for Tønder Kommune 14

Tønder Kommune var desuden en af de første, der oprettede et jordkøbsnævn. Oprettelsen af jordkøbsnævn landet over går meget langsomt, men vi har en klar fornemmelse af, at jordkøbsnævnet allerede har bevist, at nævnet er en stor fordel for Tønder Kommune og for de naturprojekter, der arbejdes med for eksempel Sølsted Mose. For Friluftsrådet er det nødvendigt, at der er et godt samarbejde mellem Teknikog Miljøudvalget og Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet. Derfor er det vigtigt, at de to myndigheder har et godt forhold til hinanden. Vi tror, det er en fordel, at Skov- og Naturstyrelsen har et medlem af det grønne råd, og at Tønder Kommune er repræsenteret i skovbrugerrådet. Det er naturligt, at kommunen spiller en helt central rolle på naturområdet, for eksempel i aftalen om de lokale grønne partnerskaber. Læs mere om lokale grønne partnerskaber på www.groennepartnerskaber.dk. 15 Friluftsoplæg for Tønder Kommune

Friluftsliv i Region Syddanmark Regionen strækker sig fra Vadehavet til Det Sydfynske Øhav. Regionens natur har et stort vækstpotentiale for friluftsliv, som kan anvendes til fremme af oplevelser, naturturisme og sundhed, så regionen bliver et attraktivt sted at bosætte sig og/eller holde ferie. Visionen er: at der kan skabes nationalparker i regionens område at man skal kunne bevæge sig til fods, på cykel eller til hest en hel dag i naturen i regionen uden at komme i konflikt med den motoriserede færdsel. Følgende indsatser skal medvirke til at realisere visionerne: Sammenhængende stinet for gående, cyklende og ridende, både lokalt og regionalt. Stinettet skal indeholde sikker passage af trafikårer, organiserede parkeringsmuligheder, et handicapvenligt stisystem, en kombination af stier og vandveje gerne på tværs af landegrænsen flere primitive opholds- og overnatningspladser og etablering af stisløjfer omkring alle bysamfund. Øget og lige adgang til naturen, herunder adgang til private arealer i det åbne land. Der kan blandt andet stilles krav om, at naturplaner indeholder afsnit om adgangsforhold. Krav om stop for nedlæggelse af eksisterende mark- og skovveje samt stier til kysten. Krav om offentlige opkøb/leje af naturområder. Større viden om eventuelle restriktioner for færdsel og ophold på særlige områder og i særlige yngle- eller vækstperioder. Friluftsoplæg for Tønder Kommune 16

Friluftsrådets generelle politik FRILUFTSLIV GIVER LIVSKVALITET Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå via de grønne råd, partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> groennespirer.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk 17 Friluftsoplæg for Tønder Kommune

Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) >> friluftsraadet.dk/ 2234 (download Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! ) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres gennem etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser samt flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks cirka 7.300 km kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. Friluftsoplæg for Tønder Kommune 18

Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) >> dansklandbrug.dk >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme ekspressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) 19 Friluftsoplæg for Tønder Kommune

Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Sydvestjylland. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftsliv. Trykt: 100 eksemplarer maj 2009 Findes i elektronisk form på www.friluftsraadet.dk. Friluftsoplæg for Tønder Kommune 20

Friluftsrådets sekretariat Scandiagade 13 2450 København SV Tlf. 33 79 00 79 fr@friluftsraadet.dk www.friluftsraadet.dk Friluftsrådets kreds Sydvestjylland Kredsformand Svend Kristiansen Østerbyvej 32, Østerby 6280 Højer Tlf. 74 78 32 15 sv.kristiansen@mail.tele.dk