Huse og Hemmeligheder

Huse og Hemmeligheder PÅ VEJ TIL SKOLE På vej til Skovvangskolen med Inger og børnene

SKOVVANGEN Redaktion: Ulla Steen Christiansen, Trøjborg dagtilbud, Jette Sørensen og Mie Bjerrisgaard Frydensbjerg, Børnekulturhuset i Aarhus Layout: Mie Bjerrisgaard Frydensbjerg, Børnekulturhuset i Aarhus Fotos: Børnehaverne, Jette Sørensen, fotograf Preben Stentoft og fotograf Carsten Ingemann Kvinder bag bogprojektet: Dagtilbudsleder Tina Nikkel Hansen Dagtilbudsleder Anne Sædholm Leder af Trøjborg Kulturværksted Ulla Steen Christiansen Leder af Børnekulturhuset i Aarhus Anne Line Svelle Støtte til udgivelsen: Trøjborg dagtilbud, Skovvangen dagtilbud, Skovvangskolen og SFO, Børnekulturhuset i Aarhus 2 Kulturressourcer i projektet: Kulturformidler Pernille Helberg Stentoft, Jette Sørensen, Børnekulturhuset, Arkitekt Stephan Gustin, Arkitekt Anne Katrine Arrildt, Trøjborg Kulturværksted, musiker Søren Koldsen-Zederkof TRØJBORG Deltagere: Trøjborg dagtilbud: DII Skuden Skram, Børnehuset, Trøjborg Børnehus, Børnehaven Bavnehøj Skovvangen dagtilbud: Børnehaven Rytterparken, Børnehaven Skovparken Skovvangskolen Kort over vandringen Alle børn som nu går i 0. klasse på Skovvangskolen og deres voksne fra børnehaveklassen og SFO. Oplag: 300 stk. Tak: Til Inger - for historier og fotos fra dengang hun var barn for over 70 år siden. Til Lene, som bor på en af de snakkende altaner, som bød os indenfor i hendes kælder og som sammen med Ulla lærte os Anemonesangene.

Projektet På vej til Skole Børnekulturhuset inviterede i foråret 2013 storbørnsgrupperne i Trøjborg og Skovvangen dagtilbud på opdagelse i området omkring Skovvangskolen i Aarhus. Sammen med byvandrer og kulturformidler Pernille Helberg Stentoft tog børn og voksne på sansevandringer i området og skabte selv huse og byer i de efterfølgende arkitekturworkshops. Bogen er et inspirations- og erindringsværktøj til de børn og voksne, der deltog i På vej til skole #2 i foråret 2013. Den er bygget op over de steder, som indgik i vandringen, og krydret med børnenes iagttagelser og kommentarer. Sidst i bogen præsenteres nogle af de måder, som oplevelserne i projektet er blevet efterbearbejdet på. Der er god inspiration at hente til selv at gå på tur i dit nabolag. Undervejs lærte de kommende skolebørn nyt om kvarterets historie gennem fortællinger om Inger, som startede på Skovvangskolen i 1941, og ved selv at gå på opdagelse i huse, hemmelige kældre og meget andet. Børnene har set, smagt på, duftet og lyttet til kvarteret og bearbejdet indtrykkene i arkitekturworkshop, i DII Skuden Skrams atelier og i Trøjborg Kulturværksted. Som optakt til børnenes vandringer deltog personalet i en sansevandring i området med efterfølgende workshop. 3 På vej til skole er udviklet af Børnekulturhuset og gennemført første gang i foråret 2009 som del af Aarhus Kommunes modelkommuneforsøg Søge spor - sætte spor. Siden har sansevandringer over et tema været en integreret del af kulturen i Trøjborg dagtilbud. På vej til skole #2 er udviklet til kvarteret omkring Skovvangskolen med henblik på at give børn og voksne i dette dagtilbud en god oplevelse med deres nærområde og inspiration til selv at arbejde videre. Skovvangskolen

Vandringerne 4 Med børn På Vandring i fortid og nutid Den røde tråd i vandringerne omkring Skovvangskolen er Inger. Inger startede på skolen i 1941 og er vokset op i området, som dengang lå i byens udkant med mange kolonihaver. Inger lever stadig og har generøst delt sin historie med børn og voksne i projektet. Vi besøger Ingers hus EDEN, hvor Inger boede som barn, og hvor familien drev et gartneri. I haven får vi æblemost og blommer, som indtages under et stort træ i haven. Inger spiste mange blommer fra det træ som barn. Ingers liv knyttes til vandringen med gamle fotos taget af Ingers far, som var ivrig fotograf. Billederne i sort/hvid viser forskellige steder i området. Byvandrer og kulturformidler Pernille fortæller om Inger og billederne, mens vi bevæger os i byrummet. Hun fortæller om verdens ende, hvor der nu er masser af huse, men som i Ingers tid var det sted, hvor byen endte og hvor der var en fantastisk udsigt over byen. Vi hører om appelsiner, der dengang var sjældne og noget ganske særligt, og om Uglemanden, som Ingers far kendte. Vi mærker på tage, lytter med lukkede øjne, overraskes af mystisk musik i en kælder kort sagt smager og sanser vi os gennem området, mens vi kigger på former og farver på områdets huse. Gennem historierne og ved at bruge deres sanser får børn og voksne et indblik i, hvordan livet var på Ingers tid, skoledistriktets historie og hvordan det hænger sammen med de mennesker og det udtryk, som området har i dag. Byen kan noget særligt og det aflæser Pernille. Under sin rekognoscering vender hun tilbage til et lille etagebyggeri flere gange, fordi det gør indtryk på hende. Der er aldrig nogen hjemme. Men pludselig en lun søndag formiddag er der er et leben på alle altanerne. Hun falder i snak med folk, der slapper af på altanerne, ligesom de falder i snak med hinanden. Og nu folder et net af forbindelser mellem beboerne i området og børnehavens personale sig ud. Det lille etagebyggeri bliver et centralt stoppested på vandringerne. Her møder børnene Lene, der synger Anemonesangene, og her kvitterer børnene ved at synge fødselsdagssang for Lene. På den måde knytter vandringerne bånd mellem børnene og beboerne, mellem områdets fortid og nutid gennem de personer og steder, som børnene møder.

Denne bog tilhører Navn:... Klasse:... OPGAVE: tegn DIT SELVPORTRÆT Tak til alle jer, der var med på opdagelse i området omkring Skovvangskolen. Sammen udforskede vi huse og hemmeligheder, vi hørte musik og byggede byer. Her i bogen er der billeder af det, vi oplevede sammen. Måske kan du finde dig selv, eller en du kender på et af billederne? Og måske kan du bruge bogen til at fortælle om det, du husker? I bogen er der også skrevet lidt til de voksne, der var med i projektet og til dem, der gerne vil vide lidt om Huse og hemmeligheder. Rigtig god fornøjelse. 5 Tak til alle jer...

6 OPGAVE: tegn SKOLENS ur og vinduer

Skovvangskolen Vandringerne starter på den lille bakke uden for Skovvangskolen, hvor Pernilles røde tæpper er bredt ud. Her var mødestedet med Pernille på de røde tæpper Børnene fortæller Vi kender skolen, for vi har været der mange gange. Der er musik i Pernille og Dortes café, og der får man brød, hvis man spørger. 7 Samling på tæppet

8 Værsgo Lene!

Lenes hus Her var de snakkende altaner, hvor vi lærte Anemonesangene og så kælderen og Lenes kælderbutik Børnene fortæller om Lene Hun bor på altanerne, der snakker sammen. Hun har en butik og kan synge to anemonesange. Lene har ribsbuske i baghaven og citronmelisse. Vi fik lov at smage. I kælderen er der ét badeværelse, som er fælles for alle dem, der bor i huset. I enden af huset er der en dør, og derinde er Lenes butik, som har åbent lige før, det bliver jul. Lene kan hækle store tæpper af gamle dynebetræk. De er flotte og har mange farver. Lenes mand hedder Kjeld. Da vi besøger huset med de mange altaner kommer Lene og hendes mand ud. Den frække Anemonesang Alle anemonemænd Alle anemonemænd med stilk og blomsterkrone har en lille sød og venlig anemone kone. Når de drikker morgendug med deres grønne tunger, får de mange tusind frække anemoneunger. De har ingen bukser på. Og når de går og fjumser, kan man se de våde, bare anemonenumser! Den pæne Anemonesang Sikke mange, mange, mange anemoner! Der er mindst en million. Som et tæppe hele skoven myldrer af dem. Sku vi ikke plukke no en? Se, de ligner søde små pi er med hvide kjoler på. Når du sådan går og plukker anemoner, håber jeg, at du forstår: Hvis du river hele blomsten op med rode, bli r der ingen næste år. Du må gerne plukke, men ikke smide dem igen. Se, nu har jeg en buket af anemoner. Den forærer jeg til mor. Den skal stå og pynte vældig fint i krukken på det lille runde bord.. Det bli r sjovt at ordne dem, li så snart jeg kommer hjem. 9

Børnene fortæller Børnene bliver spurgt: Hvad lugter verdens ende af?: Og svarer: Luften, solen Jeg kan lugte solen, og Her ved pizzeriaet lugter der af pizza om aftenen. Pernille fortæller, at i gamle dage var der ikke ret mange huse på Bethesdavej. Det var en slags markvej, og Pernille viser et foto af vejen fra dengang. Inger og hendes mor gik nogle gange på udflugt ud til verdens ende, og de havde en madkurv med. Går de der endnu? er der en, der spørger. 10 Pernille viser billede af Inger

Verdens ende Her endte verden, da Inger var barn 11 I Ingers tid lå verdens ende her Inger på vej mod verdens ende

OPGAVE: tegn ingers have 12 Inger med trækvogn Vi smager på bogstaverne i E D E N, som er Ingers gamle hus og hvor gartneriet lå

Ingers have Her så vi staudegartneriet og Eden Det er dejligt at sidde under det store træ 13 Børnene fortæller Inger elskede blomster og blommer, og når hun spiste for mange blommer og fik ondt i maven, fik hun en fedtemad af sin mor, og så havde hun ikke ondt i maven mere. I Ingers have hører vi historier, drikker æblemost og spiser blommer, præcis som Inger gjorde, da hun var barn og boede her Græsset er lidt blødt, selvom det mærkes gennem skoene.

Inger fortæller historien om Uglemanden Inger og Ulle 2. august 1938 I 1930 erne havde Aarhus en original, vi kaldte Uglemanden. Navnet fik han, fordi han altid gik med en tam ugle på skulderen. Den 2. august 1938 har min far fotograferet mig sammen med Ulle, som uglen hed. Serien sendte han ind til en konkurrence med børnebilleder, som var udskrevet af bladet Børn, som eksisterede dengang. Jeg tror ikke, det blev publiceret, men jeg ved, at han fik andre billeder af mig i bladet. 14 Børnene fortæller Annex-Hallen Det var der, vi opdagede kindsansen. Det var, da vi lagde kinden på taget på Annex-hallen for at mærke, om den var kold eller varm, og om den var ru eller glat. Lad os mærke med kindsansen, sagde et barn. Om taget på Annex-Hallen siger en pige: Taget er lidt som krummer og lugter af småkager og gummi. Her fortalte Pernille os om uglemanden og uglen Ulle. Uglemanden fandt en lille ugle, som var forladt af sin mor ude i Marselisborg skov. Han tog den med hjem, og Ulle boede hos uglemanden i 17 år. Hver dag havde han den med sig rundt i byen på sin skulder. Når uglemanden skulle på restaurant, spurgte han Ulle, om han skulle slå en klat. Han sagde: Klat klat til uglen, og Ulle svarede klak klak og slog sine klatter, og så gik de på restaurant sammen. Her går min mor til badminton.

Annex-Hallen Her hørte vi historien om Uglemanden og Ulle Opgave: tegn billede af uglemanden og ulle 15 Taget føles lidt som krummer og lugter af småkager og gummi

16 Nogle af børnene kaldte det osse for svampehuset, fordi der var flotte gule og grønlige svampespor på betonnen.

Historiehuset Huset ligner en bogreol Mursten er glatte, men beton er ikke glat Børnene fortæller om bygningen 17 Mærk efter... Se det ligner en bogreol, sagde et af børnene, og det gav god mening det kunne vi alle se! Hvad er der mon inde i huset man kan ikke se noget derinde, selvom vi lagde næsen flad mod ruden. Det er et mystisk hus. Det er lavet af beton. I Skuden Skram arbejdede børnene videre med huset, da de kom hjem. De kopierede et foto af huset og klippede åbninger i vinduerne og satte billeder ind, som de selv havde tegnet. Og så fortalte de historier om huset, som blev skrevet ned.

Husene er forskellige i vores område Kan I få øje på Ingers hus? 18 Åh, solen er skarp, og jeg kan lugte den I den mystiske kælder skal vi være stille Børnene fortæller om Sørens kælder Nede i Sørens kælder troede jeg, at det var en trold, der knurrede altså en rigtig trold. Men det var Søren, der kunne lave lyden. Det vidste vi ikke, for vi kunne ikke se ham først. Hvad er det, vi kan høre?

Højhuset Med musik i kælderen og udsigt over byen 19 Vi kørte med elevatoren op til øverste etage. Vi kunne se Skovvangskolen og skoven og helt over til Mols. Først lød det som lyde fra en hval, da vi kom ned i kælderen men så fik vi øje på Søren. Så vidste vi, at det var ham, der lavede lydene. Og så spillede han for os på sin guitar. Vi klappede, da han var færdig. Der var en høj og god musiklyd i kælderen.

Opgave: tegn de to harer i kolonihaven Vi sad på rensdyrskind inde i kolonihavehuset, og vi spiste madpakker. Pernille havde fedtemaddder med, ligesom dem Inger fik af sin mor, når hun havde ondt i maven af at spise for mange blommer. 20 Er haren mon derinde?

Kolonihaven Her spiste vi fedtemadder og sad på rensdyrskind og så i kikkerten Gruset giver en særlig lyd, når vi går i det 21 Græsset føles blødt, selv om det mærkes gennem skoene, siger et af børnene Børnene fortæller I kolonihaven bor der to harer, men de var ikke hjemme, da vi kom.

Se på kortet! 22 For nogle af børnene er det sidste stop på turen. Vi ser alle de steder, vi har været på vores vandring, og vi hører historien om manden og hans Ta tid.

Andre altaner Her hørte vi historien om Inger, der kom med mad til manden, der havde sin Ta tid Børnene fortæller om Ta tid Da Inger var lille, skulle hun hvert år cykle op med mad til en mand, der boede her på sin fødselsdag. Der var kolonihaver dengang. Manden blev frygtelig vred, hvis hun kom for tidligt med maden. Så blandede han al maden sammen i en stor gryde. Både sovs, kartofler, frikadeller og lagkage puttede han ned i gryden, og rørte det rundt, og så råbte han: Det er ikke min ta tid. Inger kunne ikke lide at komme med mad til manden. 23

24 Lyt engang!

Garagerne med ekko Her hørte vi trommelyde en af dagene. De kom fra Rytterparkens legeplads, så vi besøgte dem... Børnene fortæller om ekko Ved garagerne kunne vi høre ekko, når vi råbte, fordi der var garager hele vejen rundt. På en af vandringerne hørte vi lyden af trommer. Vi lyttede til garagerne, til kloakken og til asfalten for at høre, om det kom derfra. Det gjorde det ikke. Det kom fra et sted bagved garagerne. Vi fulgte efter lyden og fandt ud af, at det var fra Rytterparkens børnehave. Vi gik ind på legepladsen og blev budt velkommen med trommer, sang og musik. Det var sjovt, for vi havde lige været oppe i deres kolonihave, så det fortalte vi til dem. 25

26

Workshops Mon det styrter sammen? Workshoppen forbindes med vandringen med et stort kort over området og de billeder, børnene fik med hjem fra deres vandring. Stephan Gustin siger: Arkitektur er poesi. Hvis ikke arkitektur siger noget, er det ikke arkitektur. Han fortæller om husenes rytme, højder og lyde. Skolens lyd er Tik-tak, siger en dreng. Børnene går på skift på det store kort. De kan høre forskellige dyrelyde, for der er dyr i byen! Derefter bygger de huse til dyrene i KLAKX. Børnene tegner på det store kort af byen, legepladser og meget andet, og de bygger nye huse, som integreres med det, de har tegnet. Herefter placerer arkitekt Stephan små lamper i byen og slukker lyset i loftet. Byen bliver levende med lyset fra lamperne. Hele opbygningen af byen optages på ipad. Når det afspilles hurtigt, bliver det til en lille stakato -film. Til sidst pilles lamper og bygninger ned, og det optages også. Filmen vises for børnene som afslutning på dagen. 27 Arkitektur er poesi! Vores færdige by det er et godt sted at bo!

I Skovvangskolens søjlerum bygger vi huse til vores område Gaden mangler farve! 28 En dag var vi i Trøjborg beboerhus med en af børnehaverne her byggede vi den uendelige by fordi der var spejle hele vejen rundt om byggerietm, og byen spejlede sig igen og igen og igen.

PROCES Vi bygger med KLAKXbrikkerne på kortet af byen Børnene fortæller, hvad det er for en by, de har bygget. De supplerer hinanden og bygger videre på hinandens ideer. Lytter og byder ind. Alle ideer er velkomne. De bygger et vandland med en svømmehal for piger, en svømmehal for drenge og en for fisk Der er plads til 1000. De bygger en statue, som man kan gå ind under, og vi snakker om installationer og skulpturer. Vi bygger et vindmøllehus og en gård, hvor man laver elektricitet til byen. Vi bygger et højhus, hvor der kan bo mega-mange mennesker. Øverst oppe er der en swimmingpool med delfiner. Der bor en million mennesker, og der er 14.000 etager i højhuset. Vi bygger også en zoologisk have. Den har tag på, for hvad nu, hvis det regner på løverne, aberne og elefanterne? Vi tegner en stor skov og mange skatte og veje. Der er biler og en stor å. Der er græs og en fugl, der laver en klat. Det er uglen Ulle. Der er en stor tæt skov. Der er en kæmpe bilkø, fordi alle sammen gerne vil i svømmehallen. Rumskibe lander, fordi de vil gerne bo i vores by. Kampfiskene er sluppet ud. Der kører limousinetaxier. 29

30

Byen får lys det er nat 31 Se byen om natten!

Læringsperspektiv På vej til Skole #2 På vej til Skole #2 rummer flere førskoleaktiviteter. Børnene tæller etager, de aflæser og lyderer bogstaver på gadenavne og huse og sætter ord på de opdagelser, de gør på vandringen. Det sker bl.a. ved Ingers have, hvor de fanges ind af Ingers erindringer og reflekterer over, hvordan området var før, og hvordan det er nu. I arkitekturworkshoppen bygger børnene geometriske figurer med KLAKX, og selvom de endnu ikke ved det, er de faktisk i fuld gang med rumlige matematikaktiviteter. På den måde arbejdes der tværfagligt som led i overgangen fra børnehave til skole. Gennem vandringerne udvider børnene desuden deres begrebsapparatet inden for arkitektur og den materialitet, der findes omkring os. 32 Vandringerne starter ved Skovvangskolen, hvor de fleste af børnene skal starte efter sommerferien. På den måde forbindes skolen med de bygninger, veje, krat og andre materielle holdepunkter, børnene har fået kendskab til i skoledistriktet. Det er også baggrunden for, at workshoppen foregår på Skovvangskolen. Byen kan lugtes, duftes, føles, ses og høres. Gennem projektet får børnene æstetiske erfaringer med byen og dens rum, og oven på disse referencer og erfaringer kan der bygges nye erfaringer. Børnene får styrket fællesskabet med hinanden ved at have den samme reference og oplevelse som starten på deres skolegang. De har alle besøgt de samme huse, områder og rum, og de har fælles fortællinger om de mennesker, de har hørt om og besøgt. Området omkring Skovvangskolen er blevet mere nærværende, fordi børnene har været med til at sanse, udforske og give det betydning.

Ekstra vandring Skovvangskolens SFO arrangerer vandring for de børn, der går i 0. klasse og kommer fra andre børnehaver En god fælles oplevelse en god skolestart Sidst i august laver kulturformidler Pernille vandringer for alle de børn i 0. klasse, som ikke har været på vandring med deres børnehaver i foråret. Så nu har alle 0. klasses børn på Skovvangskolen årgang 2013 været på den samme vandring På vej til skole. 33 Vi lytter til Sørens musik i kælderen. Han havde indspillet det på en CD til os. I august måned er Ingers have smukt grøn og frodig

Som optakt til projektet var personalet fra Trøjborg og Skovvangen dagtilbud på sansevandring i området med kulturformidler Pernille Helberg Stentoft og på arkitekturworkshop med arkitekt Stephan Gustin. 34 Mon de voksne kan være stille?

Vandring og workshop for voksne 35 Der bygges rytmer

Børnenes arbejde med vandringen i DII Skuden Skrams atelier: Beretning fra DII Skuden Skram Nanna fra atelieret og børnene fortæller: I atelieret arbejdede vi sammen med alle tolv børn om at lave en udstilling om vandringen. Vi klippede fotos ud af vores arbejde og lavede en planche med tekst på, som vi hængte op ude foran atelieret. Vi lavede også nogle bygningsværker, og vi arbejdede især med udvalgte steder fra vandringen: Historiehuset: Vi fik en fotokopi af historiehuset i A3-størrelse. Vi klippede nogle vinduer ud, og så limede vi et stykke papir bagpå, så vi kunne tegne vores historier i hullerne. Vi digtede historier til vores hus, som blev skrevet ind på computeren af Nanna. Højhuse: En dag tegnede vi højhuset med døre, vinduer og altaner, som vi kunne huske det, og som det var på billedet. Bagefter limede vi med limpistol. Vi lavede højhuset en gang til og denne gang med træhjul som vinduer, plastikdimser som antenner og ispinde som altaner. 36 Ingers have: Vi malede Ingers hus Eden og hendes have med æbletræer og blomster og alt det, vi havde set og hørt om. En dag mødtes vi med de andre store børn fra børnehaverne på Steen Billes Torv. Vi plantede en have i en stor kurv, som vi skulle have hjemme i vores børnehaver. Nogle af os plantede en have til Inger, som Pernille og Ulla kørte ud og gav til Inger. Hun blev glad. Senere lavede vi vores egen genvandring: Vi gik forbi Ingers hus og have og kunne huske alle de ting, vi havde set og hørt om. Bagefter gik vi over til Annex-Hallen. Vi duftede til taget og mærkede på det med kinden. Vi tog aftryk med farvekridt på papir af taget og af fliserne og træerne og græsset. Vi hjalp hinanden med at fortælle historien om Uglemanden og Ulle. Vi spiste et æble med lukkede øjne, mens vi lyttede til hallen og himlen og træerne i vinden. Vi hvilede os på de røde tæpper, og vi spiste den dejlige mad, som Birgit havde givet os med på turen. På vejen hjem gik vi forbi Lenes hus og altan, mens vi sang Anemonesangen. Lene kom ud og sang sammen med os. Næste dag malede vi oven på vores gnidetryk fra Annex-Hallen. Vi malede til Sørens garagemusik, som vi havde optaget på ipad. Vi malede med tynd maling, og vi var helt stille i lang tid.

Vi arbejder med vandringen Efterbehandling i Skudens Skrams atelier, hvor børnene digter historier til Historiehuset med inspiration fra vandring og workshop. I Skuden Skrams atelier 37 Anders historie Det er en pegasus, som er ved at blive fanget af en mand i en rumraket. Inger kommer og hjælper pegasus. Der kom en viking, der var bleg, og han prøvede at hjælpe manden i rumraketten, men han faldt om. Så kom der et spøgelse og hjalp manden op. Men det gik ikke, fordi han faldt igen, for man kan jo ikke holde fast i et spøgelse. Det kan jo komme igennem mure. Hvis man prøver at fange et spøgelse, kan man jo hoppe igennem det. Der var en rotte, der prøvede at spise pegasussen, men den lavede en hestepære på rotten. Sommerfuglen skubbede pegasussen væk, fordi rotten ville spise den.

Lasses historie Der var en slange, der var imod vikingen. Og indianeren var også imod slangen. Vikingen havde fanget munken. Himmelen var lilla, fordi der var torden. Vikingen smadrede hele stedet ved at tænde ild. 38 Fernisering i Skuden Skram Børnene fortæller om deres arbejde med vandringen til de andre børn

Vi arbejder med vandringen I Trøjborg Kulturværksted BASRI OG WILLIAM Draculahotellet : Der var et lavasted, hvor der var et tykt isbjerg, der faldt ned over lavaen. Der var en gul indgang, og der var vand udenom. Der faldt blæk nedover vandet, så vandet brændte. Nede i vandet var der mange hajer, der var døde. Metalstængerne i hotellet de knækkede, så kom der ildpile ned, og nogen af de gode døde. Nede i jorden var der et lampested. I hotellet var alle lamperne ødelagt, og så kom der en mand. Han satte lamperne op igen. 39 Højhuset: Vi byggede højhuset af træplader og pinde og urtepotter og plastikdimser. Alle bygninger havde et navn og en historie, og vi byggede sammen to og to. Da vi var færdige med byggeriet, fortalte vi vores historier til de andre børn og til de voksne. Mens de sad rundt om vores bygning, stod vi op og snakkede. Historierne blev skrevet ned på et stykke pap, som stod ved vores bygning vores installation.

Kristoffers historie Der er et fængsel, og ulven blev fanget i fængslet. Slangen kom og hjalp ulven ud. Politimanden kiggede ud af vinduet, og det var helt sort. Der var nogen, der var gået i krig og havde kastet økser. Der er en antenne på huset, som der gik ild i. Overlevering til yngre kammerater Male til Sørens musik 40 Idas historie Der var engang en prinsesse og en trold, som tog hende til fange i Historiehuset. Så kom der en prins og reddede hende. Så springt de over bølgerne, og så fik prinsessen en enhjørning. De så en fugl, der flyvet. Prinsessen fangede sommerfugle. Prinsen fik en bjørn, og prinsessen blev forskrækket over trolden og løb væk. Du skal ikke blive bange for trolden, sagde prinsen. Så fik prinsessen en mariehøne og en kanin. Så kom hun hen til prinsens slot, og de blev gift. Og de levede lykkeligt til deres dages ende. Gnidetryk

Afrundning af projektet I maj måned mødtes de kommende skolebørn på Steen Billes Torv for at plante Ingers have i nogle kæmpekurve, som de skulle have med hjem i deres børnehaver. En gruppe børn plantede en kurv til Inger, som kulturformidler Pernille og Ulla fra Trøjborg Kulturværksted kørte ud med til hende. Alle sang Anemonesangene sammen og spiste madpakker og legede. Flere børn besøgte Trøjborg Kulturværksted, hvor vi byggede højhuset af træplader og urtepotter. Urtepotter li som Inger legede med, da hun var barn - vores er bare af plastik. Børnene malede på gnidetrykkene, som blev lavet på Annex-Hallens tag dagen før. De malede til Sørens musik, som var optaget på ipad. Sammen tegnede børn og voksne Uglemanden og Ulle og fortalte historien om dem i fællesskab. Børnene lyttede og supplerede hinanden. 41 Vi planter Ingers have Den 17. maj mødtes de kommende skolebørn fra Trøjborg dagtilbud Pernille og Ulla besøger Inger og forærer hende haven i kurven, som børnene har plantet til hende. Inger serverer kaffe for gæsterne.

Kom! Vil I med på en vandring med os rundt om Skovvangskolen? Her i bogen kan du følge med hundrede børn og deres voksne rundt i området omkring Skovvangskolen. Vi vil i billeder og tekst invitere jer med på vores vandring og vise jer steder, som I aldrig har hørt om eller set før. Følg med os til det store bøgetræ ved den runde skolegård, hvor vi har siddet og hørt historien om Inger, der startede på Skovvangskolen for over 70 år siden. I kan også hjælpe os med at holde øje med, om Lene sidder på de snakkende altaner og drikker kaffe, når det bliver vinter. På vores vandring i området har vi undersøgt, hvad der mon findes ude ved verdens ende for enden af bakken på Bethesdavej, og om der er flere uglemænd i Aarhus. Og hvad mon der findes inde i historiehuset bag persiennerne? Vi ved det ikke, og derfor digter vi vores egne historier og maler vores egne billeder. Overalt har vi undersøgt, om der var spor på mure og bygninger, og om der var bløde græsplæner eller grusveje, og vi har mærket det, selvom vi havde sko på. For vi var nysgerrige og på opdagelse, og vi brugte alle vores sanser. Hvis I vil være med, så kom - og måske opdager vi noget nyt sammen. Børnekulturhuset Frederiks Alle 20A 8000 Aarhus C