Rejsebrev. Udveksling til (land): Kina. Udvekslingsperiode: Modul 13. Fra 17.september september Navn: Bitten Toft Pedersen

Transkript

1 Rejsebrev Udveksling til (land): Kina Udvekslingsperiode: Modul 13. Fra 17.september september 2012 Navn: Bitten Toft Pedersen Tlf. nr Hjem-institution: VIA University College, Sygeplejeuddannelsen, Aarhus Holdnummer: 092a Værts-institution/Universitet: West China Medical College School of Nursing, Sichuan University. People s Republic of China Praktikplads/Hospital: West China Hospital Speciale: Mave-tarm kirurgisk

2 Før afrejse: Jeg viste fra uddannelsesstart, at jeg gerne ville til udlandet i forbindelse med min uddannelse. Jeg havde imidlertid ikke lyst til at afholde en af mine praktikperioder i udlandet, da jeg gerne ville opleve så stor en del af vores eget sundhedssystem som muligt. Derfor var udveksling på modul 13 en rigtig god løsning for mig. Jeg var på et tidligere modul blevet undervist af Jette Lauritzen, som også underviser på valgfaget i Kina, og havde igennem hendes fortællinger fået interesse for udveksling i Kina og valgte derfor at søge om at komme med til Kina. Økonomi: Jeg havde læst at turen til Kina ville komme til at koste omkring kr. Det slog desværre ikke til. Jeg har i det følgende forsøgt at lave et lille budget over hvad turen alt i alt kostede mig. Pasfoto Billet + visum Afbestillings forsikring Rejseforsikring ved tryg Vaccinationer Forskud på hostels Hostel i Chengdu (4 overnatninger) Overnatning på hotel (1 overnatning) Ophold på hospitals kollegie (13 overnatninger) Hostel Beijing (7 overnatninger) Lommepenge (herunder mad, transport, souvenirers, sightseeing mm.) Alt i alt: 149,00kr 9.020,00kr 541,50kr 505,00kr 0,00kr 253,00kr 200,00kr 380,00kr 1.400,00kr 1.250,00kr 8.000,00kr ,00kr Jeg valgte at rejse tidligt til Chengdu, så jeg havde 5 dage inden vi skulle begynde på hospitalet. Derudover købte jeg en billet til indenrigsfly fra Chengdu til Beijing, for at være 7 dage i Beijing inden jeg igen skulle tilbage til Danmark. Dette gjorde billetten ca. 1000kr dyrere og derudover var der yderlige udgifter til hostels i Chengdu og Beijing. Jeg var så heldig at kunne få min hepatitis a og b vaccine gennem mit arbejde, det ville ellers have kostet omkring 1000kr. Jeg havde stivkrampevaccinationen, så den behøvede jeg ikke få igen. Havde jeg på forhånd kendt til de hygiejniske forhold på hospitalet, havde jeg også valgt at blive vaccineret mod tyfus og tuberkulose. For at få råd til rejsen arbejdede jeg i sommerferien på den afdeling jeg havde afholdt min modul praktik. Fagligt: Før afrejse havde jeg læst hele pensummet for modulet, og færdiggjort så stor en del af min modul 13 opgave som muligt inden afrejse, samt udarbejdet nogle spørgsmål til de kinesiske studerende, hvis besvarelse skulle indgå i min opgave. Alt denne forberedelsestid betød at jeg kun brugte 2 eftermiddage på at færdiggøre opgaven i Kina.

3 Kulturelt: Jeg var utrolig glad for at have nogle dage i Chengdu inden vi skulle begynde på hospitalet. Dette gav mulighed for at komme over jet-lag og opleve en masse af byen og kulturen inden vi skulle stifte bekendtskab med en helt ny verden det kinesiske sundhedsvæsen. Socialt: Vi var 8 piger i alt der skulle af sted. Før afrejse oprettede vi en facebook-gruppe hvor vi hjælp hinanden med både faglige og praktiske forberedelser. Jeg var den eneste studerende der skulle med fra uddannelsen i Aarhus og kontaktede derfor en af de andre studerende som også skulle alene afsted, vi bookede fly og hostels sammen. Praktisk: - Medbring lactocare (håndkøbsmedicin man tager dagligt for at styrke mave-tarmfloraen) - Medbring Imodium (stopper akut diarré). - Med bring masser af håndsprit! Vi havde hver en lille lommefalske med. Derudover havde vi en liter sprit med til deling, til at fylde lommerflaskerne op igen. Rejsen til det kinesiske sundhedsvæsen Vi ankom mandagen til West China School of Nursing. Det er et utroligt smukt sted. Alle campusbygningerne er nye, men bygget i traditionel kinesisk stil. Vi blev introduceret til skolen og de 2 ugers program af Cheng Hong, som er den sygeplejerske der har overordnet ansvar for os. Hun er både leder af sygeplejeskeskolen og sidder sammen med en overlæge som chef for hele West China Hospital. Under introduktionen var der 2 kinesiske sygeplejestuderende med til at tage billeder af os og der blev taget mange. Efter introduktionen blev vi samlet ude foran bygningen og skulle holde et stort rødt banner med kinesiske tegn, så der igen kunne tages billeder af os. Herefter fulgte de 2 studerende os over til det hotel vi have overnattet på. Her skulle vi nu tjekke ud for at komme over på det andet hotel som Cheng Hong havde booket til os for de næste 12 dage. Der havde var gået noget galt i kommunikationen, så da vi ankom var der ikke plads til os på de kollegieværelser vi troede vi havde booket. Så i stedet for værelser til 120kr pr nat, blev vi tilbudt hotelværelser til 380kr pr nat. Vi ringede derfor hjem til Danmark, men fik besked på at de ikke kunne hjælpe os. Cheng Hong søgte derfor penge til os, så vi ikke skulle betale 380kr pr overnatning, men kun 120kr pr overnatning. Derudover fik hun penge til at vi alle kan komme ud til det store Panda-

4 zoo. Vi bor nu 2 og 2 i store 3 værelseslejligheder, hvor vi alle har hvert vores værelse med dobbeltseng, stor stue, køkken og badeværelse. Mødet med det kinesiske hospitalsvæsen har været lidt af en udfordring. Udenfor hospitalet sidder syge og tilskadekomne, der tigger penge til behandling (alle hospitalsydelser koster penge her i Kina). Vi har bl.a. set en mand der sad på den bare jord med sit ene ben i koldbrænd, en mor der sad med sit lille barn og tiggede, barnet var forbrændt over hele kroppen. Flere steder sidder pårørende og ryster med deres hoved i en trancelignende tilstand, for at tigge penge til deres syge pårørende, der ligger på jorden ved siden af dem der er mange barske oplevelser. Så er det godt vi er en gruppe afsted sammen, så vi kan bruge hinanden til at tale med. Jeg er blevet tilknyttet en gastrointestotinal afdeling, hvor jeg skal være sammen med 3 andre danske sygeplejestuderende. Afdelingen kan have 90 patineter, om natten er der kun 9 sygeplejersker. Vi er hver tilknyttet vores personlige kinesiske sygeplejestuderende som vi følges med rundt. Jeg har været heldig med min studerende. Hun er enormt engageret og den der taler bedst engelsk (de kinesere vi har mødt er generelt meget dårlige til engelsk). De kinesiske sygeplejerske bærer hvid kjole med lange ærmer, hvide busker og en lille hvid kappe på hovedet. Oversygeplejersken og afdelingssygeplejersen har henholdsvis en og to blå striber på deres kappe, så man kan kende dem. Uniformerne er utroligt beskidte, de køber hver 4 personlige uniformer og den skal vaskes ca. hver 4. dag, -hvis den trænger. Hygiejnen er et helt kapitel for sig selv, de spritter ikke hænder, men har noget sæbe de bruger af og til. De bruger meget sjældent hansker, ikke engang ved blodprøver, eller mundpleje. Sengebordene har 2 hylder, en ren og en uren. Den rene hylde bliver ikke gjort rent eller sprittet, men herpå må der kun stilles rene ting (det kan godt være apparater og instrumenter der har været med på andre stuer). Til gengæld bruger sygeplejerskerne konstant mundbind dette mundbind er rent i 4 timer og tages ikke af når man går fra en patient til en anden. Ligeledes er sterile produkter sterile i 4 timer efter man har pakket dem op. Vi synes det er lidt af en udforing at skulle arbejde i det miljø, og er meget glade for vores medbragte lommesprit. Der gik heller ikke mere end en dag på hospitalet før de fleste af os fik diarré. Nogle meget slemt med feber og opkast. Jeg fik også noget kriller på lungerne i 4 dage, men besluttede mig for at det måtte skyldes luftforureningen og ikke noget fra hospitalet.. det gik heldigvis hurtigt væk igen. En sygeplejerskers arbejdsdag er fra 8-12, så er der 2 timers frokostpause, og så arbejder hun igen fra Hver morgen starter med fælles konference for læger og sygeplejersker, hvor natholdet afgiver rapport og patienterne diskuteres. Der er på min afdeling ca. 100 mennesker til denne konference. Der er stoleplads til ca. 50 personer, resten står. De 50 siddende sidder i hierarkisk orden; første række overlægerne, anden række oversygeplejersken og læger osv. Jeg og de 3 andre danske studerende er blevet placeret mellem overlægerne på første række. Så vi er blevet taget rigtig godt

5 imod og vi føler os meget velkomne på afdelingen. Efter morgenkonferencen er der stuegang. Det foregår på den måde et hold på ca fagpersoner går fra seng til seng. Forest går overlægen (og os) derefter lægerne og sygeplejerskerne. På de fleste stuer ligger 6 patienter. Når der er stuegang omringer de fagpersoner patientens seng, overlægen taler til patienten, laver evt. nogle undersøgelser og går derefter igen. Under stuegangen er alle de andre patienter og pårørende til stede. Det er tilladt for fagpersonerne at tage billeder af patienterne også ved undersøgelser. Forleden dag overværede jeg under en stuegang, sammen med 40 andre, en meget smertefuld rektal-undersøgelse af en patient. Det var virkelig en speciel oplevelse at denne situation ikke var mere privat for patienten. Læringsmiljøet for de kinesiske sygeplejestuderende synes at være bedre end de danskes. De kinesiske sygeplejestuderende bliver konstant fulgt af deres kliniske vejleder og de er også tilknyttet én bestemt overlæge. Hver dag har de refleksion og bliver hørt i teori. Læringsmålene ser ud til at være planlagt på forhånd, og virker til at blive opfyldt. På trods af den hierarkiske orden, synes der at være et åbent og godt samarbejde mellem sygeplejersker og læger. De sygeplejestuderende spørger også ivrigt overlægerne, der meget gerne vil forklare og lære fra sig. I kina er det normen, at det er patientens familie der får patientens diagnose oplyst. Patienten ved i de fleste tilfælde ikke hvad han/hun fejler. For dem er det den bedste måde, da de mener det er for stor en psykisk belastning for patienten at kende sin diagnose de er i for stor risiko for at begå selvmord, hvis de kender sandheden. Man skal her tænke på, at den kinesiske patient har flere bekymringer end sit sygdomsforløb, de har også bekymringer omk. familiens økonomiske situation og hvor mange penge familien skal ofre på behandlingen. Så hvis man som kinesisk patient får en diagnose der kræver meget behandling og dyre operationer, vil patienten måske begå selvmord for ikke at ruinerer sin egen familie. Jeg har snakket lidt med en læge, som har studeret et år i Sverige om disse forskelligheder, det har været meget spændende. De fleste formiddage er jeg på denne gastrointestinale afdeling og de fleste eftermiddage er jeg ude og se andre afdelinger, eller til undervisning på sygeplejeskolen. Vi har deltaget i undervisning af forflytningsteknik eller løfteteknik er måske mere præcist. Undervisningen forgik på den måde at eleverne

6 først fik en forelæsning om hvordan man, med sine bare arme og buk i ryggen, tager armene under patienten og derefter løfter patienten fra den ene seng til den anden. Skulle en patient flyttes fra siddende til stående, skulle patienten holde rundt om nakken på sygeplejersken. Vi sad alle danske studerende med meget åben mund og øjne de bliver undervist i at gøre alt det vi absolut ikke må, for at undgå skader på vores krop. Derefter skulle vi ind i deres Nursing Skill Lab, hvor de studerende skulle øve sig i at løfte på hinanden. De ville gerne have os med, vi var dog ikke så vilde med at erhverve os ryg- eller nakkeskader og foreslog i stedet på en pæn måde, at vi gerne ville se deres måde, og vi så evt. kunne vise hvordan vi havde lært. Vi er meget bevidste om ikke at lyde som om vi gør tingene bedre. Da vi viste hvordan man ved hjælp af en plastpose under en patient, med et let skub kunne flytte en person fra en seng til en anden, blev de meget begejstrede. Vi fortalte også hvordan man kunne passe på sin ryg ved at holde den stærkt og i stedet bøje i benene og bruge overføringsvægt fra benene. det synes de var meget spændende, men for dem var det vigtigste patientens velbefindende, så hvis det føltes mere behageligt for patienten at blive båret, så var det sådan de skulle gøre. Vi har været ude at besøge det nye campus en eftermiddag. Det var kæmpe, kæmpe stort! I alt var der 35 forskellige uddannelser derude og de fleste studerende boede i de tilhørende dorms. Udenfor deres dorms var en stor plads hvor der i små stande stod unge mennesker overalt. Nogle spillede med et band, nogle opførte noget sport. aldrig har jeg været et sted hvor det larmede så meget. På det nye campus skulle vi besøge et hold af 1.års sygeplejestuderende. Da vi kom ind i lokalet blev vi modtaget med stående klapsalve og blikkende kamerablitz. vi fik helt røde kinder af den velkomst. Vi holdt et oplæg om den danske sygeplejeuddannelse og forskellene mellem den og den kinesiske, derefter havde de mulighed for at stille os spørgsmål. Vi har også besøgt et kvinde- og børnehospital en eftermiddag. Igen en barsk oplevelse. Kvinder og børn står i kø udenfor hospitalet for at komme ind og få behandling. Dette hospital skulle eftersigende være det bedste i Vest Kina hvorfor kvinder og børn fra hele dette område kommer til dette hospital. Det var meget hyggeligt at se fødegangen og de små nyfødte babyer. Knap så sjovt var det at se kræftafdelingen. Her var så overbelagt, at der knap nok var mere plads på gangene. Feltsenge med syge børn stod ende mod ende langs væggen på begge sider af gangen. Skulle børnene på toilet tog moderen en opvaskebalje frem fra under fletsengen (dette til selv børn i 8-9 års alderen). I lørdags havde Cheng Hong arrangeret en tur ud til det store Panda-zoo for os og vores kinesiske sygeplejestuderende. Chengdu er kendt for at være det sted i verden der har størst succes med pandaavl. Vi havde desværre kun en time til at se hele det kæmpe reservat. Heldigvis havde den kinesiske sygeplejestuderende jeg er tilknyttet (Pu Li-Hui også kaldet Anna) været i reservatet før, så

7 hun hev mig i ærmet, og så spænede vi ellers hele reservatet rundt og så alle de helt fantastisk søde pandaer. Vi så en lille lyserød babypanda på kun 500gr og en børnepanda på størrelse med en hundehvalp, og så en masse store dejlige pandaer. Det er helt fantastisk at så store tunge dyr kan klatre så let i træer. Èn af de danske piger brugte sin time på at stå i kø for at få lov til at kramme en voksen panda, det kostede 1.300kr for at minuts kram af pandabjørn, men hun var meget tilfreds, og synes det var det hele værd. Med lidt hovedregning har denne panda altså en timeløn på kr, der er åbent 10 timer om dagen, 7 dage om ugen, så det er ca. en månedsløn på kr. Så vil man være rig i Kina skal man være Panda ikke sygeplejerske, de tjener nemlig kun ca kr om måneden. Efter pandabesøget spiste vi alle frokost sammen på Museum of Silk, det var det bedste kinesiske måltid jeg har fået indtil videre virkelig lækkert! Vi fik forskellige retter som vi så alle sad og stak vores spisepinde i for at fiske noget mad op. Sichuan (som er provinsen Chengdu ligger i) er som tidligere nævnt kendt for sit meget stærke køkken. De har blandt andet nogle specielle peberkorn som de putter i meget mad. Disse peberkorn skulle ifølge kineserne lamme alle smagsløgnene. Jeg har dog lidt den modsatte oplevelse, tygger jeg i sådan et peberkorn begynder samtlige celler i min mund at vibrerer fuldstændigt nådesløst. Selv ganen og kinderne sitrer og vrider sig. det skulle så være en fornøjelse. Jeg har dog ikke helt lært at nyde det endnu, så jeg forsøger pænt at spise udenom disse peberkorn. Selvom kinesisk mad er spændende og lækkert, kan man godt køre lidt træt i at spise nudler til både morgenmad, frokost og aftensmad. Efter nogle uger begynder man at glæde Glæder mig til en god rugbrødsmad med leverpostej. Vi blev inviteret til The Deans Farwel Party. Vi var på forhånd ikke helt sikre på hvad det gik ud på, så vi havde prøvet at forhøre os lidt hos de studerende, der mente at det var Cheng Hongs farvel-fest til os. Vi købte derfor en stor buket blomster til Cheng Hong og en til hver af vores kliniske vejledere som havde fulgt os de to uger vi havde været på de to afdelinger. Da vi ankom til restauranten blev vi ført ind i et lille rum med ét stort rundt bord. Vi blev placeret ved bordet, vi havde mødt ca. halvdelen af selvskabet før (de have undervist os i løbet af de to uger) den anden halvdel af selvskabet kendte vi ikke men var vigtige folk, der skulle deltage i middagen. Cheng Hong var der også, men det viste sig, at den Dean som holdte middagen ikke var Cheng Hong, men en ældre dame. Vores 2 kliniske vejledere blev vist ud af rummet og skulle spise ved et andet bord, det synes vi var lidt mærkeligt, da det jo var dem der havde taget sig mest af os i de to uger. En af os danske sygeplejestuderende rejste sig op og takkede

8 på vores vegne, for at vi var blevet taget godt imod osv, og sagde at vi gerne ville give Cheng Hong og vores to kliniske vejledere nogle blomster som tak for deres hjælp og venlighed. herefter blev der underligt stille (det ligner ikke kineserne at være stille, de klapper gerne hver gang der er nogen der har sagt noget). Cheng Hong fik skubbet den danske pige i siden og hviskede til hende, at vi skulle give alle vores blomster til The Dean, og at vi skulle holde en formel takketale til hende. det var en vildt akavet situation. Så måtte den danske pige straks rejse sig op igen og holde ny tale for The Dean og give hende alle blomsterne. Ud over de akavede misforståelser var det nu en meget hyggeligt aften. Vi fik utrolig lækker mad. Traditionel Sichuan mad, jeg tror der var mindst 30 forskellige retter som vi så bare alle spiste af med vores pinde. I den sidste uge vi var på hospitalet fik vi afvide at én af de patienter vi havde været hos løbet af de sidste to uger nu var kommet i isolation pga. multi resistente bakterier. Isolationen forgik på den måde at patienten nu havde sin egen skraldepose for enden af sengen. Han delte stadig stue med en anden patient, og der var ingen andre forholdsregler overhovedet. Vi har i dag været på shopping med to af de kinesiske studerende (to særligt udvalgte, da de er de dygtigste i deres klasse). Det er et værre cirkus at være på shopping i Kina. Der er en milliard mennesker i butikkerne, der spilles vanvittig højt musik, og så er der mindst én ekspedient i butikken der råber i en mikrofon for at lokke kunder til.. det virkede ikke så lokkende på mig. Men det var hyggeligt at have en dag sammen med de studerende væk fra afdelingen Her til aften har vi været til 120 jubilæum for hospitalet (The Dean havde skaffet os billetter, der ellers var totalt udsolgt). Hold nu op, kineserne forstår virkelig at fejre et 120års jubilæum, den fik ikke for lidt. Vi sad på stolerækker ude i de fri, i den lune efterårsaften (23 grader). Og så var der ellers show for alle pengene i 2 timer. Det var en kæmpe scene med alverdens lysgejl og effekter. Flere hundrede optrædende, den ene i et vildere kostume end den anden. Det var utroligt flot og meget højtideligt, og en helt perfekt afslutning på rejsen til det kinesiske sundhedsvæsen.