Skejbyrevyen sjovt og udviklende knoklearbejde!

Transkript

1 Skejbyrevyen sjovt og udviklende knoklearbejde! Der var noget jeg skulle. Hmm, hvad var det? Tandlæge?...Nej, der har jeg lige været. MUS..?? Nej, nej, nej. Det er sjovt og hyggeligt kan jeg huske, det jeg ikke kan komme i tanke om.. Hmm (tænke, tænke).. Nu ved jeg det! Det må da snart være tid for en Skejbyrevy. Ganske rigtigt, prøverne starter efter sommerferien bekræfter Henrik Halle fra It-afdelingen og medlem af revyens styregruppe. Jeg har talt med Signe Østerlund Christiansen og Henrik Halle om at være aktør på og bag scenen i revyen, som har brug for flere folk. Dette er derfor også et reklameindslag. Det er et slid, men også pisseskægt. Sådan er ordene fra Henrik, som har været med de seneste 5 år, når jeg spørger hvorfor han er med. Signe, sygeplejerske i Afdeling I, var med i revyen fra 1997 og nogle sæsoner frem. Dengang var revyholdet meget større end i dag. Signe vendte så tilbage i efteråret 2006, fordi hun ikke kunne lade være, og holdet manglede en hånd. Hun er med igen i år, når prøverne starter. Mens vi taler sammen, kan jeg mærke og se, og hun siger det også selv, at hun bliver tændt og glæder sig. En stikling Skejbyrevyen er en stikling, som stammer fra Afdeling N på Århus Kommunehospital. Personale fra Afdeling N blev til personale på Afdeling I, da Skejby åbnede i Den første revy var en farvelrevy med aktører fra både Afdeling N og Afdeling I. Siden har Skejbyrevyen slået rod på marken. De seneste Skejbyrevyer er blevet bredere. Idéen til et nummer opstår på hospitalet, men bliver bearbejdet så det stadig er genkendeligt for de ansatte og bliver sjovt for alle, mænd og koner, kærester og gamle venner. Målsætningen er at det skal være sjovt, om du arbejder på hospitalet eller i en døgnkiosk siger Henrik. På spørgsmålet om hvad revyen kan bidrage med på hospitalet svarer Signe: Det er den eneste personalefest for hele sygehuset. Men vi skal være nogle flere på holdet. I tiden efter en revy oplever hun at folk rundt på hospitalet griner af de samme ting eller citerer noget fra revyen. F.eks har folk moret sig med at sige ikke på randrussiansk. Det stammer fra det fantastiske nummer Skejbybussen, hvori der optræder to stewardesser i vakse dress af patienttøj. Noget der sådan set er naturstridigt. Revyen har i alle årene nydt megen goodwill fra Hospitalsledelsen, som bakker os 100 % op og interesseret følger med i, hvad vi laver fortæller Henrik. Vi vil lave en fest for Skejby Først og fremmest skal det være sjovt. Vi er ikke professionelle understreger Henrik. Både Signe og Henrik er fascinerede af, hvordan en stor gruppe af mennesker kan få en forestilling over scenen, hvor alt bare SKAL klappe: musik, rekvisit, replik, gestik og komik uden panik. Målsætningen er at det skal være sjovt om du arbejder på sygehuset eller i en døgnkiosk Den største oplevelse for Signe er premieren, hvor det bare kører på og bag scenen, og publikum griner og er med. Henrik er ikke mindre grebet af spændingen, når revyen ruller henover scenen og alt går op i en højere enhed det er teamwork. Udover at lære en masse nye mennesker at kende, og få et fællesskab og sammenhold på tværs af faggrupper, så kan der ske noget ganske særligt i kontakten mellem os på scenen, et lille tegn før vi går på. Du lærer sider af dig selv at kende, som du ikke vidste, du havde i dig, fortæller han. Signes humør begynder at stige, og hospitalet bliver mindre ved de første prøver. Signe forklarer, at det bliver lettere at ringe til en anden afdeling eller kollega. Det giver en tværfaglig gevinst mener hun. I revygruppen tænker jeg ikke over, hvem vi er. Og ja, at være med i revyen udvikler ens personlighed. I 2008 kastede Signe sig ud i at skrive tekster og det gik godt. Det var så fedt at høre mine to sange blive opført og mærke at publikum tog godt imod dem. Man kan altså også leve sine drømme og fantasier ud i revyen, mener Signe, som har prøvet kræfter både på og bag scenen gennem årene. Instruktører har en mærkelig fantasi Alle er med fra første øveaften, både musikere og aktører på og bag scenen. Først skal der skrives, bearbejdes og udvælges tekster og det er et knokkelarbejde. Signe beskriver det som en stor samarbejdsøvelse, hvor man skal kunne acceptere hvis andre i gruppen ikke synes det er godt nok, det man har lavet. Det være sig en tekst eller en rekvisit. Teksten kan f.eks være for indforstået, og når derfor kun nogle få blandt publikum. Når teksten Tekst Mette Kürstein, sygeplejerske, Y-observation Foto Tonny Foghmar

2 skarpe spørgsmål 4til tre nye ledende bioanalytikere er på plads, falder musikerne i med en melodi. Revyholdet modtager meget gerne tekster og idéer. Man behøver ikke deltage i revyen, fordi man kommer med en tekst. Instruktør Allan Jespersen kan ifølge Signe og Henrik få det bedste frem i folk. Selv fumlegængere kan lære nogle dansetrin af Allan og synes det er sjovt. Man behøver altså ikke kunne danse for at være med i revyen. Henrik er stadig noget overrasket over at instruktøren fandt på at han og hans sketchmakker(to idioter) skulle sidde i en sort kasse på scenen. Men det virkede og Henrik er overbevist. På scenen har man lov at udleve noget, skabe sig tosset og det har ikke noget med ens egen person at gøre Tidligere blev der holdt audition med kapelmesteren og et flygel. Det kom bag på Henrik, da han stillede op første gang. Først skulle tre piger synge for. De havde sunget i kirkekor og musical. Hvilken sang har du så forberedt til i dag? Øh, ingen Okay, du nynner bare og kapelmesteren lod tonerne af I skovens dybe stille ro strømme fra flyglet for få sekunder efter at se op på Henrik og erklære: Du kan sikkert noget andet. At være eller ikke være på eller bag scenen Back stagefolkene får for lidt opmærksomhed synes Henrik. Publikum skulle bare vide, hvor vigtige de er for at det hele klapper. Ved den sidste revy havde én person faktisk tre personers job Signe var sgu en tre-i-én. Hun skrev tekster, syede kostumer og sørgede for at sceneskift gled. Og det er et dilemma både at ville være på og bag scenen har Signe fundet ud af. Hun syr kostumer og laver rekvisitter. Hun har nu fået en makker. Det er lidt hyggeligere at være to, når man syr kjoler... om natten. Signe har revy i baghovedet altid. Når hun rydder op, tænker hun om det kan bruges i revyen og smider det ikke ud. Hun får idéer, når hun ser revy og lignende og tænker Aha, det var smart det der. Informationsafdelingen bidrager med omtale, plakater og rekvisitter og spiller derfor også en vigtig rolle, når det er revytid. Skejbybussen er f.eks afdelingens værk. Øveaftenerne foregår i kantinen i teknisk afdeling, hvor det kan være svært at folde sit dramatiske talent helt ud. Men når holdet den sidste uge op til premieren øver hver aften i Tivoli Teateret og ser Dirch på væggen, så lugter vi savsmuld og giver den gas. På scenen har man lov at udleve noget, skabe sig tosset, og det har ikke noget med ens egen person at gøre fortæller de to aktører. Men det kan publikum så af og til have svært ved at forstå, har Henrik erfaret. Han har bl.a. spillet Ole Kromann, pensioneret thoraxkirurg, Quasimodo og bøsse. Alle ved, at jeg ikke er Ole eller Quasimodo, men der var sgu en hel afdeling, der troede jeg var bøsse. Jeg har altid fået sådan nogle tåbelige roller. For jeg er god til at spille dum. siger Signe med et smil. Denne typecasting lader altså ikke til at tynge hende. Som det fremgår af artiklen, behøver du ikke kunne synge, danse eller sy på symaskine for at være med i revyen, for du kan sikkert noget andet. Eller også kan du danse, du ved det bare ikke endnu. Drop AOF og folkeuniversitetet, meld dig til revyen det er sjovt og det er gratis! Interesserede kan henvende sig til Henrik Halle [email protected] eller Signe Østerlund Christiansen [email protected] PS. Jeg ved at revyholdene gennem årene har holdt nogle legendariske fester, når det hele er ovre. Det gør de stadig! Tre nye ledende bioanalytikere. Fra venstre ses Helle Danielsen, Kenneth Thykjær Hanfgarn og Kate Juul Strandgaard Siden februar har vi fået tre nye ledende bioanalytikere. 1. februar begyndte Kate Juul Strandgaard som ledende bioanalytiker på Klinisk Biokemisk Afdeling. Hun kommer fra et job som sundhedsfaglig konsulent i Logica. 1. april fulgte Kenneth Thykjær Hanfgarn efter i jobbet som ledende bioanalytiker i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Han kommer fra et job som ledende bioanalytiker på søsterafdelingen på Rigshospitalet. En måned senere begyndte Helle Danielsen så som ledende bioalanlytiker i Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin. Hun kommer fra en stilling på PET-centret ved Århus Sygehus. Alle tre ser det som en stor chance at være nye samtidigt, og regner med at bruge hinanden som netværk. Og så roser de huset for den modtagelse de har fået. Den har været helt fantastisk siger de samstemmende. Tekst Mette Kürstein, sygeplejerske, Y-observation Foto Tonny Foghmar Foto Tonny Foghmar

3 skarpe spørgsmål 4til tre nye ledende bioanalytikere Hvorfor søgte du jobbet som ledende bioanalytiker på Skejby? Hvilke udfordringer ser du for din afdeling i de kommende år? Hvilke udfordringer ser du for din faggruppe i de kommende år? Hvad ser du som din vigtigste opgave i dit nye job? Helle Danielsen Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Fordi jeg ikke kunne lade være! Jeg ser rigtig mange muligheder for mig i jobbet. Afdelingen står overfor nogle store udfordringer med en for afdelingen ny modalitet, som jeg har lyst til at være med til at løse. Desuden har jeg været i PET-centret, Århus Sygehus i godt 12 år, så tiden var også inde hvis jeg skulle rykke mig og samtidig blive indenfor specialet. Helt klart indkørslen af den nye skanningsmodalitet PET/CT, og de afledende effekter det giver med nye samarbejdspartnere, indførsel af pakkeforløb og alle de muligheder som det fører med sig. At få PET/CTskanneren i huset vil give Skejby et kvalitetsløft som passer til et universitetshospital. Vi vil nu kunne tilbyde et hurtigt og ikke-invasivt diagnostisk redskab, som vil komme mange patienter til gode. Desuden er det meningen, at vi skal lave en hel del forskning på skanneren. Med indførslen af pakkeforløb bliver der en del logistik omkring skannerne og til at afhjælpe dette, ønsker vi, at der indføres RIS på afdelingen. Mit svar for alle bioanalytikere i Danmark vil være det store generationsskifte og rekruttering af nye studerende, som vi står overfor. Når en stor del af kollegerne forsvinder ud af faget, kan det være at nogle af vores arbejsområder følger med. Her er det vigtigt, at vi som faggruppe gør os klar, hvilke opgaver vi ikke ønsker at give slip på. Samtidig sker der så meget på det teknologiske område, at vi hele tiden må udvikle os og lære nyt, og det er jo bare fantastisk. På min egen afdeling vil det være PET/CT, som kommer til at fylde rigtig meget de næste år. Vi skal igennem først en stor indkørsel og herefter en oplæring af samtlige bioanalytikere i den nye teknik. Om få år har vi forhåbentlig også en SPECT/CT, og så kører det hele engang til. Det er utrolig spændende og hele afdelingen glæder sig til udfordringen At få alle til at gå på arbejde og synes det er lige så spændende og udfordrende, som jeg har gjort det de sidste mange år. Afdelingen har ikke haft en ledende bioanalytiker i 10 måneder, så der vil helt sikkert være nogle personalemæssige ting, der skal følges op på. Her ud over vil jeg skulle være med til at indføre PET/CT, da jeg de sidste tre år på Århus Sygehus har været superbruger på netop den modalitet. Så skal jeg have et indgående kendskab til afdelingen, og umiddelbart ligner det, at vi kommer til at hænge lidt på lægesiden, så der bliver noget at kæmpe for. Jeg glæder mig til at være på Skejby og følge med i og præge udviklingen, hvor vi alle skal samles om år. Kenneth Hanfgarn Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Jeg kommer fra en fantastisk arbejdsplads på Rigshospitalet. Det eneste andet hospital i landet jeg ville ønske at arbejde på var Skejby, og da muligheden bød sig, var det helt klart en mulighed jeg måtte gribe. Skejby er kendt hos andre bioanalytikere på især de klinisk mikrobiologiske afdelinger landet over, som værende et hospital i høj klasse og en attraktiv arbejdsplads med mulighed for at udvikle sig fagligt. Jeg har som ledende bioanalytiker større mulighed for at præge, fremme og udvikle mit speciale, et speciale i rivende udvikling og med en fremtid som byder på mange og spændende udfordringer både lokalt, nationalt og internationalt. De økonomiske udfordringer er en af de væsentligste udfordringer, der skal arbejdes med. Kompleksiteten og sværhedsgraden i selve løsningen af mange af de andre opgaver og udfordringer som ligger inden for de kommende år, afhænger netop af økonomien i afdelingen. Så er der den løbende udvikling af specialet i alle aspekter, det være sig analysemæssigt, personalefagligt, kvalitetsmæssigt og samarbejdsmæssigt. Udvikling er vigtigt, hvis man vil være med til at ride på bølgen, i stedet for at ligge i kølvandet på specialet og landets øvrige hospitaler. Jeg opfatter min faggruppe som værende mere end bare bioanalytikere som jeg selv. Min faggruppe er i dag hele min afdeling fra højest til lavest. Min fremtidige udfordring vil helt klart være at bibeholde og udvikle det gode fællesskab og samarbejde som allerede er der, mellem og iblandt de forskellige faggrupper. Selv om jeg sidder som ledende bioanalytiker, er det stadig patienten der er i fokus. Der er overordnet flere ting, jeg kan arbejde for, for i sidste ende at skabe den bedste service til patienten: 1. at personerne på afdelingen bibeholder, nurser og viser den skejbyånd jeg har oplevet ved den fænomenale modtagelse jeg har fået på afdelingen. Skejbyånden på afdelingen har i alle henseende understøttet min lommefilosofi om at et fællesskab bygger på STÅLværdier (Samarbejde, Tillid, Åbenhed og Loyalitet). Ved at støtte op om dette og selv udvise det, skabes der et rigtig godt arbejdsmiljø, som skaber en god arbejdsplads, som i sidste ende kommer alle, incl. patienten, til gavn. 2. at sikre specialets og afdelingens udvikling og implementering af ny viden så Skejbys mikrobiologiske afdeling er blandt de bedste i landet. 3. at skabe en stabil økonomi så der er mulighed for at udføre nogle af de ønsker og krav afdelingen måtte have eller få, på bedst mulige måde. 4. at understøtte, fremme og udvikle den høje faglige kunnen og viden, den høje faglige stolthed og standard som allerede ses blandt faggrupperne i specialet på afdelingen. Kate Juul Strandgaard Klinisk Biokemisk Afdeling Jeg havde et spændende job som sundhedsfaglig konsulent hos Logica, men havde allermest lyst til ledelse. Jeg vil gerne være med til at føre en dagsorden ud i livet, og opleve kicket ved at medarbejderne udvikler sig. Den gode leder er for mig den som kan skabe mening, kommunikere, har overblik, udøver værdiledelse, kan definere mål, motiverer og hjælper med at skabe tilfredsstillende resultater i den enkelte medarbejders personlige udvikling. Disse egenskaber vil jeg gerne udfordres på. Inden for klinisk biokemi har jeg min faglighed med mig hvilket betyder, at jeg kan koncentrere mig om ledelsesopgaven. Skejbys ry og omdømme gør Skejby til en attraktiv arbejdsplads, også for en ledende bioanalytiker. I et spændingsfelt mellem knappe ressourcer og et tiltagende væld af nye behandlingsmuligheder og teknologier er det en enorm udfordring, at være med til at prioritere førstnævnte med henblik på at sikre den faglige udvikling/forskning, medarbejdernes og de sundhedsfaglige samarbejdspartners interesser med det overordnede mål at patienterne oplever en sammenhængende indsats præget af høj kvalitet, tidssvarende service og lydhørhed over for deres behov. Sundhedsvæsenet er i en rivende udvikling, hvor bioanalytikerfaget udfordres af for eksempel nye organiseringsformer, nye typer medarbejdere, akkreditering, udviklingen indenfor den medicinske laboratorieteknologi og bioanalysen med dens nye analyser og metoder samt sammenfald af metoder specialerne imellem. Undersøgelser vedrørende bioanalytikere viser, at mange går på pension inden for de næste år, og at der ikke bliver uddannet nok til at fylde hullerne. Fakta er, at Århus er Danmarks næststørste by og samtidig uddannelsessted for bioanalytikere. Det tror jeg betyder, at vi p.t. ikke har problemer med at rekruttere kvalificerede bioanalytikere. Men også realia som Århus Universitetshospital, Skejby som Danmarks bedste hospital og afdeling med et omdømme som en attraktiv arbejdsplads, er vigtige at fastholde, hvis vi til stadighed skal kunne fastholde og rekruttere (de bedste) en meget vigtig ledelsesopgave! At udleve visionerne i Region Midt s og Skejbys ledelsesgrundlag smukke ord, på pænt papir som først får værdi og mening for den enkelte medarbejder, når de omsættes til praksis. Når det lykkes, har vi en attraktiv arbejdsplads med plads til både udvikling og forskning, hvor fastholdes og rekruttering ikke er et problem. Foto Tonny Foghmar

4 inde bag døren Tænk hvis der var 560 kr. på vej til dig Fra GF Hospital og Sundhed deler årets overskud med bilkunderne. I marts måned får de fleste af vores kunder med bilforsikring penge tilbage, i alt 1,9 mio. kr. Vil du også have en billigere bilforsikring med overskudsdeling, så kontakt os. * 3734,-** * Prisen varierer efter bil, bopæl, antal år du har kørt skadefrit, og hvilke andre private forsikringer du tegner i GF. For 2008 får nybilister dog ikke overskudsdeling. Beregn din pris på gf-hospitalogsundhed.dk. Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold. Festsange Taler på vers samt sange har jeg forfattet en hel del gange. Pris: 275 kr. minus opsætning 1 uges leveringstid Jytte Halborg Tlf. privat [email protected] Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorri doren i kælderen ved tværgang 6), tlf. lokal 6296 Onsdag kl (indmeldelse/udmeldelse/nøgler) Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse Annoncer GF Hospital og Sundhed Vestre Strandallé Risskov Tlf Telefoncentral-rummet I kælderen under den gamle hovedindgang ligger det rum, der styrer stort set alle telefoner, diktafoner, personsøgere, kaldere og andet med tilknytning til telefonnettet på Skejby. Langs kanten øverst i rummet hænger et træstammetykt bundt af tynde kobberledninger, der to og to bliver ført ned til række efter række af klemmeplader med små stik. En rød og en blå ledning snor sig ned til hvert af stikkene, der hver især udgør en diktafon eller et telefonnummer på Skejby. Er den ene ledning hvid i stedet for blå er det en patienttelefon. På hver klemmeplade er der plads til otte lokalnumre, så der er plads til mange numre på væggene. Det er der også brug for; faktisk er vi er ved at løbe tør for firecifrede numre, og må snart tage hul på de femcifrede. Midt i rummet står nogle store grå kasser. Det er herfra vores telefoni bliver programmeret op. Gennem tykke kabler bliver de mange tynde ledninger ført fra kasserne og ud til rækkerne lang tre af væggene. Når en telefon et sted i huset skal flyttes, eller hvis en ansat får nyt kontor, skal der en mand ned i telefoncentralen og flytte stikkene, så ledningerne passer med den nye placering. Desuden skal han som regel forbi indtil flere underkrydsfelter, hvor ledningerne også skal skifte plads. IP-telefoni, der bliver styret via computere, er så småt ved at gøre sit indtog i huset, og vil på et tidspunkt gøre telefoncentralen overflødig, men der er lang tid til, at rummet har udspillet sin rolle. Lad mig hjælpe dig med dine investeringer Jeg hjælper og vejleder dig gerne med dine investeringer, så vi sammen kan tage hånd om dem. Kig ind forbi i vores afdeling her på Skejby Sygehus og lav en aftale med mig. Husk! Det er gratis at skifte til Sparekassen Kronjylland. Espen Gaarde O Halloran Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar Skejby Sygehus. Brendstrupgårdsvej Århus N sparkron.dk

5 Udstilling i juni KUNSTFORENINGEN Sky by Art Mona Precht Udstilling i juli Pga. sommerferie er der ingen udstilling i juli InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet. Skriv om, hvad der rør sig i din afdeling, informer resten af huset om nye tiltag eller del ud af dine tanker. Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen. Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum. Debatindlæg dog højest 2500 anslag. Har du lyst til at være med i InTryks redaktion? Vi mødes en gang om måneden. Send en mail til redaktionen, hvis det er noget for dig. Mail til InTryks redaktion på [email protected]