Rapport fra seminar om Klima og bæredygtighed i den fysiske planlægning den november 2009

Transkript

1 Rapport fra seminar om Klima og bæredygtighed i den fysiske planlægning den november 2009 Deltagere: Ski: Anita Myrmæl, Plan och Utveckling Erik Hovden och Richard Malinowski, Plan och Bygg Solna: Birgit Merecki, Eva Maria Persson, Stadsbyggnadsförvaltningen, Helena Uddholm, Miljö- och hälsoskyddsförvaltningen Gladsaxe: Anders Christiansen, Britt Vorgod Pedersen, Byplan Afbud fra Pirkala Program: Mandag: Velkommen ved borgmester Karin Søjberg Holst Præsentation af program og deltagere Oplæg om Gladsaxe kommune, herunder aktuelle planopgaver Oplæg om Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj ved repræsentant fra Københavns Kommune v/jakob Hjortskov Jensen Fælles middag Tirsdag: Fingerplanen - En plan for bæredygtig udvikling i hovedstadsområdet Arbejdet med bæredygtig planlægning i Gladsaxe, herunder om byomdannelse i Bagsværd Park Solna Ski Kort præsentation af Gladsaxe Kommunes klima og CO2 handlingsplan Tur til Louisiana, udstillingen Fremtidens arkitektur er grøn! Fælles middag Onsdag: Besøg i By&Havn, oplæg om udvikling af en ny bæredygtig bydel i Nordhavnen Opsamling og afslutning Mandag den 23. november 2009 Borgmester Karin Søjberg Holst bød velkommen og ønskede deltagerne et godt seminar. Efter en præsentationsrunde orienterede byplanchef Britt Vorgod Pedersen (BVP) om Gladsaxe Kommunes opbygning, udfordringer på planområdet og aktuelle planopgaver. De store udfordringer er p.t. nedbringelse af CO 2 -niveauet, byomdannelse med henblik på at skabe en mere bæredygtig, grøn, sund og aktiv by. Desuden er udvikling af dialogen med borgerne et vigtigt indsatsområde, blandt andet gennem udviklingen af Gladsaxe til en mere digital kommune. BVP fortalte om den seneste kommuneplan, der blev vedtaget af byrådet i juni Kommuneplanens overordnede vision er, at Gladsaxe skal være en endnu bedre by at bo i med byliv, kultur og natur, og at Gladsaxe skal være en god erhvervsby. Fokus er på byomdannelse, kvalitet, bevaring af kulturarven samt natur og sundhed.

2 Kommuneplanlægger Jakob Hjortskov Jensen fra Københavns Kommune fortalte om, hvordan man i Københavns Kommune arbejder med bæredygtighed i planlægningen. København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt Væsentlige elementer i den seneste kommuneplan er opfølgning på princippet om, at alle intensive funktioner skal lokaliseres inden for 600 m fra en station. Samlet forventes en yderligere udbygning og fortætning i de stationsnære områder at kunne bidrage med en reduktion af C0 2 på 2527 ton pr. år. Et andet vigtigt element er fastsættelse af maksimalt antal parkeringspladser i forbindelse med nybyggeri, som skal reducere antallet af parkeringspladser, så brug af kollektiv trafik fremmes. Dette forventes at bidrage med en reduktion af C0 2 på 2289 ton pr. år. Jakob Hjortskov Jensen redegjorde for et nyt bæredygtighedsværktøj, som kommunen har fået udviklet til brug for en bedre integration af bæredygtighed i planlægningen. Værktøjet skal bruges ved større udviklingsprojekter og indebærer et bæredygtighedstjek, hvor alle store byudviklingsprojekter vurderes på 14 forskellige bæredygtighedsparametre. Der ses på såvel den miljømæssige, som den sociale og økonomiske bæredygtighed. Se Tirsdag 24. november 2009 Klima og bæredygtighed i den fysiske planlægning i Gladsaxe, Solna og Ski Arkitekt Anders Christiansen redegjorde for Fingerplanen, der er den overordnede plan for byudviklingen i Hovedstadsområdet, og som har til formål at sikre en bæredygtig udvikling. Fingerplanen stammer tilbage fra 1947, hvor den blev udviklet for at imødekomme den forestående byudvikling. Planens idé var, at der overalt i hovedstaden skulle være så kort afstand som muligt mellem bolig, arbejdspladser og grønne områder. Transport skulle i vid udstrækning baseres på den kollektive trafik med S-banerne som det bærende element. Med dette udgangspunkt opstod en plan, hvor grønne kiler med rekreative områder adskiller de urbane byfingre. Gennem årene er Fingerplanen løbende revideret og udviklet, bl.a. med introduktion af stationsnærhedsprincippet, der stiller krav til at den mest intense byudvikling skal ske i nærheden af S-togsstationerne. Britt Vorgod Pedersen fortalte om, hvordan man i Gladsaxe arbejder med bæredygtighed i planlægningen generelt og gennem opfølgning på Fingerplanen og stationsnærhedsprincippet. Det sker blandt andet ved at arbejde for en ny letbane, der skal forløbe på tværs af ti kommuner, der ligger i en ring omkring København. Letbanen skal give mulighed for omdannelse af en perlerække af ældre erhvervsområder fx Gladsaxe Erhvervskvarter, hvor kommunen nu skal i gang med en helhedsplan for en mere intensiv anvendelse. Herudover arbejder Gladsaxe på at fremme brugen af cykel og gang, udbredelse af kollektiv varmeforsyning, lavenergibyggeri og nedsivning af grundvand. Byrådet har således i forbindelse med Kommuneplan 2009 besluttet at stille krav om lavenergibyggeri klasse 1(50 % energiforbrug i forhold til ordinært byggeri) i alle større lokalplaner efter 1. januar Herefter redegjorde BVP for, hvordan man specifikt i byomdannelsesområdet Bagsværd Park arbejder på en helhedsplan for en ny bæredygtig bydel med en blanding af boliger, er-

3 hverv, kultur m.v. Bagsværd Park er et ældre erhvervsområde, som efterhånden er nedslidt og præget af forfald samt mange midlertidige anvendelser. Området er forurenet, fordi der tidligere har været en grusgrav, som er fyldt op med diverse affald. Som led i projektet er der udført en undersøgelse af jordforureningen og vurderinger af støj og trafik. Tegnestuen Vandkunsten har vundet en konkurrence og er nu ved at udarbejde et udkast til helhedsplan for området. Titlen for projektet et Kuldetæppet. Et vigtigt omdrejningspunkt er bevaring/genbrug af nogle af de eksisterende bygninger og de grønne træk i området. Herudover indgår problemstillinger omkring håndtering af den forurenede jord, lavenergibyggeri og etablering af en bystruktur, der fremmer bevægelse og aktiviteter. Solna stad redogjorde för byggandet i Solna som är mycket mer omfattande än i vänortskommunerna. Vi gjorde en fördjupning kring stadsdelen Ingenting och hur miljöprogrammet är kopplat till exploateringsavtalet samt redogjorde för de övergripande miljömålen i Solna. Dessutom redogjorde vi för projekt som staden driver tillsammans med företagare. Ski ligger på pendelavstånd från Oslo. Det finns planer på en snabbtågjärnväg i tunnel vilket kommer att ge skulle halvera pendeltågstiden till Oslo till 12 minuter. Skis mål är att öka befolkningen, minska biltrafiken samt bli en del av den internationellt lanserade Osloregionen. Jordbruksmyndigheten är stark och stoppar flera projekt. Frågeställningen är vad som är mest hållbart: bevara jordbruksmark eller bygga i stationsnära lägen. Ski har en del jordbruksmark som ligger inom radien 500 meter från station. Många kommuner runt Oslo ligger på landets bästa jordbruksmark. Får man ingen snabbjärnväg mot Oslo blir det svårt att utveckla Ski vidare. Motståndet mot höga hus är dessutom stort. Skis Klima- och energiplan redovisades. Den har en bra ambitionsnivå och rullar på i femårscykler. Ett av målen är att 2013 direkte klimagasutslipp inte skall överstiga 1991 års nivå. Miljøchef Carsten Sølyst redegjorde for arbejdet med en naturplan og en CO 2 -handlingsplan. Naturplanens formål er fastlægge de overordnede mål for, hvordan kommunens 9 største naturområder kan sikres og plejes bedst muligt. Ambitionen er at beskytte naturen samtidig med, at områderne fungerer som rekreative oaser. Formålet med CO 2 -handlingsplanen er at beskrive, hvordan kommunen vil bidrage til de globale forpligtelser på klimaområdet. Planen vil indeholde en række konkrete initiativer, som kommunen vil iværksætte for at mindske CO 2 -udledningen inden for kommunegrænsen. Efter frokost tog vi på udflugt til kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, hvor vi så udstillingen Fremtidens arkitektur er grøn! Udstillingen viste en lang række arkitekturprojekter, der på forskellige måder arbejder med bæredygtighed. En del af projekterne var meget jordnære,

4 mens andre var mere avancerede eller filosofiske. Tilsammen udgjorde de en tankevækkende og inspirerende oplevelse. Dagen blev afsluttet med en middag på restaurant i den indre by. Onsdag 25. november 2009 Som afslutning på seminaret besøgte vi By & Havn, som er et udviklingsselskab ejet af Københavns Kommune og staten. Selskabet har til formål primært at udvikle arealerne i Ørestad og Københavns Havn. En repræsentant for selskabet fortalte om arbejdet med at planlægge for en ny bæredygtig bydel i Nordhavn. Området kan samlet set rumme små beboere og over arbejdspladser. I første omgang gøres klar til at bygge boliger ( m 2 ) og m 2 erhverv. Hele Nordhavnen, som i dag er et havne- og industriområde, er på 200 ha. Grundlaget for udviklingen af området er en international idékonkurrence. Centralt i planprocessen er at få skabt en robust planlægning, der kan rumme den overordnede infrastruktur og en bæredygtig udvikling, men også lægge linjerne for den første fase. Den langsigtede placering af erhvervshavnen er endnu ikke fastlagt. En del af Nordhavnen spiller i dag en central rolle for containertrafikken og anløb af krydstogtsskibe. Tæt ved Nordhavns Station arbejdes med m 2 nybyggeri og bevaring af omkring m 2 eksisterende erhvervsejendomme. Nybyggeriet bliver fifty-fifty bolig og kontor svarende til boliger og m 2 erhverv. En efterfølgende fase omfatter m 2. Placeringen er endnu ikke fastlagt. Se

5 Seminaret afsluttedes med en evaluering og opsamling. Programmet havde været spændende, men man savnede en ekskursion rundt i Gladsaxe. Der var enighed om, at der er mange paralleller i det, som vi beskæftiger os med. Vi arbejder med lidt forskellige metoder og kan derfor blive inspireret af hinanden og hinandens arbejdsmetoder. De fælles udfordringer ses især omkring koblingen mellem udvikling af infrastrukturen og ny byudvikling. Ski orienterede om, at man står overfor en milepæl, idet der skal udformes en ny langsigtet strategi for yderligere udbygning. En sådan strategi kan være genstand for fælles drøftelser i 2010 eller Ski orienterede om, at hovedmøde i Ski i maj blandt andet vil omhandle arealplanlægningen.