RAPPORT LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE

Transkript

1 RAPPORT OM LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE 2013 Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... s Generelt om Justitsministeriets område... s Justitsministeriets ligestillingspolitik... s Status over ligestillingsindsatsen på personaleområdet... s Ligestillingspolitiske tiltag på personaleområdet... s Kriminalforsorgen... s Rigspolitiet... s Ligestillingspolitiske aktiviteter og initiativer på ministerområdet... s Arbejdet med at indarbejde køn i den daglige planlægning og forvaltning, herunder opbygning af kompetencer til at kønsmainstreame... s Lovforslag, der blev ligestillingsvurderet i folketingsåret s Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel og ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte)... s Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket indsats mod tvang i forbindelse med ægteskaber og religiøse vielser)... s Forholdene for kvindelige afsonere i kriminalforsorgens institutioner... s. 8 2

3 1. Indledning Af ligestillingslovens 5, stk. 1, fremgår, at ministerier samt statslige institutioner og statslige virksomheder med mere end 50 ansatte hvert andet år skal udarbejde en redegørelse om ligestilling. Det følger videre af ligestillingslovens 5, stk. 2, at redegørelsen skal indeholde oplysninger om, hvorvidt institutionen har en ligestillingspolitik og i givet fald indholdet af denne. Herudover skal redegørelsen indeholde oplysninger om den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier. Endelig skal redegørelsen indeholde oplysninger om andre forhold, der skønnes at have betydning for vurderingen af ministeriets eller institutionens indsats på ligestillingsområdet. Det kan efter Ligestillingsministeriets opfattelse være initiativer eller aktiviteter, som tager sigte på i fremtiden at forbedre ligestillingssituationen for borgere eller interessenter inden for forvaltningsområdet, eller som tager sigte på at sikre tilstrækkelig opmærksomhed på køns- og ligestillingsaspektet i det daglige arbejde. Det følger af ligestillingslovens 5, stk. 3, at redegørelserne fra de enkelte institutioner skal indsendes til ressortministeren, hvorefter ressortministeren, jf. ligestillingslovens 5, stk. 4, bearbejder de indsendte redegørelser og indsender en samlet rapport vedlagt de enkelte institutioners redegørelser til ministeren for ligestilling. Denne rapport tager navnlig udgangspunkt i arbejdet med udvalgte ligestillingspolitiske målsætninger og politikker på ministerområdet samt arbejdet med at indarbejde køn i den daglige planlægning og forvaltning, herunder opbygning af kompetencer til at kønsmainstreame. 2. Generelt om Justitsministeriets område Til brug for udarbejdelsen af denne rapport om ligestilling inden for Justitsministeriets ressort er der udfærdiget redegørelser på følgende syv områder: A. Justitsministeriets departement. B. Politi og anklagemyndighed, herunder Rigsadvokaten, Rigspolitiet, statsadvokaterne og politikredsene. C. Kriminalforsorgen, herunder samtlige fængsler og institutioner. 3

4 D. Domstolene, herunder retterne, Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet. E. Civilstyrelsen. F. Udlændingestyrelsen G. Indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. (Dansk Røde Kors) På baggrund af de enkelte institutioners redegørelser har departementet herefter bearbejdet de indsamlede oplysninger. Arbejdet med ligestilling er for alle Justitsministeriets institutioners vedkommende forankret i det pågældende personalekontor/afdeling. I departementet er arbejdet med ligestilling for så vidt angår forvaltningsområdet forankret i Lovafdelingens Lovkvalitetskontor, mens Personalekontoret varetager de personalepolitiske aspekter af departementets ligestillingsarbejde. Endvidere foretager Justitsministeriets Forskningsenhed løbende videnskabelige undersøgelser, der blandt andet belyser visse spørgsmål om ligestilling inden for ministeriets forvaltningsområde. 3. Justitsministeriets ligestillingspolitik 3.1. Status over ligestillingsindsatsen på personaleområdet Ligestilling mellem kønnene er fortsat et prioriteret emne for institutionerne på Justitsministeriets område og inddrages løbende i sagligt og relevant omfang i de personaleadministrative processer. Det er målsætningen for institutionerne på Justitsministeriets område at sikre en alsidig medarbejdersammensætning i alle jobfunktioner og på alle stillingsniveauer Ligestillingspolitiske tiltag på personaleområdet Idet der på personaleområdet henvises til de fortsat aktuelle tiltag inden for ligestillingsområdet, der er opregnet under pkt. 3 i Justitsministeriets ligestillingsrapport fra 2011, kan Justitsministeriet i øvrigt oplyse om følgende nye tiltag på ministeriets område: Kriminalforsorgen I forbindelse med uddannelsen af fængselsbetjente differentieres den fysiske test for henholdsvis mænd og kvinder. 4

5 Rigspolitiet Dansk Politi arbejder med den ligestillingspolitiske målsætning, at der rekrutteres kvalificerede politibetjente til politikredsene med en andel af kvinder på mindst 20 pct. I efteråret 2013 igangsattes en ledelsesreform i Rigspolitiet. I forbindelse med arbejdet med ledelsesreformen skal der defineres nye lederstrukturer i politikredsene og Rigspolitiet. Dette arbejde sker i lyset af ligestillingsloven (lovbekendtgørelse nr af 19. september 2007) og bekendtgørelse nr. 341 af 22. marts 2013 om måltal i bestyrelser mv. og politik for de øvrige ledelsesniveauer i statslige institutioner og virksomheder for at fremme en ligelig kønsmæssig sammensætning. 4. Ligestillingspolitiske aktiviteter og initiativer på ministerområdet I det følgende vil relevante aktiviteter og initiativer i Justitsministeriet i forbindelse med arbejdet med ligestilling blive uddybet. Endvidere følger en kort beskrivelse af to af Justitsministeriets lovforslag på lovprogrammet for , der er blevet ligestillingsvurderet Arbejdet med at indarbejde køn i den daglige planlægning og forvaltning, herunder opbygning af kompetencer til at kønsmainstreame Som beskrevet ovenfor er et af Justitsministeriets ligestillingsmål på forvaltningsområdet at sikre, at ministeriet med henblik på at bidrage til ligestilling er fuldt opmærksom på køns- og ligestillingsperspektivet i forbindelse med varetagelsen af ministeriets opgaver. I Justitsministeriets departement vil indsatsen først og fremmest være koncentreret om videreudvikling af kompetencer til i relevante tilfælde at inddrage et kønsperspektiv ved udarbejdelse af lovforslag i ministeriet samt ved ministeriets lovtekniske gennemgang af andre ministeriers lovforslag. Fokus vil således være på relevanstest og ligestillingsvurdering af lovforslag. Ligestillingsvurdering af et lovforslag skal foretages i alle tilfælde, hvor det er relevant, og hvor eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser vurderes at være væsentlige. 5

6 Justitsministeriet vejleder i den forbindelse i fornødent omfang alle relevante medarbejdere om forpligtelsen i ligestillingslovens 4 og om relevanstest samt ligestillingsvurdering af lovforslag. Vejledningen er en del af et internt kursus i lovteknik for fuldmægtige i departementet og styrelserne, som Justitsministeriet udbyder jævnligt. Herudover indgår der i Justitsministeriets skrivelse til samtlige ministerier af 12. juni 2013 om lovtekniske emner en vejledning om ligestillingsvurdering af lovforslag. Herved er ligestillingsperspektivet indarbejdet som et fast element i ministeriets generelle kompetenceopbygningsarbejde Lovforslag, der blev ligestillingsvurderet i folketingsåret Justitsministeriets andel af lovprogrammet for folketingsåret er blevet relevanstestet med henblik på at afgøre, hvilke lovforslag der er særligt egnet til at gennemgå en ligestillingsvurdering. Testen resulterede i, at Justitsministeriet har foretaget en ligestillingsvurdering af forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel og ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte), der blev fremsat den 30. januar 2013, og forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket indsats mod tvang i forbindelse med ægteskaber og religiøse vielser), der blev fremsat den 6. februar Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel og ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte) På baggrund af en relevanstest foretog Justitsministeriet en ligestillingsvurdering af lovforslag nr. L 129 af 30. januar 2013 om ændring af udlændingeloven (Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel og ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte). Lovforslaget blev under Folketingets behandling delt i to lovforslag, L 129 A og L 129 B. Med lovforslag nr. L 129 A (Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel) indførtes en særskilt bestemmelse om midlertidig opholdstilladelse af efterforsknings- og/eller retsforfølgningsmæssige grunde. Endvidere blev den udvidede refleksionsperiode forlænget for ofre for menneskehandel, som samarbejder om en forberedt hjemsendelse, eller hvor der i øvrigt foreligger særlige grunde. 6

7 Lovændringerne var kønsneutrale. Det fremgår imidlertid af statistiske oplysninger fra Center mod Menneskehandel for perioden august 2007 til juni 2013, at kvinder udgør størstedelen af det samlede antal vurderede ofre for menneskehandel i Danmark (275 kvinder, 18 mænd og 4 transkønnede personer). Da lovforslaget vedrørte et område, hvor det navnlig er kvinder, der er forurettede, vurderedes forslaget at indeholde et ligestillingsmæssigt aspekt. Derudover blev forslaget vurderet til at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser, da det samlet set medvirkede til at styrke det enkelte offer, altså typisk kvinder. Med lovforslag nr. L 129 B (Ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte) indførtes en særskilt bestemmelse om, at det i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold i de situationer, hvor udlændingen godtgør, at udlændingen har ophævet samlivet som følge af, at udlændingen eller dennes barn har været udsat for vold, fremover ikke skal tillægges betydning, at udlændingen kun har opholdt sig her i landet i kortere tid. Derimod skal det ved afgørelsen indgå med betydelig vægt, om udlændingen har udvist evne og vilje til at lade sig integrere i det danske samfund. Lovændringen var kønsneutral. Erfaringsmæssigt udsættes kvinder imidlertid i højere grad end mænd for vold i parforholdet, hvorfor forslaget vurderes at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket indsats mod tvang i forbindelse med ægteskaber og religiøse vielser) På baggrund af en relevanstest foretog Justitsministeriet en ligestillingsvurdering af lovforslag nr. 143 af 6. februar 2013 om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket indsats mod tvang i forbindelse med ægteskaber og religiøse vielser). Med vedtagelsen af lovforslaget blev straffen skærpet for ulovlig tvang til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, ligesom reglerne om udvisning, opholdstilladelse og tilhold blev ændret. Dette skete med henblik på at styrke indsatsen mod tvang i forbindelse med ægteskaber og religiøse vielser. Lovændringerne er umiddelbart kønsneutrale, idet de bidrager til at værne om både kvinders og mænds ret til frit at vælge partner eller ægtefælle og til frit at kunne færdes uden at blive forfulgt og chikaneret af familie mv. Som det fremgår af National strategi mod æresrelaterede konflikter, er det imidlertid i udstrakt grad kvinder, der er ofre for æresrelaterede konflikter, herunder kvinder, der tvinges til at indgå ægteskab eller til at blive religiøst viet. På den 7

8 baggrund har ændringerne efter Justitsministeriets opfattelse positive ligestillingsmæssige konsekvenser Forholdene for kvindelige afsonere i kriminalforsorgens institutioner I den politiske aftale for Kriminalforsorgens virke (flerårsaftalen) for fremgår det, at det er vigtigt, at forholdene for kvindelige afsonere er gode og sikre, og kriminalforsorgen vil arbejde for at sikre, at kvinder kan afsone adskilt fra mænd. I tilknytning til kvindeafdelingen på Statsfængslet Møgelkær vil der derfor blive indrettet arbejds- og uddannelsesmuligheder for kvinder, der ikke ønsker at være beskæftiget sammen med mænd. Beskæftigelsesprojektet på Statsfængslet Møgelkær er aktuelt under udvikling og forventes formelt påbegyndt i foråret Allerede i efteråret 2013 blev der dog iværksat et AMU-kursus kun for de kvindelige indsatte. Med implementeringen af et særskilt beskæftigelsesprojekt på Statsfængslet Møgelkær er det sikret, at alle afsoningsinstitutioner med kvindelige indsatte har et beskæftigelsestilbud, hvor nogle af de kvindelige indsatte har mulighed for at blive beskæftiget adskilt fra de mandlige indsatte. I 2012 blev der endvidere sat ekstra fokus på forholdene for de kvindelige indsatte i Anstalten i Nuuk, Grønland. Der blev oprettet en egentlig afdeling for kvindelige indsatte, og der er etableret særskilt beskæftigelse, således at de kvindelige indsatte ikke beskæftiges sammen med de mandlige indsatte, medmindre dette tydeligt er til kvindens fordel og efter eget ønske. 8