Temadag om demens. Aabenraa og Esbjerg 2018

Transkript

1 Temadag om demens Aabenraa og Esbjerg 2018

2 Erfaringer Hvilke erfaringer har du med mennesker med demens. Fortæl sidemand om konkret erfaring Udled omdrejningspunkter og udfordringer i jeres cases Hvad er svært/udfordrende i omgangen med mennesker med demens?

3 Eva Granvik Nerveimpulsens hastighed i CNS: Normalt m/sek

4 Nerveimpulsens hastighed ved middelsvær svær Alzheimers sygdom: 0,5-2 m/sek Eva Granvik

5 Hvordan får man trafikken til at følges ad? Eva Granvik

6 Demens Demens er en sygdom karakteriseret ved gradvise tab af kognitive og praktiske færdigheder kombineret med udvikling af neuropsykiatriske symptomer. Tab af kognitive færdigheder medfører svækket hukommelse, orienteringsevne, sproglige funktioner, evne til problemløsning og abstraktionsevne. Tab af praktiske funktioner giver problemer med at løse dagliglivets aktiviteter hvilket vanskeliggør muligheder for at leve et selvstændigt liv. Neuropsykiatriske symptomer inkluderer depression, angst, vrangforestillinger, hallucinationer samt adfærdsændringer som aggression og apati. Livet med demens er ofte præget af stor usikkerhed og angst med stadig frygt for sygdommens gradvise forværring hvilket præger selvbillede og selvforståelse. Det fortsatte tab af kognitive og praktiske færdigheder medfører endvidere at mennesker med demens oplever ensomhed, kedsomhed, manglende tilhørsforhold og meningsløshed. Rokstad, Anne Marie M.: Se hvem jeg er. Universitetsforlaget Oslo

7 Demens sagt på en anden måde Nedsat sproglig funktion Svækket evne til at tage initiativ Reduktion af praktiske færdigheder Svækket hukommelse Reduceret abstraktionsevne Ændret personlighed Tab af evne til problemløsning Svækket orienteringsevne Eva Granvik

8 Demens sagt på en anden måde Angst Mistænksomhed Nedsat sproglig funktion Svækket evne til at tage initiativ Reduktion af praktiske færdigheder Svækket hukommelse Isolering Irritabilitet Reduceret abstraktionsevne Ændret personlighed Tab af evne til problemløsning Uro Svækket orienteringsevne Eva Granvik

9 En udfordring Du er bliver kontaktet af en kollega/samarbejdspartner. Vedkommende siger: Laurits det er ham med demens du kender fra tidligere er bare et stort problem. Han er verbalt aggressiv og truende overfor de andre beboere og personalet. Han er ikke til at tale til fornuft. Han går ind på de andres stuer og reagerer verbalt aggressivt og truende hvis den anden beboer eller personalet forsøger at korrigere ham. Laurits er en stor belastning for både beboere og personalet. Der er flere personalemedlemmer som er bange for Laurits og ikke længere vil ind til ham om morgenen. Og der er en som er sygemeldt af stress på grund af Laurits. Det store problem er at han kører sig selv op. Vi skal have gjort noget for at få Laurits til at falde til ro!

10 Udfordringen I beskrivelsen kommunikeres: En beskrivelse af Laurits og hans adfærd Beskrivelsen fremstilles objektivt og sandfærdigt Problemet defineres Løsningen på problemet er angivet Og hvad så?

11 Roller eller positioner Roller vi indtager og positioner hvorfra vi iagttager kan virke fastlåsende! Men begge er midlertidige og til konstant forhandling. Manturana beskriver 3 domæner hvorfra vi kan indgå i forskellige positioner: Det personlige domæne Produktionens domæne Refleksionens domæne

12 Manturanas 3 domæner eller udsigtspunkter Det personlige domæne: Dette beskrives som det personlige univers: Enhver handling udspringer af personens forståelse af, hvordan verden er indrettet, og har til formål at bekræfte den forståelse Her er vi i synsningernes verden hvor vi slipper vores personlige perspektiver på verden fri. Det er den enkeltes uni-vers hvor man ser tingene fra sit eget perspektiv og mener ens egen måde at handle på, er den rigtige. Produktionens domæne: I det produktive domæne forstås verden ud fra en lineær logik: Når jeg gør X, så sker Y. Denne faste årsags-virknings-tænkning har som grundpræmis, at verden er simpel og objektiv. Styret af regler og beslutninger som er vedtaget og styrende for vurderinger og handlinger. I dette domæne er det spilleregler, myndigheder, retningslinjer, jura, ledelsens beslutninger som er i højsædet Refleksionens domæne: Der findes mange forskellige verdensanskuelser som er at betragte som sandheder, der skal ses som ligeværdige, men måske ikke alle er lige ønskværdige. De mange versioner er et multi-vers. Her er fokus ikke på den enkeltes sandhed eller reglernes sandhed men de mangfoldige perspektiver. På refleksionens domæne viser vi nysgerrighed på historier, forståelser, intentioner m.v.

13 En udfordring nu set i lyset af Manturanas domæneteori Du er bliver kontaktet af en kollega/samarbejdspartner. Vedkommende siger: Laurits det er ham med demens du kender fra tidligere er bare et stort problem. Han er verbalt aggressiv og truende overfor de andre beboere og personalet. Han er ikke til at tale til fornuft. Han går ind på de andres stuer og reagerer verbalt aggressivt og truende hvis den anden beboer eller personalet forsøger at korrigere ham. Laurits er en stor belastning for både beboere og personalet. Der er flere personalemedlemmer som er bange for Laurits og ikke længere vil ind til ham om morgenen. Og der er en som er sygemeldt af stress på grund af Laurits. Det store problem er at han kører sig selv op. Vi skal have gjort noget for at få Laurits til at falde til ro!

14 Hvordan ytrer demens sig Svækket hukommelse, Koncentrationsbesvær, Tab af dømmekraft, Reduceret evne til planlægning, Reduceret evne til abstrakt tænkning - man tager ting bogstaveligt Sproget ændres og bliver gerne usammenhængende og med gentagelser. Der kan være problemer med enkle hverdagshandlinger, som for eksempel påklædning, personlig hygiejne, indkøb, madlavning. Endvidere kan man miste kontrol af blære og afføring, få følelsesmæssig ustabilitet, irritabilitet eller manglende initiativ og socialt upassende opførsel. Nationalt Videncenter for Demens

15 Demens og hverdagslivets aktiviteter Hverdagens aktivitet skaber roller og vaner og dermed en struktur, som understøtter menneskers behov for tryghed, og som er identitetsskabende. Ved demens påvirkes aktivitetsstrukturen omkring arbejdsliv, fritidsliv og egenomsorg i hverdagslivet på flere niveauer: På strukturniveau ved at mennesker med demens, på grund af deres kognitive svækkelse og følger, får en ændret balance mellem de tre aspekter, eller ved at de helt mister ét eller flere aspekter. På det konkrete niveau ved at mennesker med demens, på grund af afasi, apraksi, agnosi, amnesi eller manglende initiativ, ikke længere er i stand til at iværksætte eller gennemføre dagligdagens gøremål som eksempelvis at vaske tøj, handle ind eller lave mad. Konsekvenser er ændrede roller og vaner samt en ændret identitetsopfattelse. Nationalt Videncenter for Demens

16 Hvad siger den berørte? Ting jeg er blevet langsom til at huske at forstå at opfatte at genkende at vælge at beslutte at udføre ting Demens i Hjemmet

17 Hvad tænker de berørte? Hvor længe vil I forklare igen, fordi jeg har glemt? Hvor længe vil I vente, så jeg også forstår? Hvor længe vil jeg kunne klare at vide, at jeg tager jeres tid? Har jeg lov til at bruge en andens tid? Har jeg lov til at bede om forklaringer som jeg skal have gentaget - og måske ikke kan huske alligevel? Har jeg lov til at bede andre om at de venter på mig? Jeg er jo ikke produktiv mere. Jeg kan ikke yde til samfundet mere føler mig ikke brugbar kun som bruger. Demens i Hjemmet

18 Adfærdsmæssige ændringer og psykiske symptomer ved demens Mennesker med demens vil, som sygdommen skrider frem, i stigende grad udvise adfærdsmæssige og psykiske symptomer. Det anslås, at % af beboere med en demenssygdom på plejecentre har BPSD. BPSD står for Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia og oversat til dansk: Symptomerne kan være vrangforestillinger, hallucinationer, agitation/aggressivitet, depression, angst, eufori, apati, hæmningsløshed, irritabilitet, afvigende motorisk adfærd samt problemer med søvn og appetit. Symptomerne kan medføre en markant forringet livskvalitet for den enkelte og er med til at øge kompleksiteten i pleje og omsorg af mennesker med demens. SST: Målrettet pleje af beboere med demens og BPSD

19 Symptombild över tid Kognition BPSD Mild demens middelsvær demens

20 Mulige årsager til BPSD For høje / for lave krav til mennesket med demens? Uhensigtsmæssigt samspil mellem berørt, personale, pårørende eller andre? Ikke tilpasset omsorgsmiljø fx lys, lyd, rum Fysisk sygdom fx smerte, infektion mv. Bivirkninger ved medicin / forkerte lægemidler

21 Personcentreret pleje og omsorg indebærer, at man som personale: behandler personen med demens som en person med oplevelser, selvfølelse og rettigheder forsøger at forstå, hvad der er bedst for personen med demens ud fra pågældendes perspektiv værner om personen med demens' selvbestemmelse og mulighed for medbestemmelse ser personen med demens som en aktiv samarbejdspartner støtter personen med demens i sin egen oplevelse af verden tilstræber at involvere personen med demens sociale netværk i plejen og omsorgen forsøger at etablere en personlig relation til mennesker med demens

22 Fordele ved personcentreret pleje og omsorg Bidrager til at øge menneskets personlige integritet, selvstændighed og initiativ, samt modvirke uro Mindsker forbruget af antipsykotisk medicin hos mennesker med demens Understøtter at mennesket føler sig værdsat OBS Mennesker med demens med anden etnisk baggrund end dansk kan opnå mere tryghed og velbefindende samt en højere grad af hjemmevanthed, hvis de plejes af personale med samme sprog og kulturelle baggrund

23 Peter er 58 år, lider af demens og har boet på plejehjemmet Lindevang i 2 år. På plejehjemmet fremviser Peter en adfærd, som opleves meget udfordrende for personalet. Han kommer således flere gange dagligt med seksuelle tilnærmelser til personalet under den personlige pleje. Der er også klager over, at han tager på det kvindelige personale. Det er desuden svært for noget af personalet at rumme de mange pornoblade, der ligger opslået inde i lejligheden. Når Peter oplever sig irettesat, bliver han meget vred, men han kan også reagere opfarende og blive vred uden nogen kendt anledning og efterfølgende være gråd labil. Peters humør kan ændre sig pludseligt, så han f.eks. bliver i højt humør og går syngende rundt på plejehjemmet, medens han byder op til dans. Dette sker næsten ugentligt til stor gene for plejehjemmets mest sensitive beboere. Peter ser sig selv som den store kvindebedårer og han opsøger derfor flere gange dagligt de kvindelige medbeboeres på deres stuer, men bliver afvist. Når Peter oplever disse afvisninger bliver han vred og skælder ud. Peter spiser for det meste i egen lejlighed med plejepersonalet til stede, ellers glemmer han at spise. Når han lejlighedsvis spiser ved fællesbordet som i søndags og onsdag i sidste uge, opstår der konflikter med de øvrige medbeboere. Det skyldes især at medboerne protesterer, når Peter spiser direkte af serveringsskålene eller af de andres tallerkener.

24 Psykologiske behov ved demens De vigtigste psykologiske behov; Kærlighed: ubetinget accept og empati. Trøst: at personen har brug for tryghed, varme og nærhed. Identitet: er forbundet med at vide, hvem man er og have en tilknytning til fortiden. Tilknytning: at knytte bånd, forbindelser og relationer til andre. At opleve tryghed og tillid i relationen, så man har nogen at gå til i fx vanskelige situationer. Meningsfuld beskæftigelse: at deltage i eget liv på en måde, så man bruger sine evner og kræfter og oplever, at der brug for en, og at man har noget at stå op til. Inklusion: at være en del af et socialt fællesskab og føle sig accepteret. Tom Kitwood

25 Gode råd i kommunikation med mennesker med demens Sprog og sproglige kompetencer reduceres i takt med sygdommens udvikling. Tal til sanser og følelser! Skab en afslappet atmosfære Tal langsomt og tydeligt Tal i et konkret sprog og undgå metaforer, ironi og sarkasme Giv kun én besked ad gangen Brug gerne personens navn Hav øjenkontakt Kommunikér i øjenhøjde Anerkend personen og det, som vedkommende opfatter som problemer Giv plads til pauser og stilhed Lyt med respekt og opmærksomhed Lyt efter det usagte Tænk eventuelt på dig selv som "tolk" Kig efter ikke-sproglige budskaber

26 Realitetsorientering? Den ældre dame i plejebolig har urolig adfærd og har svært ved at finde sig til rette i egen bolig. Hun er meget optaget af at skulle hjem til familien og ægtemanden (afdød). F.eks. oplever personalet, hun udtrykker, at hun "skal hjem og lave mad til min mand", og lignende almindelige hverdagsaktiviteter, der dog ikke er realistiske, da det ligger mange år tilbage. Damens fokus på hendes tidligere hjem betyder, at det ikke er muligt for personalet at hjælpe med almindelige plejeopgaver. Der forsøges uden held med forskellige tilgangsvinkler. Kilde: Demensvidensportalen

27 Rehabilitering ved demens Vi antager at mennesker med demens kan have gavn af et rehabiliteringsforløb. De kan opnå en højere funktionsevne og livskvalitet ved fx at træne ADL-aktiviteter, kognitive færdigheder eller udvikle deres mestringsevner. Kommuner og Demensklinikker landet over har fokus på at borgere, der lever med demens, skal tilbydes rehabilitering, men der mangler faglige retningslinjer og en åben dialog Jette Thuesen, REHPA Onkol ogisk_afdeling/140437/

28 Ikke-farmakologiske indsatser Der er grundlag for at antage, at en række ikke-farmakologiske interventioner har effekt i behandlingen af mennesker med demens. Det drejer sig fx om: ADL-træning Musikterapi Sansestimulation Fysisk træning Kognitiv stimulans Ernæringsindsatser

29 1: Mer viden om demens Ny viden er ikke altid løsningen: Eksisterende viden kan også bruges i nye kontekster! BPSD- projektet som eksempel: Forslag til ny viden: Sundhedsstyrelsens hjemmeside: ABC Demens- pleje og omsorg: ABC Demens på hospital: App: Viden om demens: