Velkommen dag 3. Teammøde

Transkript

1 Velkommen dag 3 Dagens program indeholder oplæg og drøftelser om Etiske overvejelser Kommunikation Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op på Hvad har i af forventninger til i dag 1

2 Omsorgspligt - 82 Servicelovens 82 fastslår, at de sociale myndigheder har pligt til aktivt at undgå omsorgssvigt. Det gælder over for de personer, der som følge af nedsat psykisk funktionsevne, ikke er i stand til at tage vare på egen tilværelse. Omsorgspligten gælder, uanset om den pågældende samtykker. Hjælpen kan ikke ydes med tvang. Dilemmaerne i forhold til: omsorgspligt og omsorgssvigt - hvilke dilemmaer står I med til hverdag? Karruselfeedback) 2

3 dilemmaer Sæt Jer sammen 3 el. 4 Skriv fire dilemmaer på en planche Gå med uret til den næste gruppe Skriv et feedback skema Gå videre til næste gruppe Gentag processen Gå tilbage til egen gruppe og diskuter feedback Hvordan finder vi svar på de etiske dilemmaer? Vedvarende etisk refleksioner At man i fællesskab forholder sig til de etiske dilemmaer, på baggrund af det menneske man er og den praktiske erfaring og faglige viden man besidder 3

4 4 værktøjer til at styrke dine etiske holdninger 1. Begrund dine holdninger 2. Benyt fakta 3. Definer begreber 4. Undgå dobbeltmoral Kommunikation og samarbejde med personer med demens 4

5 Kommunikation indeholder Afsender Modtager Budskab Det er modtageren der bestemmer budskabet KOMMUNIKATION Tal for at blive forstået og Lyt for at forstå I god kommunikation er det afsenderens ansvar, at modtageren forstår budskabet. HUSK: Ca. 80% af al kommunikation er nonverbal! 5

6 Signe Lille Gaard Haldgran, fag- og læringskonsulent, kursusafdelingen 2012 Lytte øvelse Ord kan skabe mure eller ord kan åbne vinduer" Marshall B. Rosenberg Den professionelles kommunikation Skal altid baseres på: Ligeværd Respekt Empati Situationsfornemmelse Forsøg så vidt muligt altid at skabe og bevare relationen til den ældre vær den underlegne i kropssproget 6

7 Gode råd til kommunikation ved demens Tal langsomt og tydeligt Tal i konkret sprog En besked ad gangen Brug personens navn Hav øjenkontakt Undgå ironi og sarkasme Giv plads til pauser og tavshed Gode råd til aktiv lytning ved demens Vis respekt og opmærksomhed Tænk på dig selv som tolk Lyt efter det usagte Kig efter nonverbale tegn Skab en afslappet atmosfære 7

8 Flere fif til samarbejdet med den demente Brug alle sanser (lad personen se, mærke m.m.) Lyt opmærksomt accepter pauser Pas på med at være den kloge Vælg konkrete emner tal i korte sætninger Tal langsomt og tydeligt, men overdriv ikke Brug naturlige tegn (mimik, kropssprog m.m.) Kun én ad gangen Respekt, tålmodighed og fantasi Ifølge N.C. Gul man: Svar på det følelsesmæssige snarere end det Indholdsmæssige: Hvad er det personen giver udtryk for? Hvilket behov ligger bag? Bag enhver aggression og kritik findes udækkede følelser og behov! 8

9 Aggressionsmønstre Hvordan kan vi blive bedre til at opfange aggression og aggressionsmønstre? Aggressionsmønstre 1. Typer af adfærd, der er typisk for beboeren (kradsen, råben, holden fast, slå) 2. De situationer, hvor aggression opstår (personlig hygiejne, forflytning, spisning, toiletbesøg) 3. Måden aggressionen udvikler sig på (fra mimik til handling, stemmeændring, lyde, banken i bordet, vejrtrækning) 9

10 Fra stress til aggression Fase 1: Stressadfærd (øget anspændthed, ængstelse, vil væk, vagtsomhed) Fase 2: Modstandsadfærd (Aktiv modstand, skubber væk, verbal modstand, jamren) Fase 3: Aggressiv adfærd (slag, råben, fastholdelse af personale, river i hår) Øvelse Tag udgangspunkt i en borger fra din praksis Lav en kortlægning af de steder og situationer, hvor der opstår udadreagerende adfærd Diskuter hvordan I kan forebygge at de opstår: Hvor opstår de? Hvordan reagerer borger? Hvad kan du/i gøre for at forebygge? 10

11 Positiv grænsesætnimg Negativ: Korrektioner Nej! Du må ikke Lad være med at.. Nu stopper du! Du skal ikke Ret dig nu op! Hvis du ikke gør sådan og sådan, så Positiv: Anvisninger/valg Ja Du må gerne Har du lyst til at.. Vil du hjælpe med.. Kom nu gør vi sådan.. Kom med mig, så snakker vi om det.. Prøv at gøre sådan.. Planter i en vindueskarm vokser mod lyset. Lys giver liv og retning. 11

12 Hvad giver dig trivsel i hverdagen? Hvad giver borger trivsel i hverdagen? Skab trygge øer i glemslens hav 12

13 Refleksionscirkel 1. Konkret erfaring: Hvordan oplevede jeg situationen? Coach dig selv: Reflektér over en situation du har været i omkring en udadreagerende borger/beboer. 5. Ny forståelse: Hvis det sker igen hvad skal jeg så gøre? 2. Aktiv refleksion: Hvad gjorde jeg og hvorfor? 4. Konklusion: Hvad kunne jeg ellers have gjort? 3. Analyse: Hvilke konsekvenser fik mine handlinger og hvorfor? SMART MÅL Sæt et mål for dig selv ud fra din coaching. Specifikt: Formuler målet så præcist som muligt. Målbart: Hvordan vil du vide, at du har nået målet? Attraktivt: Hvad vil det give dig at nå målet? Realistisk: Er målet realistisk i forhold til tid og ressourcer? Tidsbestemt: Hvornår ønsker du at nå målet? Fokuser på dét, du ønsker og ikke på dét, du ikke ønsker. 13

14 Refleksion og Opsamling Hvad er de vigtigste 3 pointer, du har fået ud af dagen i dag? Og hvorfor er de vigtigt ift dit daglige arbejde? Send gerne ris, ros eller spørgsmål til mig på: sihald@sopu.dk Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Peter Drucker TAK FOR I DAG! 14

15 Omsorgspligt - 82 Servicelovens 82 fastslår, at de sociale myndigheder har pligt til aktivt at undgå omsorgssvigt. Det gælder over for de personer, der som følge af nedsat psykisk funktionsevne, ikke er i stand til at tage vare på egen tilværelse. Omsorgspligten gælder, uanset om den pågældende samtykker. Hjælpen kan ikke ydes med tvang. Dilemmaerne i forhold til: omsorgspligt og omsorgssvigt - hvilke dilemmaer står I med til hverdag? Karruselfeedback) 15

16 Hvordan finder vi svar på de etiske dilemmaer? Vedvarende etisk refleksioner At man i fællesskab forholder sig til de etiske dilemmaer, på baggrund af det menneske man er og den praktiske erfaring og faglige viden man besidder 4 værktøjer til at styrke dine etiske holdninger 1. Begrund dine holdninger 2. Benyt fakta 3. Definer begreber 4. Undgå dobbelt-moral 16

17 Kommunikation og samarbejde med personer med demens Kommunikation indeholder Afsender Modtager Budskab Det er modtageren der bestemmer budskabet 17

18 KOMMUNIKATION Tal for at blive forstået og Lyt for at forstå I god kommunikation er det afsenderens ansvar, at modtageren forstår budskabet. HUSK: Ca. 80% af al kommunikation er nonverbal! Signe Lillegaard Haldgran, fag- og læringskonsulent, kursusafdelingen 2012 Lytteøvelse Ord kan skabe mure eller ord kan åbne vinduer" Marshall B. Rosenberg 18

19 Den professionelles kommunikation Skal altid baseres på: Ligeværd Respekt Empati Situationsfornemmelse Forsøg så vidt muligt altid at skabe og bevare relationen til den ældre vær den underlegne i kropssproget Gode råd til kommunikation ved demens Tal langsomt og tydeligt Tal i konkret sprog En besked ad gangen Brug personens navn Hav øjenkontakt Undgå ironi og sarkasme Giv plads til pauser og tavshed 19

20 Gode råd til aktiv lytning ved demens Vis respekt og opmærksomhed Tænk på dig selv som tolk Lyt efter det usagte Kig efter nonverbale tegn Skab en afslappet atmosfære Flere fif til samarbejdet med den demente Brug alle sanser (lad personen se, mærke m.m) Lyt opmærksomt accepter pauser Pas på med at være den kloge Vælg konkrete emner tal i korte sætninger Tal langsomt og tydeligt, men overdriv ikke Brug naturlige tegn (mimik, kropssprog m.m.) Kun én ad gangen Respekt, tålmodighed og fantasi Ifølge N.C. Gulman: Svar på det følelsesmæssige snarere end det Indholdsmæssige: Hvad er det personen giver udtryk for? Hvilket behov ligger bag? 20

21 Bag enhver aggression og kritik findes udækkede følelser og behov! Aggressionsmønstre Hvordan kan vi blive bedre til at opfange aggression og aggressionsmønstre? 21

22 Aggressionsmønstre 1. Typer af adfærd, der er typisk for beboeren (kradsen, råben, holden fast, slå) 2. De situationer, hvor aggression opstår (personlig hygiejne, forflytning, spisning, toiletbesøg) 3. Måden aggressionen udvikler sig på (fra mimik til handling, stemmeændring, lyde, banken i bordet, vejrtrækning) Fra stress til aggression Fase 1: Stressadfærd (øget anspændthed, ængstelse, vil væk, vagtsomhed) Fase 2: Modstandsadfærd (Aktiv modstand, skubber væk, verbal modstand, jamren) Fase 3: Aggressiv adfærd (slag, råben, fastholdelse af personale, river i hår) 22

23 Øvelse Tag udgangspunkt i en borger fra din praksis Lav en kortlægning af de steder og situationer, hvor der opstår udadreagerende adfærd Diskuter hvordan I kan forebygge at de opstår: Hvor opstår de? Hvordan reagerer borger? Hvad kan du/i gøre for at forebygge? Positiv grænsesætnimg Negativ: Korrektioner Nej! Du må ikke Lad være med at.. Nu stopper du! Du skal ikke Ret dig nu op! Hvis du ikke gør sådan og sådan, så Positiv: Anvisninger/valg Ja Du må gerne Har du lyst til at.. Vil du hjælpe med.. Kom nu gør vi sådan.. Kom med mig, så snakker vi om det.. Prøv at gøre sådan.. 23

24 Planter i en vindueskarm vokser mod lyset. Lys giver liv og retning. Hvad giver dig trivsel i hverdagen? Hvad giver borger trivsel i hverdagen? 24

25 Skab trygge øer i glemslens hav Signe Lillegaard Haldgran, fag- og læringskonsulenter, 2013 Refleksionscirkel 1. Konkret erfaring: Hvordan oplevede jeg situationen? Coach dig selv: Reflektér over en situation du har været i omkring en udadreagerende borger/beboer. 5. Ny forståelse: Hvis det sker igen hvad skal jeg så gøre? 2. Aktiv refleksion: Hvad gjorde jeg og hvorfor? 4. Konklusion: Hvad kunne jeg ellers have gjort? 3. Analyse: Hvilke konsekvenser fik mine handlinger og hvorfor? 25

26 Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Peter Drucker TAK FOR I DAG! 26