Demens. Onsdag den 18/ Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Transkript

1 Demens Onsdag den 18/ Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1

2 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning for demens i dagligdagen? Hvordan kan du hjælpe og støtte den demensramte og pårørende

3 Normal aldring Længere tid om at lære nye ting Behov for mere ro ved indlæring Sværere at koncentrere sig om flere ting samtidig Raske ældre bevarer hukommelsen Kan glemme, men kommer i tanke om det igen.

4 Hvad er demens? Demens - et syndrom: En samling af symptomer på svækkelse af hukommelsen og andre intellektuelle funktioner, der er opstået i voksenlivet som følge af sygdom i hjernen Ca. 200 sygdomme kan medføre demens Alzheimers sygdom er den hyppigste demenssygdom 4

5 Hvad er tegnene på demens? Svækket hukommelse Besvær med at udføre velkendte opgaver Problemer med sproget Manglende orientering i tid og sted Dårlig eller nedsat dømmekraft Problemer med at tænke abstrakt Ting forkerte steder Forandringer i humør og adfærd Ændringer i personligheden Mangel på initiativ 5

6 Fakta om demens I Danmark er der ca personer med demens Forekommer hos ca 6% af befolkningen over 60 år nye tilfælde af demens i Danmark hvert år I 2040 forventes at antallet af demensramte vil vokse til Hyppigheden stiger med stigende alder 1,5% af årig 25% af årig lever med den demensramt i familien Pårørende til hjemmeboende demensramte bruger i gennemsnit 5-7 timer om dagen til pleje og omsorg

7 Forekomsten af demens stiger 2015: Antal ældre over 60 år: borgere med demens Mænd: 432 Kvinder: : Ældre over 60 år: borgere med demens Mænd: 808 Kvinder: 1562 Kilde: National Videnscenter for demens 7

8 Hvor meget stiger antallet af demensramte i fremtiden? 8

9 Hvordan kan vi forebygge demens? Hvad siger forskningen?

10 10

11 FOREBYGGELSE Livsstilsfaktorer spiller en væsentlig rolle- - dem kan vi selv gøre noget ved!! Arvelighed ved demenssygdomme er sjældent, og alder, som er den væsentligste risikofaktor ved Alzheimers demens, kan vi ikke ændre på!

12 Kost Kost som er rig på fisk, grønt, kornprodukter og umættede fedtsyrer har en forebyggende virkning mod sygdomme som: åreforkalkning hjertelidelser forhøjet blodtryk sukkersyge Og dermed mindskes risikoen for blodpropsdemens og nok også Alzheimers demens.

13 Rygning og alkohol Rygning øger risiko for åreforkalkning og dermed også for demens ved ophør nedsættes risikoen Alkohol raske ældre kan nedsætte risikoen for demens ved et lille forbrug, 1, max 2 genstande dagligt MEN, er der lette hukommelsesproblemer, øges risikoen for egentlig demensudvikling

14 Motion Motion fysisk aktivitet hos raske øger koncentration og medfører vækst af hukommelsesområdet i hjernen og dermed nedsættes risikoen for udvikling af demens Om der er effekt af motion hos personer, der har fået en demensdiagnose, undersøges aktuelt.

15 1200 personer med høj risiko for demens pga. livsstilsfaktorer: 2 års forsøg: kostvejledning; fysisk træning; kognitiv træning og sociale aktiviteter; behandling af blodtryk, kolesterol, diabetes, m.m. Efter 2 år: bedring i intellektuelle funktioner i forhold til kontrolgruppe 15 Kilde: Nationalt videnscenter for demens

16 Kognitiv buffer Undersøgelse af 872 hjerner efter døden, halvdelen fra demente: Højtuddannede havde lige så mange forandringer i hjernen som lavtuddannede, men de blev ikke demente i samme grad Uddannelse beskytter ikke mod forandringer i hjernen, men gør, at personen fungerer bedre med forandringerne (hjernen kan klare et større pres) Kilde: 16 Nationalt Videnscenter for demens

17 ADEX Første store studie i verden, der har målt, hvilken virkning hård fysisk træning har på patienter med Alzheimers sygdom i tidlig fase. Hjemmeboende patienter med mild Alzheimers sygdom år MMSE > 19 Ingen alvorlige medicinske sygdomme eller psykiske lidelser Patienterne brugte pulsure og målet var en intensitet på 70-80% af maksimal hjerte frekvens En time tre gange om ugen i 16 uger 17

18 ADEX - resultater Træningen mindskede psykiske symptomer som depression, irritabilitet, uro, rastløshed, aggression og apati De patienter, som passede træningsprogrammet bedst, fik desuden forbedret mentalt tempo og koncentrationsevne 18

19 ADEX -resultater Deltagerne fik større tiltro til sig selv i forhold til fysisk aktivitet, og de blev bedre til at multitaske. Det har betydning for, hvordan den enkelte mestrer dagligdags aktiviteter, og det har formentlig også betydning i forhold til at forebygge fald. 19

20 ADEX- resultater Studiet viser, at det er vigtigt med særlige tilbud til mennesker med demens, hvor man samler dem om fysisk aktivitet Både det sociale samvær og selve den fysiske træning har en positiv indvirkning på patienternes fysiske funktion og psykiske velbefindende 20

21 Demenssygdomme

22 Forskellige demenssygdomme Demens Neurogenerative sygdomme Vaskulær demens Andre sygdomme 22

23 Alzheimers sygdom Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens hos personer over 65 år Ca mennesker i Danmark har AD Ca nye tilfælde hver år Om mindre end 30 år vil disse tal være fordoblet 34 mio mennesker i verden har Alzheimer. Om 40 år vil der være 120 mio Alois Alzheimer ( ) Beskrev i 1906 symptomer og fund hos kvinde med tidligt indsættende demens, som senere fik navnet Alzheimers sygdom 23

24 Sygdomsmekanismerne ved Alzheimers sygdom Sygdomsmekanismerne er komplekse og kun delvist kortlagt I dag ved vi: skadelig ophobning af et proteinstof både mellem hjernecellerne (beta-amyloide plaques) og inde i selve hjernecellerne (tau sammenfiltringer-tangles) 24

25 Sygdomsudvikling Langsomt, gradvist, forudsigeligt (8-10 år) Starter i tindingelapperne Starter med hukommelsesproblemer, tilbagetrukkethed, nedsat orientering, ordfindingsbesvær Senere talebesvær, svigtende sygdomsindsigt, problemer med at klare dagligdagen Til sidst forværring af symptomerne og total afhængig af hjælp fra andre. 25 Har ofte et rigt følelsesliv og reagerer meget på stemninger, relationer og samværets kvalitet

26 Demens i dagligdagen

27 Eksempel fra hverdagen hvorfor bliver indkøb svært? Hukommelse Husker ikke hvor varerne er i butikken Glemmer hvad man skulle købe. Har glemt koden til dankort Orientering og genkendelse Har problemer med at finde hen til butikken. Har svært ved at orientere sig i butikken. Åbningstid og tid på døgnet for indkøb Dømmekraft Køber for meget eller unødvendige ting. Problemer med vurdering af pengenes værdi. Køkultur. Planlægning Har besvær med lynlås og knapper. Besvær med at få varerne på varebåndet og lagt i indkøbsnet Sprog Personen har svært ved at udtrykke sig og bede om hjælp. Har glemt hvad varen hedder Kan ikke læse eller skrive indkøbsseddel

28 Den demensramte oplevelse: Svært ved at overskue sin situation Tab af identitet Bange for fremtiden Ked af det Frustreret Gerne holde fast i det der var

29 Den demensramte kan have glæde af: Enkelhed Gentagelser Rolige omgivelser At blive forstået og respekteret At føle sig værdifuld

30 Ægtefællen oplever tab af: Personen pga. den gradvise identitetsopløsning Sociale tab Den fornuftige samtale Omsorg og bidrag til fælles bedste Nærhed og intimitet Tryghed Nattesøvn Husfred Glæde i hverdagen Tid for sig selv Egne kræfter Fælles fortid og fremtid

31 Hvordan får jeg støtte i dagligdagen: Demens i dagligdagen 31

32 Den pårørende kan have glæde af At tale med andre om sin situation At få anerkendelse for deres omsorg for den demensramte At få frirum til at gøre noget, der er giver energi Gøre noget for sig selv en gang i mellem At venner og familie bevarer kontakten At venner og familie tilbyder deres hjælp det er svært selv at bede om hjælp 32