Vandløbsrestaurering i Freerslevhegngrøften. Forundersøgelse inkl. detailprojektering, maj 2018

Transkript

1 Vandløbsrestaurering i Freerslevhegngrøften Forundersøgelse inkl. detailprojektering, maj 2018 Billede af Freerslevhegngrøften på indsatsstrækningen tæt ved udløbet i Havelse Å. Januar 2017

2 Den Europæiske Union, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri

3 Indhold 1 Resumé Indledning og baggrund Formål Beskrivelse af indsatsen Nuværende forhold Jordbundsforhold og arealanvendelse Fysiske og hydrologiske forhold Vedligeholdelse Biologiske forhold i vandløbet Biologiske forhold omkring vandløbet International naturbeskyttelse Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV-arter Tekniske forhold Kulturhistoriske værdier og fredninger Ejerforhold Detailprojektering Projektforslag Anlægsteknisk beskrivelse Projekterede tiltag Adgangsforhold Genslyngning i eksisterende tracé Retablering og udvidelse af eksisterende sandfang Etablering af nyt sandfang Konsekvensvurdering Fremtidige fysiske og hydrologiske forhold Fremtidig vedligeholdelse Tekniske forhold Biologiske forhold i vandløbet Smådyr Fisk Planter Biologiske forhold omkring vandløbet... 22

4 5.6 International naturbeskyttelse Kulturhistoriske forhold Afværgeforanstaltninger Lovgivning og myndighedsbehandling Vandløbsloven Naturbeskyttelsesloven VVM-pligt Museumsloven Matrikulære forhold Realisering af projektet Forventede resultater Lodsejerholdning Projektøkonomi Tidsplan Omkostningseffektivitet Mulighed for erstatning Referencer Bilagsoversigt Bilagsnr. Bilagstitel 1. Længdeprofil, nuværende forhold

5 1 Resumé Indsats O5552_y omfatter en m lang strækning i Freerslevhegngrøften, som er beliggende sydvest for Hillerød by. Den egentlige indsats, der fremgår af vandområdeplanen er m lang, men 955 m er fjernet fra denne, da der under Vandplan I blev gennemført en restaurering på en strækning i vandløbet. Den udpegede indsats i Freerslevhegngrøften inkluderer genslyngning af vandløbet samt etablering af sandfang. Formålet med forundersøgelsen er, at belyse mulighederne for at restaurere vandløbet og derigennem forbedre de fysiske forhold, således at der kan opnås god økologisk tilstand og målopfyldelse. Formålet med detailprojekteringen er, at belyse de foreslåede tiltag i en sådan grad, at dokumentet kan danne grundlag for udbud af opgaven. I nærværende rapport præsenteres et projektforslag, der omfatter etablering af et fladere brinkanlæg på de sidste ca. 650 m ned mod Havelse Å samt udplantning af elletræer. Endvidere retableres og udvides det eksisterende sandfang et nyt sandfang etableres. Dette for at mindske den sandvandring der måtte finde sted. Det forventes, at de projekterede tiltag vil have en gavnlig effekt for vandløbets fauna både for smådyr, og de fisk der finder op i vandløbet for at gyde. Det er dog fortsat usikkerhed omkring vandløbets opfyldelse af målsætningen om god økologisk tilstand, da store dele af vandløbet specielt de øverste strækninger - vurderes uegnet som gydevand for laksefisk. Der er beregnet et overslag på anlægsomkostningerne på kr. Dette holder sig fint indenfor referenceværdien for indsatsen, og projektet vurderes som følge heraf at være omkostningseffektivt.

6 2 Indledning og baggrund Som led i opfølgningen af de statslige vandområdeplaner skal der gennemføres fysiske forbedringer på udvalgte vandløbsstrækninger. Ved vandløbsrestaurering forstås i vandplansammenhæng tre overordnede indsatstyper med en række undertyper: 1. Mindre strækningsbaserede restaureringer: a. Udlægning af groft materiale b. Udlægning af groft materiale og træplantning. c. Udskiftning af bundmateriale. d. Hævning af vandløbsbund uden genslyngning. e. Etablering af træer langs vandløb. 2. Større strækningsbaserede restaureringer: a. Genslyngning. b. Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning af groft materiale eller åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og genslyngning. c. Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med udlægning af groft materiale. 3. Punktbaserede restaureringer: a. Fjernelse af fysiske spærringer. b. Sandfang. c. Okkerrensningsanlæg Vandområde o5552_y, Freerslevhegngrøften, er beliggende i Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og er i vandområdeplanen udpeget med en samlet indsats, der omfatter genslyngning samt etablering af sandfang. I forundersøgelsen er der fokus på de krav der fremgår af vejledningen og de kriterier, der lægges vægt på jf. 5 i Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering. Rapporten indeholder en beskrivelse af de nuværende forhold, en beskrivelse af projekterede tiltag for indsatsen samt en konsekvensvurdering af tiltagene. 2.1 Formål Formålet med denne rapport er at belyse de tekniske, biologiske og økonomiske muligheder for at forbedre de fysiske og biologiske forhold så vandløbet kan leve op til målsætningen i Vandområdeplanerne. Rapporten beskriver de informationer, der er nødvendige, for at kommunen kan ansøge om tilskud til gennemførelse af et vandløbsrestaureringsprojekt. De projekterede tiltag beskrives desuden med en sådan detaljeringsgrad, at de kan danne grundlag for udbud i licitation og siden hen for anlægsarbejderne.

7 2.2 Beskrivelse af indsatsen Denne rapport omfatter en indsats i vandløbet Freerslevhegngrøften, som er udpeget i vandområdeplanen for Vandområdedistrikt Sjælland. Beskrivelse af indsatsen fremgår af Tabel 2-1, mens den nærmere beliggenhed fremgår af Figur 2-1. Tabel 2-1 Beskrivelse af indsatsen. Indsatstitel og omfang Freerslevhegngrøften, i alt en vandløbsstrækning på 3.895* m. MiljøGIS ref. O5552_y Indsatstype Genslyngning samt etablering af sandfang Figur 2-1 Oversigtskort der viser beliggenheden af den udpegede strækning. Kilde: MiljøGIS. *955 m af indsatsstrækningen er fjernet, da der under Vandplan I blev givet tilskud til restaurering af denne strækning. Den endelige indsatsstrækning, der arbejdes med i nærværende rapport udgør således m vandløb.

8 3 Nuværende forhold Det følgende afsnit beskriver de nuværende tekniske, hydrologiske og miljømæssige forhold i området. Freerslevhegngrøften er et offentligt vandløb og er således omfattet af det gældende regulativ, som er vedtaget af Hillerød Kommune i Jordbundsforhold og arealanvendelse Størstedelen af indsatsstrækningen løber igennem skov og er således beliggende i et område, hvor jordbundsforholdene ikke er klassificeret. Jordbundsforholdene omkring skoven er karakteriseret ved sandblandet lerjord, lerblandet sandjord samt humusjord. Indsatsstrækningen er desuden beliggende i et område uden okkerklassificering. 3.2 Fysiske og hydrologiske forhold Freerslevhegngrøften er et ca. 4 km langt vandløb med en gennemsnitlig bundbredde på 1,0 m og en dybde der varierer fra 5-20 cm. Langs den øverste del ligger vandløbet næsten uden fald, vandet er meget stillestående og generelt meget påvirket af Freerslev Mose, som det afvander. De øverste 300 m vedligeholdes ved 3 årlige skæringer med håndredskaber. Nedstrøms Freerslev Mose løber Freerslevhegngrøften igennem skov og har karakter af et skovvandløb med varierende faldforhold og lokalt fine slyngede forløb med naturlig forekomst af spærringer og refugieskabende variation i form af nedfaldne grene og blade. Nogle steder langs strækningen ligger vandløbet fint terrænnært, mens det andres steder er mere nedskåret i terrænet med stejle og nøgne brinker, der bærer præg af erosion (Figur 3-1). Strækningen henligger i store træk naturligt, og strækningen gennemgås én gang i perioden 16/3-31/8, hvor der skæres grøde og fjernes nedfaldne grene og andre naturligt opståede spærringer.

9 Figur 3-1 Variation langs den del af indsatsen der er beliggende i skoven. Omkring st løber vandløbet igennem et lysåbent areal, og er langs denne strækning præget af tilgroning nogle steder med tagrør og andre steder med vandplanter (Figur 3-2). Figur 3-2 Lysåben strækning i Freerslev Hegn, hvor vandløbstracéet er præget af tilgroning.

10 Bunden i Freerslevhegngrøften er overvejende sandet, men med stedvise forekomster af sten og grus. Vandløbet er generelt plaget af sandvandring, der formentlig til dels skyldes en naturlig erosion af brinkerne på skovstrækningen. Der er et sandfang i vandløbets st , hvor der findes et tilløb, som efter kommunes udsagn transporterer store mængder sand. Ved besigtigelsen kunne det dog konstateres, at effekten af sandfanget ikke er tilstrækkelig, og at strækningen nedstrøms for sandfanget trænger til oprensning for at genskabe en egentlig strømrende. Strækningen fra st. ca bærer præg af, at Hillerød Kommune under Vandplan 1 har gennemført en restaurerings indsats med udlægning af sten og grus samt genslyngning af vandløbet i det eksisterende tracé. Vandløbet har således på denne strækning lokalt slynget forløbet samt gruset og stenet bund: Figur 3-3 Variation langs strækningen, hvor der er gennemført et restaureringstiltag i form af genslyngning og udlægning af sten og grus. Langs den nedre del af Freerslevhegngrøften, fra ca. st til sammenløbet med Havelse Å (Figur 3-4), er vandløbet meget monotont og præget af ringe fysiske forhold i form af kanalisering, dyb nedgravning med stejle brinker, ingen strømningsvariation samt blød og sandet bund. De høje og stejle brinker giver ringe muligheder for at skabe variation i vandløbet, og det må forventes, at brinkvegetationen vil skygge for undervandsvegetationen i store dele af planternes vækstperiode.

11 Figur 3-4 Den nedre del af Freerslevhegngrøften, hvor den fysiske variation er meget ringe Et VASP længdeprofil over den nyeste opmåling fra 2009 langs hele indsatsstrækningen er vedlagt nærværende rapport som Bilag Vedligeholdelse Under de nuværende forhold vedligeholdes Freerslevhegngrøften på den nederste strækning (fra st m) med mejekurv og sen skæring. Denne strækning grødeskæres to gange årligt i perioden 1/6-30/9. Ved gennemførsel af nærværende projekt, vil det blive vurderet hvorvidt skæringer fortsat skal ske med mejekurv samt om skæringsperioderne er hensigtsmæssige. 3.4 Biologiske forhold i vandløbet I vandområdeplan er Freerslevhegngrøften målsat til God økologisk tilstand. I vandområdeplanen er vandløbets tilstand vurderet ud fra tre tilstandsparametre (smådyr, fisk og planter), som alle spiller en rolle for den samlede vurdering af vandløbets økologiske tilstand. Den økologiske tilstand for smådyr i Freerslevhegngrøften er registreret som moderat, mens den for fisk er dårlig og for planter ukendt. Den samlede økologiske tilstand for vandløbet er således dårlig, og lever under de nuværende forhold ikke op til målsætningen. Ifølge Danmarks Miljøportal findes der 4 stationer til måling af DVFI i Freerslevhegngrøften:

12 Tabel 3-1 Oversigt over DVFI-stationer langs med indsatsstrækningen ID Lokalitet Sidst tilset DVFI NST1293 Ved udløbet 6/ noget forringet biologisk kvalitet (st ) NST1292 Snævret 6/ god biologisk kvalitet (ST ) NST6042 ØS for Tyvekrogshus 6/ god biologisk kvalitet (ST ) NST1291 (ST ) Freerslev Hegn 6/ noget forringet biologisk kvalitet Af ovenstående tabel fremgår det, at vandløbet ved sidste DVFI registrering i to stationer blev registreret med god biologisk kvalitet. De nyeste af disse registreringer er tilbage fra 2013, hvorfor forholdene i vandløbet kan have ændret sig. På baggrund af besigtigelsen vurderes de nuværende forhold i vandløbet at stemme fint overens med de registreringer af den økologiske tilstand som fremgår af MiljøGIS for vandområdeplanerne Ved DTU Aquas sidste befiskning af vandløbet blev der på to stationer fanget en enkelt ½ års ørred, hvorfor det kan konstateres at gydning i begrænset omfang finder sted i vandløbet. På begge stationer blev der fanget gedde. De fysiske forhold blev ved undersøgelsen vurderet for ringe til udsætning af ørred. 3.5 Biologiske forhold omkring vandløbet Vandløbet er langs hele indsatstrækningen omfattet af naturbeskyttelseslovens 1 3 ligesom der langs strækningen findes flere eng og moseområder samt en sø, der er omfattet af samme lovgivning. Indsatsen er desuden beliggende i fredskov i henhold til skovloven 2 og inden for skovbyggelinje i henhold til naturbeskyttelsesloven. Den nedre del mod Havelse Å er endvidere beliggende inden for en åbeskyttelseslinje i henhold til naturbeskyttelsesloven. 3.6 International naturbeskyttelse Indsatsen er ikke beliggende inden for internationalt beskyttet natur Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV-arter EU-medlemslandene skal i henhold til habitatdirektivets 3 artikel 12 indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer indenfor eller i nærheden af et af de udpegede habitatområder. Arterne på Habitatdirektivets bilag IV er ligeledes beskyttet efter 29 a i 1 LBK nr. 934 af 27/06/2017 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse 2 LBK nr. 122 af 26/01/2017 Bekendtgørelse af lov om skove 3 EU-direktiv af 21/05/1992, Direktiv 92/43EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

13 naturbeskyttelsesloven, hvor de kaldes bilag 3-arter. De danske arter er bl.a. beskrevet i Søgaard & Asferg (Søgaard & Asferg, 2007). Arter omfattet af beskyttelsen må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier og yngle- eller rasteområder, der ikke må beskadiges eller ødelægges. Med udgangspunkt i håndbogen af Søgaard & Asferg (Søgaard & Asferg, 2007), er der sandsynlighed for at træffe nogle arter af flagermus, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø inden for eller i nærhed af det kvadrat, der omfatter indsatsen. 3.7 Tekniske forhold Langs indsatsstrækningen krydses flere mindre skovveje, hvor der er etableret rørbroer, ligesom der på den nedre del uden for skoven findes flere drænudløb til vandløbet. 3.8 Kulturhistoriske værdier og fredninger Der findes i området omkring indsatsen beskyttede jord- eller stendiger samt flere beskyttede fortidsminder. Hverken diger eller fortidsminder er beliggende helt op til indsatsstrækningen. 3.9 Ejerforhold Indsatsen er beliggende på følgende matrikler: Matrikel Ejer 52 Freerslev By, Nr. Naturstyrelsen Nordsjælland, Gillelejevej 2b, 3230 Græsted Herlev 13a Harløse By, Tjæreby August Jes Jørgensen og Birgit Borg Jørgensen, Fruervadvej 1, 3400 Hillerød 12c Harløse By, Tjæreby Jan Oluf Thaarup Kristensen, Roskildevej 108, 3330 Gørløse 12d Freerslev By, Nr. Herlev 11f Freerslev By, Nr. Herlev 13a Freerslev By, Nr. Herlev 53b Harløse By, Tjæreby HOFOR Vand København A/S, Ørestads Boulevard 35, b Freerslev By, Nr. København S Herlev

14 4 Detailprojektering Ved besigtigelsen blev hele indsatsstrækningen gennemgået med henblik på at fastlægge hvor de udpegede tiltag kan bidrage til forbedring af de økologiske forhold i vandløbene, særligt med henblik på at forbedre forholdene for ørred og smådyr. De udpegede virkemidler for indsatsstrækningen er, som tidligere nævnt, genslyngning og etablering af sandfang. Andre virkemidler kan dog anvendes, såfremt det vurderes, at dette vil være fordelagtigt i forhold til at opnå vandløbets målsætning. 4.1 Projektforslag Det beskrevne projekt er valgt, da det med udgangspunkt i de tilgængelige muligheder samt kommunens og lodsejernes ønsker, forventes at have den største positive effekt på de biologiske forhold i vandløbet. Størstedelen af projektstrækningen løber som et skovvandløb, uden behov eller mulighed for genslyngning. Der findes et sandfang i st , hvilket er omtrent midt på indsatsstrækningen. Det skitserede forslag tager således udgangspunkt i genslyngning i eget tracé samt etablering af sandfang. Efter projektets gennemførelse planlægger Hillerød Kommune at udplante træer af arten rødel på strækningen fra Freerslev Hegn til udløbet i Havelse Å. I forbindelse med genslyngningen etableres samtidig et fladere brinkanlæg, så udskridning af brinker undgås og der kan danne sig en bedre flora på brinkerne. Det eksisterende sandfang nedstrøms rørudløbet i st retableres og udvides således at det bliver funktionelt, og der etableres endnu et sandfang i st , hvilket er umiddelbart opstrøms denne projektstrækning. Figur 4-1 Freerslevhegngrøften

15 4.1.1 Anlægsteknisk beskrivelse Nærværende projekt omfatter følgende anlægstekniske tiltag: Genslyngning i eksisterende tracé med en samtidig etablering af fladere brinkanlæg med hældning ca. 1:2 Retablering og udvidelse af eksisterende sandfang samt etablering af nyt sandfang 4.2 Projekterede tiltag Adgangsforhold De øvre dele af indsatsstrækningen løber gennem skov, hvor der generelt er meget dårlige adgangsforhold. Nedstrøms Freerslev Hegn, hvor det foreslås at brinkanlæggene lægges ned i forbindelse med genslyngning af vandløbet indenfor eksisterende tracé er der gode adgangsforhold og intet behov for brug af køreplader. Ind til det eksisterende sandfang er der adgang gennem skoven fra vejen ved Freerslev Hegn Genslyngning i eksisterende tracé Genslyngning er et af de udpegede tiltag for indsatsen. På strækningen nedstrøms Freerslev Hegn, hvor det giver bedst mening at gennemføre variationsskabende tiltag, er faldet jf. den tilgængelige VASP-opmåling fra 2009 meget lavt, lidt over 1. Dette stemmer godt overens med de ved besigtigelsen observerede forhold. Det lave fald betyder, at en egentlig genslyngning ved udgravning, hvor strækningen forlænges som en del af processen, ikke er relevant, da faldet i så fald bliver endnu lavere til ulempe for insekter, planter, fisk og afstrømning. Langs den pågældende strækning af Freerslevhegngrøften foreslås det derfor, at der foretages en genslyngning af vandløbet i det eksisterende tracé samtidig med at der etableres et fladere brinkanlæg. Vandløbet slynges ved at trække en del af den ene brink over til den modsatte brink. Herved skabes en genslyngning indenfor vandløbets tracé. Genslyngningen skal ske således, at det som bliver de nye brinker ikke flyttes længere mod nord eller syd end den nuværende vandløbsmidte, se illustration på figur 4-2c. Herved sikres en vis genslyngning og variation i vandløbet. Langs den nedre del af indsatsstrækningen fra st m, står brinkerne under de nuværende forhold med et stejlt brinkanlæg på minimum 1:1. Dette giver dårlige muligheder for at skabe variationer i strømningsforhold og giver ikke mulighed for at lave genslyngning i eget tracé, uden at brinkerne vil erodere. Derfor etableres et fladere brinkprofil. Det fladere brinkprofil etableres ved at grave af brinkerne på begge sider af vandløbet, hvormed der skabes et bredere og mere stabilt brinkprofil. Der ændres ved afgravningen ikke på vandløbets bundbredde. Af nedenstående figur 4-2c fremgår princippet i afgravningen. Efter projektets gennemførelse planlægger Hillerød Kommune for egen regning at etablere af træer langs vandløbet ved at udplante rødel. Træer udplantes i tætte grupper af 3 træer på indersiden af ca. hvert tredje slyng, og vil dels hjælpe til at gøre brinkerne mere stabile, og samtidig vil vandløbet over tid få et mere varieret forløb. Disse tiltag vil sikre et mere varieret vandløb uden at fald og længde ændres væsentligt. Figur 4-2a og 4-2b viser et udkast til hvor slyngninger og træer etableres, mens figur 4-2c og 4-2d viser princippet bag afgravning af brinker kombineret med genslyngning i eget tracé samt udplantning af træer.

16 Træerne vil bortskygge vandplanter og skabe variation. Rødderne fra rødel tåler desuden at stå i vandmættet jord og kan, når træet vokser op, medvirke til at skabe skjulesteder for fisk og smådyr. Træerne bør plantes i foråret for at tilgodese planterne. Der skal udplantes grupper af unge træer i størrelsen cm, for at sikre en god vækst. Ved udplantningen skal træerne placeres så tæt ved vandkanten at rødderne på sigt vil vokse ud i vandet. Den eksakte placering af både slyngninger og grupper af rødel fastlægges under anlægsfasen i dialog mellem den valgte entreprenør, bygherre og lodsejer. Slyngningerne bør være ca gange vandløbsbredden altså for hver meter. Væsentligt er, at slyngning og udplantning af træer følger de i detailprojekteringen beskrevne retningslinjer. Det estimeres, at der til udførsel af opgaven skal anvendes 45 stk. rødel i størrelsen cm. Figur 4-2a Freerslevhegngrøften st , genslyngning i eget tracé (lyseblå) og udplantning af træer (lysegrøn)

17 Figur 4-2b Freerslevhegngrøften st , genslyngning i eget tracé (lyseblå) og udplantning af træer (lysegrøn)

18 Figur 4-2c Principskitse af genslyngning i eget tracé ved udplantning af træer langs vandløbets sider. Bemærk at figuren illustrerer at der er etableret et fladere brinkanlæg hvilket har øget afstand fra vandspejl til kronekant. Derudover ses at de nye brinkanlæg ikke overskrider den nuværende vandløbsmidte.

19 Figur 4-2d Princip for afgravning af brinkerne langs indsatsstrækningen i Freerslevhegngrøften st Figur 4-2e Billede fra Bedre vandløb en praktisk håndbog. I nærværende projekt graves der af brinkerne på begge sider af vandløbet. Der er beregnet et estimat på afgravning af m 3 jord i forbindelse med etablering af et fladere brinkanlæg. Der må som udgangspunkt maksimalt graves 100 cm ind, fra kronekant på de tilstødende arealer på hver side af vandløbet, og der skal tages hensyn til eksisterende dræn, der har udløb til vandløbet, således at deres funktion sikres fremadrettet. Der har i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport været dialog med de berørte lodsejere, omkring udlægning af overskudsjord på deres tilstødende arealer. Begge lodsejere er positive overfor dette. Overskudsjorden forventes derfor at kunne udplaneres på de tilstødende udyrkede arealer, hvilket begrænser transporten af jord til omkring m. For at sikre en tilgroning af brinkerne med vegetation, der findes i området, vil det være fordelagtigt at gennemføre anlægsarbejdet i foråret. Herved udnyttes den naturlige frøpulje bedst muligt.

20 4.2.3 Retablering og udvidelse af eksisterende sandfang Omkring st findes et eksisterende sandfang, som bærer præg af manglende vedligeholdelse og/eller forkert dimensionering, jf. Figur 4-2. Tilløbet, der ligger i øvre ende af sandfanget, transporterer store mængder sand, hvilket ligger til grund for sandfangets placering. Ved besigtigelsen var sandfanget fyldt op, og der var tegn på aflejringer og tilgroning på en lang strækning nedstrøms herfor. Figur 4-2 Eksisterende sandfang i st Foto fra besigtigelse d Sandfanget bør retableres og kan i samme moment med fordel udvides både i længde og bredde, for derigennem at øge effekten og mindske sandtransporten længere nedstrøms i vandløbet. Det projekteres, at sandfanget udvides således, at det får en længde på mindst m og en bredde på 5-6 m. For at sandfanget skal have den ønskede effekt understreges vigtigheden af, at sandfanget vedligeholdes regelmæssigt. Det anbefales desuden, at strækningen nedstrøms sandfanget, som ved besigtigelsen var særdeles tilvokset i stivstænglet vegetation, renses op så der genskabes en smal strømrende. Denne strækning kan desuden med fordel vedligeholdes/gennemgås to eller flere gange årligt for at bevare og styrke tilstedeværelsen af en strømrende Etablering af nyt sandfang Omkring st har vandløbet i dag en strækning på ca. 20 m, hvor vandløbet ikke har noget fald. Har ville det være optimalt at anlægge et nyt sandfang, som kan tilbageholde sand fra

21 opstrømsliggende strækninger, inden de aflejres på de sidste ca. 500 m af Freerslevhegngrøften inden udløbet til Havelse Å. Af hensyn til eksisterende markvej syd for vandløbet, bør sandfanget etableres ved at udgrave mod nord. Sandfanget bør have en længde på 10 m og en bredde på 3 m. 5 Konsekvensvurdering Nærværende afsnit beskæftiger sig med konsekvenserne, såfremt projektet gennemføres. 5.1 Fremtidige fysiske og hydrologiske forhold De projekterede tiltag omfatter etablering af et fladere brinkanlæg langs en ca. 650 m langs strækning, kombineret med genslyngning i eget tracé samt udplantning af rødel. Tiltagene ventes som udgangspunkt ikke at ændre væsentligt på vandløbets vandføringsevne, da der ikke ændres på bundkoten. Etablering af et fladere brinkanlæg medfører en merkapacitet som vil skabe bedre afvandingsforhold under store afstrømninger. Når brinkanlægget flades ud, vil der blive bedre mulighed for, at der kan etableres en egentlig undervandsvegetation, og overgangszonen mellem vand og land, der er hjemsted for mange dyr og planter, vil blive udvidet. Samtidig vil det fladere brinkanlæg sikre mod brinkudskridninger og dermed mindske mængden af sediment i vandløbet. Genslyngning af vandløbet vil give mere variation til gavn for flora og fauna. Udplantning af rødel vil medvirke til øget fysisk variation i vandløbet og skabe mere varierende strømningsmønstre. Udplantningen af rødel vurderes ikke at medføre en forringet afstrømning, ligesom de ikke vil have indflydelse på funktionen af de dræn, der har udløb på strækningen. 5.2 Fremtidig vedligeholdelse Det gældende vandløbsregulativ for Freerslevhegngrøften er fra Det forventes at der vil implementeres en ændring i vedligeholdelsespraksis, således at denne overgår fra mejekurv til manuel skæring med le. Endvidere vil der foretages en vurdering af om grødeskæringsterminerne er hensigtsmæssige som de er i dag. Disse ændringer forventes at få en forbedrende effekt på afstrømningen i vandløbet samt på forholdene for vandplanter og smådyr. Det bør overvejes om der ved denne lejlighed skal laves et tillæg til eksisterende regulativ eller om der bør ske en egentlig revision af regulativet. Afskåret grøde og evt. oprenset materiale, der samles og lægges op på brinkerne, fjernes jf. de regulativmæssige bestemmelser af de tilstødende lodsejere. 5.3 Tekniske forhold Såfremt de projekterede tiltag udføres efter de i nærværende rapport beskrevne retningslinjer, vurderes det at projektet ikke vil påvirke tekniske forhold i området. Dog skal det sikres, at drænudløb, som stødes på under arbejdet, sikres uændrede afløbsforhold fremadrettet.

22 5.4 Biologiske forhold i vandløbet De biologiske forhold langs den del af indsatstrækningen, hvor der projekteres at gennemføre tiltag, er under de nuværende forhold vurderet som relativt ringe. De projekterede tiltag søger at forbedre forholdene for både fisk og smådyr i vandløbet Smådyr De projekterede tiltag vil medføre bedre forhold for smådyrene i vandløbet i form af flere skjul og et mere varieret strømningsmønster. Der er ved de seneste undersøgelser registreret DVFI på 5 i dele af vandløbet, så de nødvendige arter for at opnå målopfyldelse er allerede til stede i vandløbet. Da den fysiske variation langs med strækningen, hvor der gennemføres tiltag, vurderes som ringe, vurderes der derfor, at være god sandsynlighed for, at tiltagene vil medføre en målbar forbedring i smådyrssammensætningen på strækningen Fisk Under de nuværende forhold er gydeaktiviteten for ørred begrænset langs den nedre strækning af Freerslevhegngrøften ud for skoven og der blev ved besigtigelsen ikke registreret nogle gydebanker 4. Ved de seneste fiskeundersøgelser blev der kun registreret en enkelt ½ års ørred og forholdene blev vurderet for ringe til udsætning af yngel. Fiskebestanden blev endvidere registreret som ringe i vandområdeplanerne, der er baseret på nyere data end fiskeundersøgelsen. De projekterede tiltag vil forbedre forholdene for de ørreder der måtte trække op i vandløbet fra Havelse Å. Træerne, som udplantes på brinkerne, vil foruden at skabe et mere varieret strømningsmønster også skabe flere skjulesteder for fiskeyngel i vandløbet. Det er dog usikkert om forholdene vil forbedres i en sådan grad, at det vil føre til målopfyldelse for fisk i vandløbet Planter Vandløbet er et type 1 vandløb, hvorfor planter ikke indgår som et kvalitetselement i vurderingen af vandløbets tilstand. 5.5 Biologiske forhold omkring vandløbet Projektet vil ikke påvirke afvandingen og dermed heller ikke beskyttede naturtyper og -områder i forbindelse med vandløbet. 4 Ud over de gydebanker, som blev etableret ved Vandplan 1 restaureringsprojektet på strækningen.

23 5.6 International naturbeskyttelse Projektstrækningen er ikke beliggende inden for eller i nærheden af områder med international naturbeskyttelse. Projektet vurderes ikke at ville påvirke Natura 2000 område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, som Freerslevhegngrøften afvander til via Havelse Å. 5.7 Kulturhistoriske forhold De kulturhistoriske udpegninger, der findes i området omkring indsatsen, vil ikke blive påvirket ved gennemførelse af de projekterede tiltag. 5.8 Afværgeforanstaltninger For at beskytte mod brinkudskridninger og erosion på udsatte steder, eksempelvis ved drænudløb, kan brinken sikres ved at udlægge sten. Posten medtages som en afværgeforanstaltning, selvom risikoen for udskridning af brinkerne vurderes at være lav. Der afsættes midler til at brinksikre, ca. 10 m brink med i alt 4 m 3 større sten, i anlægsbudgettet. 5.9 Lovgivning og myndighedsbehandling Følgende afsnit vurderer den gældende lovgivning og de nødvendige myndighedsbehandlinger, der skal udføres forud for gennemførelse af de projekterede tiltag. Under gravearbejdet og realiseringen af projektet skiltes der i henhold til eventuelle krav fra Miljøstyrelsen Vandløbsloven Projektet er iht. 37 i vandløbsloven en vandløbsrestaurering og skal således behandles og godkendes iht. Kapitel 7 i bekendtgørelse om vandløbsregulering- og restaurering Naturbeskyttelsesloven Da Freerslevhegngrøften, langs dele af indsatsstrækningen, er 3 beskyttet, vurderes projektet at kræve en dispensation fra naturbeskyttelsesloven VVM-pligt Projektet er omfattet af bilag 2, punkt 10 f, Infrastrukturprojekter, anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag 1, kanalbygning og regulering i VVM-bekendtgørelsen 5. Der skal derfor forud for projektets gennemførelse laves en VVM-screening for at vurdere om projektet er VVM-pligtigt. 5 LBK nr. 448 af 10/05/2017 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

24 5.9.4 Museumsloven Såfremt der under anlægsarbejdet træffes fortidsminder i området, der kræver behandling efter museumslovens 6 27, stk.2, skal arbejdet indstilles og det lokale museum kontaktes vedrørende det videre forløb Matrikulære forhold I forbindelse med anlægsarbejdet flyttes vandløbsmidten i Freerslevhegngrøften. Dette ændrer dog ikke på de matrikulære forhold, og matrikelgrænser forbliver uforandrede. 6 Realisering af projektet 6.1 Forventede resultater Det skitserede projekt forventes at forbedre forholdene for fisk, smådyr og planter i vandløbet, da der skabes forbedrede skjule og opvækstmuligheder samt et mere varieret strømningsmønster i vandløbet. Det forventes, at det skitserede projekt vil føre til, at målsætningen om god økologisk tilstand for smådyr opnås på indsatsstrækningen. Det er dog usikkert, hvorvidt tiltagene er tilstrækkelige til at bringe vandløbet til at opfylde målsætningen for fisk. 6.2 Lodsejerholdning Projektet er fremlagt de berørte lodsejere. Disse er kommet med input, som er indarbejdet i det endelige projektforslag. De adspurgte lodsejere gav udtryk for følgende forbehold i forbindelse med gennemførelse af projektet: Afvandingsforholdene må ikke forringes sammenlignet med eksisterende forhold Dræn skal efter gennemførelse fremstå ubeskadiget tilsvarende eksisterende forhold Dræneffekten må ikke forringes Etablerede anlæg må ikke give brinkudskridninger Vandløbet må ikke gro til Skjulesten bør ikke udlægges på indsatsstrækningen, da de giver anledning til samling af grene og blade Restaureringsprojektet bør afvente den planlagte regulering af Havelse Å Forbeholdene er medtaget i overvejelserne forud for projekteringen og er således konsekvensvurderede i ovenstående afsnit. Bredejer Jan Olaf Kristensen forholder sig positivt til projektet. Bredejer Jes August Jørgensen har ikke besvaret kommunens forespørgsel om hans holdning til projektet. 6 LBK nr. 358 af 08/04/2014 Bekendtgørelse af museumsloven

25 6.3 Projektøkonomi Nedenfor er angivet et økonomisk overslag for anlægsomkostningerne ved realisering af den skitserede indsats. Anlægsarbejdet og materialepriser er baseret på erfaringstal. Alle priser er ekskl. moms. Tabel 6-1 Overslag på omkostninger ved realisering af det skitserede projekt. Aktivitet Antal Enheder Pris (DKK) Etablering af arbejdsplads mm Genslyngning i eget tracé samt afgravning af jord i forbindelse med etablering af fladere brinkanlæg med hældning 1:2 over en ca. 650 m strækning. Jord afgraves og spredes ud på m nærtliggende arealer Levering og udplantning af rødel i størrelsen cm 45 stk Retablering af eksisterende sandfang 1 stk Etablering af nyt sandfang 1 stk Afværgeforanstaltning, brinksikring m. sten ved drænudløb 4 stk Samlede anlægsudgifter Ovenstående prisoverslag er udelukkende anlægsarbejderne. Der er ikke medregnet kommunens udgifter i forbindelse med projektet samt udgifter til licitation og byggeledelse. 6.4 Tidsplan Det forventes, at det planlagte anlægsarbejde kan udføres indenfor 1-2 uger, når alle aftaler og myndighedsbehandlinger er på plads. Det anbefales at arbejdet udføres i foråret af hensyn til udplantning af rødel og udnyttelse af den naturlig frøpulje på brinkerne. 6.5 Omkostningseffektivitet I er omkostningseffektiviteten beregnet på baggrund af den vejledende referenceværdi. Referenceværdien er et udtryk for hvilke tiltag, der gennemføres langs med indsatsen, indsatsstrækningens længde samt vandløbets typologi. De projekterede tiltag i Freerslevhegngrøften omfatter genslyngning med nedlæggelse af brinker og udplantning af træer og kategoriseres således som mindre restaurering i kombination med større restaurering. Øvrige relevante oplysninger for indsatsstrækningen fremgår af nedenstående Tabel 6-2 Omkostningseffektivitet Reference Omkostnings Strækning Reference Referencebeløb, Overslag Vandløbstype sandfang effektivitet [km] [kr./km] [kr.] [kr.] [kr./stk.] (1,5*ref) [kr.] 2,940 1 små vandløb Indsatsen anses som værende omkostningseffektiv, da det økonomiske overslag på anlægsomkostningerne er mindre end 1,5 x referenceværdien.

26 6.6 Mulighed for erstatning Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. Erstatningen søges ved Miljøstyrelsen ud fra de kriterier som er angivet i vejledningen. Erstatningens størrelse kan fastsættes ved aftale mellem kommune og lodsejer eller ved afgørelse fra taksationskommissionen, hvis erstatningen aftales mellem kommune og lodsejer, ansøges om tilskud på baggrund af et udkast til aftale. Der kan som udgangspunkt ansøges om erstatning for arealafståelse, markskader, forringet afvanding og andre ulemper, som fx opdeling af jord ved genåbning af rørlagte vandløb, som vil gøre det vanskeligt eller umuligt at dyrke rentabelt. Det vurderes, at der ved denne indsats vil være grundlag for at søge erstatning i forbindelse med realiseringen, såfremt der sker afgrødetab som følge af udbringning af overskudsjorden herfra.

27 7 Referencer Arealinfo. (u.d.). Danmarks Miljøportal, Data om miljøet i Danmark. Hentet fra Kortforsyningen. (u.d.). Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Hentet fra Kulturministeriet, hentet fra Fund og fortidsminder: Retsinformation. (u.d.). Retsinformation. Hentet fra Søgaard, B., & Asferg, T. (2007). Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. Faglig rapport fra DMU nr Vandområdeplaner. (u.d.). Basisanalyse for Vandområdeplaner Hentet fra Miljø- og Fødevareministeriet: