Høringsudkast til projektforslag. Fjernelse af trappestryg og etablering af gydestryg i Surbæk (Kommunevandløb 4231)

Transkript

1 Høringsudkast til projektforslag Fjernelse af trappestryg og etablering af gydestryg i Surbæk (Kommunevandløb 4231) Byg, Natur og Miljø Juli 2018 Journal nr.: 18/

2 Forord Restaureringsprojekt til etablering af gydestryg og fjernelse af ældre trappestryg i Surbæk (kommunevandløb 4232) mellem regulativ station 8599 og station 8839 umiddelbart nedstrøms Løgumklostervej. Projektforslaget er udarbejdet i henhold til lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb samt flg. bekendtgørelser: Bek. nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og restaurering m.v. Bek. nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb. Lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar 2017 Vandløbsloven Gennemførelsen af projektet forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, samt godkendelse efter vandløbsloven. Jf. bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016, 19 kan vandløbsmyndigheden først meddele tilladelse projektet, når der foreligger endelig tilladelse i henhold til anden lovgivning. Projektforslaget fremlægges i i offentlig høring fra d. 3. juli 2018 til og med d. 28. august Spørgsmål til projektet kan rettes til tha@aabenraa.dk, eller på telefon Forside foto: Projektstrækning i Surbæk Miljø & Natur Juli 2018 J.nr.: 18/

3 1 Indledning Formål Projektområdets afgrænsning 4 2 Nuværende forhold Lovmæssige bindinger og bestemmelser af betydning for projektet Projektområdets jordbund og arealanvendelse Dyre- og planteliv Ejerforhold Gældende regulativ for kommunevandløb Surbæk 6 3 Planlagte foranstaltninger Jord, sten og grus 10 4 Resultat og konsekvenser Afstrømnings- og afvandingsmæssige konsekvenser Jordberegning Fremtidige regulativmæssige forhold Fremtidig tilstand Konsekvenser for dyre- og planteliv Fremtidige ejerforhold 11 5 Nødvendige tilladelser 11 6 Tidsplan 12 7 Økonomi

4 1 Indledning 1.1 Formål I Surbæk nedstrøms Løgumklostervej findes et gammelt trappestryg i regulativ station Trappestryget er udtjent og under forfald, og skal derfor retableres eller fjernes. Aabenraa Kommune ønsker derfor i samarbejde med Vandplejeudvalget i Sportsfiskerforeningen Vidå, at etablere et langt gydestryg i stedet for det gamle trappestryg. Gydestryget vil forbedre gydemulighederne for laksefisk i Surbæk. Gydestryget skal etableres som et bredt og lavvandet stryg, som giver de optimale betingelser for gydning og rekruttering af ørred og lakseyngel. 1.2 Projektområdets afgrænsning Projektet er beliggende mellem matrikel 78 Svejlund, Hellevad og matrikel 242 Klovtoft, Hellevad, lige nedstrøms Løgumklostervej. Projektområdet starter i regulativ station 8599 meter, som er udløb af vejbro (Løgumklostervej), og slutter i regulativ station 8839 meter. Projektstrækningen er således 240 meter lang. Figur 1. Oversigtskort med projektområdet placering. 2 Nuværende forhold 2.1 Lovmæssige bindinger og bestemmelser af betydning for projektet Området ligger i et forholdsvis fladt hedeslette landskab. Arealerne indenfor projektområdet indgår i Kommuneplan 2015 som: - 4 -

5 Økologiske forbindelser Lavbundsareal der kan genoprettes Surbæk er naturbeskyttet vandløb, og de omkringliggende arealer er delvis fersk eng i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 (se figur 2). Området ligger i landzone. Surbæk er målsat i vandområdeplanen (VP2) til at skulle have god tilstand for smådyr (DVFI), fisk (DVVFø) og planter. Fiskemålsætningen er opfyldt (god økologisk tilstand), målsætningen for smådyr er opfyldt (høj økologisk tilstand) og målsætningen for planter er også opfyldt (god økologisk tilstand). Figur 2. Beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelseslovens Projektområdets jordbund og arealanvendelse Jordbunden i området er overvejende grovsandet- og humusjord. Området er lavbund uden risiko for okkerudledning. Arealet op til Surbæk anvendes i dag som et fersk engområde, og afgræsses om sommeren med kreaturer. Arealet på sydsiden er delvis omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, som fersk eng

6 2.3 Dyre- og planteliv Surbæk har høj økologisk tilstand for smådyr (DVFI 6, senest målt i 2016), og god økologisk tilstand for fisk og planter. For at opfylde målsætningen for fisk, skal der som minimum være 150 stk. ørredyngel pr. 100 m vandløb. Projektstrækningen er en del af et vandområde i Vandområdeplanen , hvor målopfyldelse er baseret på en fiskestation placeret ved Hellevad vandmølle. Her er fiskebestanden undersøgt senest i 2015, og der blev fundet en bestandstæthed på 261 ørredyngel pr. 100 m. Der ligger dog en fiskestation tættere på projektstrækningen. Denne station liggere ved Svejlund bro ca. 250 m opstrøms projektstrækningen. Her blev der i 2015 målt en bestandstæthed af ørredyngel på 50 yngel pr. 100 m vandløb. Dette ligger noget lavere, end hvad der skal til for at opfylde fiskemålsætningen, og kunne tyde på, at området omkring projektstrækningen mangler egnede yngelopvækstområder for den helt spæde yngel. Dvs. områder med gydegrus, lavt vand under 20 cm dybde og god strøm. 2.4 Ejerforhold Projektområdet har 2 ejere, som er positive overfor projektet. Ejerforholdene fremgår af figur 3. Figur 3. Ejerforhold 2.5 Gældende regulativ for kommunevandløb Surbæk Surbæk er omfattet af regulativ fra 12. januar Projektstrækningen ligger mellem regulativ station 8600 meter og station 8800 meter. På projektstrækningen har Surbæk følgende regulativmæssige dimensioner: - 6 -

7 Station meter Bundkote Bredde Fald Anlæg DVR90 Promille ,25 X 2,5 8,0 1, ,89 (Stryg start) X ,28 (Stryg slut) X 1, ,97 X Tabel 1 Nuværende regulativmæssige forhold for projektstrækningen Projektstrækningen er bredere end det regulativet foreskriver, idet brinkerne er eroderede. Bundbredden varierer mellem 3 og 5 meter. Bredest på den nedre strækning og smallest på den øvre. 3 Planlagte foranstaltninger Et gammelt trappestryg i regulativ station meter er nedslidt, og betonsider, som skal holde på brinken er underskyllede, så betonsiderne nu står 1 meter ude i vandløbet. Trappestryget skal renoveres eller fjernes, da det ikke længere er velfungerende og der hvert år sætter sig grene og grøde fast, som skaber en prop i vandløbet. Det samlede fald på projektstrækningen er jf. regulativet ca. 1,0 meter. Seneste opmålinger fra 2011 og kontrolopmåling fra juni 2018 viser, at der på projektstrækningen er et fald på ca cm (figur 4 og 6). Dette fald ønskes udnyttet til at etablere et langt gydestryg med gydegrus, hvor stryget søges optimeret til at understøtte kravene til ørredernes gydning og kravene til levested for den helt spæde ørredyngel lige efter klækning og fremkomst fra gydegruset i april-maj måned. Den helt spæde yngel kræver lavt vand, helst under 20 cm dybde med god strøm, for at hindre tilsanding, variation i bund og strømforhold, samt skjul. Undersøgelser har vist, at hvis gydegruset ligger på for stor vanddybde, forsvinder ørredyngelen umiddelbart efter fremkomst fra gydegruset. Derfor søges gydestryget etableret i den dobbelte bredde, end vandløbets regulativmæssige bredde, for at mindske vanddybden over gydestryget. Stryget vil også derved kunne aflede større mængder vand ved store vandføringer, end det nuværende trappestryg. - Indløbet til stryget etableres i regulativ station 8599 meter med indløbskote 26,25 m DVR90, med anlæg 1,5 og bundbredde på 5 m. - Bunden i stryget etableres med gydegrus og et gennemsnitligt fald på 4-5 promille. Bunden udlægges ujævn, med grusbunker og huller, så der opstår stor variationer i strøm og dybde. Der udlægges større og mindre sten på stryget. - Stryget afsluttes i regulativ station 8839 meter i kote 25,10 m DVR90 - Yderbrinken i svinget i starten af stryget sikres med sten, for at undgå erosion. - Betonplader og bundplader fra det gamle trappestryg opgraves og bortskaffes af entreprenør

8 Kote DVR90 meter Indløb stryg Bund opmålt Regulativ bund Ny bund Regulativ station meter Figur 4. Nuværende-, regulativmæssige- og fremtidige bundforhold i stryget. Figur 5 På den øvre del af projektstrækningen udvides vandløbet indenfor det med gult markerede område. Den nedre del af projektstrækningen skal vandløbet ikke udvides, da bredden her er 5 meter eller derover. Opgravet jord udspredes indenfor det skraverede areal

9 Løgumklostervej Kote DVR90 Opmålingsstation Ny grusbund Figur 6 Længdeprofil af projektstrækning opmålt maj Bemærk stationeringen af opmålingen ikke er i overensstemmelse med den regulativmæssige stationering

10 3.1 Jord, sten og grus Der udlægges sten og grusmaterialer i det nye gydestryg, dels som sikring mod uhensigtsmæssig erosion rundt i svinget og dels for at sikre gode fysiske forhold for smådyr og fisk i det nye gydestryg. Der skal anvendes en grusblanding bestående af 75% nøddesten Ø16-32 mm og 25 % singels Ø32-64 mm. På strækningen med gydegrus udlægges spredte skjulesten (paksten cm), samt enkelte større sten op til 60 cm (ca. 10 stk). Gydegrus (75 % nøddesten Ø16-32 mm og 25 % Strækning Paksten (paksten Ø mm) m 3 singels Ø32-64 mm) m 3 Stensikring 3 0 St meter (varierende tykkelse på 180 m strækning) Total 8 m m 3 Tabel 2 Estimerede sten- og grusmængder 4 Resultat og konsekvenser 4.1 Afstrømnings- og afvandingsmæssige konsekvenser Det nye gydestryg er dimensioneret med en bundbredde på 5 meter, som er det dobbelte af regulativ bundbredden (2,5m), og et fald på 4,75 promille. Vandløbets sider er dimensioneret med anlæg 1,5. Indløbskoten til stryget lægges under den regulativmæssige bundkote (26,26 DVR90) ved broen Løgumklostervej, hvor der under broen ligger en betonkant i kote 26,20. Denne betonkant ændres ikke, og vil også fremover være styrende for vandstanden og afvandingen opstrøms Løgumklostervej. Og da bundbredden i gydestryget udvides til dobbelt regulativ bredde, vil der ikke ske øget stuvning af vand opstrøms stryget. Gydestryget vil kunne aflede væsentlig større vandmængder, end det nuværende trappestryg, som har en bundbredde på 2,5 m. Sommervandstanden på projektstrækningen ligger inden projektgennemførelse på ca. 0,3-0,5 meter. Det forventes at sommervandstanden på det nye gydestryg reduceres til gennemsnitligt 0,2 m. Der er ikke konstateret udløb af dræn på projektstrækningen. 4.2 Jordberegning På den øverste del af projektstrækningen fra station 8599 meter til station 8700 meter, udvides vandløbet, så bundbredden bliver 5 m. Fra station 8700 meter til station 8839 meter, er vandløbets nuværende bredde 5 meter eller derover. Den nuværende bund ligger ca. 1 meter under terræn, og der skal afgraves ca. 150 m 3 jord, som udjævnes på tilstødende landbrugsareal, der ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, i et tyndt lag (figur 5), og tilsås med græs. Kronekanten flyttes på den udvidede strækning 1-2 meter

11 4.3 Fremtidige regulativmæssige forhold Der ændres med projektet på de gældende regulativmæssige forhold mellem regulativ station 8600 og 8800 meter, ved at det gamle trappestryg fjernes og udgår af regulativet. Gydestryget indgår som en del af regulativet fremadrettet, og bundkoter beskrevet i projektet indgår som de gældende koter efter projektgennemførelse. Tabel 4. Fremtidige regulativmæssige dimensioner for omløbsstryget. Station (m) Bundkote Bundbredde Anlæg Fald Bemærkning meter (DVR90) (m) ,25 X X X Indløb gydestryg 5,0 1,5 4, ,10 X X X Udløb gydestryg 2,5 1,5 1, ,97 X X X Stryget håndvedligeholdes, så der efterlades minimum 50% af grøden, som skjul for fiskeyngel. 4.4 Fremtidig tilstand Det nye omløb forventes at blive et stenet og gruset vandløb med god strøm, hvor der er muligheder for gydning af laksefisk. Tilstanden i de tilstødende naturområder vurderes at være uændrede. 4.4 Konsekvenser for dyre- og planteliv Naturtilstanden i gydestryget vil være god, og det forventes, at strækningen, via gode fysiske forhold med sten og grus samt godt fald og lav vanddybde om sommeren, vil kunne opretholde en meget høj DVFI-værdi, og optimale opvækstforhold for yngel af ørred, laks, bæk- og flodlampret. Det forventes at gydestryget kan opnå målopfyldelse med 150 ørredyngel pr. 100 m vandløb, jf. den gældende vandområdeplan Samtidigt vil projektet medvirke til, at den biologiske mangfoldighed i hele området sikres og forbedres. 4.5 Fremtidige ejerforhold Ejerforholdene er uændrede. 5 Nødvendige tilladelser Projektets gennemførelse kræver følgende forudgående godkendelser: Dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet natur) Godkendelse efter vandløbsloven

12 6 Tidsplan Projektet forventes at kunne følge nedenstående tidsplan: 8 ugers offentlig høring efter Vandløbsloven August 2018 Klageperiode November 2018 Anlæg Forår Økonomi Projektet finansieres af Aabenraa Kommune. Vandplejeudvalget i Sportsfiskerforeningen søger tilskud fra fiskeplejemidlerne til gydegrus