Krav til sundhedssektorens ledelsessystemer Del 1: Styring af risiko og infektionshygiejne

Transkript

1 Dansk standard DS : udgave Krav til sundhedssektorens ledelsessystemer Del 1: Styring af risiko og infektionshygiejne Requirements for management systems in the health sector Part 1: Risk management and infection control

2 København DS projekt: M ICS: Første del af denne publikations betegnelse er: DS, hvilket betyder, at det er en standard udarbejdet på nationalt niveau. DS-publikationen er på dansk. Denne publikation erstatter: DS 2450:2001. DS-publikationstyper Dansk Standard udgiver forskellige publikationstyper. Typen på denne publikation fremgår af forsiden. Der kan være tale om: Dansk standard standard, der er udarbejdet på nationalt niveau, eller som er baseret på et andet lands nationale standard, eller standard, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som har fået status som dansk standard DS-information publikation, der er udarbejdet på nationalt niveau, og som ikke har opnået status som standard, eller publikation, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som ikke har fået status som standard, fx en teknisk rapport, eller europæisk præstandard DS-håndbog samling af standarder, eventuelt suppleret med informativt materiale DS-hæfte publikation med informativt materiale Til disse publikationstyper kan endvidere udgives tillæg og rettelsesblade DS-publikationsform Publikationstyperne udgives i forskellig form som henholdsvis fuldtekstpublikation (publikationen er trykt i sin helhed) godkendelsesblad (publikationen leveres i kopi med et trykt DS-omslag) elektronisk (publikationen leveres på et elektronisk medie) DS-betegnelse Alle DS-publikationers betegnelse begynder med DS efterfulgt af et eller flere præfikser og et nr., fx DS 383, DS/EN 5414 osv. Hvis der efter nr. er angivet et A eller Cor, betyder det, enten at det er et tillæg eller et rettelsesblad til hovedstandarden, eller at det er indført i hovedstandarden. DS-betegnelse angives på forsiden. Overensstemmelse med anden publikation: Overensstemmelse kan enten være IDT, EQV, NEQ eller MOD IDT: Når publikationen er identisk med en given publikation. EQV: Når publikationen teknisk er i overensstemmelse med en given publikation, men præsentationen er ændret. NEQ: Når publikationen teknisk eller præsentationsmæssigt ikke er i overensstemmelse med en given standard, men udarbejdet på baggrund af denne. MOD: Når publikationen er modificeret i forhold til en given publikation.

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Indledning Emne og anvendelsesområde Formål Anvendelse Gyldighedsområde Kriterium for overensstemmelse Normative referencer Termer og definitioner Ledelsessystem Generelle krav Indførelse af et ledelsessystem Fastlæggelse af processer og styrende foranstaltninger Styring af processer og foranstaltninger Outsourcing af processer Dokumentationskrav Generelt Ledelseshåndbogen Styring af dokumenter Styring af registreringer Ledelsens ansvar Ledelsens forpligtelse Interessentfokus Virksomhedsgrundlag og kvalitetspolitik Planlægning Infektionshygiejniske mål Planlægning mht. ledelsessystemet Ansvar, beføjelser og kommunikation Ansvar og beføjelser Hygiejneorganisation Intern kommunikation Ledelsens evaluering Generelt Input til ledelsens evaluering Output fra ledelsens evaluering Ressourcestyring Tilvejebringelse af ressourcer Menneskelige ressourcer Udpegning af personale Kompetence, uddannelse/træning og bevidsthed Infrastruktur Fysiske rammer Understøtning af ydelsernes frembringelse Apparatur og teknologi Laboratorieydelser Arbejdsforhold Styrende foranstaltninger vedrørende risiko og infektionshygiejne Planlægning, processer og foranstaltninger vedrørende styring af risiko og infektionshygiejne Interessentrelaterede processer Fastsættelse af infektionshygiejniske interessent-, lov- og myndighedskrav Gennemgang af krav knyttet til styring af risiko og infektionshygiejne Kommunikation med patienter og andre interessenter Styring af risiko og infektionshygiejne ved udvikling af nye aktiviteter og sundhedsfaglige ydelser Indkøb Indkøbsprocessen Indkøbsinformation Side 3

4 7.4.3 Verifikation af indkøbte ydelser og produkter Risikoanalyse og infektionshygiejniske processer og foranstaltninger Styring af risiko og infektionshygiejne Validering af infektionshygiejniske aktiviteter Identifikation og sporbarhed Interessenters ejendom Bevarelse af produkters egenskaber Styring af overvågnings- og måleudstyr Måling, anslyse og forbedring Generelt Måling og overvågning Interessenttilfredshed Intern audit Overvågning og måling af processer og foranstaltninger Overvågning og konstatering af opfyldelse af krav og kritiske grænser Styring af afvigelser Analyse af data for forbedring Forbedring Planlægning vedrørende løbende forbedring Korrigerende handlinger Forebyggende handlinger Infektionshygiejniske krav til det generelle patientforløb Patientinddragelse Patientinformation og kommunikation Koordinering og kontinuitet Henvisninger Modtagelse, vurdering og planlægning Diagnosticering Medicinering Lægemiddelordination Lægemiddeldispensering Lægemiddeladministration Lægemidler til akutte situationer Medicingennemgang Observation Invasiv behandling Vurdering forud for procedurer i anæstesi og kirurgi Patientens ophold i opvågningsenheden Invasiv behandling Infusion med blodkomponenter Intensiv behandling Adgang til ydelser på intensiv terapienhed Behandling på intensiv terapienhed Genoplivning Ernæring Rehabilitering Forebyggelse og sundhedsfremme Overdragelse, overflytning og patienttransport Ved livets afslutning Anneks A (normativt) Styring af infektionshygiejnisk risiko ved ydelsers frembringelse Anneks B (informativt) Oversigt over forskelle mellem DS :2014 og DS/EN ISO 9001: Anneks C (normativt) Oversigt over sammenhæng mellem DS :2014 og 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for sygehuse Bibliografi Referencer Supplerende litteratur

5 Forord Denne standard er udarbejdet af standardiseringsudvalget S-354, Hygiejne i sundhedssektoren, sammen med en række øvrige standarder i to serier af standarder: DS 2450-serien og DS 2451-serien. Standardserierne er oplistet i oversigten i det efterfølgende. Sundhedsfaglige organisationer, der har til hensigt at indføre styring af infektionshygiejne i overensstemmelse med en eller flere af DS 2451-seriens faglige standarder, skal, for at kunne påberåbe sig overensstemmelsen, indføre et ledelsessystem. Dette ledelsessystem skal opfylde kravene i DS :2014 (1. udgave), der erstatter den tidligere DS 2450:2001 (1. udgave). DS med krav til sundhedssektorens ledelsessystemer for styring af risiko og infektionshygiejne bygger på den internationalt anerkendte standard for kvalitetsledelsessystemer DS/EN ISO 9001:2008 [4]. Det vil derfor være nødvendigt at implementere DS , hvis den sundhedsfaglige organisation ønsker at dokumentere sin overensstemmelse med relevante DS 2451-standarder. DS 2450-seriens standarder understøtter den effektive udnyttelse af DS 2451-standarderne med faglige krav til styring af infektionshygiejne med henblik på at nedbringe risikoen for nosokomielle infektioner ved kontakt med og ophold i sundhedssektorens institutions- og klinikmiljøer. Et ledelsessystem 1), der opfylder kravene i DS , kan integreres i andre ledelsessystemer. Denne standard er umiddelbart kompatibel med og anvender en nummerering af punkter og underpunkter, der er inspireret af den internationale standard DS/EN ISO 9001:2008 [4]. Standardens krav til ledelsessystemer er suppleret med krav til infektionshygiejne i patientforløb (pkt. 9) inspireret af 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel for sygehuse [7]. Der henvises til krydsreferencetabellerne i anneks B og C (informative). Standarden henvender sig især til sygehusledelser, klinikledelser, kvalitets- og hygiejneorganisationer, akkrediteringskoordinatorer, auditorer, surveyors og de dokumentansvarlige, som skal skrive, redigere, godkende og udgive den sundhedsfaglige organisations retningslinjer til brug for og understøtning af det øvrige personales virke. De to standardserier DS 2450 og DS 2451 er tilvejebragt ved et samarbejde mellem det ansvarlige standardiseringsudvalg S-354, Statens Serum Institut (SSI) og Dansk Standard (DS). Oversigt over DS og DS 2451-serierne: DS 2450-serien omhandler krav til kvalitet i sundhedssektoren. Serien omfatter for tiden: DS ) Krav til sundhedssektorens ledelsessystemer Del 1: Styring af risiko og infektionshygiejne DS Krav til sundhedssektorens ledelsessystemer Del 3: Ordliste for DS og DS 2451-serien DS Krav til sundhedssektorens ledelsessystemer Del 5: Vejledning i brugen af DS DS 2451-serien 3) omhandler krav til styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren: DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 1: Krav til procedurer i almen lægepraksis 4) DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 2: Krav til håndhygiejne DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 3: Krav til brug af intravaskulære katetre DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 4: Krav til overvågning og udredning af udbrud foretaget af en klinisk mikrobiologisk afdeling DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til peroperativ infektionsprofylakse 1) Denne standard anvender udtrykket ledelsessystem som en kort form for infektionshygiejneledelsessystem. Et sådant system vil let kunne udvides med eller integreres i andre ledelsessystemer, der opfylder kravene i fx DS/EN ISO 9001:2008 [4] eller forskellige varianter af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. 2) Erstatter DS 2450: ) DS :2001 (1. udgave) og DS :2001 (1. udgave) er sammenlagt og i øvrigt revideret under betegnelsen DS :2010 (2. udgave). DS er udgået, og de kravelementer, der vedrører operationsstuer, er medtaget i DS DS er udgået. 4) IKAS udgiver separate kvalitetsmodeller med krav, der er rettet mod praksissektoren og kommunale aktiviteter på sundhedsområdet. Også på disse områder vil der blive stillet krav til styring af infektionshygiejne med anførelse af referencer til DS :2008 og 2451-serien. 5

6 DS DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 8: Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 10: Krav til rengøring DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 13: Krav til genbearbejdning af steriliserbart medicinsk udstyr til flergangsbrug. DS :2014 er blevet til under sagkyndig bistand af S-354 i en arbejdsgruppe bestående af: Pia Hilsberg, direktør, chefkonsulent og sygeplejerske, Hilsberg & Partner Jette Houlind, hygiejnesygeplejerske, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital Jens Jacob Krintel, overlæge, Det Perioperative Afsnit, Anæstesiologisk Afdeling I, Herlev Hospital Kirsten Kristoffersen, hygiejnesygeplejerske, Amager-Hvidovre Hospital Margrethe Meyer, hygiejnesygeplejerske, tidligere tilknyttet Infektionshygiejnisk Enhed, Rigshospitalet Steffen Strøbæk, hygiejnechef, ledende overlæge, Sydvestjysk Sygehus, formand for S-354 Elsebeth Tvenstrup Jensen, overlæge, Sektor for Diagnostik & Infektionskontrol, Mikrobiologi & Infektionskontrol, Statens Serum Institut, næstformand for S-354 Torben Abildgaard Pedersen, indehaver, civilingeniør, lic.techn., TAPFREELANCE ApS. Denne standard har været offentliggjort til høring i perioden til Anneks A og C i standarden er normative, mens anneks B er informativt. 6

7 Indledning Denne standard DS specificerer kravene til et ledelsessystem til styring af risiko og infektionshygiejne afbalanceret med omkostningsbevidsthed og kravet om kontinuerlig kompetenceudvikling og forbedring. Formålet med ledelsessystemet er at sætte en organisation i stand til at realisere sin infektionshygiejnepolitik sammen med den øvrige risikostyring, herunder at nå sine infektionshygiejniske mål. Standarden beskriver således basis for at kunne indføre og nyttiggøre DS 2451-seriens standarder, hvis formål er at støtte sundhedssektoren i dens bestræbelser på at opnå endnu bedre infektionshygiejnisk styring med henblik på at reducere risikoen for erhvervelse af infektion hos personer 5), der befinder sig i eller færdes inden for organisationen eller på anden måde kommer i fysisk kontakt med dens ydelser eller processer. I DS seriens standarder er DS normativ reference, dvs. at DS indgår som krav i alle DS 2451-seriens standarder (DS :2014 erstatter DS 2450:2001). Derfor kan en organisation i certificeringssammenhæng ikke påberåbe sig overensstemmelse med kravene til infektionshygiejniske foranstaltninger beskrevet i udvalgte standarder i DS 2451-serien uden at opfylde DS , som sikrer etablering af den ledelsesforankring, der er en forudsætning for, at retningslinjer, der baserer sig på DS 2451-standarderne, i praksis kan anvendes efter deres hensigt. I 1.2 er der fastsat nærmere kriterier for, hvornår krav anført i DS kan fravælges. DS er baseret på internationalt anerkendte principper for virksomhedsledelse, risikostyring og medicinsk teknologivurdering. Der fokuseres på styring af risiko og infektionshygiejne med henblik på at hindre infektioner i at opstå. Systemets succes afhænger af engagement hos alle berørte medarbejdergrupper herunder ikke mindst hos organisationens topledelse. Det er ikke hensigten, at organisationer skal være forpligtede til at lade deres ledelsessystemer følge strukturen i denne standard. Systemdokumentationen bør udformes på en måde, som er egnet og tilpasset forholdene til den enkelte organisation. En så direkte gengivelse som muligt af kildetekster fra DS/EN ISO 9001:2008 [4] er tilstræbt. Der kan dog af S-354 være foretaget udeladelser, uddybninger, parafraseringer, præciseringer og tilføjelse af tillægskrav, hvor det er nødvendigt for at sætte organisationen i stand til effektivt at kunne dokumentere styring af risiko og infektionshygiejne på et acceptabelt niveau. DS anvender terminologien i DS [1] for at imødekomme gængs sprogbrug i sundhedssektoren, selv om terminologien derved på nogle punkter afviger betydeligt fra den, som fremgår af DS/EN ISO 9000 [3] og DS/EN ISO 9001 [4]. Terminologien afviger også på nogle punkter fra den, som anvendtes i DS 2450:2001. Standarden kan anvendes af organisationer som grundlag for opfyldelse af interessentkrav eller relevante myndighedskrav til styring af infektionshygiejne. Standarden kan også anvendes internt eller eksternt (eksempelvis af certificeringsorganer) ved bedømmelse af organisationers evne til at opfylde krav af nævnte art. Standarden retter sig primært mod sundhedssektoren, men kan anvendes af alle organisationer med behov for styring af risiko og infektionshygiejne uanset organisationernes type, størrelse, baggrund og ydelsesområder. Store dele af DS :2014 kan opfyldes ved at implementere et ledelsessystem, der bygger på de retningsgivende dokumenter, som kræves udarbejdet og indført i medfør af 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, for sygehuse [7]. Ud over relevante krav i DDKM skal organisationen opfylde de i anneks C oplistede supplerende krav fra denne standard, hvis den i kombination med akkreditering på basis af nævnte model ønsker at påberåbe sig overensstemmelse med denne standard, se i øvrigt 1.4 og vejledningen i DS :2014 [2]. DS :2014 indeholder flere underpunkter end DS/EN ISO 9001:2008, fordi S-354 lægger vægt på, at der kun er ét krav i hvert af standardens punkter. 5) Der kan være tale om patienter, klienter, beboere, personale, leverandører, pårørende og besøgende. 7

8 Figur 1 En begrebsmæssig illustration af den PDSA-model (Plan-Do-Study-Act), der beskrives i pkt. 5-8, med organisatoriske krav til styring af risiko og infektionshygiejne set i sammenhæng med kravene til det generelle patientforløb (pkt. 9). Modellen viser, at interessenter spiller en væsentlig rolle i fastlæggelsen af kravene. Overvågning af interessenternes oplevelse af infektionshygiejne er nødvendig for evaluering og verifikation af, om interessentkravene er opfyldt. Modellen, der skal føre til løbende forbedring og dermed til reduktion af risici, beskriver ikke processerne på et detaljeret niveau, men DS dækker alle aspekter i det kredsløb, som er vist i figuren. Rotationsretningen i figuren er modsat den, som benyttes i officielt materiale fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), fordi en tilsvarende illustration i DS/EN ISO 9001:2008 benytter rotation mod uret. 8

9 1 Emne- og anvendelsesområde 1.1 Formål Denne standard specificerer krav til et ledelsessystem, der sætter sundhedssektorens organisationer i stand til at realisere en infektionshygiejnepolitik og til at nå deraf afledte infektionshygiejniske mål. NOTE 1 Infektionshygiejnepolitik og de deraf afledte infektionshygiejniske mål vil ofte tage udgangspunkt i et overordnet ønske om generelt at styre og reducere den risiko, som interessenter, der opholder sig, arbejder eller færdes i organisationen, påføres. Infektionshygiejniske mål kan være en del af organisationens aktivitets- og kvalitetsmål i øvrigt. Standarden kan anvendes af enhver organisation, som har til hensigt a) at indføre, vedligeholde, dokumentere effektiviteten af og forbedre et ledelsessystem til brug for understøtning af de sundhedsfaglige aktiviteter med forebyggelse af risiko og nosokomielle infektioner b) at synliggøre overensstemmelse med kravene i denne standard over for interessenter og myndigheder c) enten at udarbejde en selvevaluering eventuelt efterfulgt af en selvdeklaration af overensstemmelse med kravene i denne standard eller at bruge denne standard som grundlag for at opnå et eksternt organs certificering af ledelsessystemet. NOTE 2 Store dele af DS :2014 kan opfyldes ved at implementere et ledelsessystem, der bygger på de retningsgivende dokumenter, som kræves udarbejdet og indført i medfør af 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, for sygehuse [7]. Ud over relevante krav i DDKM skal organisationen opfylde de i anneks C oplistede supplerende krav fra denne standard, hvis den i kombination med akkreditering på basis af nævnte model ønsker at påberåbe sig overensstemmelse med denne standard, se i øvrigt 1.4 og vejledningen i DS :2014 [2]. I sundhedssektoren anvendes betegnelsen akkreditering for det eksterne organs bedømmelse af organisationens ledelsessystems overensstemmelse med givne krav. Se definitionerne af certificering og akkreditering i DS [1]. 1.2 Anvendelse Alle krav i denne standard er beregnet til at gælde for alle typer af organisationer i sundhedssektoren. Hvor et eller flere krav i denne standard ikke kan anvendes på grund af egenarten af organisationen eller dens ydelser, kan det overvejes at udelade dette/disse krav. Hvor udeladelser er foretaget, er påstande om overensstemmelse med denne standard ikke acceptable i certificeringssammenhæng, medmindre disse udeladelser er begrænset til krav i pkt. 7 og 9, og disse udeladelser ikke påvirker organisationens evne til eller ansvar for at opfylde interessentkrav og relevante myndighedskrav til styring af risiko og infektionshygiejne. Uddybning og begrundelse for udeladelser (se også 1.3 og 1.4) skal beskrives i ledelseshåndbogen, se a). NOTE Krav er kendetegnet ved, at de indeholder udtrykkene "skal" eller "må ikke" i formuleringen. Anbefalinger er kendetegnet ved, at de indeholder udtrykkene "bør" eller "kan". Anbefalinger er ikke obligatoriske, men bør danne grundlag for ledelsesmæssig overvejelse. Supplerende tekst i form af forklaringer og eksempler er altid anført i noter, der ikke er at opfatte som krav eller på anden måde obligatoriske for opfyldelse af denne standard. I forbindelse med overensstemmelsesvurdering, kan der ikke rejses afvigelser (ikke tilfredsstillende forhold) på grundlag af anbefalinger og noter i denne standard. 1.3 Gyldighedsområde Organisationen skal fastsætte gyldighedsområdet for ledelsessystemet, dvs. beskrive, hvilke dele af organisationen (fx organisatoriske enheder som institutioner, centre, medicinsk-faglige specialer, afdelinger og afsnit) og hvilke ydelser der er underkastet ledelsessystemet. Ledelsessystemets gyldighedsområde bør fysisk omfatte alle de af organisationens arealer, hvor der færdes patienter, personale og besøgende. 1.4 Kriterium for overensstemmelse Et ledelsessystems overensstemmelse med denne standard i certificeringssammenhæng må kun påberåbes, hvis a) ethvert af de krav, som ikke må udelades, se 1.2, og b) de normative krav i anneks A kan dokumenteres opfyldt i hele ledelsesledelsessystemets gyldighedsområde, se

10 Inden for de(t) gyldighedsområde(r), som dækkes af en eller flere af DS 2451-standarderne (se A.1 i anneks A), kan anneksets krav anses for opfyldt alene ved, at organisationen dokumenterer overensstemmelse med kravene i den eller de pågældende relevante standarder. Denne standard fastsætter krav til ledelsessystemet for styring af risiko og infektionshygiejne. NOTE Myndighedskrav til infektionshygiejniske foranstaltninger kan være forskellige fra kravene i denne standard. 2 Normative referencer Følgende dokumenter er nødvendige for anvendelsen af dette dokument. For daterede referencer gælder kun den nævnte udgave. For udaterede referencer gælder den nyeste udgave af det pågældende dokument (med tillæg). DS , Krav til ledelsessystemer i sundhedssektoren Ordliste for DS og DS 2451-serien. 3 Termer og definitioner Der henvises til den ovenfor anførte DS [1], hvis termer og definitioner er gældende for denne standard. Her anføres nogle få termer og definitioner med særlig betydning for denne standard: 3.1 hygiejneorganisation en i denne standard og i daglig tale benyttet kort form af termen infektionshygiejneorganisation NOTE 1 Se definitionen af infektionshygiejneorganisation nedenfor. NOTE 2 I mange organisationer kvalitetsorganisationens og hygiejneorganisationens ansvar og aktiviteter samlet i et organ, der kan være betegnet kvalitets- og hygiejneteamet eller tilsvarende. Betegnelsen er underordnet. 3.2 infektionshygiejne læren om forebyggelse af infektioner samt om de styrende foranstaltninger, herunder de processer og aktiviteter, der har til formål at hindre sådanne infektioners opståen og udvikling NOTE 1 Infektionshygiejne er en mikrobiologisk disciplin, som ikke må forveksles med den form for hygiejne, der alene er begrænset til personlig hygiejne eller almindelig daglig rengøring. NOTE 2 DS og DS 2451-serierne omtaler fortrinsvis infektioner, der opstår som nosokomielle infektioner. NOTE 3 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for sygehuse [7], bilag 5, benytter en anden definition: Viden, der kan modvirke infektion og spredning heraf. 3.3 infektionshygiejneorganisation de personer, der i kraft af deres faglige uddannelse, kvalifikationer og færdigheder er udpeget af organisationens topledelse til at forestå, koordinere, sikre udførelsen af og gennemføre de opgaver, som ifølge et kommissorium pålægges infektionshygiejneorganisationen NOTE 1 Bemærk forskellen mellem organisation og infektionshygiejneorganisation. NOTE 2 Infektionshygiejneorganisationens opgaver indbefatter bl.a. etablering, indførelse, vedligeholdelse og forbedring af infektionshygiejnesystemet. NOTE 3 En infektionshygiejneorganisation kan i daglig tale være betegnet anderledes, fx hygiejneorganisation, hygiejneudvalg eller tilsvarende. I DS og DS 2451-seriernes standarder benyttes hygiejneorganisation. 3.4 interessent person eller gruppe, der har enten politiske, økonomiske, faglige eller ledelsesmæssige interesser i styring af infektionshygiejne, eller som repræsentant for fx patienter, klienter, pårørende, patientforeninger eller andre med infektionshygiejniske krav eller forventninger til organisationens ydelser 10