Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Transkript

1 Dansk standard DS udgave Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements for prevention of surgical site infections

2 DS København DS projekt: M ICS: Første del af denne publikations betegnelse er: DS, hvilket betyder, at det er en standard udarbejdet på nationalt niveau. DS-publikationen er på dansk. Denne publikation erstatter: DS :2001, DS /Ret.1:2002 og DS :2003. DS-publikationstyper Dansk Standard udgiver forskellige publikationstyper. Typen på denne publikation fremgår af forsiden. Der kan være tale om: Dansk standard standard, der er udarbejdet på nationalt niveau, eller som er baseret på et andet lands nationale standard, eller standard, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som har fået status som dansk standard DS-information publikation, der er udarbejdet på nationalt niveau, og som ikke har opnået status som standard, eller publikation, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som ikke har fået status som standard, fx en teknisk rapport, eller europæisk præstandard DS-håndbog samling af standarder, eventuelt suppleret med informativt materiale DS-hæfte publikation med informativt materiale Til disse publikationstyper kan endvidere udgives tillæg og rettelsesblade DS-publikationsform Publikationstyperne udgives i forskellig form som henholdsvis fuldtekstpublikation (publikationen er trykt i sin helhed) godkendelsesblad (publikationen leveres i kopi med et trykt DS-omslag) elektronisk (publikationen leveres på et elektronisk medie) DS-betegnelse Alle DS-publikationers betegnelse begynder med DS efterfulgt af et eller flere præfikser og et nr., fx DS 383, DS/EN 5414 osv. Hvis der efter nr. er angivet et A eller Cor, betyder det, enten at det er et tillæg eller et rettelsesblad til hovedstandarden, eller at det er indført i hovedstandarden. DS-betegnelse angives på forsiden. Overensstemmelse med anden publikation: Overensstemmelse kan enten være IDT, EQV, NEQ eller MOD IDT: Når publikationen er identisk med en given publikation. EQV: Når publikationen teknisk er i overensstemmelse med en given publikation, men præsentationen er ændret. NEQ: Når publikationen teknisk eller præsentationsmæssigt ikke er i overensstemmelse med en given standard, men udarbejdet på baggrund af denne. MOD: Når publikationen er modificeret i forhold til en given publikation.

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Indledning Anvendelsesområde Normative referencer Definitioner Krav Ledelsessystem Relevante risikofaktorer Kritiske styringspunkter De kritiske styringspunkter for operationsstuen De kritiske styringspunkter for forhold vedrørende personalet De kritiske styringspunkter for forhold vedrørende patienten De kritiske styringspunkter for medicinsk udstyr Kritiske grænser Operationsstuen Trykforhold Luftfugtighed Konventionel ventilation Laminart airflow Rengøring Størrelse, indretning og adgang Personale Arbejdsdragt Barrierearbejdsdragt Operationskittel Operationshue Kirurgisk maske Operationshandsker Kirurgisk håndvask med desinfektion Adfærd Patienten Infektionsstatus før operation Hårfjernelse Piercinger i operationsfeltet Præoperativ badning Patientbeklædning Pårørende og gæster Huddesinfektion Operationsafdækning Forbinding Legemstemperatur Antibiotikaprofylakse Medicinsk udstyr It og ventileret udstyr, herunder elektrisk udstyr Instrumenter og utensilier Krav til måle- og observationsmetoder Krav til personaleansvar og -uddannelse Anneks A (informativt) Evidensgradering af studier og kategorisering af kritiske grænser Anneks B (informativt) Ventilationens betydning for forebyggelse af postoperative sårinfektioner B.1 Generelt B.2 Kilder til mikroorganismer i operationsstuens luft B.3 Ventilationens indvirkning på mængden af mikroorganismer i operationsstuens luft B.4 Ventilationens betydning ved forskellige kirurgiske indgreb B.4.1 Kirurgi, som ikke er særligt infektionsfølsom (konventionel, almen kirurgi) B.4.2 Kirurgi, som er særlig infektionsfølsom Side 3

4 Anneks C (informativt) Personalebeklædning og patientafdækning. Betydning for forebyggelse af postoperative sårinfektioner C.1 Generelt C.2 Personalebeklædning C.3 Barrierearbejdsdragt C.4 Operationshandsker C.5 Operationskittel C.6 Afdækning Anneks D (informativt) Operationsstuer, renhedsgrader og adfærd Anneks E (informativt) Håndtering af instrumenter og utensilier på operationsstuen Bibliografi Referencer Supplerende litteratur

5 Forord Denne standard henvender sig primært til fagpersoner, som beskæftiger sig med infektionshygiejne med henblik på udarbejdelse af lokale retningslinjer og implementering i sundhedssektoren. Standarden er udarbejdet af standardiseringsudvalget S-354, Hygiejne i sundhedssektoren, sammen med en række øvrige standarder i to serier af standarder for styring af infektionshygiejne. Standardserierne er oplistet i oversigten nedenfor. Standarden er del 5 i DS 2451-serien med faglige krav til styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren. Standarden henvender sig også til sygehusledelser, klinikledelser, kvalitetsorganisationer, hygiejneorganisationer, akkrediteringskoordinatorer, auditorer, surveyors og de dokumentansvarlige, som skal skrive, redigere, godkende og udgive den sundhedsfaglige organisations retningslinjer til brug for og understøtning af det øvrige personales virke. De to serier af standarder er tilvejebragt som et samarbejde mellem standardiseringsudvalget, Statens Serum Institut (SSI) og Dansk Standard (DS) 1). Ved standardiseringsarbejdets etablering ydede det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium for perioden 1999 til 2002 et væsentligt tilskud til finansiering af udviklingsarbejdet. Standarderne i de to serier af standarder for styring af infektionshygiejne anføres i vidt omfang som reference i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Akkrediteringsstandarder 2) for sygehuse 1. version offentliggjort i august 2009 og 2. version august Denne standard offentliggøres til høring i perioden til Denne standard erstatter DS :2001 og DS :2003. Oversigt over DS og DS 2451-serierne: DS 2450-serien omhandler krav til kvalitet i sundhedssektoren: DS ) Krav til sundhedssektorens ledelsessystemer Del 1: Styring af risiko og infektionshygiejne DS Krav til sundhedssektorens ledelsessystemer Del 3: Ordliste for DS og DS 2451-serien DS Krav til sundhedssektorens ledelsessystemer Del 5: Vejledning i brugen af DS :2014 DS 2451-serien 4) omhandler krav til styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren: DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 1: Krav til procedurer i almen lægepraksis DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 2: Krav til håndhygiejne DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 3: Krav til brug af intravaskulære katetre DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 4: Krav til overvågning og udredning af udbrud foretaget af en klinisk mikrobiologisk afdeling DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler 1) Dansk Standard blev pr. 1. januar 2009 omdannet til en almennyttig erhvervsdrivende fond under navnet Fonden Dansk Standard. 2) Opmærksomheden skal henledes på, at Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedssektoren (IKAS) anvender en definition af ordet standard, som er afvigende fra den definition, der fremgår af DS/EN 45020:2007, ) DS erstatter DS 2450: ) DS :2001 (1. udgave) og DS :2001 (1. udgave) er sammenlagt og i øvrigt revideret under betegnelsen DS :2011 (2. udgave). DS er udgået. 5

6 DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 8: Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 10: Krav til rengøring DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 13: Krav til genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr Denne 2. udgave af DS er blevet revideret og tilpasset under sagkyndig bistand af en arbejdsgruppe under S-354 bestående af: Anette Raagel, account manager, Mölnlycke Health Care Anita Schlippe Rasmussen, hygiejnesygeplejerske, Region Sjælland Anne-Marie Thye, hygiejnesygeplejerske, Hillerød Hospital Dennis Andersen, direktør, Andersen Control ApS Dorthe Aaen, Infektionshygiejnen, Region Nordjylland Hanne Holmgren, hygiejnesygeplejerske, Odense Universitetshospital (udtrådt af gruppen primo 2010) Helle Amtsbiller, hygiejnesygeplejerske, Statens Serum Institut (ordførende) Ian Gottlieb, hygiejnesygeplejerske, Hospitalsenheden Vest Jens-Erik Varmarken, ledende overlæge, ortopædkirurgisk afdeling, Næstved-Slagelse Sygehus, Region Sjælland, udpeget af Dansk Ortopædisk selskab. Jens Jacob Krintel, overlæge, Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin, Herlev Hospital Jens Otto Jarløv, ledende overlæge, Herlev Hospital Marie Stangerup, hygiejnesygeplejerske, Bispebjerg Hospital Margrethe Meyer, hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Enhed, Rigshospitalet (udtrådt af gruppen primo 2010) Niels Qvist, professor, OUH, Dansk Kirurgisk Selskab Rie Mikkelsen, hygiejnesygeplejerske, Hvidovre Hospital. Anneks A til E i standarden er informative. 6

7 Indledning Flere undersøgelser viser, at postoperative sårinfektioner udgør ca. 30 % af alle hospitalserhvervede infektioner. Hermed er de postoperative sårinfektioner blandt de hyppigst forekommende hospitalserhvervede infektioner [33]. I Danmark er der siden efteråret 2009 udført landsdækkende ½-årlige prævalensundersøgelser, hvor de 4 hyppigst forekommende hospitalserhvervede infektioner [11] er registreret (nedre luftvejsinfektioner, urinvejsinfektioner, postoperative sårinfektioner og bakteriæmier/sepsis). I perioden [4] udgør de postoperative sårinfektioner mellem 21,1-25,3 % af de registrerede hospitalserhvervede infektioner. Sårinfektioner er årsag til øget postoperativ morbiditet og mortalitet [6] og medfører et øget ressourceforbrug i sundhedsvæsnet [5]. Årsagerne til forekomsten af postoperative sårinfektioner er multifaktorielle [25]. Dels er de et resultat af individuelle patientrelaterede faktorer, og dels et resultat af en balance mellem faktorer i omgivelserne i forbindelse med operationen, der påvirker graden af eksogen og endogen mikrobiel forurening af såret. I forebyggelsen af postoperative sårinfektioner indgår alle disse faktorer med varierende værdi, afhængigt af fx indgrebstype og patientkategori [7], [12]. Patienter med nedsat immunforsvar, fx betinget af underliggende sygdomme, rygning, alkoholmisbrug, ernæringstilstand, immunosuppressiv og cytostatisk behandling, har øget risiko for postoperative sårinfektioner. Forskning viser, at risikoen for eksogen mikrobiel forurening kan reguleres via en række konkrete tiltag og herved reducere antallet af postoperative sårinfektioner. Operativ teknik er en risikofaktor for udvikling af postoperative sårinfektioner, men der foreligger ingen klinisk kontrollerede undersøgelser, der belyser området [7]. Der er stærk evidens for, at anvendelse af peroperativ antibiotikaprofylakse reducerer antallet af postoperative sårinfektioner ved urene operationer og indsættelse af implantater [34]. Antallet af bakteriebærende partikler i luften på operationsstuen kan have indflydelse på muligheden for eksogen spredning af mikroorganismer til operationsområdet [12]. Overtryk på operationsstuen i forhold til omgivende lokaler og kontrollerede ventilationsforhold kan nedbringe antallet af partikler i luften. Adgangskontrol, dvs. fokus på antal døråbninger og reguleret adfærd på operationsstuen samt brug af operationshue og egnet arbejdsdragt med partikelbarriere kan yderligere reducere partikeltallet og hermed mindske risikoen for postoperative sårinfektioner. Undersøgelser har vist, at brugen af kirurgisk maske ved rene og urene indgreb ikke har indflydelse på antallet af postoperative sårinfektioner. Det er god klinisk praksis at anvende kirurgisk maske som beskrevet i standarden, da risikoen for kontaminering af instrumenter med dråber fra personalets næse og svælg reduceres. Masken har desuden funktion som værnemiddel for personalet mod stænk og sprøjt [39], [43], [46]. Metoden til præoperativ hårfjernelse har betydning for udviklingen af postoperative sårinfektioner. Udføres hårfjernelse ved skarp rasering ses flere sårinfektioner, end hvis hårfjernelse udføres med depileringscreme, klipning, eller hvis hårfjernelse undlades [2], [3], [39]. En anden velbeskrevet faktor er vigtigheden af, at patienten får et præoperativt bad på operationsdagen eller dagen før operationsdagen [40]. Der er ikke evidens for, at brugen af klorhexidinsæbe kontra almindelig sæbe medfører mindre risiko for postoperative sårinfektioner. Andre undersøgelser viser, at nasal antimikrobiel dekontamination af Staphylococcus aureus præoperativt kan reducere antallet af postoperative sårinfektioner [29], men området bør belyses yderligere før anvisninger. Forebyggelse af temperaturfald hos patienten er en vigtig faktor til reduktion af postoperative sårinfektioner [35], [50]. Af etiske grunde kan det være vanskeligt at udføre klinisk randomiserede undersøgelser af rene operationer uden indsættelse af implantater. Der er områder, hvor der er mangelfuld evidens for den peroperative infektionsprofylakses effekt. På de områder er en risikovurdering samt en vurdering af, hvad der bør betragtes som god klinisk praksis, overvejet og beskrevet i standarden. På en lang række områder er det muligt at udføre klinisk forskning, som kan styrke de profylaktiske tiltag og hermed medvirke til en reduktion af forekomsten af postoperative sårinfektioner. 7

8 1 Anvendelsesområde Denne standard beskriver krav til lokaler, procedurer og forhold vedrørende patienter og personale, hvad angår infektionsprofylaktiske tiltag i det operative forløb ved invasive indgreb i sundhedssektoren. I det omfang det operative forløb medinddrager pårørende, stilles der samme krav til disse, som der stilles til personalet. Standarden omfatter perioperative forhold under såvel indlæggelse som i ambulant regi. Standarden omfatter ikke teknisk-kirurgiske forhold [28], [33], [34], forhold vedrørende patientens immunforsvar, herunder underliggende sygdomme, forhold vedrørende personaleinfektioner eller andre forhold i det peroperative forløb, som ikke er nævnt ovenfor. Genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr til flergangsbrug er beskrevet i DS Normative referencer Følgende dokumenter er nødvendige for anvendelsen af dette dokument. For daterede referencer gælder kun den nævnte udgave. For udaterede referencer gælder den nyeste udgave af det pågældende dokument (med tillæg). DS , Sundhedssektorens ledelsessystemer Del 1: Krav til styring af risiko og infektionshygiejne DS , Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 2: Krav til håndhygiejne DS , Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 3: Krav til brug af intravaskulære katetre DS , Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 8: Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug DS , Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 10: Krav til rengøring DS , Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 13: Krav til genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr 3 Definitioner I denne standard gælder følgende definitioner: 3.1 adfærd personalets arbejdsrutiner og bevægelsesmønstre 3.2 afdækning sterilt materiale, der anvendes til patient, udstyr eller overflader for at hindre bakterier i at nå operationssår og sterilt udstyr 3.3 antibiotikaprofylakse indgift af antibiotika i forbindelse med operation 3.4 arbejdsdragt uniform ikke-steril personalebeklædning i form af kittel eller bukser og jakke/busseronne 3.5 aseptisk teknik procedure, hvor materialer, udstyr og personaleadfærd og eventuelt lufttilførsel er reguleret for at holde den mikrobielle og partikulære kontamination på et accepteret niveau 8