Forslag til. for Gentofte Kommune

Transkript

1 Forslag til SPILDEVANDSPLAN for Gentofte Kommune

2 Udgivet af Gentofte Kommune Gentofte Kommune Bernstorffsvej Gentofte Telefon: Udgivelsesår: 2011 Oplag: xxx stk Foto: Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Print: Boarding A/S Publikationen er svanemærket SIDE 2

3 GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 3

4 Indhold Forord Resumé Rammer og forudsætninger Lovgrundlag Miljøvurdering af spildevandsplan Regionplan, Vandplan og Natura 2000-plan Regionplan Vandplan og Natura 2000-plan Dimensionspraksis for afløbssystemer i Gentofte Kommune Gentofte-Plan og Kommuneplan Vandindvinding Badevand Klimaplan og klimatilpasningsstrategi Klimaplan Klimatilpasningsstrategi Organisering af spildevandsforsyningen Historisk Baggrund Statusdel Det offentlige spildevandsanlæg Generelt Renseanlæg Oplandsinddeling Hellerups opland Kildeskovsrendens opland Skovshoveds opland Øresunds kyst Enghaverendens opland Søborghusrendens opland Tuborgs opland Sandtoftens opland Ledningsnettet Vandområder Gentofte Sø Gentofte Renden Søborghusrenden Nordkanalen Øresund Vintappersøen Plandel Målsætning for håndtering af spildevand i Gentofte Kommune Strategi for håndtering af spildevand i Gentofte Kommune Planperiode og perspektivperiode Hellerups opland Nedsættelse af aflastninger til Øresund Separeringsprojekter bl.a. ved Øresundskysten Kildeskovsrendens opland Bassin ved Maltegårdsvej Ingeborgvej Nedsættelse af aflastninger til Øresund Indkøring af spjæld i Kildeskovsrenden og Bernstorffsrenden Øresunds kyst Nedsættelse af aflastninger til Øresund Bassinledning ved Bellevue Enghaverendens opland Bassinet ved Brogårdsvej, optimering og nedsættelse af aflastninger Udvidelse af bassinledning Ved Stadion Hvidørebækken Søborghusrendens opland Bassinledning ved Søborghusrenden Bassin ved Nymosen Ledning i Vadbro Reduktion af aflastninger til Nordkanalen (U25) Projekt i forbindelse med afledning fra Emdrup Sø Bygværks- og ledningsrenovering Renovering af Kildeskovsrenden Styring, Regulering og Overvågning (SRO) Økonomisk ramme for investeringer Tids- og investeringsplan Referencer Bilag...42 Bilag 1: Ordforklaring...42 Bilag 2: Udløb til vandområder...43 Bilag 3: Oversigt over bassiner...46 Bilag 4: Oversigt over pumpestationer...47 Bilag 5: Administrative forhold...48 Bilag 6: Fælleskommunale spildevandsanlæg...50 Bilag 7: Oversigtstegning...52 Bilag 8: Afløbskoefficienter i Gentofte Kommune...53 SIDE 4

5 FORORD GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 5

6 1RESUMÉ I Gentofte Kommunes Spildevandsplan er der i de kommende otte år afsat 572 million kroner til forbedring af Gentofte Kommunes spildevandssystem. Pengene er afsat til at mindske opstuvningsproblemer, forbedre vandområdernes kvalitet, blandt andet badevandet og renovere det eksisterende afløbssystem. Ved alle projekter tages der højde for de udfordringer, som de øgede regnmængder på grund af klimaændringerne giver. Spildevandsplanens perspektiv rækker frem til SIDE 6

7 Ifølge Miljøbeskyttelsesloven /1/ skal enhver kommune udarbejde en spildevandsplan. Af denne plan skal det bl.a. fremgå, hvorledes kommunen i dag skaffer sig af med det vand, der er brugt i boliger og virksomheder, samt det regnvand, der kommer fra tage, veje og andre befæstede arealer. Denne spildevandsplan, Gentofte Kommune, Spildevandsplan , redegør for forhold vedrørende Gentofte Kommunes afløbssystem til bortskaffelse af regn- og spildevand. Gentofte Kommune har fire overordnede målsætninger til håndtering af kommunens spildevand: 1 Spildevandet transporteres bort på en sikker, driftsog energioptimal måde. 2 Risikoen for oversvømmelser som følge af regnvand minimeres både i dag og i fremtiden. 3 Renovering af afløbssystemet skal ske i et sådant omfang, at anlæggets værdi opretholdes. 4 Udledning af opblandet regn- og spildevand skal reduceres, for at undgå miljømæssige risici, og for at opfylde mål og krav i Vandplanen /15/ og Regionplanen /7/. De fire overordnede mål nås gennem følgende otte strategier, hvor den enkelte strategi kan medvirke til opfyldelsen af flere af målene. Det er i parentes angivet, hvilke mål strategien understøtter: Renoveringsstrategi (mål 1, 2 og 3) Sikring af risikoledninger (mål 1, 2 og 3) Separat vejvandssystem (mål 2 og 4) Udbygning af afløbssystemet (mål 2 og 4) Anvendelse af nyeste teknologi til afledning af regnvand (mål 2 og 4) Håndtering af ekstreme regnhændelser (mål 2) Håndtering af regnvand på privat grund (mål 2 og 4) Risikostyring af afløbssystemet (alle mål). Mål og strategier er nærmere beskrevet i kap. 5 Plandelen. De investeringer, som Gentofte Kommune ønsker gennemført i løbet af spildevandsplanperioden bidrager til at opfylde de fire overordnede målsætninger: Til reduktion af spildevandsudløb til vandområder, reduktion af opstuvningsproblemer samt håndtering af klimaændringer er der afsat 373 millioner kroner i plan- og perspektivperioden ( ). Til renovering af afløbssystemet er afsat 199 millioner kroner i samme periode. De samlede investeringer for de kommende 8 år forventes således at udgøre i alt 572 millioner kroner. Investeringerne vil udgøre 54 millioner kroner i 2011, hvorefter der i de efterfølgende år i planperioden og perspektivperioden er afsat 74 millioner kroner pr. år. Investeringerne bliver lånefinansieret. En samlet oversigt over investeringsprojekterne fremgår af afsnit 5.4. Indledningsvis indeholder Gentofte Kommunes spildevandsplan en beskrivelse af rammerne for planen herunder lovgrundlaget for udarbejdelse af spildevandsplanen, og de retningslinjer der gælder fra Regionplanens /7/, Vandplanens /15/ samt Kommuneplanens /14/ side. I afsnittet beskrives ligeledes håndtering af spildevand i forhold til sikring af vandindvinding samt badevandskvaliteten. Endelig beskrives Gentofte Kommunes klimaplan og især klimatilpasningsstrategien, som skal sikre en målrettet og effektiv indsats for at sikre tilpasning til klimaændringerne. Spildevandsplanen indeholder en statusdel og en plandel. Statusdelen (kap. 4) beskriver de eksisterende forhold, herunder beskrivelse af afløbssystemet, bassiner, regnvandsbetingede overløb samt regnvandsudløb i de forskellige oplande i Gentofte Kommune. Plandelen (kap. 5) beskriver dels målsætningen og strategien for håndtering af spildevand i Gentofte Kommune samt de tekniske og økonomiske tiltag, der forventes udført de kommende år. Spildevandsplan dækker over planperioden samt perspektivperioden Bilagsdelen indeholder bl.a. oversigter over afløbssystemet, bassiner og pumpestationer i Gentofte Kommune samt aflastninger fra afløbssystemet til vandområderne for dels statussituationen, dels efter planperioden, hvor de foreslåede projekter indgår. Derudover indgår der i bilagsdelen også en beskrivelse af de administrative forhold, der gælder i Gentofte Kommune, samt en beskrivelse af de fælleskommunale anlæg, som Gentofte Kommune er medejer af. Til forklaring af fagudtryk henvises til ordforklaringen i bilag 1. I løbet af den otteårige plan- og perspektivperiode forventes det at tilbagebetale tilslutningsbidrag for regnvand til borgere, som etablerer nedsivningsanlæg på deres grund (LAR-løsninger), i en størrelsesorden på 27,5 millioner kroner svarende til 215 tilbagebetalinger årligt. Tilbagebetalingen til private finansieres direkte over spildevandstaksten. GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 7

8 2RAMMER OG FORUDSÆTNINGER Spildevandsplan sikrer, at kommunens håndtering af spildevand og regnvand lever op til den relevante lovgivning på området. Det er samtidig sikret, at spildevandsplanen harmonerer med visioner og mål i de overordnede planer i Gentofte Kommune. SIDE 8

9 I dette afsnit beskrives lovgrundlaget for udarbejdelse af spildevandsplanen samt relationerne til anden planlægning i Gentofte Kommune. Desuden er det beskrevet, hvordan spildevandsforsyningen er struktureret i Gentofte Kommune. 2.1 Lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse /1/ (miljøbeskyttelsesloven) kapitel 4, 32, fastlægger det lovmæssige grundlag for spildevandsplanen. Af spildevandsplanen skal det fremgå, hvordan kommunen bortskaffer og behandler regn- og spildevand fra boliger, virksomheder, veje og befæstede arealer. Herudover skal der redegøres for planlagte ændringer og udbygninger af kommunens afløbssystem. I miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen er nærmere retningslinjer for spildevandsplanens indhold og vedtagelse fastlagt /1/ og /2/. I figur 2.1 er relevante krav til indholdet i Gentofte Kommunes spildevandsplan sammenfattet. Figur 2.1 Oversigt over lovmæssige krav til spildevandsplanen Relevante indholdskrav til Gentofte Kommunes spildevandsplan. Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 879 af 26/06/2010, kapitel 4, 32) og spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr af 11/12/2007,kapitel 1, 3). 1. Beskrivelse af eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger 2.2 Miljøvurdering af spildevandsplan I henhold til 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en screening af forslaget til spildevandsplan. Screeningen viser, at spildevandsplanen overordnet set vil medføre en positiv effekt på vandmiljøet. De mindre negative effekter, der er identificeret ved realisering af spildevandsplanen, vurderes at være af mindre betydning. På den baggrund vurderer Gentofte Kommune ikke, at der er baggrund for at udarbejde en miljøvurdering, jf. 3, stk Regionplan, Vandplan og Natura 2000-plan Da vandplanerne ikke foreligger i endelig udgave, vil der i Spildevandsplan blive taget udgangspunkt i gældende krav fra Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet. I forbindelse med udvælgelse af tiltag til udførelse i plan- og perspektivperioden vil der dog blive taget højde for de forventede krav fra vandplanerne Regionplan I Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen er der opstillet en overordnet plan for afledning af spilde- og regnvand fra kommunerne i Hovedstadsområdet. /7/. Af regionplanen fremgår målsætninger for søer, vandløb og kystvande. De specifikke målsætninger for vandområderne i Gentofte Kommune er oplistet i tabel 2.1. For en forklaring på definition af målsætninger jf. regionplanen se Regionplan 2005, afsnit 5.3 /7/. 2. Beskrivelse af områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist (f.eks. ved håndtering af regnvand på egen grund) 3. Beskrivelse af den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse 4. En renoveringsplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af renoveringen. Renoveringsplanen skal endvidere indeholde en tids- og økonomiplan for arbejdet. 5. Hvilke ejendomme der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen 6. Hvordan spildevandsplanen forholder sig til kommune- og vandplanen samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand. Tabel 2.1 Målsætningen for vandområder i Gentofte Kommune ifølge Regionplan 2005 Vandområde Målsætning i Regionplan 2005 Øresund Badevandsområder Gentofte Sø Brobækken Fasanhaverenden Holmegårdsrenden Gentofte Renden Søborghusrenden Generel Skærpet Skærpet Generel Generel Ikke specifikt målsæt Lempet Generel GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 9

10 Tabel 2.2 Afstand fra bygværk til badestrand Regionplanen regulerer ligeledes generelle krav til overløb fra spildevandssystemet til badestrande i badesæsonen. De specifikke krav til de enkelte overløbsbygværker i kommunen til ferske vandområder og til kysten er anført i bilag Vandplan og Natura 2000-plan I oktober 2010 udsendte Miljøministeriet via miljøcentrene udkast til vand- og naturplaner i offentlig høring. Gentofte Kommune har opland til Øresund og har således modtaget udkast til Vandplan , Hovedopland 2.3 Øresund samt forslag til Natura plan for Brobæk Mose og Gentofte Sø. Udkast til Vandplan for Hovedopland Øresund beskriver miljømål og indsatskrav for vandløb, søer, kystvand og grundvand. Indsatskrav forstås her som krav, der ligger ud over allerede planlagte tiltag i gældende vandforsynings- og spildevandsplaner med mere. Målsætningen for vandområdernes tilstand er generelt god økologisk tilstand. Målsætningen for Gentofte Sø er dog Høj økologisk tilstand. Vandplanen sætter fristen for opfyldelse af målsætningen til For Øresund er fristen dog forlænget som følge af manglende viden for målopfyldelse. Tabel 2.3 viser målsætning for vandområder i Gentofte Kommune ifølge udkast til vandplanen. Tabel 2.3 Maksimal antal tilladte aflastninger i badesæsonen 1.maj - 1.oktober ifølge regionplanen Befæstet areal tilknyttet overløbsbygværk < 1 ha 1 5 ha > 5 ha Mindre end 0,2 km ,2-2,0 km Større end 2,0 km Individuelle krav Vandområde Øresund Badevandsområder Gentofte Sø Brobækken Fasanhaverenden Holmegårdsrenden Gentofte Renden Søborghusrenden Nordkanalen Målsætningen for vandområder i Gentofte Kommune ifølge udkast til vandplan Målsætning i Vandplan God økologisk tilstand Tilfredsstillende kvalitet* Høj økologisk tilstand God økologisk tilstand God økologisk tilstand Ikke specifikt målsæt God økologisk tilstand God økologisk tilstand Ikke specifikt målsæt *krav ifølge badevandsdirektivet/badevandsbekendtgørelsen. Udkast til vandplan for Hovedopland 2.3 Øresund fastsætter indsatskrav for regnvandsbetingede udløb til opfyldelse af målsætningen for de vandområder, afløbssystemet udleder til ved kraftig regn /15/. Indsatskrav relateret til regnvandsbetingede udløb er markeret i bilag 2. I forbindelse med udarbejdelse af de kommunale handleplaner vil der blive fastsat specifikke krav om årlig tilladt antal og vandmængde, der må udledes fra de regnvandsbetingede udløb til vandområdet. For en forklaring på definition af målsætning se vandplanens generelle afsnit om miljømål, afsnit 1.2 /15/. 2.4 Dimensionspraksis for afløbssystemet i Gentofte Kommune Gentofte Kommune har valgt at afløbssystemet i kommunen skal overholde spildevandskomiteens vejledende funktionspraksis for afløbssystemer (Skrift 27, /ref13/). Denne funktionspraksis beskriver det serviceniveau, som borgerne kan forvente af kommunens afløbssystem. Gentofte Kommune har ligeledes valgt at overholde anbefalingerne for en sikkerhedsfaktor ved fremtidig dimensionering af afløbssystemet, som blandt andet tager højde forforventede klimaændringer: Figur 2.2 Funktionskrav og sikkerhedsfaktor i Gentofte Kommune Funktionskrav for spildevandsledninger i Gentofte Kommune: For fælleskloakerede områder må der ikke ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert 10. år For separatkloakerede områder må der ikke ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert 5. år. Sikkerhedsfaktor for dimensionering af afløbssystemet i Gentofte Kommune: Samlet sikkerhedsfaktor på 1,43. For en uddybende forklaring på funktionskrav og sikkerhedsfaktor henvises til bilag Gentofte-Plan og Kommuneplan Gentofte-Plan er kommunens strategiske styringsværktøj for budget, servicestrategi og kommuneplanlægning. Formålet med Gentofte-Plan er på en gang at angive retningen for kommunens samlede udvikling samt fastlægge de økonomiske rammer. SIDE 10

11 Figur 2.3 Vandindvinding, indvindingsoplande markeret med grøn, blå, brun og gul stregfarve Visionen for forsyningsområdet i kommunen har fokus på at fremtidssikre, at kommunens vand-, varme- og afløbssystem samt affaldshåndtering drives og vedligeholdes på en teknisk og økonomisk optimal måde med borgerne og miljøet i centrum. På spildevandsområdet renoveres kloakledninger og overløbsbygværker, og der arbejdes med separering af spilde- og regnvand med mere, hvor omgivelserne gør dette muligt. Formålet er at minimere oversvømmelser og andre gener for borgerne og miljøet og i øvrigt at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne, herunder ekstremregn, der er oplevet i de senere år. Den gældende kommuneplan for Gentofte Kommune er Kommuneplan 2009 /14/. Den byudvikling, der er beskrevet i kommuneplanen, forventes ikke at give anledning til væsentlige kloakmæssige tiltag. 2.6 Vandindvinding Vandforsyningsplanen for Gentofte Kommune forventes godkendt i løbet af 2011 og kommer til at gælde indtil Drikkevandet i Gentofte har en god kvalitet. Hovedparten af drikkevandet til kommunens borgere kommer i dag fra undergrunden i Gentofte. Det ønsker Gentofte Kommune også at kunne blive ved med fremover. Derfor arbejdes der med at beskytte grundvandsressourcen i kommunen, så der også i fremtiden er grundlag for lokal indvinding af rent grundvand til drikkevandsforsyningen. Spildevandsplanen bidrager med at sikre grundvandsressourcerne ved at: Nedsivning af husspildevand ikke er tilladt i Gentofte Kommune, idet hele kommunen er kloakeret. Spildevandsledninger i kildepladszoner bliver undersøgt for skader med en dobbelt så stor frekvens som resten af afløbssystemet for at sikre drikkevandsboringer mod udsivende spildevand. Hovedparten af Gentofte Kommunes drikkevand bliver produceret på Ermelundsværket, som ligger i den nordlige ende af kommunen. På figur 2.2 ses placeringen af Ermelundsværket med angivelse af tilhørende kildepladser og indvindingsområder. GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 11

12 2.8 Klimaplan og klimatilpasningsstrategi Klimaforandringerne er en realitet og er en af de store udfordringer, Gentofte Kommune står overfor i den kommende planperiode. Gentofte Kommune blev i 2009 klimakommune og udarbejdede i den forbindelse en klimaplan samt tilhørende delplaner. Én af disse er en klimatilpasningsstrategi, der skal sikre en målrettet og effektiv indsats for det fortsatte arbejde med tilpasning til klimaændringerne. Spildevandsplanen er en central plan for implementering af strategien Klimaplan Klimaplanen /16/ er udarbejdet med udgangspunkt i en trestrenget strategi: 2.7 Badevand Gentofte Kommune har tre badestrande, disse besøges hyppigt hele året og specielt i badesæsonen. Ifølge badevandsbekendtgørelsen /18/ er kommunen forpligtet til at føre tilsyn med badevandskvaliteten i badesæsonen fra 1. juni til 31. august, for at sikre at vandet ikke er forurenet. Ved kraftig regn, hvor afløbssystemet er hårdt belastet, forekommer der overløb af spildevand langs Øresundskysten. Disse overløb medfører en forringelse af badevandskvaliteten. Badevandskvaliteten inddeles i fire kategorier: Ringe, tilfredsstillende, god og udmærket, ringe kvalitet vil udløse badeforbud og de øvrige kategorier lever op til kvalitetskravene. Det er Gentofte Kommunes målsætning at have udmærket kvalitet for badevandet i kommunen. Derudover skal regionplanens krav (tabel 2.3) til antallet af overløb ligeledes overholdes. Borgerne i Gentofte Kommune kan orientere sig om badevandskvaliteten på kommunens hjemmeside hvor badevandsanalyserne løbende lægges ud i badesæsonen. Borgerne kan følge udviklingen i badevandskvaliteten efter et overløb fra afløbssystemet på badevand.dk, kvaliteten vises med rødt eller grønt flag. Oplysninger om hvornår der er overløb, kan borger få via tilmelding til en sms-service på Nordvands hjemmeside Spildevandsplanen bidrager med at sikre og forbedre badevandskvaliteten langs Gentofte Kommunes kyst ved at: Udarbejde en plan til reduktion af spildevandsudløb til kysten i planperioden. Etablere ekstra kapacitet i afløbssystemet ved Bellevue strand til reduktion af overløb til stranden. 1 Indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser fra kommunens egne aktiviteter. 2 Indsats for at påvirke borgere, virksomheder og andre interessenter til at tage større ansvar. 3 Tilpasning til de klimaændringer der vil komme. Klimaplanen vil således udgøre grundlaget for implementeringen af den målrettede fremadrettede klimaindsats i Gentofte Kommune. Ved renovering og nyanlæg af spildevandsanlæg sættes der fokus på energioptimering svarende til det første punkt i klimastrategien Klimatilpasningsstrategi Gentofte Kommunes Klimatilpasningsstrategi /17/ er en delplan til Gentofte Kommunes Klimaplan. I relation til spildevandshåndtering er det specielt problemstillingen omkring øgede regnmængder og begrænsning af risiko for oversvømmelser og overløb af opblandet regnog spildevand til vandområderne, som klimatilpasningsstrategien opstiller tilpasningsstrategier og handlinger for. På langt sigt forventes stigninger i vinternedbøren på %. Nedbørsscenarier i sommerperioden vil være karakteriseret ved kraftigere regnskyl/skybrud. Skybrud, der kan medføre oversvømmelser, vil om år forekomme 3-5 gange hyppigere end i dag. De i klimatilpasningsstrategien nævnte strategiforslag løser flere problemstillinger samtidig. Det handler overordnet om at håndtere regnvand lokalt for at mindske belastningen af afløbssystemet. Dermed reduceres oversvømmelser og regnvandsbetingede kloakoverløb fra afløbssystemet til hav, søer, moser og vandløb. Den lokale håndtering af regnvand resulterer samtidig i en mindre belastning af renseanlæggene med regnvand. SIDE 12

13 Nedenstående strategiforslag fra klimatilpasningsstrategien er implementeret i spildevandsplanens strategier (afsnit 5.2), og de er dermed med til at danne baggrunden for de projekter, som forventes udført i planperioden (afsnit 5.3): Kommunens afløbssystem udbygges til et tostrenget vejvandssystem, hvor spildevand og regnvand fra vejarealer adskilles (afsnit 5.2 og 5.3). Dimensionering af kloaksystemet ved nyanlæg og renovering foregår under hensyn til klimaændringer (afsnit 5.2 og 5.3) ved at indarbejde en klimafaktor i dimensionering af anlæg (bilag 5). Øget lokal afledning af regnvand (nedsivning med mere) (afsnit 5.2) ved blandt andet at opfordre borgerne til at håndtere regnvand på egen grund på alternative måder og ved at yde tilskud til etablering af nedsivningsanlæg (bilag 5). Deltage i udviklingsprojekter med fokus på rensning af regnvand, som åbner mulighed for lokal håndtering af regnvand (afsnit 5.2). 2.9 Organisering af spildevandsforsyningen For at indfri kravet i vandsektorloven om selskabsgørelse af forsyningsområdet blev der indgået et samarbejde mellem Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune om at danne det 100 % kommunalt ejede vandselskab Nordvand Holding A/S. Selskabet blev etableret 1. januar 2009 og har siden varetaget begge kommuners driftsopgaver på vand- og afløbsområdet. I figur 2.4 er vist et diagram over holdingselskabets opbygning. Alle fysiske aktiver vedrørende spildevandsanlæg i Gentofte Kommune og fællesanlæg til transport af Gentofte Kommunes spildevand til renseanlæg placeret i nabokommuner er ejet af Gentofte Spildevand A/S. Medarbejderne i Nordvand A/S forestår den daglige opgavevaretagelse for transport af spildevand i selve Gentofte Kommune. Alle selskaberne i Nordvand Holding A/S har den samme bestyrelse. Bestyrelsen består af repræsentanter fra begge ejerkommuner, medarbejderrepræsentanter fra Nordvand A/S og en ekstern bestyrelsesformand. Gentofte Kommune har sammen med Gladsaxe Kommune formuleret en ejerstrategi, hvori de overordnede forventninger til driften af Nordvand A/S er formuleret. Nordvand A/S indgår hvert år en driftsaftale med Gentofte Kommune, som udmønter målsætningerne i ejerstrategien og sektorplanernes mål. Driftsaftalens formål er at fastlægge de årlige servicemål og indsatsområder for Nordvand på vand- og afløbsområdet. Gentofte Kommune afleder vand til to renseanlæg, Lynetten Renseanlæg og Lundtofte Renseanlæg. Kommunen er medejer af disse renseanlæg. Gentofte Spildevand A/S betaler for rensningen på grundlag af vandforbruget i kommunen. Lynetten Renseanlæg ligger i Københavns Kommune. Renseanlægget er en del af det kommunalt ejede Lynettefællesskabet I/S, som består af ejerkommunerne Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre kommuner. Lundtofte Renseanlæg ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune. Renseanlægget er en del af det kommunale fællesskab Mølleåværket, som består af Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal kommuner. Figur 2.4 Diagram over selskabsstrukturen i Nordvand Holding A/S Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Nordvand Holdning A/S Nordvand A/S Gentofte Vand A/S Gentofte Spildevand A/S Gladsaxe Vand A/S Gladsaxe Spildevand A/S Sjælsø Vand A/S GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 13

14 3HISTORISK BAGGRUND Den første spildevandplan for Gentofte Kommune blev udarbejdet i Der er siden da og i tråd med gældende lovgivning på området løbende udarbejdet spildevandsplaner. Spildevandsplanen erstatter den nuværende plan fra SIDE 14

15 Tidligere planlægning af afløbsforhold er fastsat i kendelser afsagt af Landvæsenskommissioner og Landvæsensnævn. Landvæsenskommissionerne blev løbende nedsat til afklaring af konkrete væsentlige forhold omkring afledning af spildevand. Kendelserne indeholder blandt andet valg af løsninger, dimensioneringskriterier, økonomiske redegørelser for fordeling af anlægsudgifterne samt regnskab for afholdte anlægsudgifter. I kendelser, der omhandler anlæg med fælleskommunal interesse, er der endvidere angivet udgiftsfordelingen for de berørte kommuner. Som afløsning for investeringsoversigten blev der i 1994 udarbejdet en handlingsplan for udbygning og renovering af afløbssystemet i Gentofte Kommune /4/. Handlingsplanen er siden revideret i 1995 og 2000 /5/ og /6/. Efterfølgende er Spildevandsplan , Spildevandsplan og Spildevandsplan udarbejdet og politisk godkendt jf. /10/, /11/ og /12/. I 1979 blev den første spildevandsplan for Gentofte Kommune godkendt af Hovedstadsrådet. Spildevandsplanens planperiode forløb til og med I 1983 blev miljøbeskyttelsesloven revideret. En af ændringerne var, at der skulle foreligge en vandområdekvalitetsplan som grundlag for udarbejdelse af kommunale spildevandsplaner. I 1985 fremsendtes en revideret udgave af spildevandsplanen, der beskrev de ændringer, der var foretaget siden spildevandsplanen i Da Hovedstadsrådet blev nedlagt i 1989, hvor behandlingen af spildevandsplanen foregik, blev denne plan aldrig godkendt af hverken amtet eller Hovedstadsrådet. Den blev dog godkendt af kommunalbestyrelsen. I perioden fra den godkendte spildevandsplan fra 1985 og frem til begyndelsen af 1990 erne er der udført en række ændringer i kommunens afløbssystem. Disse projekter er beskrevet i arbejdspapirer og er løbende blevet godkendt dels af Hovedstadsrådet, dels af Københavns Amt. I 1990 påbegyndtes en egentlig saneringsplanlægning for kommunens afløbssystem. I forbindelse med denne planlægning er kommunens afløbssystem blevet gennemgået, der er opbygget beregningsmodeller over de forskellige områder, og der er peget på forskellige forbedringsforslag/løsninger. Til brug for den overordnede planlægning blev der i 1992 udarbejdet en vejledende investeringsoversigt /3/. Anlæg af afskærende ledning langs sundet Rørlægning af Kildeskovsrenden GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 15

16 4STATUSDEL Afløbssystemet i Gentofte Kommune består af ca. 350 km hovedledning og ca. 200 km offentlige stikledninger. Der er ca nedgangsbrønde i afløbssystemet. Hovedparten af kommunens spildevand pumpes til Renseanlæg Lynetten. Ved kraftig regn aflaster kommunens afløbssystem til seks vandområder. Dels via 27 bygværker, som udleder de regnvandsbetingede overløb fra det fælleskloakerede system. Dels via 28 separate regnvandsudløb. SIDE 16

17 4.1 Det offentlige spildevandsanlæg Dette kapitel beskriver overordnet det eksisterende spildevandssystem i Gentofte Kommune, herunder beskrivelse af ledningsnettet, renseanlæg, bassiner og større pumpestationer i de forskellige oplande i Gentofte Kommune. Derudover er der også en beskrivelse af de forskellige vandområder i kommunen, hvor afløbssystemet via overløbsbygværker kan aflaste til i tilfælde af kraftig regn. Oversigtskort for hele Gentofte Kommunes afløbssystem fremgår af bilag Generelt Gentofte Kommunes samlede areal er på ha. Hovedparten af kommunen udgøres af boligbebyggelse og grønne områder. Erhverv og industri udgør kun ca. 70 ha. Befolkningstallet i 2010 var på ca personer. De første kloakledninger i Gentofte Kommune blev anlagt i 1880 erne. Størsteparten af spildevandsanlægget blev etableret fra år 1900 og frem til 2. Verdenskrig. Efterfølgende er spildevandsanlægget løbende blevet udbygget, renoveret og forbedret. I dag er hele kommunen kloakeret. Derfor er der ingen områder, der ligger uden for kloakoplandene, og der er således ikke noget åbent land i Gentofte Kommune. Det betyder, at den del af Spildevandsbekendtgørelsen /2/, der omhandler det åbne land, ikke er relevant for Gentofte Kommune. Langt den overvejende del af kommunen er fælleskloakeret. De separatkloakerede områder er primært beliggende i Tuborgs opland samt Søborghusrendens opland, hvor vejvandet er separeret fra (bilag 7). Omfanget af industri i kommunen er forholdsvis begrænset og koncentreret omkring Novo Nordisk ved Nybrovej og håndværksvirksomheder omkring Mesterlodden Renseanlæg Hovedparten af spildevandet fra kommunen pumpes til Renseanlæg Lynetten, hvor det gennemgår dels mekanisk rensning og dels biologisk rensning med kvælstof- og fosforfjernelse. I Gentofte er den eneste ren- Figur 4.1 Oplandsinddeling og vandområder i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 17

18 seforanstaltning for det daglige spildevand etableret på Pumpestation Tuborg Nord, hvor der er etableret et sand- og fedtfang. Det har til formål at fjerne sand og fedt således, at dette ikke aflejres i trykledningerne mod Lynetten. Gentofte Kommune er en del af Lynettefællesskabet, som desuden består af København, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Frederiksberg, Rødovre og Hvidovre. Spildevandet fra den nordvestlige del af kommunen omkring én procent af den samlede spildevandsmængde afledes til Lundtofte Renseanlæg Oplandsinddeling Kommunen er hydraulisk set inddelt i otte oplande. Oplandsinddelingen følger ikke opdelingen mellem de forskellige bydele i Gentofte Kommune. På Figur 4.1 er oplandsinddelingen i Gentofte Kommune angivet, hvor arealer og befæstelsesgrader af hvert opland fremgår af tabel 4.1. I de følgende afsnit beskrives oplandene samt hvilke større pumpestationer, bassiner og ledningsbassiner, der indgår i de forskellige oplande. Data for alle større offentlige bassiner, inkl. ledningsbassiner i kommunen, fremgår af bilag 3. I bilag 4 er anført en fortegnelse over samtlige pumpestationer i kommunen med angivelse af tekniske data, dvs. pumpebestykning og ydelse. Tabel 4.1 Oplandsstørrelser og befæstelsesgrader Nr. Opland Oplandsstørrelse [ha] Befæstet areal [ha] Befæstelsesgrad [%] 1 Hellerups opland Kildeskovsrendens opland Skovshoveds opland Øresunds kyst Enghaverendens opland Søborghusrendens opland Tuborg Sandtoften SUM SIDE 18

19 Figur 4.2 Hellerups og Tuborgs opland Hellerups opland Hellerups opland omfatter primært Hellerup. Der er en mindre del af oplandet umiddelbart syd for Callisensvej, der er beliggende i Københavns Kommune. Oplandet består af tæt bymæssig bebyggelse. Hovedparten er fælleskloakeret med undtagelse af områderne på Tuborg Nord (Figur 4.2). Oplandet afvander mod Øresund, hvor hovedparten af vandet ledes til Pumpestation Constantia, der er beliggende syd for Charlottenlund Fort i Kildeskovsrendens opland. Herfra pumpes vandet videre til Pumpestation Skovshoved i Enghaverendens opland, hvor det pumpes til Pumpestation Tuborg Nord i Hellerups opland. En lille del af det sydlige Hellerup afvander direkte til Pumpestation Tuborg Nord. I tilfælde af kraftig regn sker der overløb til Øresund via fem overløbsbygværker fra fællessystemet. Desuden er der 10 separate regnvandsudløb i oplandet til Øresund. Bassiner og ledningsbassiner Der er følgende bassiner i Hellerups opland: Bassin ved Henningsens Allé Søholmlundbassinet Bassinledning ved Hellerup Strand Rygårdsrenden. Bassinet ved Henningsens Allé fungerer som forsinkelsesbassin for en del af Hellerups opland. Det mindsker opstuvningen i oplandet omkring bassinet og samtidig begrænses aflastningerne til Øresund fra overløbsbygværket ved Lemchesvej. Bassinet er overdækket og har et volumen på ca m³. Søholmlundbassinet, der er på ca. 700 m³, er åbent og fungerer som forsinkelsesbassin for oplandet omkring Lyngbyvej. Desuden er bassinet belastet med vejvand fra en del af Lyngbyvej. Bassinet medvirker til at forsinke overløbsvand, der ledes til København via Rygårdsrenden. Dermed reduceres aflastningen til Wilhelmsdalsløbet og derved til Svanemøllebugten. Bassinledning ved Hellerup Strand ligger langs med Øresunds kyst fra Onsgårdsvej til Lemchesvej. Ledningsbassinet har en samlet volumen på 450 m³. Rygårdsrenden ligger langs med Rygårds Allé på grænsen til København. Det er en overdækket rende, der består af en spunset kanal med betondæk. Renden fungerer som forsinkelsesbassin for de vandmængder, der ledes mod Wilhelmsdalløbet i Københavns Kommune og derfra videre til Svanemøllebugten. Rygårdsrenden er derfor også beliggende i Københavns Kommune, men drives og vedligeholdes stadig af Gentofte Kommune. GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 19

20 Figur 4.3 Kildeskovsrendens opland Kildeskovsrendens opland Kildeskovsrendens opland er beliggende i Charlottenlund. Oplandet er bymæssig bebyggelse, men omfatter to store grønne områder Bernstorffsparken og Charlottenlund Slotspark med et samlet areal på 150 ha (Figur 4.3). Oplandet afvander mod Øresund, hvor det løber til Pumpestation Skovshoved. I tilfælde af kraftig regn kan der ske overløb til Øresund via fire overløbsbygværker fra fællessystemet, hvor ét af overløbene både har et kystnært og kystfjernt overløb ved Constantia. ved Maglemosevej. Renden er rørlagt og består af dels en ø mm ledning, dels en mm tunnel med et samlet volumen på ca m³. Bassinledning i Charlottenlund Skov er en regnvandsledning med dimension ø mm tunnel på strækningen fra Gyldenlundsvej til Ordrup Jagtvej og efterfølgende en ø mm tunnel ud mod Øresund. Volumenet er på ca m³. Bassiner og ledningsbassiner Der er følgende bassiner i Kildeskovsrendens opland: Kildeskovsrenden Bernstorffsrenden Bassinledning i Charlottenlund Skov. Kildeskovsrenden er en overdækket rende, og den starter ved Kildeskovshallen og løber stik øst mod Pumpestation Constantia ved Øresund. Renden er på den første del rørlagt som en ø 1250 mm ledning, og senere skifter dimensionen til en spunset rektangulær kanal med betondæk. Det samlede volumen er på ca m³. Fra Kildeskovsrenden er der mulighed for overløb til Øresund, dels via 240 m udløbsledninger, dels kystnært. Der er etableret automatisk finrist på udløbsledningerne. Bernstorffsrenden er overdækket. Den starter ved Bernstorffsparken og løber sammen med Kildeskovsrenden Rørlægning af Kildeskovsrenden SIDE 20

21 Figur 4.4 Skovshoveds opland og Øresunds Kyst Kloakudløbsledning ved Skovshoved under støbning Skovshoveds opland Skovshoveds opland dækker en del af Klampenborg. Oplandet afvander mod Øresund, hvor spildevandet ledes til Pumpestation Skovshoved. Der er ingen bassiner eller større pumpestationer i Skovshoveds opland Øresunds kyst Øresunds kyst er beliggende langs kysten mellem Charlottenlund Park i syd og Bellevue i nord (Figur 4.4). Oplandet afvander til Pumpestation Skovshoved, og det betragtes hydraulisk set som en del af Kildeskovsrendens opland og Skovshoveds opland. Under kraftig regn kan der ske overløb til Øresund via syv overløbsbygværker, hvor to af overløbene både har et kystnært og kystfjernt overløb ved Bellevue og Skovshoved (Figur 4.4). Desuden er der et separat regnvandsudløb i oplandet. Pumpestationer Der er to hovedpumpestationer ved Øresunds kyst: Pumpestation Constantia Pumpestation Skovshoved. På Pumpestation Constantia er der ikke etableret nogen renseforanstaltninger, idet pumpestationen udelukkende pumper spildevandet fra Hellerups opland videre mod Pumpestation Skovshoved. Der er etableret en kontraklap i den afskærende ledning for at hindre tilbageløb til pumpestationen i tilfælde af høj vandstand i den afskærende ledning. Pumpestation Skovshoved modtager hovedparten af vandet fra Hellerups, Kildeskovsrendens, Skovshoveds, Øresunds Kyst samt Enghaverendens opland og pumper i tørvejrssituationer spildevandet til Pumpestation Tuborg Nord. I tilfælde af kraftig regn pumpes det opblandede regn- og spildevand til Øresund gennem de m lange udløbsledninger. Inden udledning til Øresund ledes vandet gennem en finrist, der er etableret i udløbsbygværket. GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 21

22 Figur 4.5 Enghaverendens opland og Sandtoften Enghaverendens opland Enghaverendens opland omfatter Jægersborg, en del af Klampenborg og den sydlige del af Dyrehaven (Figur 4.5). En stor del af oplandet er bymæssig bebyggelse, men afvandingsforholdene er også præget af de store grønne områder i den sydlige del af Dyrehaven. Oplandet modtager desuden spildevand fra en mindre del af Taarbæk, Firskovvejskvarteret og Helsingørmotorvejen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Bassin ved Brogårdsvej i tørvejr. Oplandet afvandes mod Øresund, hvor vandet løber til Pumpestation Skovshoved. I tilfælde af kraftig regn sker der overløb til Øresund ved Bellevue og til Gentofte Sø via to overløbsbygværker. Desuden er der tre separate regnvandsudløb til Vintappersøen i oplandet. SIDE 22

23 Bassin ved Brogårdsvej under regn. Bassiner og ledningsbassiner Der er følgende bassiner i Enghaverendens opland: Hundesø Mose Søbredden Brogårdsvej Ved Stadion Den rørlagte Enghaverende. Bassinet ved Hundesø Mose har et volumen på ca m³. Bassinet fungerer som forsinkelsesbassin for opblandet spildevand og regnvand, der normalt ledes videre mod den afskærende ledning fra Bellevue til Skovshoved. Bassin Søbredden vest for Gentofte Sø er et forsinkelsesbassin på 260 m³. Bassinet er overdækket. Fra bassinet er der mulighed for overløb til Gentofte Sø. Bassinet ved Brogårdsvej nord for Gentofte Sø skal begrænse overløb fra afløbssystemet til Brobækken og videre til Gentofte Sø. Bassinet er åbent og har et volumen på m³. Der er etableret et spjæld ved indløbet til bassinet, således at det er muligt at udnytte bassinet mere optimalt. Bassin Ved Stadion nord for Gentofte Sø er et ledningsbassin på m³, der fungerer som forsinkelsesbassin for opblandet spildevand og regnvand. Den rørlagte Enghaverende forløber fra Hundesø Mose til overløbsbygværket ved Bellevue og er anlagt i forøget dimension, så den samtidig fungerer som ledningsbassin. Strækningen består dels af store cirkulære ledninger, dels af støbte kanaler med varierende tværsnit. Det samlede volumen på strækningen er ca m³. Der er etableret spjæld i den rørlagte Enghaverende ved Hundesø Mose og Soløsevej for at optimere udnyttelsen af kapaciteten dels i den rørlagte Enghaverende, dels i bassinet ved Hundesø Mose. Derved nedbringes oversvømmelser opstrøms for bassinet og antallet af aflastninger til Øresund reduceres. GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 23

24 Figur 4.6 Søborghusrendens opland Søborghusrendens opland Søborghusrendens opland består af Vangedeområdet og Dyssegård (figur 4.6). Oplandet består af tæt bymæssig bebyggelse. Fra Søborghusrendens opland afledes vandet til Københavns Kommunes afløbssystem og videre til Strandvængets pumpestation i Københavns Kommune. Derfor indgår Søborghusrendens opland som en del af Strandvængets opland. Der er desuden en lille del af arealerne på Tuborg Syd, der også indgår i Søborghusrendens opland. Bassiner og ledningsbassiner Der er følgende bassiner i Søborghusrendens opland: Vangederenden Bassinledning langs med Gentofte Renden Folkevej. Vangederenden ligger på grænsen til Gladsaxe Kommune. Vangederenden er rørlagt og består dels af cirkulære Områderne omkring Gentofte Renden har været plaget af gentagne oversvømmelser, samtidig med at Gentofte Renden har været belastet af overløb fra afløbssystemet. Derfor blev der påbegyndt en delvis separering i området. Resultatet af den delvise separering er, at regnvand fra en del veje ledes direkte til Gentofte Renden i stedet for til afløbssystemet. I tilfælde af kraftig regn sker nu kun overløb til Gentofte Renden via tre overløbsbygværker fra fællessystemet og udledning af separat regnvand via 11 regnvandsudløb og til Søborghusrenden via fem overløbsbygværker og tre regnvandsudløb. Desuden sker der aflastning fra fællessystemet fra Vangederenden til Nordkanalen via 1 overløbsbygværk. Endelig er der på Tuborgs areal overløb fra Vilhelmdalsløbet. Regnvandsudløb til Gentofte Renden. SIDE 24

25 Tuborg Nord pumpestation. ledninger, dels af støbte betonkanaler med varierende dimensioner. Dele af Vangederenden er anlagt således, at den fungerer som ledningsbassin. Der er et samlet volumen på ca m³. I løbet af 1998 er der blevet etableret fire spjæld i renden for at optimere bassinudnyttelsen. Langs med Gentofte Renden er der etableret et ledningsbassin fra Lyngbyvej til Søborghusrenden. Bassinledningen har et samlet volumen på ca m³, og til ledningen er tilsluttet de overløb, der tidligere aflastede til Gentofte Renden. Dermed er næsten alle overløb fra de fælleskloakerede områder langs Gentofte Renden tilkoblet bassinledningen, og der forekommer kun nødoverløb fra tre overløbsbygværker. Bassinet ved Folkevej er et ledningsbassin på ca. 370 m³, som skal forsinke vandet fra den nordvestlige del af kommunen samt tilløbet fra Gladsaxe Kommune Tuborgs opland Oplandet udgør en del af arealerne på Tuborg Nord (Figur 4.2). Områdeinddelingen af Tuborg Syd forventes afklaret i forbindelse med kloakeringen af området. Pumpestationer Der er én hovedpumpestation placeret i Tuborgs opland: På Tuborg Nord er der både risteværk, sand- og fedtfang og et sandafvandingsanlæg. Pumpestationen består af to pumpestationer en lokalpumpestation og en efterpumpestation. Lokalpumpestationen modtager spildevand direkte fra en lille del af Hellerups opland og har en ydelse på 500 l/s. Efterpumpestationen modtager spildevandet fra resten af Hellerups opland og Kildeskovsrendens, Skovshoveds, Øresunds Kyst samt Enghaverendens opland via Pumpestation Skovshoved samt spildevandet fra lokalpumpestationen. Alt spildevandet fra Hellerups, Kildeskovsrendens, Skovshoveds, Øresunds Kyst samt Enghaverendens opland ledes således gennem sand- og fedtfanget på Tuborg Nord, inden det pumpes videre til Lynetten. Sand- og fedtfanget er overdækket og har et kulfilteranlæg til luftrensning Sandtoftens opland Oplandet udgør et lille areal ved Nybrovej i den nordvestlige del af kommunen, der afvander til Lyngby-Taarbæk Kommune (Figur 4.5). I Sandtoften ligger et mindre bassin på 300 m³ ved Nybrovej. Pumpestation Tuborg Nord. GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 25

26 4.1.4 Ledningsnettet Afløbssystemet består af ca. 350 km hovedledning og ca. 200 km offentlige stikledninger. Hovedparten af ledningerne er ler- eller betonledninger. I afløbssystemet er der desuden ca nedgangsbrønde, hvoraf ca. 200 er bygværker. Ledningsnettet er udført over en længere årrække i takt med kommunens udvikling med start omkring år Ledningernes anlægsår fremgår af Figur 4.7. Gennem tiderne er der anvendt forskellige typer af ledningsmateriale. Hovedparten af afløbsledningerne består af beton. I de sidste årtier er mange afløbsledninger blevet renoveret ved hjælp af strømpeforinger. Da denne renoveringsmetode også fremadrettet vil blive anvendt, vil andelen af strømpeforede ledninger stige. Fordelingen i ledningsmateriale samt ledningsdimensioner i Gentofte Kommune fremgår af Figur 4.8 og Figur Vandområder De gældende krav til vandområderne i Gentofte Kommune er angivet i Regionplan 2005, da vandplanerne ikke foreligger i endelig udgave. I forbindelse med udvælgelse af tiltag til udførelse i plan- og perspektivperioden vil der dog blive taget højde for de forventede krav fra vandplanerne. Vandområdernes placering fremgår af figur 4.1. Fra kommunens afløbssystem aflastes til seks vandområder, der ifølge Regionplan 2005 har målsætninger som anført i tabel 4.2. I afløbssystemet indgår i alt 27 bygværker, hvorfra der forekommer regnvandsbetingede overløb fra det fælleskloakerede system direkte til vandområderne. Oversigt af overløbsbygværkerne samt deres aflastningsmængde, aflastningshyppighed og maksimalt tilladte aflastninger fremgår af bilag 2. Figur 4.7 Figur 4.8 Figur 4.9 Fordeling i anlægsår for ledninger i Gentofte Kommune Anlægsår Gentofte % % % % % % Fordeling af ledningsdimensioner i Gentofte Kommune Dimension Spildevandsledninger Gentofte X ø 200 8% ø 200 < X ø % ø 500 < X ø % ø 800 < X ø % ø 1000 < X ø % ø 1200 < X ø % ø 1600 < X 1% Fordeling af ledningsmateriale i Gentofte Kommune Materiale Gentofte Ler 12% Plast 12% Strømpeforet 15% Andet 1% Beton 60% Derudover er der i kommunen 28 separate regnvandsudløb til vandområder. De separate regnvandsudløb har forskellige ejere. Oversigt over udløbene, kravet til udløbene fastsat ud fra regionplanen /7/ samt deres nuværende aflastningsmængder fremgår af bilag Gentofte Sø Gentofte Sø er beliggende i et Natura 2000-område i Gentofte Kommune. Afløbet fra søen sker til Gentofte Renden. Gentofte Sø er i dag påvirket af aflastninger fra to regnvandsbetingede overløbsbygværker. Begge disse overløb er forsynet med bassiner - Brogårdsvej og Søbredden. Overløb fra bassinerne sker henholdsvis via Brobækken og Holmegårdsrenden til søen Gentofte Renden Gentofte Renden er et åbent vandløb, der starter i den sydlige ende af Gentofte Sø. Gentofte Renden har tilløb fra Gentofte Sø og har udløb i Søborghusrenden. Antallet af overløbsbygværker langs Gentofte Renden er reduceret fra tidligere 16 til nu tre, hvilket er i overensstemmelse med regionplanens krav om nedbringelse af tilførslen af opspædet spildevand til Gentofte Renden /7/. Endvidere er der 11 separate regnvandsudløb fra vejarealer Søborghusrenden Søborghusrenden er et åbent vandløb på kommunegrænsen mellem Gentofte og København. Til Søborghusrenden er der fem regnvandsbetingede overløb fra det fælleskloakerede system fra Gentofte Kommune og tre separate regnvandsudløb. Dertil kommer et antal overløb fra Københavns Kommune. Vandet i Søborghusrenden løber videre til Emdrup Sø og derfra til de indre søer i København. Kravet til Gentofte Kommunes overløbsbygværker ved Søborghusrenden er angivet i Regionplan 2005 /9/ og Vandområdeplanen /7/ til maksimalt to aflastninger årligt. SIDE 26

27 4.2.4 Nordkanalen Nordkanalen ligger på grænsen mellem København og Gladsaxe, men det nordligste punkt ligger på grænsen til Gentofte. Til dette punkt er der mulighed for aflastning af vand fra Vangedeområdet via et overløbsbygværk. Nordkanalen har udløb i Utterslev Mose. Københavns Kommune er myndighed for udledningstilladelser. Der er vedtaget en fredning for Utterslev Mose inklusiv Nordkanalen, men det er anført, at den fredning ikke er til hinder for, at der kan etableres anlæg til grøn spildevandsrensning eller andre ændringer af kloaksystemet i området med henblik på at mindske udløbet af spildevand i mosen. Det bemærkes endvidere, at udformning og placering af eventuelle anlæg skal godkendes af fredningsnævnet Øresund I kommunen er der knap 7 km kystlinje til Øresund. Langs kysten er der 16 regnvandsbetingede overløb, og der er ved alle overløb mulighed for aflastning tæt ved kysten (kystnært overløb). Ved overløbsbygværkerne ved Bellevue, Skovshoved og Constantia er der desuden udløbsledninger, som er ført et stykke ud i Øresund. Overløbene vil først ske fjernt fra kysten og derefter, i tilfælde af større belastning, tæt ved kysten. Længden på overløbsledningerne, der aflaster kystfjernt, er følgende: Bellevue (U1b) 250 m Skovshoved (U5b) m Constantia (U9b) 240 m. Derudover er der 11 separate regnvandsudløb i Gentofte Kommune ved Øresund - ét ved Skovshoved havn og fem fra Tuborgs arealer i Hellerup. Desuden aflastes vand til Wilhelmsdalløbet i København, som har overløb til Svanemøllebugten Vintappersøen Vintappersøen er beliggende i den nordvestlige del af Gentofte Kommune. Der er ingen regnvandsbetingede overløb fra fællessystemet til Vintappersøen, dog er der tre separate regnvandsudløb fra Lyngbyvej samt et område ved Ørnegårdsvej. Tabel 4.2 Vandområder, deres målsætning og antal af regnvandsbetingede overløb og regnvandsudløb Vandområde Målsætning i Regionplan Målsætning i udkast til vandplan Vandområde (type) Myndighed i forbindelse med udledningstilladelser Regnvandsbetinget overløb Regnvandsudløb Bemærkninger Gentofte sø Skærpet Høj økologisk tilstand Gentofte Kommune Sø U26, U27 U26 afleder via Holmegårdsrenden. U27 afleder via Brobækken Gentofte Renden Lempet God økologisk tilstand Gentofte Kommune Vandløb HG290001, U49, U48 U29, U40, U41, U42, U43, U44, U45, U46, HG95000, HG86000, HG20000 Søborghusrenden Generel God økologisk tilstand Gentofte Kommune Vandløb U21, U21a, U23, U24, U24a U21b, U21c, U47 Nordkanalen Generel Ikke specifikt målsæt Københavns Kommune Vandløb U25 Sammen med Gladsaxe Kommune Øresund Generel God økologisk tilstand Gentofte Kommune Kystvand U1, U2, U4, U5, U6, U7, U8, U9, U10, U11, U12, U13, U15, U16, U17, U19 U28, U31, U31a, U50, U51, U52, TUB0017, TUB0028, TUB0040, TUB0180, TUB0300 Vintappersøen Generel Ikke specifikt målsæt Gentofte Kommune Sø LV308, LV297, 5Æ87000 GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 27

28 5PLANDEL Målsætningerne for håndtering af spildevand er effektiv bortledning af spildevand, optimal håndtering af regnvand, fastholdelse af afløbssystemets værdi og minimal belastning af vandområderne Målsætningerne opnås gennem 8 strategier, som udmøntes i konkrete projekter, som udføres i SIDE 28

29 De følgende afsnit giver et overblik over, hvilke overordnede målsætninger og strategier Gentofte Kommune har med henblik på håndtering af spildevand og regnvand i kommunen. Målsætningerne (afsnit 5.1) er i overensstemmelse med den relevante lovgivning på området (miljøbeskyttelsesloven, Regionplan, forslag til vandplan med mere) samt visioner og mål i de overordnede planer i Gentofte Kommune (kommuneplan, klimaplan). Strategierne (afsnit 5.2) beskriver vejen til at opnå målsætningerne. En strategi kan bidrage til at opnå forskellige målsætninger. I strategierne er der også taget højde for de udfordringer, som klimaændringerne giver, og som er beskrevet i afsnit om kommunens klimatilpasningsstrategi. I afsnit 5.3 beskrives de konkrete handlinger, som ønskes gennemført i spildevandsplanens planperiode og perspektivperiode for at bidrage til den overordnede målsætning. Investeringerne til de enkelte tiltag i plan- og perspektivperioderne fremgår af tabel 5.1 i afsnit Målsætning for håndtering af spildevand i Gentofte Kommune Målsætningen for håndtering af spildevand i kommunen kan deles op i fire overordnede områder med tilhørende mere konkrete succeskriterier for spildevandsplanperioden: 1. Spildevandet transporteres bort på en sikker, drifts- og energioptimal måde. Al renovering og nyanlæg vurderes i forhold til såvel optimering af energiforbrug og drift (f. eks arbejdsmiljø) Energiforbruget reduceres med 2 % om året pr. pumpet m³ vand Nordvand deltager i en årlig benchmarking, således at ressourceforbruget i forbindelse med driften af afløbsanlæggene hele tiden vurderes og optimeres. 2. Risikoen for oversvømmelser som følge af regnvand minimeres både i dag og i fremtiden. I udarbejder Nordvand en plan for separering af vejvand i Hellerup-området I planperioden etableres separat vejvandssystem langs Strandvejen i Hellerup. Senest i 2055 skal der være etableret separat vejvandssystem i hele kommunen. I 2055 skal mindst 30 % af det privat ejede areal i kommunen være omfattet af lokal nedsivning, hvilket skal fremmes gennem information og ved tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget. Det er målet at ca. 800 ejendomme i planperioden skal have etableret lokal nedsivning eller anden håndtering af regnvand på egen grund. Serviceniveauet for afløbssystemet (oversvømmelse af terræn må højst ske en gang hvert 10. år fra fællessystemet og en gang hvert 5. år fra regnvandssystemet) er overholdt senest i Renovering af afløbssystemet skal ske i et sådant omfang, at anlæggets værdi opretholdes. Renovering af ledningsnettet tilrettelægges efter inspektioner af ledningsnettet hvert 15. år for risikoledninger dog hvert 7. år Renovering af pumpestationer, bassiner mv. sker i henhold til en tilstandsvurdering som gennemføres med en frekvens på 1-10 år afhængig af bygværkets funktion. 4. Udledningen af opblandet regn- og spildevand skal reduceres, for at undgå miljømæssige risici, og for at opfylde mål og krav i Vandplanen. Kystbadevandet opfylder målet om udmærket kvalitet ved Reduktion i antal overløb ved Bellevue til 1/3 Reduktion i antal overløb på en række andre bygværker I at gennemføre undersøgelser af yderligere muligheder for reduktion af spilde vandsbelastningen. Brobækken og Gentofte sø opfylder kravene til henholdsvis god økologisk tilstand og høj økologisk tilstand ved reduktion af antal overløb fra Brogårdsvejsbassinet til 1/3 i planperioden. Søborghusrendens kvalitet forbedres ved reduktion af overløb fra ca m³ opblandet regn- og spildevand pr. år til ca. 10 m³ pr. år. Målsætningerne opfyldes gennem en række tiltag i spildevandssystemet, som samlet set udgør en strategi for håndtering af spildevand i Gentofte Kommune. GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 29

30 5.2 Strategi for håndtering af spildevand i Gentofte Kommune Der vil i plan- og perspektivperioden blive arbejdet efter otte konkrete strategier. Ved anvendelse af strategierne skal den gældende dimensionspraksis for afløbssystemet i Gentofte Kommune overholdes (se afsnit 2.4).. Renoveringsstrategi (mål 1, 2 og 3) Renoveringsstrategi for ledninger består i, at forsyningsselskabet foretager en systematisk gennemgang af afløbssystemet med en 15-årig frekvens ved tvinspektion. Renovering af pumpestationer, bassiner, kanaler og bygværker sker i henhold til den tilstandsvurdering, der foreligger for disse anlæg. I renovering af såvel ledninger som øvrige anlæg indgår drifts- og energioptimering altid som en væsentlig parameter. Sikring af risikoledninger (mål 1, 2 og 3) En del af afløbssystemet er udpeget som risikoanlæg pga. dets beliggenhed ellers dets vitale funktion for en effektiv transport af spildevand. For at sikre risikoledningernes tilstand optimalt gennemgås disse risikoanlæg med en højere frekvens end resten af afløbssystemet. Denne frekvens er sat til syv år. Ledningerne renoveres i øvrigt efter de samme principper som nævnt ovenfor, og strategien skal være med til at sikre, at de samme målsætninger nås. Separat vejvandssystem (mål 2 og 4) for at minimere risikoen for udledning af opblandet regn- og spildevand til kommunens vandområder og samtidig sikre en optimal afledning af regnvand, skal der i løbet af de kommende 45 år ske en separatkloakering af vejvandet i hele kommunen. Kommunens afløbssystem udbygges til et tostrenget system, hvor spildevand og regnvand fra vejarealer adskilles. Vejvandet tænkes enten udledt til vandområder eller afledt til centrale, større nedsivningsanlæg. Regnvandsledningerne vil blive dimensioneret, så der er mulighed for, at flere og flere ejendomme løbende kan tilkoble deres regnvand på matriklen til regnvandssystemet. Udbygning af afløbssystemet (mål 2 og 4) for at minimere risikoen for udledning af opblandet regn- og spildevand til kommunens vandområder og samtidig sikre en optimal afledning af regnvand foretages løbende udbygning af afløbssystemet. Udbygningerne består i opdimensionering af eksisterende afløbssystem og etablering af nye supplerende ledninger, bassiner og bygværker. Denne strategi tages i brug de steder i kommunen, hvor det ikke vil være muligt at løse oversvømmelsesproblemer eller overløbsproblemer ved hjælp af andre strategier. Udbygningen foretages under hensynstagen til de for spildevandsområdet gældende SIDE 30

31 dimensioneringskriterier og under hensyntagen til forventede klimaændringer (se bilag 5 om administrative forhold). Anvendelse af nyeste teknologi til afledning af regnvand (mål 2 og 4) for at sikre en optimal håndtering af regnvandet og dermed også minimere belastningen af vandområderne i kommunen, skal der arbejdes for til stadighed at inddrage den nyeste teknologi inden for afledning af regnvand, blandt andet ved deltagelse i udviklingsprojekter. Denne strategi vil ud over forsyningen også inddrage både kommunen og borgerne aktivt. Håndtering af ekstreme regnhændelser (mål 2) Den kommunale myndighed arbejder for at sikre, at veje og øvrigt terræn er udformet på en måde, så regnvandet ved ekstreme regnhændelser ledes hen, hvor det ikke gør skade. Den kommunale myndighed udarbejder beredskabsplaner for håndtering af regnvand ved ekstreme hændelser. Håndtering af regnvand på privat grund (mål 2 og 4) Gentofte Kommune tilbyder grundejere at få tilbagebetalt en del af tilslutningsbidraget til kloakken mod, at grundejerne håndterer regnvandet på egen grund ved nedsivning eller andre alternative metoder til håndtering af regnvand. Formålet med dette er at reducere de regnvandsmængder, der belaster kloaknettet. Desuden skal borgerne informeres om deres ansvar for at sikre kældre og øvrige kritiske områder mod oversvømmelse i tilfælde af ekstreme regnhændelser. Risikostyring af afløbssystemet (alle mål) For at sikre en optimal afledning af spildevand har Gentofte Kommune besluttet, at Nordvand skal arbejde med risikostyring af afløbssystemet, Dokumenteret Spildevands Sikkerhed (DSS). Arbejdet dokumenteres via Nordvands ledelsessystem, som i forhold til DSS certificeres ifølge ISO standarden for miljøledelse samt DS OHSAS standarden for arbejdsmiljøledelse. Hvis kravene stadig ikke er overholdt efter endt planperiode, er det beskrevet, hvilke tiltag der yderligere skal udføres i perspektivperioden. Gentofte Kommune prioriterer generelt nedsættelse af belastningen til søer og vandløb højere end til kystvande, hvilket er i overensstemmelse med udkast til vandplanen, hvor der pt. ikke er fastsat nogle krav til kystvandene i modsætning til øvrige vandområder /15/. Der er dog fortsat fokus på aflastningerne til Øresunds Kyst, da disse har indflydelse på badevandskvaliteten. Afløbssystemet i Gentofte Kommune er dimensioneret i henhold til de på anlægstidspunktet gældende dimensioneringskriterier. Der opleves imidlertid steder i kommunen med opstuvningsproblemer, der medfører opstuvning til terræn under kraftige regnskyl. På baggrund af hydrauliske beregninger samt borgerhenvendelser er områderne med opstuvningsproblemer blevet kortlagt. Dermed kan områder, hvor der skal udføres tiltag, udpeges. Det gældende funktionskrav i Gentofte Kommune er ingen opstuvning til terræn oftere end hvert 10. år. Ved nye tiltag skal systemet således kunne håndtere en 10- års regnhændelse plus en klimafaktor, for at de nye tiltag også tager højde for fremtidig klimaudvikling (bilag 5). Ud over de nedenstående konkrete tiltag til nedsættelse af aflastninger eller mindskelse af opstuvningsproblemer vil Gentofte Kommune som før beskrevet også gøre en aktiv indsats for at informere samt opfordre borgerne til at håndtere regnvand på egen grund for at aflaste afløbssystemet. Dette kan blandt andet gøres ved kampagner eller borgermøder, hvor borgerne vil blive informeret om mulighederne ved at håndtere regnvand lokalt på egen grund, herunder information om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag samt de alternative løsninger, der kan anvendes til håndteringen af regnvandet. 5.3 Planperiode og perspektivperiode I det følgende beskrives, hvilke projekter der forventes udført i planperioden fra og perspektivperioden fra , hvor tilhørende investeringer for de enkelte projekter fremgår af tabel 5.2. Investeringerne i planperioden og perspektivperioden udføres primært med henblik på at nedsætte aflastninger til vandområder, mindske opstuvningsproblemer samt renovere afløbssystemet. Til nedsættelse af aflastninger koncentreres indsatsen om de kloakoplande i kommunen, hvor kravene fra myndighederne med hensyn til aflastninger til vandområder i dag ikke er overholdt. GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 31

32 Denne indsats er gældende for samtlige oplande i kommunen Hellerups opland I Hellerups opland forekommer der for hyppigt aflastninger ved Lemchesvej (U17 og U17b) og Marievej (U19) til Øresund til, at regionplanen /7/ kan overholdes (bilag 2). Af bilag 2 fremgår det, at en udførelse af planprojekterne vil medføre, at bygværkerne ved Lemchesvej (U17 og U17b) og Marievej (U19) fortsat ikke overholder kravene fra regionplanen. Til planberegningerne i bilag 2 indgår der ingen konkrete tiltag for disse overløb. Der vil dog i planperioden blive foretaget en nærmere undersøgelse med hensyn til nedsættelse af aflastninger fra Hellerups opland til Øresund. Denne undersøgelse vil pege på, hvilke tiltag der skal udføres for at opnå en tilstrækkelig reduktion i aflastningerne (afsnit ). I undersøgelsen vil der være særlig fokus på de overløb, der ikke overholder kravene, og som ligger tæt på badestrandene. Derudover vil Gentofte Kommune, som beskrevet i strategien, separere vejvandet inden for en årrække. Det planlægges derfor også at separere afløbssystemet i dette opland, hvilket også vil have en positiv effekt på aflastningerne for de bygværker, der ikke overholder kravene. Det forventes derfor, at bygværkerne i oplandet vil aflaste mindre i perspektivperioden, i takt med at større og større områder bliver separeret. Her vil der også være særligt fokus på de områder, hvor kravene til overløbsbygværkerne stadig ikke er overholdt. Separeringsprojekterne er nærmere beskrevet i afsnit Nedsættelse af aflastninger til Øresund I starten af planperioden foretages nærmere undersøgelser af mulighederne for nedsættelse af aflastninger til Øresund. Projektet er en samlet undersøgelse og omfatter derfor også Kildeskovsrendens opland og Øresunds kystopland, idet disse også har regnvandsbetingede overløb til Øresund. De indledende undersøgelser skal munde ud i et eller flere tiltag, som udføres i planperioden og perspektivperioden. Ved undersøgelserne i Hellerups opland er det især overløbsbygværkerne ved Lemchesvej og Marievej, der vil være i fokus, da disse ikke overholder kravene. Muligheden for etablering af bassin vil blandt andet blive undersøgt. Projekterne i forlængelse af denne undersøgelse forventes etableret i planperioden eller perspektivperioden, og de samlede omkostninger til projektet i alle oplandene vurderes til 102 millioner kroner Separeringsprojekter blandt andet ved Øresundskysten Som beskrevet i afsnit 5.2 er én af Gentofte Kommunes strategier inden for en årrække at etablere et separat vejvandssystem i hele kommunen. I starten af planperioden udarbejder Nordvand en overordnet plan til separering af vejvandet i Hellerupområdet. I planperioden vil der blive etableret regnvandsledninger til vejvand langs kysten, startende i området omkring Strandvejen i Hellerups opland og senere det øvrige kystområde i Gentofte Kommune. Separeringsprojekterne vil indledningsvis have fokus ved kystområderne, senere kan etablering af regnvandsledninger opstrøms inde i kommunen kobles til regnvandsledningerne ved kysten. Regnvandet forventes udledt til Øresund i overensstemmelse med de krav, miljømyndigheden stiller til udledningerne. Separeringens effekt på reduktion af aflastninger til Øresund vil først opnå en større effekt, når de separatkloakerede områder i kommunen også dækker arealer længere væk fra kysten. Etablering af vejvandsledninger vil have en umiddelbar effekt på lokale opstuvningsproblemer. Separeringsprojekter vil løbende blive udført i plan- og perspektivperioderne. Omkostningerne til projektet i årene vurderes til 162 millioner kroner Kildeskovsrendens opland I Kildeskovsrendens opland forekommer der for hyppigt aflastninger ved Constantia (U9a) til, at Regionplanen /7/ kan overholdes (bilag 2). De øvrige bygværker i oplandet overholder målsætningerne fra Regionplanen. Gentofte Kommune har desuden kendskab til, at der i Kildeskovsrendens opland ved kraftige regnskyl er opstuvning til terræn omkring Gentofte Rådhus og Ingeborgvej, samt at Kildeskovsrenden ved disse hændelser er hårdt belastet. For at nedsætte aflastningerne til Øresund ved Constantia samt forbedre stuvningsniveauerne omkring Gentofte Rådhus og Ingeborgvej er der planlagt projekter i oplandet beskrevet i afsnit SIDE 32

33 Af bilag 2 fremgår det, at tiltagene ikke er tilstrækkelige til, at regionplanen overholdes ved Constantia. Dog bliver der som før beskrevet foretaget en undersøgelse af mulighederne for nedsættelse af aflastninger til Øresund fra Constantia i planperioden eller perspektivperioden (afsnit ). Derudover forventes aflastningerne fra oplandet til Øresund yderligere reduceret i perspektivperioden i takt med at området bliver mere og mere separeret (afsnit ) Bassin ved Maltegårdsvej Tidligere undersøgelser har vist, at etablering af et bassin på omkring 850 m³ kan nedsætte risikoen for opstuvning til terræn omkring Gentofte Rådhus. Muligheden for at etablere et bassin på den nordlige side af Maltegårdsvej ved parkeringspladsen skal derfor undersøges nærmere. Det supplerende bassinvolumen ved Maltegårdsvej foreslås etableret i planperioden. Omkostningerne til projektet vurderes til seks millioner kroner Ingeborgvej Hydrauliske modelberegninger viser, at spildevandssystemet i dele af Ingeborgvej ikke lever op til funktionskravet i spildevandsplanen, og at der forekommer opstuvning til terræn ved kraftig regn. Derfor udskiftes eksisterende ledninger i Ingeborgvej, og en supplerende ledning etableres i Maglemosevej. Der etableres yderligere supplerende regnvandsledning i Rypevej samt Rågevej. Arbejdet er påbegyndt i 2010 og afsluttes i løbet af Der er afsat 2,25 millioner kroner til anlægsarbejde i planperioden Nedsættelse af aflastninger til Øresund I starten af planperioden foretages nærmere undersøgelse af mulighederne for nedsættelse af aflastninger til Øresund, som før beskrevet. Undersøgelsen omhandler også Hellerups opland og Øresunds kyst opland. De indledende undersøgelser skal munde ud i et eller flere tiltag, som udføres i planperioden og perspektivperioden. Ved undersøgelserne i Kildeskovsrendens opland er det især overløbsbygværket ved Constantia, der vil være i fokus, da denne ikke overholder kravene. Muligheden for etablering af bassin eller muligheden for at forlænge det kystfjerne udløb vil blandt andet blive undersøgt. Projektet forventes etableret i planperioden eller perspektivperioden, og de samlede omkostninger til projektet i alle oplandene vurderes til 102 millioner kroner Indkøring af spjæld i Kildeskovsrenden og Bernstorffsrenden Undersøgelser har vist, at der forekommer aflastninger ved Constantia (U9), selvom volumenerne i renderne ikke er fyldte. Af den årsag blev der i 2010 etableret tre spjæld i Kildeskovsrenden og Bernstorffsrenden for at tilbageholde en del af vandet. Dermed vil volumenerne i renderne kun- GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 33

34 ne udnyttes bedre, hvilket vil nedsætte aflastningerne ved Constantia (U9). Spjældene er placeret ved Carl Baggers Allé og Maglemosevej i Bernstorffsrenden og Constantia (opstrøms pumpestationen) i Kildeskovsrenden. Det forventes, at der i 2011 vil være noget indkøring af spjældene for at præcisere styringen af dem. Til planberegningerne er der anvendt den tiltænkte styring af spjældene. Indkøringen vil blive udført i planperioden. Eftersom spjældene er etableret i 2010, fremgår investeringerne i projektet i tabel 5.2 under Styring, Regulering og Overvågning Øresunds Kyst Ved Øresunds Kyst forekommer der ved fire bygværker for hyppigt aflastninger til Øresund, til at målsætningerne i Regionplanen kan overholdes /7/ (bilag 2). For at nedsætte aflastningerne til Øresund, specielt omkring Bellevue, foretages der et projekt beskrevet i afsnit Af bilag 2 fremgår det, at en udførelse af planprojekterne vil medføre, at bygværkerne fra Bellevue til Skovshoved overholder kravene fra regionplanen, men at bygværkerne Øresundshøj (U7) og Charlottenlund (U8) ikke overholder kravene. Dog bliver der som før beskrevet foretaget en undersøgelse af mulighederne for nedsættelse af aflastninger til Øresund. Undersøgelsen vil pege på, hvilke tiltag der vil resultere i yderligere nedsættelse af aflastninger fra Øresunds Kyst opland i planperioden eller perspektivperioden (afsnit ). Derudover forventes aflastningerne fra oplandet til Øresund reduceret i perspektivperioden, i takt med at området bliver mere og mere separeret (afsnit ) Nedsættelse af aflastninger til Øresund I starten af planperioden foretages nærmere undersøgelse af mulighederne for nedsættelse af aflastninger til Øresund. Undersøgelsen omfatter, som før beskrevet, også Hellerups opland og Kildeskovsrendens opland. De indledende undersøgelser skal munde ud i et eller flere tiltag, som udføres i planperioden og perspektivperioden. For at kunne kapitalisere omfanget er der i denne spildevandsplan regnet med, at der i planperioden udføres etablering af bassinledning mellem Bellevue omkring U1 og Skovshoved pumpestation (se afsnit ) Dette vil primært nedsætte aflastningerne fra U1-U2 i Øresunds Kyst opland, hvilket fremgår af bilag 2. Andre tiltag til reduktion af overløb langs kysten forventes etableret i perspektivperioden og er kapitaliseret til 52 million kroner Bassinledning ved Bellevue I planperioden forventes det, at overløb til kysten ved Bellevue reduceres. Der foreslås etablering af et bassin i forbindelse med udløbet U1 ved Bellevue. Undersøgelse for placering af bassinet udføres i forbindelse med projektet nedsættelse af aflastninger til Øresund ( ). Omkostningerne til projektet vurderes til 50 millioner kroner Enghaverendens opland For at overholde krav i vandplan og Natura 2000 plan om god økologisk tilstand stiller Gentofte Kommune krav til at der maksimalt må ske overløb til Brobækken og Gentofte sø hvert andet år. Ved bassinet ved Brogårdsvej forekommer der for hyppigt aflastninger til Brobækken, til at målsætningerne kan overholdes (bilag 2). Gentofte Kommune har desuden kendskab til, at der ved kraftige regnskyl kan forekomme opstuvning til terræn i området omkring Gentofte Stadion. For at nedbringe antallet af aflastninger til Brobækken og Gentofte Sø samt forbedre stuvningsniveauet omkring Gentofte Stadion udføres forskellige tiltag beskrevet i afsnit Det fremgår af bilag 2, at en udførelse af planprojekterne vil resultere i, at kravet fra Gentofte Kommune til aflastninger til Gentofte Sø og Brobækken kan overholdes. Hvidørebækken Bassinet ved Brogårdsvej, optimering og nedsættelse af aflastninger For at nedsætte antallet af aflastninger fra bassinet ved Brogårdsvej til Brobækken og Gentofte Sø foreslås flere forskellige tiltag. Tidligere undersøgelser har vist, at ændret styring af spjældet ved Brogårdsvej, udskiftning af de eksisterende ledninger i Brogårdsvej til større dimension samt ombygning af overløbskanten i bassinet ved Brogårdsvej, så volumenet i bassinet øges, vil have en markant effekt på aflastningerne. Ved etablering af spjæld omkring bassinledningen ved Ved Stadion opnås en bedre udnyttelse af volumenet i bassinet og dermed også en forbedring med hensyn til aflastningerne fra bassinet ved Brogårdsvej til Brobækken og Gentofte Sø. Udskiftning af de eksisterende ledninger i Brogårdsvej vil SIDE 34

35 Brobækken. også medføre en forbedring med hensyn til opstuvninger i området omkring Brogårdsvej. De anførte projekter udføres i planperioden, og omkostningerne til projekterne vurderes til 12,5 millioner kroner Udvidelse af bassinledning Ved Stadion For at afhjælpe opstuvningsproblemerne ved Gentofte Stadion forlænges bassinledningen ved Ved Stadion. Der opnås dermed en forøgelse af bassinvolumenet på cirka 750 m³. Forøgelsen vil samtidig give en forbedring i forhold til aflastningerne til Brobækken og Gentofte Sø. Projektet udføres i planperioden, og omkostningerne til projektet vurderes til 3,5 millioner kroner Hvidørebækken Den nye Hvidørebæk planlægges at ligge i ådalen Enghaven i Gentofte Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. I dag eksisterer den tidligere Hvidørebæk ikke, da den er blevet ført i fælleskloaksystemet, som leder spildevand fra en del af Gentofte Kommune. Den nye Hvidørebæk har til formål at tilbageholde og forsinke det naturlige vand til fælleskloaksystemet. Projektet forventes udført i planperioden. Det forventes i perspektivperioden, at vandet fra Hvidørebækken skal ledes til Øresund i stedet for fælleskloaksystemet og dermed bidrage til nedsættelse af aflastninger længere nedstrøms ved Bellevue. Projektet udføres i planperioden, og omkostningerne til projektet vurderes til 4 millioner kroner Søborghusrendens opland I Søborghusrendens opland forekommer der for hyppigt aflastninger til Søborghusrenden, Gentofte Renden og Nordkanalen, til at regionplanen kan overholdes /7/ (bilag 2). Gentofte Kommune har desuden kendskab til, at der ved kraftige regnskyl sker opstuvning til terræn ved området omkring Vadbro, Ericavej og Nymosen. For at nedbringe antallet af aflastninger i oplandet samt forbedre stuvningsniveauet omkring Vadbro, Ericavej og Nymosen, udføres tiltag beskrevet i afsnit Det fremgår af bilag 2, at udførelse af planprojekterne vil resultere i, at kravene i regionplanen med hensyn til aflastninger til Søborghusrenden overholdes. Ved Gentofte Renden nedsættes antallet af aflastninger, men kravene fra regionplanen er dog stadig ikke helt overholdt ved U49. Det må endvidere forventes, at der skal udføres andre tiltag på Gentofte Renden for at opnå god økologisk tilstand, som er kravet anført i udkastet til vandplanen. Det drejer sig om ikke-spildevandstekniske tiltag, hvorfor disse ikke er beskrevet her. GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 35

36 Fra Vangederenden forekommer der stadig for hyppigt aflastninger til Nordkanalen. Af den årsag skal der i perspektivperioden udføres yderligere tiltag, specielt ved aflastningerne fra Vangederenden. Disse tiltag er p.t. ikke præciseret, da vandplanens endelige krav til Nordkanalen ikke kendes endnu Bassinledning ved Søborghusrenden For at nedsætte aflastningerne til Søborghusrenden er der foreslået etablering af supplerende bassinledning mellem Sønderengen og Gentofte Renden. Ledningen skal forbindes til den eksisterende bassinledning langs Gentofte Renden. Overløbsbygværkerne U24, U24a og U23 tilsluttes den nye bassinledning, hvilket betyder, at disse ikke vil aflaste til Søborghusrenden. Vejvandet fra en del af de separerede oplande i Søborghusrendens opland (Figur 4.6) kobles på den eksisterende fællesledning langs Søborghusrenden, men i tilfælde af kraftige regnhændelser er der mulighed for overløb til Søborghusrenden. Da Gladsaxe Kommune også afleder vand til den afskærende ledning langs Søborghusrenden, vil de også bidrage til finansieringen af projektet. Gentofte Kommune skal afholde 38 % af udgifterne til denne ledning. Projektet udføres i planperioden, og Gentofte Kommunes andel af projektet vurderes til 6 millioner kroner Bassin ved Nymosen For at nedsætte risikoen for oversvømmelser i området omkring Nymosen er der planlagt et rektangulært bassin med et volumen på omkring m³. Projektet udføres sammen med Gladsaxe Kommune, hvor Gentofte Kommune skal afholde 44 % af udgifterne svarende til fordelingen til vedligeholdelse af Vangederenden. Bassinet vil også give en forbedring i aflastningerne fra Vangederenden til Nordkanalen, hvor der også for hyppigt forekommer aflastninger. Projektet udføres i planperioden, og Gentofte Kommunes andel af projektet vurderes til 24 millioner kroner Ledning i Vadbro Et andet tiltag for at nedsætte risikoen for oversvømmelser i området omkring Vadbro og Ericavej samt områderne omkring Nymosen er etablering af ny ledning fra Vadbro til Ericavej. Undersøgelser har vist, at der skal etableres en ny supplerende ledning i Vadbro, en supplerende ledning ved Ericastien samt udskiftning af eksisterende ledningsstrækninger til større dimension i Ericavej. Projektet udføres sammen med Gladsaxe Kommune, hvor Gentofte Kommune skal afholde 44 % af udgifterne svarende til fordelingen til vedligeholdelse af Vangederenden. SIDE 36

37 Figur 5.1 Områder udpeget til gennemgang og renovering af afløbsledninger med årstal Projektet er startet i 2010 og afsluttes i planperioden. Gentofte Kommunes andel af omkostningerne til projektet vurderes til to millioner kroner Reduktion af aflastninger til Nordkanalen (U25) Af bilag 2 fremgår det, at tiltagene i planperioden ikke er tilstrækkelige til at nedbringe antallet af aflastninger fra Vangederenden til Nordkanalen, således at målsætningerne fra regionplanen overholdes /7/. Derfor skal der i planperioden foretages yderligere undersøgelser for at nedsætte aflastningerne. Muligheden for at etablere et bassin i Københavns Kommune skal derfor undersøges. Gentofte Kommune forventer, at nedsættelse af aflastninger til Nordkanalen vil være et fælleskommunalt projekt i samarbejde med Gladsaxe Kommune. Projektet vil først blive udført i perspektivperioden. Gentofte Kommunes andel af omkostningerne til projektet vurderes til 29 millioner kroner Projekt i forbindelse med afledning fra Emdrup Sø Vandet i Nordkanalen, Gentofte Renden og Søborghusrenden bliver afledt videre til Emdrup Sø, der har afløb til de indre søer i København. Ofte afledes vandet fra Emdrup Sø dog i stedet til Lersøgrøften i København, dels på grund af hydraulisk begrænsning mod de indre søer, dels når det skønnes, at vandet fra Emdrup Sø har et for stort indhold af blandt andet fosfor til, at det må ledes til de indre søer. Når vandet fra Emdrup Sø bliver afledt til Lersøgrøften, skal der betales afledningsbidrag til Københavns Energi. Gentofte Kommune betaler i dag en del af dette afledningsbidrag. Derfor vil der i planperioden blive igangsat undersøgelser med henblik på at etablere en afledning fra Emdrup Sø uden om Lersøgrøften for at undgå at betale afledningsbidrag for søvandet. Egentlig udførelse af projektet forventes først i perspektivperioden. Gentofte Kommunes andel af omkostningerne til projektet vurderes til 20,5 millioner kroner Bygværks og ledningsrenovering I planperioden er fire områder i Gentofte Kommune udpeget til en systematisk gennemgang og renovering af afløbsledninger. Se figur 5.1 for de fire områder, som forventes gennemgået i planperioden. Der udføres en systematisk ledningsrenovering blandt andet baseret på tv-inspektioner, viden om systemets alder, materialer, beliggenhed, vandindvindingsinteresser, jordbundsforhold og øvrige planlagte lednings- og vejarbejder. I de valgte områder gennemføres en tv-inspektion af alle hovedledninger i første del af året, hvorefter tv-inspektionen vurderes i anden halvdel af samme GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 37

38 Renovering af Kildeskovsrenden I planperioden udføres en særlig renoveringsindsats ved renovering af Kildeskovsrenden. Undersøgelser har vist, at flere strækninger i Kildeskovsrenden ikke har lang levetid grundet slitage. Af den årsag skal der udføres en renovering af en større del af Kildeskovsrenden. I forbindelse med vurdering af forskellige løsningsforslag foretages der hydrauliske undersøgelser med henblik på at sikre, at tiltagene ikke forværrer stuvningsforholdene i renden sammenlignet med nuværende situation. Der vurderes også løsninger, som kan skabe yderligere kapacitet i Kildeskovsrenden for eventuelt at kunne nedsætte stuvningsniveauet i området, enten ved at skabe et større flow eller et større volumen i renden. Til planberegningerne er der ikke foretaget nogen ændringer ved Kildeskovsrenden, idet en løsning endnu ikke er fastlagt. Et krav for eventuelle løsninger er, at stuvningsniveauet i renden og aflastningerne til Øresund ikke forværres. Strømpeforing af kloakledning. år. De ledninger, som udpeges som renoveringsmodne, bliver renoveret i de efterfølgende år. Typisk renoveres ledninger med NO-dig metoder (f.eks. strømpeforing), da dette er den økonomisk mest fordelagtige måde at renovere afløbsledninger på. Ved disse metoder er der minimale gener for trafikken samt borgere og virksomheder. Hovedledninger med en dimension mindre end ø 200 mm renoveres ved udskiftning, da diameteren vil blive for lille ved en strømpeforing. Samtidig med vurderingen af ledningernes tilstand foretages en hydraulisk beregning for hele området med henblik på at undersøge, om funktionskravet (se bilag 5) for afløbsledningerne er overholdt. Er dette ikke tilfældet, udarbejdes en plan for opdimensionering af afløbssystemet i forhold til strategierne (afsnit 5.2). Denne plan indgår i den fremtidige renoveringsplanlægning. Gentofte Kommune foretager løbende en systematisk gennemgang af alle bygværker, pumpestationer og større bassiner. Registreringerne er efter gennemgangen inddateret i Nordvands drifts- og vedligeholdelsessystem. På baggrund af gennemgangen samt løbende opdateringer foretager Nordvand løbende en prioritering af renoveringsopgaverne og forventer at udføre en række af dem i planperioden. Som en del af Gentofte Kommunes løbende vurdering af ledningernes driftsmæssige og fysiske tilstand vil Nordvand i planperioden afsætte midler til tv-inspektion af de svært tilgængelige ledninger. Der er afsat 193 millioner kroner i plan- og perspektivperioden til renovering af ledninger og bygværker i Gentofte Kommune. Projektet udføres i planperioden, og omkostningerne til projektet vurderes til 30 millioner kroner Styring, Regulering og Overvågning (SRO) Det eksisterende SRO-system omfatter en lang række målere, der i dag primært indgår i overvågningen af systemet. I de kommende år skal signaler fra en del af disse målere indgå i styringen af spjæld og pumpestationer. Da styring af afløbssystemet som regel fører til en langt bedre drift og optimeret udnyttelse af pumper, volumener og så videre, er det forventet, at udbygning af SROsystemet fortsat vil være en væsentlig del af kloaksaneringen i de kommende år. I forbindelse med Gentofte Kommunes implementering af Spildevandskomitéens skrift 27 forventes der etableret en række supplerende målere i kommunens kloaksystem. Formålet med etablering af målerne er at opnå et forbedret kendskab til belastningen af systemet under ekstreme regnhændelser for dermed at optimere driften med videre af kloaksystemet. 5.4 Økonomisk ramme for investeringer I spildevandsplan lægges der op til et årligt investeringsniveau på 74 millioner kroner fra 2012 og fremover. Dette er en forøgelse på 20 millioner kroner i forhold til sidste spildevandsplansperiode Årsagen til denne stigning ligger i de udfordringer klimaændringerne bringer med sig og et ønske om at håndtere disse hurtigere end ved at bibeholde investeringsniveauet på de tidligere 54 millioner kroner årligt. Nordvand finansierer alle investeringer i afløbssystemet ved optagelse aflån. Investeringsniveauet ønskes fastholdt på 74 millioner kroner årligt indtil 2055, hvor Nord- SIDE 38

39 Tabel 5.1 Økonomisk ramme for spildevandsplanens plan- og perspektivperiode De samlede investeringer for de kommende otte år forventes således at udgøre i alt 572 millioner kroner. Nr. Millioner kroner Reduktion af spildevandsudløb og reduktion af 373 opstuvningsproblemer Renovering af afløbssystemer 199 LAR-løsninger på privat grund 27,5 vand forventer at have gennemført strategien for en separering af regnvand i hele kommunen og dermed have indfriet målsætningerne for spildevandsplanen. Finansieringen af de forskellige projekter holder sig i spildevandsplanperioden inden for prisloftet. I plan- og perspektivperioden er der afsat 373 millioner kroner til indsatsområderne, reduktion af spildevandsudløb til vandområder og reduktion af opstuvningsproblemer. Til renovering af afløbssystemet er der i de kommende otte år afsat 199 millioner kroner. Dette dækker renovering af ledninger bygværker og overvågningsanlæg. I løbet af den otteårige plan- og perspektivperiode forventes det at tilbagebetale tilslutningsbidrag for regnvand til borgere, der etablerer nedsivningsanlæg på deres grund (LAR løsninger) i en størrelsesorden på 27,5 millioner kroner, svarende til 215 tilbagebetalinger årligt. Tilbagebetalingen finansieres direkte over spildevandstaksten. 5.5 Tids- og investeringsplan I dette afsnit anføres en forventet investerings- og tidsplan for de anlæg, der skal udføres i henholdsvis planog perspektivperioden. I tabel 5.1 er der anført en forventet tidsplan for de projekter, som forventes udført i henholdsvis planperioden og perspektivperioden eller senere. Endvidere fremgår de økonomiske overslag på de enkelte projekter. Tabel 5.2 Tids- og investeringsplan for Gentofte Kommune i plan- og perspektivperiode i millioner kroner Aflastninger Opstuvninger Planperiode Perspektivperiode Sum Nedsættelse af aflastninger til vandområder/opstuvninger Øresunds kyst og Hellerup opland Nedsættelse af aflastninger til Øresund X Separeringsprojekter X X 2 10, ,75 Bassin ved Bellevue X Kildeskovsrendens opland Bassin ved Maltegårdsvej X 6 6 Ingeborgvej X 2,25 2,25 Enghaverendens opland Bassin ved Brogårdsvej, optimering og nedsættelse X 0, ,5 af aflastninger Udvidelse af bassinledning Ved Stadion X X 3,5 3,5 Hvidørebækken X 4 4 Søborghusrendens opland Bassinledning Ved Renden * X Bassin ved Nymosen * X X Vadbroledning * X 2 2 Reduktion af aflastninger til Nordkanalen * X 0,5 1 7, Projekter i forbindelse med afledning fra Emdrup Sø * X 0,25 0, ,5 Renovering Generel bygværks- og ledningsrenovering 18, ,5 Renovering af Kildeskovsrenden Styring, regulering og overvågning 0,5 0,5 0,5 0,5 2 4 TOTAL 54,0 74,0 74,0 74, * Fælleskommunale projekter GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 39

40 REFERENCER /1/ Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse LBK nr. 879 af 26. Juni 2010 /2/ Spildevandsbekendtgørelsen Vejledning til bekendtgørelse om spild vandstilladelser, udledningstilladelser, nedsivning, samletanke for spildevand mv. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 BEK nr af 11. December 2007 /3/ Vejledende Investeringsoversigt Gentofte Kommune og RAMBØLL September 1992 /4/ Handlingsplan for udbygning og renovering af afløbssystem Gentofte Kommune og RAMBØLL April 1994 /5/ Handlingsplan for udbygning og renovering af afløbssystem Gentofte Kommune og RAMBØLL September Godkendt af Teknisk Udvalg 13. november 1995 /6/ Handlingsplan for udbygning og renovering af afløbssystem Gentofte Kommune og RAMBØLL Marts Godkendt af Teknisk Udvalg 4. april 2000 /7/ Regionplan 2005 for Københavns Amt Københavns Amt, 2005 /8/ Betalingsvedtægt for Spildevandssektionen i Gentofte Kommune, 2002 /9/ Vandområdeplan for Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Nordkanalen, Søborghus Rende og Emdrup Sø August 2004 /10/ Spildevandsplan for Gentofte Kommune Gentofte Kommune 1999 /11/ Spildevandsplan for Gentofte Kommune Gentofte Kommune 2002 /12/ Spildevandsplan for Gentofte Kommune Gentofte Kommune 2007 /13/ Spildevandskomitéens vejledende funktionspraksis for afløbssystemer SVK, oktober 2005 /14/ Kommuneplan Gentofte Kommune, 2009 /15/ Forslag til Vandplan Hovedopland 2.3 Øresund Miljøministeriet, oktober 2010 /16/ Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommune, 2010 /17/ Klimatilpasningsstrategi for Gentofte Kommune Gentofte Kommune, 2010 /18/ Bekendtgørelse for Badevand og Badevandsområder LBK 165 af Miljøministeriet SIDE 40

41 GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 41

42 Bilag 1 Ordforklaring Af hensyn til entydig forståelse af de anvendte fagtermer er der herunder anført en liste med de mest anvendte fagudtryk fra spildevandsplanen. Aflastning Når opblandet regn- og spildevand udledes via regnvandsbetingede overløb. Afløbskoefficient Den procentdel af et område, der bidrager med afstrømning til afløbssystemet. Afløbskoefficienten er det samme som befæstelsesgrad. Afløbssystem Generel betegnelse for det system, som afleder regn- og spildevand fra kommunen. Bassin Volumen etableret enten lukket eller åbent, som under kraftig regn modtager opblandet regn- og spildevand. Befæstelsesgrad Den procentdel af et område, der bidrager med afstrømning til afløbssystemet. Befæstelsesgrad er det samme som afløbskoefficient. Befæstet areal Det areal, der bidrager til afstrømning til afløbssystemet. Bygværk Et underjordisk anlæg, hvor flere eller større ledninger er tilsluttet. Etableres som regel på steder, hvor standardbrønde ikke kan anvendes. Fælleskloakeret Afløbssystem, hvor spildevand og regnvand føres i samme ledninger. Fælleskommunalt Et anlæg betegnes fælleskommunalt, hvis det drives i samarbejde mellem Gentofte Kommune og én eller flere af nabokommunerne. Kildepladser De steder, hvor vandforsyningen har placeret drikkevandsboringer. Landvæsenskommissionskendelser Kendelser afsagt i forbindelse med etablering af kloakanlæg. Indeholder også forslag til udgiftsfordeling for såvel anlæg som drift. Ledningsbassin Ledning eller lukket kanal i stor dimension, som under kraftig regn fører og opmagasinerer opblandet regn- og spildevand fra afløbssystemet. Nedsivning Når overfladevand ledes ned gennem jorden i stedet for til afløbssystemet. Opstuvning Ved overbelastning af afløbssystemer opstår opstuvning i f.eks. brønde, når ledningernes vandføringsevne ikke er tilstrækkelig. Opstuvning kan resultere i terræn- og kælderoversvømmelser. Overløbsbygværk Bygværk, hvor der kan aflastes opblandet regn- og spildevand enten til et bassin, et andet bygværk i systemet eller til et vandområde. Reduceret areal Det totale areal ganget med afløbskoefficienten. Regnvandsbetingede overløb Når der under kraftig regn udledes opblandet regn- og spildevand til vandområder. Regnvandsudløb Udløb fra separatkloakerede systemer. Overfladevand ledes direkte til et vandområde, eventuelt gennem sandfang og olieudskiller. Render Åbne eller lukkede kanaler, som kun anvendes i forbindelse med regnvejr. Renderne fører opblandet regn- og spildevand og anvendes også som ledningsbassiner. Risteværk Etableres ved indløbet til pumpestationer, hvor der er risiko for afledning af regn- og spildevand til vandområde. Sandfang Dyb brønd til opsamling af tunge partikler. Ind- og udløbsledninger etableres et stykke over bunden. Etableres ofte i forbindelse med separate regnvandsudløb. Separatkloakeret Afløbssystem, hvor spildevand og regnvand føres i forskellige ledningssystemer. SRO-system System til Styring, Regulering og Overvågning. Opbygget af målere o.a., hvor der indsamles oplysninger om niveauer, vandføringer etc. Desuden foretages automatisk styring af pumpestationer, spjæld etc. Stikledning Tilslutningsledning fra forbruger til det offentlige afløbssystem. Tilslutningsbidrag Afgift til kommunen for tilslutning til offentligt afløbssystem. TV-inspektion Foretages ved at sende et kamera gennem ledningerne. Anvendes til at vurdere ledningernes tilstand. Vandafledningsbidrag Bidrag, som kommunen opkræver for de spildevandmængder, som afledes til afløbssystemet. Bidraget opkræves via vandforbruget. Vandområde Område å, sø eller marint som modtager enten regnvand fra separatkloakerede områder eller opblandet regn- og spildevand fra fælleskloakerede områder. SIDE 42

43 Bilag 2 Udløb til vandområder I dette bilag fremgår de forskellige regnvandsbetingede overløbsbygværker (blå) samt regnvandsudløb (grå) i Gentofte Kommune, herunder deres navn, nummer og opland. Baseret på hydrauliske modelberegninger fremgår det, hvor meget og hvor ofte de forskellige bygværker aflaster til de specifikke vandområder ved status og efter endt planperiode. Til slut fremgår kravene til de enkelte bygværker ifølge regionplanen eller udkast til vandplanen. Gentofte Kommunes miljømyndighed har desuden mulighed for at fastsætte strengere krav til et specifikt vandområde, såfremt det vurderes nødvendigt, hvilket er gældende for Gentofte Sø. Status Plan Krav Nr. Navn Opland System Ejere Overløbshyppighed (antal/år) Årlig aflastning (m³/år) Overløbshyppighed (antal/år) Årlig aflastning (m³/år) Maksimal tilladte aflastninger ifølge regionplan (antal/år) Indsatskrav ift. udkast til vandplan (antal/år) Krav fra Gentofte Kommunes miljømyndighed (antal/år) Udløb fra overløbsbygværker til Øresund U1a Bellevue - kystnært U1b Bellevue - kystfjernt Øresunds Kyst Øresunds Kyst F Nordvand 1, , ,5 F Nordvand U2 Emiliekildevej Øresunds Kyst F Nordvand 3, , ,5 U4 Damgårdsvej Øresunds Kyst F Nordvand 0, , U5a Skovshoved - kystnært Øresunds Kyst F Nordvand 0,3 20 0, U5b Skovshoved - kystfjernt Øresunds Kyst F Nordvand U6 Skovshovedvej Øresunds Kyst F Nordvand 0, , U7 Øresundshøj Øresunds Kyst F Nordvand 2, , U8 Charlottenlund Øresunds Kyst F Nordvand U9a Constantia - kystnært Kildeskovsrenden F Nordvand 8, U9b Constantia - kystfjernt Kildeskovsrenden F Nordvand U10 Sundvænget Kildeskovsrenden F Nordvand 0,2 15 0, U11 Sigridsvej Kildeskovsrenden U12 Annasvej Kildeskovsrenden F Nordvand 0,2 <5 0,2 <5 2 F Nordvand 0,2 <5 0 <5 2 U13 Højrups Allé Kildeskovsrenden F Nordvand U15 U16 U17a U17b Hambroes Allé A.N. Hansens Allé Lemchesvej Lemchesvej Hellerup F Nordvand 0,5 45 0, Hellerup F Nord vand 1, , Hellerup F Nordvand 2, , Hellerup F Nordvand 3, , U19 Marievej Hellerup F Nordvand Fortsættes på næste side GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 43

44 Status Plan Krav Nr. Navn Opland System Ejere Overløbshyppighed (antal/år) Årlig aflastning (m³/år) Overløbshyppighed (antal/år) Årlig aflastning (m³/år) Maksimal tilladte aflastninger ifølge regionplan (antal/år) Indsatskrav ift. udkast til vandplan (antal/år) Krav fra Gentofte Kommunes miljømyndighed (antal/år) Udløb af regnvand til Øresund U28 Skovshoved Havn Øresunds Kyst S Nordvand U31 U31a U50 U51 U52 Tuborg Syd Tuborg Syd Tuborg Nord Tuborg Nord Tuborg Nord Tuborg S Nordvand Tuborg S Nordvand Tuborg S Nordvand Tuborg S Nordvand Tuborg S Nordvand TUB0017 Tuborg syd Tuborg S Privat TUB0028 Tuborg syd Tuborg S Privat TUB0040 Tuborg syd Tuborg S Privat TUB0180 Tuborg syd Tuborg S Privat TUB0300 Tuborg syd Tuborg S Privat Udløb fra overløbsbygværker til Søborghusrenden U21 Poppelhøj Søborghusrenden F Nordvand 0,4 15 0, x U21a Ellemosevej Søborghusrenden F Nordvand x U23 Slettevej Søborghusrenden F Nordvand 0, x U24 Sønderengen Søborghusrenden F Nordvand 7, x U24a Gladsaxevej Søborghusrenden F Nordvand 0, x Udløb af regnvand til Søborghusrenden U21b Højsgårds Allé Søborghusrenden S Nordvand U21c Ellemosevej Søborghusrenden S Nordvand U47 Bækkebo Søborghusrenden S Nordvand Udløb fra overløbsbygværker til Nordkanalen U25 Vangederenden Søborghusrenden F Nordvand Udløb fra overløbsbygværker til Gentofte Sø U26 Søbredden Enghaverenden F Nordvand 1, , ,5 U27 Brogårdsvej Enghaverenden F Nordvand 1, , ,5 SIDE 44

45 Status Plan Krav Nr. Navn Opland System Ejere Overløbshyppighed (antal/år) Årlig aflastning (m³/år) Overløbshyppighed (antal/år) Årlig aflastning (m³/år) Maksimal tilladte aflastninger ifølge regionplan (antal/år) Indsatskrav ift. udkast til vandplan (antal/år) Krav fra Gentofte Kommunes miljømyndighed (antal/år) Udløb fra overløbsbygværker til Gentofte Renden HG Bassinledning Søborghusrenden F Nordvand 0, , U49 Dyssegårdsvej Nødoverløb Søborghusrenden F Nordvand 2, , U48 For enden af ny bassinledning v. Gentofte Renden Søborghusrenden F Nordvand 2, , Udløb af regnvand til Gentofte Renden S U29 Lyngbyvej Søborghusrenden Vejdirektoratet U40 Vesterdalen Søborghusrenden S Nordvand U41 Sønderdalen Søborghusrenden S Nordvand U42 Mindevej Søborghusrenden U43 Snerlevej Gentofte Renden S Nordvand S Nordvand U44 Fuglegårdsvænget Søborghusrenden S Nordvand U45 Teglværksbakken Søborghusrenden S Nordvand U46 Røntoftevej Søborghusrenden S Nordvand HG95000 Dyssegårdsvej Søborghusrenden S Nord vand HG86000 Thulevej Søborghusrenden HG20000 Merianvej Søborghusrenden S Nordvand S Nordvand Udløb af regnvand til Vintappersøen LV308 Lyngbyvej Enghaverenden S Nordvand LV297 Lyngbyomfartsvej Enghaverenden S Nordvand Æ87000 Ørnegårdsvej 17 m.m. Enghaverenden S Privat GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 45

46 Bilag 3 Oversigt over bassiner Lokalitet Bassintype Bassinvolumen [m³] Bernstorffsrenden Ledningsbassin Brogårdsvej Bassin Charlottenlund Skov Ledningsbassin Den rørlagte Enghaverende Ledningsbassin Folkevej Ledningsbassin 370 Gentofte Renden Ledningsbassin Hellerup Strand Ledningsbassin 450 Henningsens Alle Bassin Hundesø Mose Bassin Kildeskovsrenden Ledningsbassin Nybrovej Bassin 300 Rygårdsrenden Ledningsbassin Rygårdsrenden afløb Ledningsbassin 575 Rygårdsrenden tilløb Ledningsbassin 300 Søbredden Bassin 260 Søholmlundbassin Bassin 700 Vangederenden 1¹) Ledningsbassin Vangederenden 2¹) Ledningsbassin Vangederenden 3¹) Ledningsbassin 410 Vangederenden 4¹) Ledningsbassin Ved Stadion Ledningsbassin ¹) Vangederenden er opdelt med fire spjæld: Vangederenden 1: Opstrøms Nymosen. Vangederenden 2: Mellem Nymosen og Ericavej. Vangederenden 3: Mellem Ericavej og Dalstrøget. Vangederenden 4: Mellem Dalstrøget og Stjerneborg Allé. SIDE 46

47 Bilag 4 Oversigt over pumpestationer Lokalitet Pumper - antal og fabrikat Ydelser Onsgårdsvej Onsgårdsvej 18, 2900 Hellerup 2 stk. Trium pumper Pr. stk.: 250 l/sek. ved 5 m v.s. Tuborg Nord Carolinevej 33, 2900 Hellerup 3 stk. ABS centrifugalpumper Kun 2 pumper kan køre samtidig Pr. stk.: 430 l/sek. ved 8 m v.s. Constantia Strandlund 148, 2900 Hellerup Skovshoved Havn Kystvejen 26, 2920 Charlottenlund Motorringvejen Ørnegårdsvej 25, 2820 Gentofte Motorringvejen Ørnegårdsvej 25, 2820 Gentofte Springbanen Bernstorffsvej 105, 2900 Hellerup Eivindsvej Eivindsvej 52, 2920 Charlottenlund Christiansholms Mose Klampenborgvej 11, 2930 Klampenborg Vintappersøen Vintappervej 8, 2800 Lyngby Gangtunnel Hellerupgårdsvej 2, 2900 Hellerup Nymosen Agertoften 5, 2820 Gentofte Hundesømosen Jægersborg Alle 14B, 2820 Gentofte Dalparken Dalparken 2, 2820 Gentofte Søbredden Søbredden 1, 2820 Gentofte Mosegårdsvej Mosegårdsvej 25E, 2820 Gentofte Schimmelmanns Have Schimmelmanns Have 11, 2930 Klampenborg Bernstofflunds Alle Bernstofflunds Alle 12D, 2920 Charlottenlund Mosebuen Mosebuen 28, 2820 Gentofte Ellegårdsvej Ellegårdsvej 22, 2820 Gentofte Tuborg Nord 1 Ved Klapbro Tuborg Nord 2 Ved Bygning 110 Strandvejen Strandvejen 168, 2920 Charlottenlund Tulevej Tulevej, 2860 Søborg Klampenborgsvej Klampenborgsvej 6, 2920 Charlottenlund 4 stk. Trium pumper Pr. stk.: 300 l/sek ved 5,5 m v.s. 5 stk. Trium pumper Pr. stk.: 600 l/sek ved 7,7 m v.s. 4 stk. Desmi pumper 2 stk., pr. stk.: 100 l/sek. ved 8,5 m v.s. 1 stk.: 100 l/sek. ved 5,65 m v.s. 1 stk.: 17 l/sek. ved 5,65 m v.s. 2 stk. Jung pumper Pr. stk.: 9 l/sek. ved 6,3 m v.s. 2 stk. Krüger pumper Pr. stk.: 200 l/sek. ved 12 m v.s. 2 stk. Trium pumper Pr. stk.: 75 l/sek. ved 5,5 m v.s. 1 stk. Jung pumpe 15 l/sek. ved 4 m v.s. 1 stk. Jung pumpe 15 l/sek. ved 4 m v.s. 1 stk. Jung pumpe 10 l/sek. ved 4 m v.s. 1 stk. Jung pumpe 30 l/sek. ved 2,5 m v.s. 1 stk. Jung pumpe 21 l/sek. ved 4 m v.s. 1 stk. Jung pumpe 17 l/sek. ved 4 m v.s. 2 stk. Jung pumper Pr. stk.: 25 l/sek. ved 4 m v.s. 2 stk. Flygt pumper Pr. stk.: 14 l/sek. ved 4 m v.s. 2 stk. Flygt pumper Pr. stk.: 55 l/sek. ved 4 m v.s. 1 stk. Flygt pumpe 15 l/sek. ved 4 m v.s. 2 stk. Grundfos pumper Pr. stk.: 30 l/sek. ved 4 m v.s. 2 stk. KSB pumper Pr. stk.: 30 l/sek. ved 4 m v s 2 stk. Desmi pumper Pr. stk.: 35 l/sek. ved 5 m v.s. 2 stk. Desmi pumper Pr. stk.: 20 l/sek. ved 4 m v.s. 2 stk. ABS pumper pr. stk.: 10 l/sek. ved 2 m v.s. 1 stk. Flygt pumper 30 l/sek. ved 4 m v.s. 1 stk. Flygt pumper 15 l/sek. ved 6 m v.s. Skovporten Skovporten, 2930 Klampenborg 1 stk. grundvandspumpe Grundfos 25 l/sek. ved 4 m v.s. GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 47

48 Bilag 5 Administrative forhold Grænse mellem offentlige og private ledninger I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kapitel 4, 28 er grundejeren forpligtet til at tilslutte sig det offentlige spildevandsanlæg, når der er ført stik frem til grundgrænsen. Der henvises til den til enhver tid gældende betalingsvedtægt for Gentofte Kommune med tilhørende eksempler /8/. Grænsen for det offentlige spildevandsanlæg ligger ved grundgrænsen. Dette er grænsen for, hvad kommunen har ansvaret for at vedligeholde. Lodsejeren har dog driftsansvaret for stikledningen helt frem til hovedledningen. En detaljeret beskrivelse af forholdene omkring afgrænsning mellem offentlige og private stikledninger fremgår af betalingsvedtægten for Gentofte Kommune /8/ Dimensioneringskriterier for Gentofte Kommunes kloaksystem Kloaksystemet i Gentofte Kommune er fuldt udbygget og primært fælleskloakeret. Da spildevandssystemet blev anlagt, blev det dimensioneret efter kendelser fra landvæsenskommissionen. I disse kendelser er der som hovedregel anvendt lokalt dimensionsgivende regn med fuldtløbende rør én gang hvert andet år. Spildevandskomiteen har i 2005 udgivet et skrift Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, (SVK Skrift 27) /13/. Formålet med Skrift 27 er, at der skabes en ny fælles dansk praksis for, hvorledes afløbssystemer bør fungere under regn. Der er tale om en funktionspraksis og ikke en dimensioneringspraksis. Det vil sige, at det væsentlige er, hvordan afløbssystemet fungerer under regn, og ikke hvordan beregninger viser, at det virker. Beregninger opfattes således udelukkende som et hjælpemiddel til at afklare, hvilke dimensioner afløbssystemet skal have, for at den definerede funktion opnås. Det er den oplevede hændelse, der er kriteriet for, om funktionskravet er opfyldt. Nedenfor er anført en faktaboks med en kort beskrivelse af såvel funktionskrav som sikkerhedsfaktorer. Funktionskrav Et funktionskrav er i denne sammenhæng defineret som en konkret formulering af krav til den hydrauliske funktion af afløbssystemet under regn. Det kunne eksempelvis være, at terrænet over afløbssystemet (typisk vejareal) ikke må oversvømmes oftere end hvert 10. år. Ledningernes kapacitet skal i så fald være tilstrækkelig til, at dette krav er overholdt. Det er vigtigt at pointere, at det ikke er praktisk muligt at sikre sig fuldstændigt mod oversvømmelser, da det vil betyde meget store omkostninger for kommunen. Skrift 27 fastsætter minimumskrav for henholdsvis regnvandssystemer og fællessystemer: For fælleskloakerede områder må der ikke ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert 10. år. For separatkloakerede områder må der ikke ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert femte år. Disse krav er ufravigelige, men kloakforsyningen kan dog vælge skrappere krav, hvis det ønskes. Eksempelvis at der ikke må ske oversvømmelse af kældre oftere end hvert 5. år for fællessystemer, eller at terrænoversvømmelser som følge af overbelastning af kloakken kun må ske hvert 20. år. Sikkerhedsfaktorer Når nye ledninger skal dimensioneres, eller kapaciteten af ældre ledninger skal vurderes, har man hidtil sjældent taget højde for de usikkerheder, der er forbundet med sådanne vurderinger. Skrift 27 lægger op til brugen af sikkerhedsfaktorer i forbindelse med kapacitetsvurderinger. Idéen bag sikkerhedsfaktorer er, at der er en vis usikkerhed forbundet med kapacitetsberegninger. Denne usikkerhed kan forklares ved flere forhold: Usikkerhed på modeldata, såsom arealer, ruheder i rør m.m. Usikkerhed om fremtidige ændringer i nedbørsmønstret, f.eks. som følge af klimaforandringer, samt mulighed for fortætning af kloakoplandet (flere carporte, tilbygninger mv.) Der er altså tale om to forskellige former for usikkerheder en der vedrører usikkerhed omkring data nu og her, og en der vedrører usikkerhed om fremtidige forhold. I praksis kan man dog tage højde for begge usikkerheder på en gang ved brug af én enkelt sikkerhedsfaktor. Sikkerhedsfaktoren mht. klimaudvikling er anbefalet til 1,3. Sikkerhedsfaktoren mht. byfortætning og usikkerhed på beregningsforudsætningerne fastlægges af de enkelte kommuner/forsyninger. SIDE 48

49 I Gentofte Kommune er det valgt at anvende en faktor på 1,0 for byfortætning, da kommunen næsten er 100 % udbygget. Desuden er det valgt at anvende en sikkerhedsfaktor på beregningsforudsætningerne på 1,1, da der har været arbejdet med og kalibreret på Gentofte Kommunes hydrauliske model i en lang årrække. Den samlede sikkerhedsfaktor i Gentofte Kommune er således (1,0*1,1*1,3=1,43) 1,43 (figur 1). Figur 1 Funktionskrav og sikkerhedsfaktor for spildevandsledninger i Gentofte Kommune Funktionskrav for spildevandsledninger i Gentofte Kommune: For fælleskloakerede områder må der ikke ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert 10. år. For separatkloakerede områder må der ikke ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert 5. år. Sikkerhedsfaktor for dimensionering af afløbssystemet i Gentofte Kommune: Samlet sikkerhedsfaktor på 1,43. Afledning fra private matrikler Mængden af regnvand, der må udledes fra private matrikler til det offentlige afløbssystem, er fastlagt på grundlag af matriklens størrelse, en dimensionsgivende regnhændelse samt en afløbskoefficient. Den dimensionsgivende regnhændelse er 130 l/s pr. ha. Størrelsen af det tilladelige reducerede areal på hver matrikel afhænger af den for matriklen gældende afløbskoefficient. Gældende afløbskoefficienter fra private og offentlige matrikler er anført i bilag 8. Såfremt det beregnede afløb fra en ejendom overstiger den maksimale tilladelige vandmængde, pålægges det ejeren at begrænse udledningen til det tilladte. Dette kan for eksempel ske ved etablering af faskiner eller forsinkelsesbassiner inde på grunden. Med hensyn til faskiner se afsnit lokal afledning af regnvand. I forbindelse med ombygning og nybyggeri skal afløbet på privat grund separatkloakeres. Regnvandet skal så vidt muligt ledes direkte til recipient eller til eksisterende ledningssystem. Det er grundejerens ansvar at træffe forholdsregler mod kælderoversvømmelser i situationer med kraftige regnskyl. delsen og den foreslåede afledning eller anvendelse af regnvandet på den pågældende matrikel. Da hele kommunen er kloakeret, og der derved er tilslutningspligt for husspildevand, er det ikke tilladt at nedsive eller på anden måde håndtere husspildevand lokalt i Gentofte Kommune. Vandafledningsbidrag Vandforbruget danner grundlag for Gentofte Spildevand A/S s opkrævning af vand- og vandafledningsafgift. Det målte vandforbrug i Gentofte Kommune i perioden fremgår af figur 2. Figuren viser udviklingen i det målte vandforbrug siden For afledning af spildevand med et forureningsindhold, der for visse parametre overstiger forureningsindholdet i almindeligt husspildevand, skal der betales særbidrag i henhold til betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Gentofte Kommune /8/. Såfremt der udledes vand til det offentlige afløbssystem, der har en anden kemisk og biologisk sammensætning end spildevand fra almindelige husholdninger, skal der søges om spildevandstilladelse hos Gentofte Kommune. Servitutpålæggelse og arealerhvervelse I forbindelse med de projekter, som forventes at blive udført i henhold til nærværende spildevandsplan, kan det i visse tilfælde blive nødvendigt at etablere ledninger eller andre anlæg ind over private matrikler. Det betyder, at der er arealer på disse matrikler, som enten vil blive pålagt servitutter (i tilfælde af ejers accept) eller blive eksproprieret (såfremt ejer ikke accepterer). Der foreligger ikke detaljeret kendskab til alle forventede projekter, hvorfor det p.t. ikke er muligt at udpege alle arealer, som vil blive berørt. Arealerne vil løbende blive udpeget i forbindelse med detailprojekteringen af de pågældende anlæg. Efter nærmere afklaring vil der blive udarbejdet tillæg til spildevandsplanen. Figur 2 mio m³ Vandforbrug i Gentofte Kommune de seneste seks år Lokal afledning af regnvand Hvis regnvandet tilbageholdes på private matrikler, f.eks. ved nedsivningsanlæg, er det muligt at få refunderet op til 40 % af tilslutningsbidraget, dog aldrig mere end der oprindeligt er indbetalt, jf. betalingsvedtægten /8/. Dette forudsætter dog, at kommunen har godkendt tilbagehol år GENTOFTE KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN SIDE 49

50 Bilag 6 Fælleskommunale spildevandsanlæg Gentofte Kommune benytter spildevandsanlæg i andre kommuner til at lede spildevand til renseanlæggene. Ligeledes leder andre kommuner deres spildevand gennem spildevandsanlæg i Gentofte Kommune. I forbindelse med selskabsgørelsen af forsyningen blev man enige med nabokommunernes forsyningsselskaber om, hvilke anlæg flere forsyningsselskaber har fælles ejerskab af. Ejerandelen i de anlæg, Gentofte Kommune har medejerskab i, er oplistet i tabel 1. Driftsbidraget til de oplistede anlæg er fordelt ift. driftsaftalerne/kendelser. Tabel 1 Ejerandel i % fordelt over de omkringliggende kommuner for fællesanlæggene København Frederiksberg Ejer fordeling i % Gentofte Gladsaxe Herlev Hvidovre Lyngby-T Rødovre I alt Opgørelsesmetode Fællesejede anlæg i København: Ledn. RD til Sjællandsbro Kløvermarksvej Øresund Ledn. Strandvænget til RL Ledn. Gentofte til Rymarksvej (mod Strandvænget) Rymarksvej til pumpestation Strandvænget og udløbsledning til Øresund 67,5 11,7 8,6 4,4 1,0 4,1 0,3 2,5 100,0 Gennemsnitlig vandmængde over seneste tre år, hele LF-oplandet iht. driftsaftale 53,1 3,2 33,0 9,6 1,0 100,0 Gennemsnitlig vandmængde over seneste tre år, Strandvængets og Skovshoved opland iht. driftsaftale 74,0 12,4 13,6 100,0 Gennemsnitlig vandmængde over seneste tre år, Strandvænget ekskl. Frederiksberg 70,8 4,4 11,8 13,0 100,0 Gennemsnitlig vandmængde over seneste tre år, Strandvængets opland iht. driftsaftale Vilhelmsdalsløbet 61,9 5,7 15,4 17,0 100,0 Gennemsnitlig vandmængde over seneste tre år, dele af Strandvængets opland iht. driftsaftale Ristebygværk ved udløbet af Vilhelmsdalsløbet Pumpestation Scherfigsvej Pumpestation Strandvænget Pumpestation Sjællandsbroen 61,9 5,7 15,4 17,0 100,0 Gennemsnitlig vandmængde over seneste tre år, dele af Strandvængets opland iht. driftsaftale 80,7 19,3 100,0 Gennemsnitlig vandmængde over seneste tre år, dele af Strandvængets opland iht. driftsaftale 70,8 4,4 11,8 13,0 100,0 Gennemsnitlig vandmængde over seneste tre år, Strandvængets opland iht. driftsaftale 67,5 11,7 8,6 4,4 1,0 4,1 0,3 2,5 100,0 Gennemsnitlig vandmængde over seneste tre år, hele LF-oplandet iht. driftsaftale Fællesejede anlæg i Gentofte: Ermelundsstien 33,3 66,7 100,0 Kendelse Vangederenden 44,0 56,0 100,0 Kendelse Fællesejede anlæg i Gladsaxe Hollandsrenden 50,0 50,0 100,0 Kendelse SIDE 50

51 Tabel 2 Fordeling af driftsudgifter Placering Anlæg Bidragsydere Fordelingsnøgle Gentofte Tuborg Nord KE Efter vandforbrug til Skovshoved opland, opgjort til Lynetten Gentofte Tuborg Nord Skovshoved Pumpestation Lyngby-Taarbæk Forsyning Efter vandforbrug til Skovshoved opland, opgjort til Lynetten Gentofte Pumpestation Vintappersøen Lyngby-Taarbæk Kommune, Vejdirektoratet og Gentofte Kommune Nordvand drifter anlægget. Driftsudgifter ift. kendelse, 33 % til hver bidragsyder København Søborghusrenden Gentofte Spildevand a/s 18,2 % af vedligeholdelsesudgifter Der eksisterer ligeledes anlæg i Gentofte Kommune eller nabokommunerne, hvor forsyningsselskaberne eller andre bidragsydere bidrager til finansiering af driftsomkostningerne, men hvor de respektive bidragsydere ikke er medejere af anlægget. De berørte anlæg er listet op i tabel 2. Det er landvæsenskommissionskendelser eller driftsaftaler, som beskriver kommunernes fællesinteresser i de ovenfor oplistede fællesanlæg. I forbindelse med etablering af nye fællesanlæg eller ved renovering af eksisterende anlæg vil finansieringen af anlæggene og driftsfordelingen blive forhandlet med de relevante forsyningsselskaber. Her vil der blive foretaget en vurdering af, hvor meget de berørte kommuner belaster fællesanlægget. En metode til dette kan være at opgøre det reducerede areals opstrøms for anlægget for hver af de berørte kommuner og dermed opstille en fordeling af omkostningerne ud fra denne opgørelse.

52 Bilag 7 Oversigtstegning

53 Bilag 8 Afløbskoefficienter i Gentofte Kommune