Projektbeskrivelse for værdighedspolitikken i Solrød Kommune Sammen skaber vi forudsætningerne for et værdigt liv

Transkript

1 Projektbeskrivelse for værdighedspolitikken i Solrød Kommune Sammen skaber vi forudsætningerne for et værdigt liv 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektorganisering... 4 Succeskriterier... 5 Målhierarki... 6 Indsatsteorier... 7 Indsatsteori for Mad og Ernæring... 7 Indsatsteori for Sensorer og Tryghedsalarmer... 9 Indsatsteori for Interaktive skærme Indsatsteori for Hverdagsrehabilitering og Træningsassistent Indsatsteori for Fotostater Indsatsteori for Udskrivningskoordinator Indsatsteori for En værdig død Indsatsteori for Projektledelse Indsatsteori for Klippekortsordning Interessentanalyse Kommunikationsplan Overgang til drift Bilag Bilag 1 Projektets samlede budget Bilag 2 Metodebeskrivelse Bilag 3 Værdighedspolitikken 2

3 Indledning Solrød Kommune har udarbejdet en værdighedspolitik for de ældre borgere i kommunen. Værdighedspolitikken blev udarbejdet på baggrund af et vedtaget lovforslag i februar 2016 fremsat af daværende Sundheds og ældreminister Sophie Løhde. I værdighedspolitikken står det formuleret, at et værdigt liv for de ældre borgere i Solrød kommune er forskelligt fra menneske til menneske, og derfor er det kun borgeren selv, som kan være ekspert på, hvad værdighed er for denne. Udgangspunktet for medarbejdernes ageren er borgerens livsfortælling og ønsker for tilværelsen. I værdighedspolitikken bliver det derfor væsentligt, at de forskellige fagligheder spiller sig selv på banen i et konstruktivt tværfagligt samarbejde, der kan understøtte borgerens oplevelse af et værdigt liv. Rollen som fagprofessionel handler om at sikre de rigtige forudsætninger for værdighed. Det betyder, at medarbejderne skal være spørgende og lyttende i samarbejdet med borgeren. Med udgangspunkt i den enkeltes faglighed og Solrød Kommunes økonomiske- og lovmæssige grundlag skal der arbejdes for at skabe de nødvendige rammer for, at borgeren kan udleve sin forestilling om et værdigt liv. Med lovforslaget følger nogle midler til at sætte fokus på at skabe mere værdighed for borgerne. I 2016 var beløbet kr., i 2017 er beløbet kr. Værdighedspolitikken skal implementeres over en periode på 3 år fra 2016 til Kommunerne har stor frihed til at bruge pengene, som de ønsker, med fokus på det der skaber et værdigt liv for de ældre borgere. Solrød Kommune har valgt at bruge midlerne på meget bredtfavnende indsatser, der på forskelligvis tilgodeser borgerne. Eks. er der både ansat terapeuter til at sætte fokus på hverdagsrehabilitering, ansat en konsulent til at foretage en analyse af madproduktionen på Chr. Have, samt indkøbt teknologiske løsninger. De forskellige indsatser har det til fælles, at de er med til at øge livskvaliteten og skaber bedre sammenhæng i plejen overfor borgeren. I denne projektperiode skal der altså arbejdes med værdighed i det nære og daglige møde med borgerne indenfor de rammer, der er til rådighed i dag, men også med konkrete indsatser, som bidrager med noget nyt for både borgere og medarbejdere. Denne projektbeskrivelse er udarbejdet for, at danne et samlet overblik over værdighedspolitikkens indsatser, projektorganisationen, aktiviteter, succeskriterier mv. Projektbeskrivelsen er godkendt af styregruppen d

4 Projektorganisering Projektejer Bibi Asklund Styregruppe Dorte Saabye, Kirsten Bjerregaard Andersen, Bente Gaardhøj, Bibi Asklund, Katherine Ratgen Projektleder Sheila Ettrup Vind Projektgruppe Mad og Ernæring / Hverdags-rehabilitering / Træningsassistent Lea Holm, Signe Thorup Thomsen, Lasse Jacobsen, Marianne Kuhlmann Sanderson, Sheila Ettrup Vind Projektgruppe En værdig død Birthe Ellerbek, Louise Hede Nielsen, Anne Mette Jensen, Birgitte Pedersen, Jane Bramsen, Hanne Rohrmann, Sheila Ettrup Vind Projektgruppe Udskrivningskoordinator Camilla Thrysøe Pedersen, Sabrina Vang, Kirstine Damborg Bendtsen, Benedikte Dvinge, Anne- Dorte Nygaard, Sheila Ettrup Vind. Projektgruppe interaktive skærme, sensorer, fotostater Kirsten Bjerregaard Andersen, Katherine Ratgen, Sheila Ettrup Vind Klippekortsordning Bente Gaardhøj Johansen, Benedikte Dvinge, Sheila Ettrup Vind 4

5 Succeskriterier I arbejdet med at opstille succeskriterier for projekt, var det følgende fokusspørgsmål, der var i centrum: - Hvad vil Sundheds og ældreområdet i Solrød kommune gerne stå tilbage med, når projektperioden er slut i 2019 og projektet overgår til drift? I dette projekt har styregruppen valgt ét overordnet succeskriterium, da indsatsteorierne for de forskellige indsatser rummer de mål, som man gerne vil opnå. Derfor gav det bedst mening, at styregruppen blot definerede ét visionært succeskriterium. Succeskriteriet er at: Alle medarbejdere i Solrød kommune på Sundheds og ældreområdet kender og efterlever værdighedspolitikken Ovenstående succeskriterium strækker sig udover over projektperioden, da medarbejderne også skal arbejde efter værdighedspolitikken efter projektperioden. 5

6 Målhierarki H v o r d a n Formål Sammen skaber vi forudsætningerne for et værdigt liv H v o r f o r Delformål En værdig død Mad og ernæring Livskvalitet og selvbestemmelse Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen Værdigheds-politik, dialog og administration Mål Løbende kompetenceudvikling Supervision Løbende kompetenceudvikling i forhold til den terminale pleje Ansættelse af konsulent Udarbejdelse af analyse Sensorer Ansættelse af træningsassistent Klippekortsordning Hverdagsrehabilitering Trådløst internet Interaktive skærme Ansættelse af udskrivningskoordinator Udarbejdelse af værdighedspolitik Projektledelse Fotostater 6

7 Indsatsteori for Mad og Ernæring Ressourcer Aktiviteter Forventede resultater kort Forventede resultater lang Projektkonsulent i Mad og ernæring Projektleder Medarbejdere på Chr. Have Ledelse i visitationen og på Chr. Have Projektformalia og proces (Indsatsteori, milepælsplan mv.) Definition af det værdige måltid (Dialog/interviews med medarbejdere om det værdige måltid) Analyse med pejlemærker (Observationer, billeddokumentation, ernæringsfaglig vurdering af borgerne, økonomiske analyse af den nuværende madproduktion vs. andre alternativer) Analysen med pejlemærkerne giver et grundlag for politisk at kunne beslutte den fremtidige madproduktion At medarbejderne tænker værdighed ind i måltiderne At medarbejderne har en løbende dialog med beboere (og pårørende) om måltiderne med inspiration fra måltidskataloget At medarbejdernes vurderinger af beboernes ernæringsstatus og behov sker ud fra faglig viden At medarbejderne har viden om korrekt ernæring og er i stand til at omsætte denne viden til handling At borgerne selv er aktive i måltidssituationen i det omfang de er i stand til det At medarbejderne i bogrupperne bringer deres erfaringer med madproduktion og servering i spil på tværs af Chr. Have Billedbog som redskab til medarbejderne for dialog med beboerne om madønsker (Billedbog som enten er unik for hver bogruppe eller på tværs af Chr. Have) Redskab til vurdering af ernæringsstatus (Udarbejde et simpelt redskab til vurdering af beboernes ernæringsstatus) Løbende dialogmøder med medarbejdere (Forskellige temaer, såsom mad og ernæring som del af kerneopgaven, erfaringsudvekslinger på tværs af Chr. Have, at skabe en varieret madplan mv.) At medarbejderne bliver bedre til at inddrage beboerne i måltidssituationen og opnår viden om vigtigheden af korrekt ernæring At der bliver en tættere dialog og et tættere samarbejde mellem de enkelte personalegrupper for at optimere den ernæringsmæssige omsorg At vurdere om det er muligt, under de rammer der er i bogrupperne i dag, at sikre beboerne en ernæringsmæssig korrekt, sund og varieret kost. At undersøge hvilke forudsætninger vi har for at kunne tilbyde beboerne differentieret mad. At beboerne er medbestemmende ift. deres egen kost i det omfang det er muligt At strukturen for den fremtidige madproduktion på baggrund af analysen besluttes og sættes i kraft At borgeren spørges til hvilken mad borgeren ønsker og hvornår borgeren vil have sin mad? Det nogle af de mange spørgsmål, som skal indgå i dialogen med borgeren. 7 Afslutningsseminar for analysen (for medarbejdere, ledelse og politikere)

8 Ressourcer Aktiviteter Forventede resultater kort Forventede resultater lang Faglige antagelser Faglige antagelser Faglige antagelser Vi antager, at de ressourcer som bliver allokeret til projektet og en fokuseret indsats kan bidrage til at de beskrevne aktiviteter kan iværksættes. Vi forventer, at medarbejderne deltager i projektet og i konsulentens undersøgelser. Det er altafgørende for prioritering og gennemførsel af måltidet til den ældre, at den faglige kompetence er tilstede til at understøtte og styrke borgerens handlekompetencer. Den faglige kompetence skal sikre, at der tages hånd om den ældres individuelle ernæringsmæssige behov og livskvalitet. Et dansk studie konkluderede, at selvom en stor del af personalet på plejecentre har fået undervisning i ældres mad, måltider og ernæring, er der fortsat behov for mere undervisning. Det gælder både med hensyn til viden om mad og måltider, plejepersonalets rolle før og under måltidet. Derfor antager vi, at ansættelsen af konsulenten kan lede til de beskrevne resultater. I forbindelse med et dansk initiativ; God mad Godt Liv finansieret af satspuljemidler og gennemført af Socialstyrelsen blev det konkluderet, at efteruddannelse, der kombinerer ernæringsfaglig teori og praksis, har en positiv afsmittende effekt på ældre beboeres ernæringstilstand. Derfor antager vi, at ansættelsen af Pernille og de aktiviteter der ligger i projektet på kort vil påvirke medarbejdere og på lang influere på borgeres måltider og graden af selvbestemmelse. 8

9 Indsatsteori for sensorer og tryghedsalarmer Ressourcer Aktiviteter Forventede resultater kort Forventede resultater lang Sensorer Tryghedsalarmer Beboere Medarbejdere Undervisning af medarbejderne i at anvende sensorer og nødkald Indhentning af samtykkeerklæring hos beboerne Identificere hvilke beboere der har behov for nødkald / Sensor Færre runder med tilsyn om natten, som ellers ville vække borgerne. Deraf får beboerne en bedre søvn Systemet skal forebygge, at beboerne ikke opdages, hvis de falder eller forlader deres bolig At man kan danne sig et overblik over, hvor ofte en beboer forlader sin bolig At der skabes rammer med sensorerne og nødkaldene hvor både beboere og pårørende føler sig trygge, hvis beboeren falder eller forlader sin bolig At medarbejderne kan stole på, at sensorerne og nødkaldene virker og giver besked om ændrede forhold hos den udsatte ældre Faglige antagelser Faglige antagelser Vi antager, at de ressourcer som bliver allokeret til projektet, samt en fokuseret indsats kan bidrage til, at de beskrevne aktiviteter kan iværksættes. Demens er en af de store udfordringer i arbejdet med ældre beboere. De demensramte beboere kræver ofte flere ressourcer. Vi antager at sensorerne og nødkaldene kan gøre livet lidt lettere og tryggere for den demensramte, de pårørende og medarbejderne. Sensorerne, der taler sammen, er med til at sikre at man kan oprethole et privatliv, men stadig være tryg 9

10 Indsatsteori for interaktive skærme Ressourcer Aktiviteter Forventede resultater kort Forventede resultater lang 40 skærme fra Sekoia Personale Trådløst internet Ledelse på Chr. Have Projektleder IT-afdelingen Opsætning af trådløst netværk Sammensætte en projektgruppe som skal være med til at kortlægge behov og afgrænse hvilke funktioner i Sekoia, der skal benyttes under vejledning fra en ansat i Sekoia Casebesøg i Holbæk Opsætning af skærme Undervisning af lederne i skærmene At medarbejderne bruger Sekoias skærme i deres arbejde med borgerne At medarbejderne kan bruge systemet efter en 8 ugers implementeringsperiode At borgerne oplever genkendelighed via billederne på skærmen Skabe værdighed for den demente og støtte den dementes hukommelse og holde fast i det liv de har levet At ledelsen evt. kan trække rapporter, følge op på den daglige drift via Sekoia At personalet oplever, at systemet er et naturligt arbejdsredskab i deres arbejde med borgerne og de pårørende Undervisning af superbrugere Undervisning af medarbejderne Bedre dialog ml. beboere og pårørende Løbende evalueringer foretaget af Sekoia Plan for undervisning af vikarer, studerende og nye medarbejdere Faglige antagelser Faglige antagelser Faglige antagelser Vi antager, at de ressourcer som bliver allokeret til projektet, samt en fokuseret indsats kan bidrage til, at de beskrevne aktiviteter kan iværksættes. Vi antager, at en fokuseret indsats fra Sekoia, medarbejdere og ledelse kan implementere brugen af skærmene på 8 uger. Da skærmene vil hænge hos borgerne, vil de være nemme at tilgå og implementere for medarbejderne i det daglige arbejde med borgerne. Når brugen af skærmene er implementeret vil ledelsen kunne trække rapporter fra de data, der ligger i systemet. Dette kan gøre, at ledelsen lettere kan følge med i hvad der dokumenteres om borgeren, hvor ofte systemet anvendes og potentielt tilskynde medarbejderne til at bruge systemet. 10

11 Indsatsteori for Hverdagsrehabilitering og Træningsassistent Ressourcer Aktiviteter Forventede resultater kort Forventede resultater lang Ergoterapeut 30 timer Fysioterapeut 18,5 timer Fysioterapeut 5,5 timer Ergoterapeut 18,5 timer Træningsassistent Plejepersonalet på Chr. Have Ledelse Screeninger af beboerne (fysiske og ADL taxonomi) Dysfagi udredninger Deltagelse ved beboergennemgang Terapeuterne samarbejder om beboerne med plejepersonalet i bogrupperne Opstart af gruppeaktiviteter for beboerne (Bogklub, mandegruppe mv.) At der skabes et godt samarbejde mellem plejepersonalet, terapeuterne og træningsassistenten At 50% af alle beboere er screenede i 2016 At 100% af alle beboere er screenede i 2017 Alle nye beboere screenes, når de flytter ind på Chr. Have At få skabt opmærksomhed på den rehabiliterende tankegang Beboere skal bevare deres funktionsevne og selvbestemmelse Plejepersonalet får ind hvordan man bedst muligt kan inddrage beboerne i hverdagsrehabilitering At beboernes individuelle behov og ønsker inddrages som mål for rehabiliteringen At beboerne indgår på holdtræning, hvor den sociale dimension kan styrke deres mentale sundhed Der sker en videndeling således, at plejepersonalet kan videreføre den rehabiliterende indsats Evt. seniorjobbere og frivillige Testredskaber Funktionstræning Udarbejde en flyer til beboere, pårørende, plejepersonale Samarbejdsmøder Undervisningsseancer for plejepersonalet (dysfagihold, forflytningshold mv.) At træningsassistenten i samarbejde med terapeuterne indgår i træningsarbejdet med beboerne At plejepersonalet føler sig set, hørt og forstået At nye holdaktiviteter til beboerne oprettes At man gør brug af relevante aktører i forbindelse med den rehabiliterende indsats (ansatte på Chr. Have, frivillige, pårørende mv.) At plejepersonalet har øget kendskab til dysfagi At terapeuter og plejepersonale udnytter hinandens faglige ressourcer og har en fælles forståelse af hverdagsrehabilitering At terapeuterne, træningsassistenten og plejepersonale i fællesskab kan identificere beboernes ønsker i forhold til deltagelse og inddragelse i rehabiliteringen og i tæt samarbejde kan motivere beboerne til at bruge egne fysiske ressourcer i genoptræningen At beboerne og pårørende oplever det tværfaglige samarbejde bidrager til en koordineret og helhedsorienteret indsats At terapeuterne og plejepersonalet har viden om og fokus på borgermotivation i det rehabiliterende arbejde At terapeuterne samarbejder med og inddrager træningsassistenten i genoptræningsindsatsen, så assistenten aktivt kan medvirke til, at borgeren opnår målene i rehabiliteringsplanen 11

12 Ressourcer Aktiviteter Forventede resultater kort Forventede resultater lang Faglige antagelser Faglige antagelser Faglige antagelser Vi antager, at de ressourcer som bliver allokeret til projektet samt en fokuseret indsats kan bidrage til at de beskrevne aktiviteter kan iværksættes. Vi antager, at det brede samarbejde giver en øget videndeling og et øget kendskab til hinandens fag og viden. Vi antager, at en fokuseret indsats er til gavn for både beboere og medarbejdere. Rehabilitering skal ses som et helhedsperspektiv hvor rehabiliteringen baseres på hele beboerens livssituation. Det giver derfor god mening, at indsatsen over for beboeren på Chr. Have er tværfaglig og består af en koordineret, sammenhængende og videnbaseret indsats fra både terapeuter og plejepersonale. Når alle medarbejdere har en fælles forforståelse af rehabilitering og alle arbejder på at genetablere beboernes hverdag via rehabilitering og med at skabe eller bibeholde en fungerende hverdag kommer dette medarbejdere og beboere til gode. 12

13 Indsatsteori for fotostater Ressourcer Aktiviteter Forventede resultater kort Forventede resultater lang Fotostater Firma til at fremstille det Personale Pårørende Ledelse på Chr. Have Projektleder Dialoger med beboerne og de pårørende Pårørende der kan tage billeder af noget genkendeligt fra den dementes liv Bestilling og fremkaldelse Personale til at montere fotostaterne på dørene At demente beboere genkender og går ind af den rigtige dør, når de skal ind i deres bolig på Chr. Have At fotostaterne bliver almen praksis, når en ny beboer flytter ind Faglige antagelser Faglige antagelser Faglige antagelser Når vi lægger de ressourcer i indsatsen, antager vi at det kan bringe os til disse aktiviteter Vi antager, at ovenstående aktiviteter opnår de forventede resultater, på baggrund af andre kommuners erfaringer med samme indsats Vi antager, at fotostaterne kommer borgerne så meget til gode, at det er noget, der skal tilbydes, hver gang en ny borger flytter ind. 13

14 Indsatsteori for udskrivningskoordinator Ressourcer Aktiviteter Forventede resultater kort Forventede resultater lang Udskrivningskoordinator Projektleder Personale på sygehusene Personale på Sundheds- og ældre området Informere om projektet til borgere, ledere og ansatte Indsamle og formidle informationer til patienter/borgere og ansatte om behandlingsmæssige og sociale tilbud og støtteforanstaltninger i form af et katalog Udskrivningskoordinatoren skal fungere som let tilgængelig kontaktperson for borgere og pårørende men især hospitalerne samt samarbejdspartnere. Metodeudvikling af udskrivningskoordinatorfunktionen og arbejdsgange. Et bedre koordineret udskrivningsforløb både planlægning, igangsætning af støtte- og omsorgsforanstaltninger og opfølgning - vil bidrage til at reducere liggetider og forebygge uhensmæssige (gen)indlæggelser Udskrivningskoordinatoren skal medvirke til at sikre kvalitet, sammenhæng og værdighed i indsatsen for ældre mennesker så de oplever en mere forenklet overgang fra sygehus til primær sektor. Den tværfaglige og tværsektorielle indsats og samarbejdet er styrket. Det medvirker til færre indlæggelser Udskrivningskoordinator er kendt af borgere og de forskellige aktører Typisk vil behovet for udskrivningskoordinatoren være i situationer, hvor der er brug for hjemmepleje, sygepleje og diverse hjælpemidler i hjemmet eller på rehab. efter indlæggelsen og/eller ved behov for koordinering indsatser. Varetage koordinatorfunktionen i de konkrete udskrivningsforløb fra hospital til eget hjem eller rehab. Det interne samarbejde og koordineringen af de kommunale ydelser til borgerne forbedres Medarbejdere og borgere har en oplevelse af at informationer om borgeren ikke går tabt På forsøgsbasis varetage planmøder på rehab. Afklare snitflader vedr. ansvars og opgavefordeling mellem udskrivningskoordinator, sygehuspersonale og hjemmepleje Ved genindlæggelser analyseres udskrivningsforløbet sammen med borgeren, plejepersonalet, visitationen og udskrivningskoordinatoren identificerer the missing link hvorfor blev det nødvendigt med genindlæggelse? Hvordan kan det forebygges ved næste udskrivning? Kataloget gør det nemt, at guide borgerne rundt i de kommunale støtte- og rådgivningstilbud En øget forståelse for og viden om hinandens arbejdsgange og vilkår for dermed at skabe et fælles samarbejdsgrundlag Borgeren oplever indflydelse gennem tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene Ressourceforbruget skal mærkbart nedbringes hos aktørerne ved Solrød Kommune og sygehusene som følge af, at de koordinerede opgaver løses målrettet af udskrivningskoordinatoren, som tovholder 14

15 Ressourcer Aktiviteter Forventede resultater kort Forventede resultater lang Udskrivningskoordinatoren skal deltage på planmødet, hvor behovet for hjælp afklares og planlægges. Udskrivningskoordinatoren koordinerer og iværksætter relevante tiltag. Udskrivningskoordinatoren formidler viden om borgeren mellem de forskellige aktører, dette kan dels ske elektronisk men også ved samarbejdsmøder i hjemmeplejen. Udskrivningskoordinatoren er med til at fremme dannelsen af et fælles sprog på tværs af faggrænser Undersøgelse af brugeroplevet kvalitet og medarbejderoplevet kvalitet f.eks. i form af spørgeskemaundersøgelse fulgt op af individuelle interviews og/eller fokusgruppeinterviews Faglige antagelser Faglige antagelser Faglige antagelser Vi antager, at en ansat udskrivningskoordinator kan lede til ovenstående aktiviteter, da de kræver en fokuseret indsats Vi antager, at medarbejderne er villige til at deltage, da alle gerne vil levere et ordenligt og kvalificeret indsats rettet borgerne Vi antager, at én kontaktperson gør samarbejdet på tværs af sektorer og faggrænser nemmere. De forventede resultater er de afledte effekter af det forbedrede samarbejde Vi antager at genindlæggelser bl.a. forebygges ved et veltilrettelagt udskrivningsforløb Vi antager, at det forbedrede samarbejde medvirker til, at borgeren føler at forløbet giver ham/hende en vis grad af selvbestemmelse og at borgeren har indflydelse på eget forløb 15

16 Indsatsteori for en værdig død Ressourcer Aktiviteter Forventede resultater kort Forventede resultater lang Sygeplejersker SSA er Hjælpere Mellemledere Projektleder Inddrage pårørende og borgere i Den værdige død Palliative teams oprettes Debatcafeer hvor der drøftes dilemmaer om den værdige død i forhold til borgerne, pårørende og medarbejdere Medarbejdere deltager i andre arrangementer i Solrød Kommune hvor de informerer om, hvordan der arbejdes med pleje, behandling og omsorg for det alvorligt syge og døende menneske såvel som de pårørende Medarbejderne oplever, at de har de fornødne kompetencer til at tage samtalen Der opnås en fælles forståelse blandt medarbejderne af hvad en værdig død er Der opnås en fælles forståelse blandt medarbejderne af hvad en palliativ indsats er Forståelse af at døden er et vilkår Få skabt nogle palliative teams med borgerinddragende samarbejde De øvrige medarbejdere oplever tryghed i kraft af de palliative teams Borgere og pårørende føler sig hørt At døden som samtaleemne ikke er så tabubelagt Udarbejde en folder til borgerne over XX år, hvor de informeres om de palliative teams og hvor tabu om døden udfoldes Udarbejde retningslinjer til medarbejderne i forhold til samtalen Personalet ved hvilke muligheder, der er for at skabe den værdige død Medarbejdere ved hvilke tegn man skal være opmærksom på fra borgeren Personalet har modet til at åbne samtalen med borgere og pårørende Bedre samarbejde med praktiserende læger (at få ordinationerne på plads) Over over tovholderne i de palliative teams Undervisning i sygepleje foregår med undervisning af internt personale Undervisning i etik foregår med undervisning af eksternt personale At man som personale tør tænke alternativt indenfor rammen og tilbyde borgeren det lille ekstra, som ligger udover det normale. Eks. en ekstra gåtur eller at tænde en smøg mv. At medarbejderne får supervision At man sammen med borgerne indgår i dialog om hvad der er værdigt. 16

17 Ressourcer Aktiviteter Forventede resultater kort Forventede resultater lang Faglige antagelser Faglige antagelser Faglige antagelser Vi antager, at medarbejderne er villige til at deltage i indsatsen, da alle ansatte gerne vil levere et ordenligt og kvalificeret indsats rettet borgerne. I forhold til den værdige død, vil vi gerne have fokus på den palliative indsats, hvor vi vil fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for livstruende sygdom og død. Ved at sætte fokus på den værdige død, den palliative indsats og de svære samtaler kan vi lindre borgerens lidelse, få åbnet den gode samtale og behandle andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Når flere medarbejdere får kompetencerne til at yde en palliativ indsats kommer det borgere og de pårørende til gavn. Når medarbejderne har fået de ønskede kompetencer, bliver det muligt, at danne nogle palliative teams, som det øvrige personale kan trække på. Derudover vil de palliative teams være tilgængelige for borgere og pårørende. Med den rette kompetence og det rette tilbud, kan vi sikre borgerne en værdig død. Når medarbejderne får kompetencerne, den fornødne viden samt føler sig trygge ved den døende borger og de pårørende, tør de også gøre det lille ekstra for borgeren, som kan have stor betydning både for borger, men også for de pårørende. 17

18 Indsatsteori for projektledelse Ressourcer Aktiviteter Forventede resultater kort Forventede resultater lang 37 timers projektleder Medarbejdere og mellemledere i praksisfeltet Styregruppen bestående af fire ledere og en direktør Udarbejder projektbeskrivelse, milepælsplan, aktivitetsplan, interessentanalyser, kommunikationsplan Planlægger projektets fremdrift bl.a. ved møder med projektgrupperne hver 4. uge Projektlederen sikrer at projektgruppen fungerer. Følger budgettet og sørger for at det ikke overskrides Varetager faglig ledelse af projektmedarbejderne Følger løbende op på projektets mål og milepæle Sikrer evaluering af projektet Holder forbindelsen til styregruppen Har løbende kontakt og forventningsafstemning med projektets mange aktører Varetager kontakten med ministeriet At relevante aktører kender til projektet og indgår i projektgrupper At projektets indsatser bliver afprøvet i praksisfeltet At styregruppen kan træffe beslutninger for projektet med kvalificerede råd og vejledning fra projektlederen At projektets indsatser passer til lokale behov i praksisfeltet At projektet giver mening for relevante aktører og interessenter At der skabes ejerskab for relevante aktører for projektets elementer At der løbende evalueres på projektet og at evalueringerne der fremkommer undervejs i projektet, bruges aktivt til yderligere at kvalificere projektet At der leveres det, det forventes fra ministeriets side At projektets indsatser implementeres i praksisfeltet At alle medarbejdere på sundheds og ældreområdet kender til værdighedspolitikken At elementerne i værdighedspolitikken er tydelige for medarbejderne, når de møder borgere og beboere At borgere og beboere føler selvbestemmelse i forhold til deres eget liv At afslutningskonferencen bidrager til at tydeliggøre over for medarbejdere, ledere og politikere hvilke resultater vi har opnået i projektet At den læring der skabes undervejs i projektet, bruges efterfølgende af basisorganisationen Har et tæt samarbejde med projektejer 18 Har et tæt samarbejde med styregruppen

19 Ressourcer Aktiviteter Forventede resultater kort Forventede resultater lang Afsluttende evalueringsrapport udarbejdes Afslutningskonference med de vigtigste læringspunkter fra projektet for medarbejdere, ledere og politikere Implementerings og Forankringsplan udarbejdes Faglige antagelser Faglige antagelser Faglige antagelser Vi antager, at de ressourcer som bliver allokeret til projektet og en fokuseret indsats kan bidrage til at de beskrevne aktiviteter kan iværksættes. Det forventes, at det analytiske forarbejde som projektbeskrivelse, milepælsplan, kommunikationsplan mv., medvirker til at projektets indsatser er planlagte, koordinerede og afstemt med relevante aktører, således at indsatserne understøtter hinanden, frem for at modarbejde hinanden. Når projektlederen er ansvarlig for at planlægge projektgruppemøder, følge op på budgettet, mål og milepæle samt evalueringer, forventes det også at projektet bliver levedygtigt. Det forventes, at den lange projektperiode, hvor der arbejdes på at skabe ejerskab for værdighedspolitikken blandt nogle af de medarbejdere, som indgår i projektgrupper mv., kommer til at influere på at de resterende medarbejderes holdning til værdighedspolitikken. Ligeledes forventes det, at det aktive arbejde med værdighedspolitikken medfører, at beboere og borgere føler, at de har selvbestemmelse over eget liv. Det forventes, at afslutningskonferencen samt den afsluttede evalueringsrapport kan give medarbejdere, ledere og politikere viden om hvilke elementer, der er centrale, når man arbejder med værdighedspolitikken i Solrød Kommune 19

20 Klippekortsordning Klippekortsordningen er en eksisterende indsats, hvor man med værdighedsmidlerne blot har udvidet målgruppen. Der er ikke udarbejdet en indsatsteori for denne indsats, fordi den allerede er i drift. De ældre kan selv vælge, hvordan de vil bruge den ekstra halve time, og de kan også vælge at samle tiden til et længere arrangement. Formålet med klippekortet er at øge livskvaliteten for de svageste borgere. Indenfor ordningens rammer bestemmer borgerne, hvordan tiden skal bruges. Vi er i interesserede i at undersøge hvad klippekortene bliver brugt til. Derfor vil der med denne indsats blive rettet et fokus mod at evaluere indsatsen mod den udvidede målgruppe. Der skal ses på om ordningen forløber, som man havde planlagt eller om ordningen potentielt skal tilrettes, så den giver mere værdighed til beboerne. Dette vil man bl.a. gøre ved at lave en workshop med hjemmeplejen. 20

21 Interessentanalyse Påvirket af projektet / aktiv medvirken vigtig for gennemførsel Aktiv medvirken ikke nødvendig Borgere Medarbejdere: - Hjemmepleje - Hjemmesygepleje - Chr. Have kommunal + Aleris - Genoptræning - Sygehus - Visitation - Rehab Gidsel (informeres) KSS Ældrerådet Lokalaviserne Kommunens facebook side Kommunens hjemmeside Pårørende Ekstern interessent (Orienteres) Ledere Mellemledere Deltagere i projektgrupperne Ressourceperson (Involveres) Politikere Styregruppe Grå eminence (Høres) Lille indflydelse på projektet Stor indflydelse på projektet 21

22 Kommunikationsplan Interessenter Formål/ Budskaber Medier/ Termin for handling Succeskriterier Bemærkninger Hvem Hvad kommunikationsform Hvornår og hvor tit? Medarbejderne Interne At de bliver orienteret om værdigheds-politikken / værdigheds-projektet. Formålet er også, at de interne medarbejdere kan se deres egen rolle i værdighedspolitikken og forstå hvorfor det er vigtigt, at de indgår i arbejdet. Personalemøder Månedlige nyhedsbreve fra projektleder Forud for projektopstart har der været processer med medarbejderne hvor de er blevet orienterede om værdigheds-politikken, denne proces følges op af nyhedsbreve på månedsbasis. Personalemøder ved behov. At nyhedsbrevene holder medarbejderne opdaterede på hvad der nu sker i projektet, så alle har mulighed for at følge med i projektets fremdrift. Nyhedsbrevet vil være en generel information om værdighedsprojektet med alle indsatserne Medarbejdere eksterne primært mhp. udskrivningskoordinatoren At de bliver orienteret om værdighedspolitikken, men især om de indsatser som vedrører dem, som fx udskrivningskoordinatorens funktion. Formålet er også, at de interne medarbejdere kan se deres egen rolle i værdighedspolitikken og i Evt. personalemøder Planmøder Materiale med billede af udskrivningskoordinatoren, kvalitetsstandarder i Solrød kommune, visitkort, evt. uddrag af sundhedsaftalen Tlf. samtaler Materialet som kan udleveres til relevante afdelinger på sygehusene skal udarbejdes inden udgangen af Planmøderne og tlf. samtaler afholdes løbende. Personalemødet skal At vi får lov til at aflevere materialet og får lov til at påbegynde et spirende samarbejde. At udskrivningskoordinatoren bliver et kendt an i organisationen og bliver brugt aktivt i forbindelse Alle indsatser og kommunikative initiativer, der ligger udenfor planmøderne og tlf. samtaler skal først stemmes af på sygehusene. Det er ikke sikkert vi får lov til at deltage på personalemøder eller 22

23 særdeleshed i samarbejdet med udskrivningskoordinatoren og forstå hvorfor samarbejdet er vigtigt Nyhedsbreve om udskrivningskoordinatoren koordineres med afdelings sygeplejerskerne, ligeledes skal nyhedsbrevene afstemmes med afdelings sygeplejerskerne. De skal give besked om, hvorvidt de synes, det er relevant. med udskrivelserne sende nyhedsbreve. Det kan også vise sig ikke at være nødvendigt for at skabe en god samarbejdsrelation. Nyhedsbrevene vil kun være om udskrivningskoordinatoren, samarbejdet, sundhedsaftalen, nye tiltag, samarbejdsrelationer mv. Borgerne At de bliver orienteret om værdighedspolitikken En folder som kan uddeles vedrørende fx hverdagsrehabilitering, en værdig død og udskrivningskoordinatoren Ad hoc samtaler som når konsulenten fx interviewer borgerne om det værdige måltid Folderen for udskrivningskoordinatoren kan uddeles ved hvert planmøde. Folderen for hverdagsrehabilitering og en værdig død kan uddeles ved behov og ligge frit tilgængeligt for borgere og pårørende på Chr. Have. At borgeren er klar over, at der fx findes en udskrivningskoordinator i Solrød Kommune og ved hvad koordinatoren kan tilbyde Interviews med Pernille finder sted efter behov 23

24 Afd. sygeplejersker på sygehuset primært mhp. udskrivningskoordinatoren At de baner vejen for udskrivningskoordinatoren, så der gives informationer til medarbejderne om funktionen i Solrød kommune At de kan se hvilke fordele en veltilrettelagt og vel koordineret udskrivelse har for dem Løbende møder Nyhedsbreve Ad hoc tlf. samtaler med udskrivningskoordinatoren Materiale med billede af udskrivningskoordinatoren, kvalitetsstandarder i Solrød kommune, visitkort, evt. uddrag af sundhedsaftalen At der påbegyndes et samarbejde, der giver bedre tilrettelagt udskrivelser. Derudover kan samarbejdet give anledning til større kendskab til sundhedsaftalen for sygehusets personale Nyhedsbrevene vil kun være om udskrivningskoordinatoren, samarbejdet, sundhedsaftalen, nye tiltag, samarbejdsrelationer mv. At de kommunikerer, det materiale, som vi sender til dem, ud til det øvrige personale. Viser personalet at samarbejdet med udskrivningskoordinatoren er vigtigt. Er ambassadører for det gode samarbejde. Ledere og afd. ledere på sundheds- og ældreområdet i Solrød Kommune At de baner vejen for indsatserne i værdighedspolitikken og viser personalet hvorfor politikken er vigtig. Løbende møder Månedlige nyhedsbreve At lederne er ambassadører for projektet. At de kommunikerer, det materiale, som sendes til dem i forbindelse med 24

25 værdighedspolitikken, ud til det øvrige personale. Deltagere i projektgrupperne At de indgår aktivt i arbejdet med de forskellige indsatser Løbende samarbejdsmøder Ad Hoc samtaler Nyhedsbreve Samarbejdsmøderne er forskellige fra projektgruppe til projektgruppe. Men der er pt. planlagt månedlige statusmøder for ex. Mad og ernæring, Hverdagsrehabilitering og udskrivningskoordinatoren. At deltagerne er aktive og føler sig medinddraget i processerne Politikere At de er orienterede om projektstatus og kan give tilbagemeldinger, hvis der er noget, der skal rettes til, eller en indsats de vil følge nærmere Sagsfremstillinger Ved behov At de føler sig trygge ved at projektet følger projektplanerne Styregruppe At de er orienterede om projektstatus og kan give tilbagemeldinger, hvis der er noget, der skal rettes til, eller en indsats de vil følge nærmere Styregruppemøder hver 2. måned Månedlige nyhedsbreve At de føler sig trygge ved at projektet følger projektplanerne 25

26 Pårørende KSS primært mhp. udskrivningskoordinatoren At de er orienterede om værdighedspolitikken Orienteres om udskrivningskoordinatoren så de kan understøtte det tværsektorielle samarbejde Foldere til der er tilgængelige for både borgeren / beboeren og de pårørende Udskrivningskoordinatoren deltager som punkt på et møde, for at fortælle om sig selv og sin funktion At de gennem orienteringen føler sig inviteret ind i forløbet, og at de bliver både synlige og anerkendte som ressource i borgerens / beboerens forløb. At deltagerne ved mødet kan se deres egen rolle og ansvar i forbindelse med det udbrede det brede samarbejde mellem kommune og region Ældrerådet Orienteres om værdighedspolitikken Projektleder deltager ved et møde for Ældrerådet Ved behov At ældrerådet føler sig trygge ved at projektet følger projektplanerne Borgerne i bred forstand Brande værdighedspolitikken Lokalaviserne. Avisartikel med eks. et medlem fra styregruppen En gang Borgerne i bred forstand Brande værdighedspolitikken Kommunens facebook side Præsentation af eks. udskrivningskoordinatoren En gang 26

27 Borgerne i bred forstand Brande værdighedspolitikken Kommunens hjemmeside, hvor indsatserne i værdighedspolitikken beskrives En gang 27

28 Overgang til drift I forbindelse med projektet skal der laves en forankringsplan. Planen giver bedst mening at udarbejde sidst i projektet, da vi på det tidspunkt har identificeret forskellige udfordringer og muligheder for at forankre værdighedspolitikken. Bilag Projektets samlede budget Se bilag 1 Metodebeskrivelse Se bilag 2 Værdighedspolitikken Se bilag 3 28

29 29