Udviklingsmål Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer i FDF
|
|
- Frederikke Lorenzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingsmål Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer i FDF
2 FOTO BO LUDVIGSEN, RIEKE POPPE, THOMAS HEIE NIELSEN Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer i FDF FDF Landsmøde 2016 har vedtaget to udviklingsmål om FDF i skab og relationer styrke dette arbejde? Det skal disse strategier samarbejde samt Fællesskab og relationer i FDF. Efterfølgende gerne være et svar på. er der i FDFs hovedbestyrelse arbejdet med strategierne for de to udviklingsmål, der hermed præsenteres. God arbejdslyst! Hvordan kan FDF med disse strategier fortsat udvikle sig og blive et endnu bedre tilbud om at give børn og unge et ståsted Med venlige hilsen at møde verden fra? Hvorfor vil FDF i samarbejde og Fælles- Hovedbestyrelsen, marts 2017 Info For hvert af delmålene beskrives, hvilket fokus der i dag er på området, og herefter følger beskrivelse af fremtidsperspektivet og forandringsønsker, som FDFs hovedbestyrelse ønsker at sætte retningen for det strategiske arbejde med. Forandringsønskerne kan der arbejdes med på flere niveauer i FDF. Det gælder for både kredse, landsdele, udvalg, netværk og som samlende handlinger i forbundet. Forandringer, der kan gøre en forskel, og som er drevet af både frivillige og ansatte. Hovedbestyrelsen vil iværksætte handlinger til gavn for kredsene i forbundet. Strategien kan også bruges til at vedtage handlinger i kredsene, landsdelene, udvalg og netværk, og på den måde vil FDF udvikle sig stærkere på mange planer. Formål Ambition Udviklingsmål Strategier Handlingsplaner Kommissorier Retningslinier FDFs værdier Vedtages af landsmødet Vedtages af hovedbestyrelsen Model for FDFs strategikoncept,
3 Strategi for FDF i samarbejde Udviklingsmål: FDF vil samarbejde for at give flere børn og unge et ståsted. Siden FDFs landsmøde i 2014 har FDF haft et overordnet mål med FDF i samarbejde, og dette har FDFs kredse haft et ønske om at fortsætte med frem til og med FDF Landsmøde 2016 har besluttet tre delmål inden for udviklingsmålet: Lokalt engagement Børn og unge i udsatte positioner Samarbejde med skolen Idebestemte foreninger, som for eksempel. FDF, der engagerer sig i samfundet, er med til at gøre en forskel lokalt. Samtidig styrkes FDF ved, at kredsen vender sig mod andre og bliver en aktiv medspiller i lokalsamfundet. En kreds, der formår at blive mere imødekommende og både skabe og tage del i lokalt samarbejde, er en stærk kreds. Når kredsen bliver mere udadvendt og åbner op, handler det ikke kun om, hvordan kredsen ser andre, men også om, hvordan andre ser kredsen. Er der noget, der forhindrer andre i at få øjnene op for muligheden og gevinsten ved at samarbejde med FDF? Rundt omkring i hele landet har mange kredse allerede sat nyt samarbejde i gang med kirker, skoler og kommuner, der var udviklingsmålets områder fra Dette arbejde har givet nye indsigter og erfaringer med at blive mere udadvendt som kreds og samarbejde med de forskellige aktører i lokalsamfundet. Derfor arbejder FDF nu videre i samme retning. I dette udviklingsmål er der fokus på forskellige temaer og ikke kun på konkrete samarbejdspartnere. Udviklingsmålet drejer sig om at ruste kredse til at spille en aktiv rolle for børn og unge i lokalsamfundet, fortsat fokus på at nå børn og unge i udsatte positioner samt at bruge legen som indgang til den videre udvikling af samarbejdet med skolen. Virkeligheden fra kreds til kreds kan være meget forskellig alt efter, om kredsen hører til i en by eller på landet. Det skal der være opmærksomhed på, ligesom der skal tages hensyn til andre lokale forhold, der bidrager til forskelligheden i FDF. Udviklingsmålet varer frem til landsmødet i 2018, og hovedbestyrelsen har en forventning om, at kredsene vil drøfte, hvilket delmål, der passer bedst for kredsen at udvikle sig indenfor. 3
4 Lokalt engagement Det vedtagne mål Kredsene skal rustes til at spille en aktiv rolle for børn og unge i lokalsamfundet. Vi vil styrke lederne til at bruge FDFs ambition i arbejdet med at sikre synlige og imødekommende kredse i lokalsamfundet. Hvad er der fokus på nu? For at være aktiv medspiller i lokalsamfundet skal vi være tydelige på, hvem vi er. FDFs ambition blev vedtaget i 2014, og det er nye ord til at fortælle andre om, hvad FDF er. Når ledere kan fortælle ambitionen videre, skaber det tydelighed i lokalsamfundet. Flere kredse har i løbet af 2016 afprøvet at sætte ambitionen i spil og arbejdet med, hvad den betyder for kredsens hverdag og kontakt til samarbejdspartnere. Det har været et nyt afsæt for kredse, der meget bedre har kunnet forklare sig selv over for andre. Da ambitionen stadig er relativ ny, vil der være mange kredse, der endnu ikke har taget den interne snak i kredsen om, hvordan ambitionen kan bruges til at fortælle om kredsen. Kredse har mange ting at byde ind med i lokalsamfundet. Både i forhold til kredshuset og det omkringliggende område samt med inkluderende aktiviteter og fællesskab for børn og unge. Det lokale engagement handler om, at kredsen tager aktivt del i det lokalsamfund, den er en del af. At der støttes op om lokale aktiviteter og samarbejder, hvor det giver mening. Det kan udfolde sig på mange forskellige måder, og det centrale er, at kredsen i samarbejdet med andre bruger ambitionen til at vurdere, hvordan samarbejdet bedst giver mening. På visse områder er der i det lokale engagement brug for en god dialog og samarbejde med kommunen. De lokale samråd er ét af de steder, hvor denne dialog kan finde sted, og FDF er gennem Landssamrådet med til at styrke disse. Et af redskaberne til at sikre synlige og imødekommende kredse i lokalsamfundet er PR-materiale, og FDF har i de sidste to år fået nyt materiale. Der har været gang i en meget positiv udvikling, hvor en del kredse har benyttet sig af de nye PR-materialer og selv bestilt nye materialer på Trykkeriet, der er en online PR-service til kredse. Denne udvikling skal gerne fortsætte, så folk i hele landet kan kende FDF, når de ser en kreds i landskabet. Fremtidsperspektiver Om to år er ønsket, at kredsene i højere grad end i dag har arbejdet med ambitionen og dens betydning for deres lokale ståsted. Ledere skal være i stand til at fortælle om FDF til både forældre og mulige lokale samarbejdspartnere med baggrund i ambitionen. Der skal være kendskab til de PR-materialer, der udvikles i forbundet i alle kredse, og flere kredse skal bruge det strategisk til at være en synlig kreds i lokalområdet. Med ambitionen i hånden bliver kredsene i højere grad i stand til at vurdere, hvem man med fordel kan samarbejde med for at give flere børn og unge et ståsted. Ambitionen giver både sprog til at fortælle om FDF, men også retning for det lokale engagement. Når kredse i højere grad engagerer sig i forskellige former for samarbejde tydeliggøres det også, at FDF i samarbejde ikke blot handler om konkrete institutioner og projekter, men også om være til stede og have øje for de muligheder, som øget lokalt samarbejde giver. Hvad skal der være sket om to år? Lederne i kredsen bruger ambitionen mere bevidst til at fortælle om FDF til forældre og mulige samarbejdspartnere. Kredsene bruger ambitionens udtryk og indhold til at synliggøre FDFs værdier og bidrag til lokalsamfundet og forholder sig aktivt til, hvilke samarbejdsprojekter, de skal være med i. Fortsat udvikling af PR-materialer som hjælp til styrket lokal profilering. 4
5 Børn og unge i udsatte positioner Det vedtagne mål FDF skal nå børn og unge i udsatte positioner. Ved at understøtte kredsene og udvikle vores samarbejde med relevante partnere vil vi give børn og unge i udsatte positioner mulighed for at opleve et meningsfuldt fællesskab. Hvad er der fokus på nu? Siden FDF landsmøde 2014 har der været ekstra fokus på arbejdet med børn og unge i udsatte positioner, og FDF har indgået partnerskaber med blandt andet Lær for Livet og KFUMs Sociale Arbejde om at gøre en indsats. Dette arbejde kan udvikles, og der skal særligt fokus på, hvordan kredse kan arbejde videre med at række ud til børn og unge i udsatte positioner, gerne i et konkret samarbejde mellem kredsen og relevante organisationer og den lokale sognekirke. Flere steder bliver det også relevant at arbejde med, hvordan den lokale kreds kan række ud til asyl- og flygtningebørn og være med til at give dem et ståsted at møde deres nye verden fra. På landslejren i sommeren 2016 var der en socialtjeneste, der netop fik nogle gode erfaringer med at børn, som ikke til daglig er med i kredsen, godt kan få en helt særlig oplevelse ved at være med på en sommerlejr. Disse erfaringer har givet nogle kredse mod på at række ud til børn i lokalområdet, og i samarbejde med en anden social organisation eller en eventuelt institution, tilbyde børnene at blive en del af fællesskabet. FDF har en lang og god tradition om at tage hånd om børn i udsatte positioner. Det har altid ligget os på sinde at skabe lige ret for børn og åbne FDF-fællesskabet. Det er en tradition i mange kredse, at der bliver fundet løsninger og støttemuligheder for, hvordan vi hjælper de børn, der har brug for det. Der er dog flere kredse, der har eftersøgt mere viden for at føle sig klar til at gøre en ekstra indsats og byde flere børn i udsatte positioner ind. Alle kredse oplever børn i udsatte positioner. Barnet kan være udsat i længere eller kortere tid. Det kan være, at barnet eller den unge har syge forældre, er ensomt, bliver mobbet, kommer fra en økonomisk udfordret familie eller noget helt femte. Derudover kan der være en gruppe af flygtningebørn, der lever i lokalområdet, som kredsen gerne vil involvere i sit arbejde. Der vil altid være nogen at tage ekstra hensyn til. Flere ledere har givet udtryk for, at de gerne vil støttes i deres arbejde med disse børn. Fremtidsperspektiver FDFs socialudvalg skal om to år være der, hvor kredse kan få inspiration og hjælp til arbejde med børn og unge i socialt udsatte positioner. Det skal være tydeligt for alle kredse i FDF, hvad man som kreds kan tilbyde alle børn og unge i lokalsamfundet, og kredse skal være inspireret til at sætte de både økonomiske og menneskelige ressourcer af til arbejdet. Hvis man gerne vil dele oplevelser i FDF med børn og unge i udsatte positioner, skal kredsene kende mulighederne for lokale samarbejdspartnere, hvad enten det er den lokale kirke, skoler, familieklubber i KFUMs Sociale Arbejde eller helt fjerde steder, man skal samarbejde med. Hvad skal der være sket om to år? Flere børn og unge i udsatte positioner oplever FDF som et naturligt fællesskab at være med i. Lokale samarbejdspartnere kender i højere grad mulighederne for at bruge kredsen til at give børn og unge i udsatte positioner et meningsfuldt fællesskab både gennem kredsens lokale indsats og landsforbundets indsats på nationalt niveau. Flere kredse gør en aktiv indsats for et diakonalt samarbejde med den lokale folkekirke om børn og unge i udsatte positioner. 5
6 Samarbejde med skolen Det vedtagne mål Udbrede FDFs ambition til børn og unge gennem styrket samarbejde med skolerne. Med udgangspunkt i ambitionen vil vi fortsat ruste kredsene til at samarbejde med skolerne. Der vil særligt være fokus på at bruge legen som indgang til skolerne. Hvad er der fokus på nu? Skolereformen byder stadig på mulighed for, at kredse kan samarbejde med den lokale folkeskole, og de sidste par år har vist, at der kan laves både gode og meningsfulde arrangementer og samarbejde med de lokale fri- og folkeskoler. Derigennem får skolerne større indblik i, at FDF er en god fritidsaktivitet for børn og kan være med til at vise hen til den lokale FDF-kreds. Situationen er lige nu den, at flere skoler i højere grad er klar til at arbejde sammen med foreninger i Åben Skole, end de var, da skolereformen skulle starte. Fra både skoler og fra DUF har det lydt, at FDF har fået udviklet godt og brugbart materiale til samarbejdet. Det er af stor betydning i lokalsamfundet, at skolen kender den lokale FDF-kreds og kan sende børn til FDF. Derved vil der være flere, der kan pege på FDF som et vigtigt frirum for børn. Endnu har hverken alle skoler eller alle kredse haft dette overskud til at skabe kendskab til hinanden eller til at igangsætte et samarbejde. Med flere erfaringer fra gode projekter vil der forhåbentlig være en fornyet energi til at bruge skolen som naturlig partner i arbejdet i kredsen. På FDF landslejren 2016 var børn, unge og voksne i leg i ni dage i træk og fik dér et bevis for, hvordan legen skaber lige vilkår, venskaber, frirum og nye udfoldelsesmuligheder. Dette er en stærk dagsorden ind i skolens arbejde med at få børn til at have det godt sammen. FDF skal optræde som ambassadører for legen, og vise, at den er vigtig at holde i live. I perioden blev der både udgivet en legegave til skolen og et inspirationsmateriale til kredsene. Disse materialer kan med fordel implementeres bedre i kredsene, så der både er noget at møde skolerne med og inspiration til forskellige måder at samarbejde på. Fremtidsperspektiver Der skal bygges videre på det eksisterende arbejde omkring kredsenes samarbejde med skolen, således at det nuværende materiale, der er udarbejdet om to år, er bedre implementeret i kredsene, og flere kredse samarbejder med skolen. Der skal være afprøvet en række samarbejdsprojekter centreret omkring leg, og gode historier om dette samarbejde mellem en kreds og skolen skal være formidlet på FDFs medier. FDF er på mange måder førende på dette område i forhold til øvrige organisationer i DUF. Derfor er det naturligt, at der om to år er set på, om for eksempel idrætten kan inspirere til fortsat udvikling i FDF omkring samarbejdet mellem skole og kredse. Hvad skal der være sket om to år? Inspirationsmaterialet udviklet i 2016 er bedre implementeret samtidig med, at der er udviklet nyt materiale omkring leg i samarbejde med skolen Kredse er tydelige på, hvad de kan tilbyde, og flere skoler har fået øjnene op for at der er en FDF-kreds i nærheden, der kan sætte legen i gang på en måde, der har blik for fællesskabet Det er afklaret, hvordan f.eks. idrætten kan give inspiration til at styrke FDF i det gode samarbejde mellem skoler og lokalsamfundet 6
7 Strategi for Fællesskab og relationer Udviklingsmål: FDF vil øge fokus på fællesskab og relationer af høj kvalitet for at fastholde børn, unge og aktive ledere i FDF. Siden FDFs landsmøde i 2014 har der været arbejdet med et udviklingsmål om fællesskab og relationer i FDF, og dette har FDFs kredse haft et stort ønske om at fortsætte med frem til og med FDF Landsmøde 2016 har besluttet tre delmål inden for udviklingsmålet: Legen som frirum Lederfællesskab og flere børneledere Fastholde medlemmer FDF insisterer på fællesskab og relationer i en tid, hvor store dele af samfundet har individet i centrum. Gode relationer skaber et stærkt fællesskab. Det er ikke nyt, men har altid været en del af FDF, og fællesskab og relationer giver basis for at udfolde FDFs formål og ambition. Landsmødet 2014 vedtog et udviklingsmål om fællesskab og relationer, der er sat i gang i forbindelse med landslejren og fortsætter i FDF Landsmøde 2016 har besluttet, at udviklingsmålet skal fortsætte til 2020 med nye delmål. I mange kredse bruges der god tid på planlægning og aktiviteter, og det opleves sværere at finde tid til i højere grad at fokusere på børnenes fællesskab. Vi skal fortsat turde tage snakken i kredsen om, hvordan vi er sammen med børn og skaber et godt sted at være, og vi skal fortsat have fokus på at skabe et attraktivt fællesskab for både nye og gamle medlemmer. FDF Landslejr 2016 viste også meget tydeligt, at legen er noget særligt i FDF. Legen kan i høj grad bidrage til fællesskab og sætte rammen for de gode relationer. Udviklingsmålet sætter særlig fokus på legens betydning og muligheder for at skabe fællesskab og frirum for børn og unge og dermed blandt andet fastholde medlemmer i længere tid. Derudover skal der arbejdes med, hvordan kredsene fysisk kan skabe rum omkring kredshuset til at lege. Hvordan de voksne er sammen har betydning for relationerne og legen i kredsen. Ledere, der har et godt, berigende og sjovt lederfællesskab har større chance for at gøre noget godt for børnene og de unge. Det smitter at have det godt. De gode relationer mellem ledere giver også en større åbenhed i forhold til at kunne sparre med hinanden om, hvordan FDF skal være i kredsen. Der kommer mange nye medlemmer i FDF. Hvert år starter mere end nye FDFere, men vi vokser ikke med i medlemstallet. Vi skal blive bedre til at fastholde medlemmerne. Når medlemmerne i FDF bliver længere tid i kredsen, vil kredsen gå frem i medlemstal, og vi kan være med til at sikre, at børn og unge i endnu højere grad får et ståsted at møde verden fra. Fællesskab og relationer udvikles i høj grad lokalt af kredse og landsdele, men landsforbundet skal være med til at give inspiration og viden til at udvikle kredsene på dette område. Udviklingsmålet varer frem til landsmødet i 2020, og hovedbestyrelsen har en forventning om, at kredsene vil drøfte, hvilket delmål, der passer bedst for kredsen at udvikle sig indenfor. Indsatser, der fortsætter fra udviklingsmålet vedtaget i 2014 Arbejde med definition af FDFs pædagogiske praksis i en tænketank for Fællesskab og relationer og udbrede viden fra tænketankens arbejde til resten af FDF Formidling af gode historier om relationer mellem børn og voksne i FDF Få en ny kredslederuddannelse godt fra start 7
8 Legen som frirum Det vedtagne mål FDF skal vise, hvordan legen skaber fællesskab og er et frirum for børn og unge. Vi vil gøre det tydeligt og udfolde, hvordan vi gennem legen skaber frirum og lærer at indgå i forpligtende fællesskaber, og give kredsene redskaber til at lege godt. Hvad er der fokus på nu? I legen lærer man at indgå i forpligtende fællesskaber. Samtidig kan legen være et frirum fra at skulle præstere noget bestemt og hele tiden være mest orienteret mod et resultat. I FDF leger vi allerede meget senest i forbindelse med FDF Landslejr 2016, hvor der i ni dage var gang i legen. Kredsene har behov for at blive inspireret til at lege videre. For at legen ikke bare bliver de 5 minutter man tager som en pause i programmet til FDF-mødet eller på sommerlejren, så er der brug for at give forslag til at gøre legen til en tankegang og en samværsform. Det kan være svært at definere noget, der ikke længere kun er en aktivitet, men også en kultur. En del kredse har derfor brug for at forklare og vise en legende tilgang til børn på nye måder, så omverdenen og ikke mindst forældrene oplever, at FDF har en ambition med at bruge leg som grundlæggende del af fællesskabet og som bærende element i frirummet. De fysiske faciliteter har også betydning for legen. Kredshusene og kredsens øvrige mødesteder og hytter er oplagte steder at gøre til attraktive legepladser både ude og inde. De fysiske forhold i kredsene skal indbyde til fællesskab, leg og frirum, og det skal være steder, hvor børn og unge har lyst til at være i deres fritid. Indtil nu har der ikke været særligt fokus på, hvordan kredsenes fysiske mødesteder kan være med til at understøtte ambitionen, så der er stort potentiale for at gøre en forskel på dette område. I FDF bliver verden større, når vi gennem leg og udfordringer lærer at indgå i forpligtende fællesskaber. I FDF tror vi på, at leg fremmer vigtige egenskaber som nysgerrighed, kreativitet, mod, fantasi, respekt, glæde, spontanitet og ansvar. Der er brug for, at FDF tager et aktivt ansvar for at bruge legen, holde den i live og vise omverdenen, at leg har betydning. For at dette kan ske, er der brug for at vi sætter flere ord på FDFs legesyn. Til dette arbejde kan vi blandt andet blive inspireret gennem både andre organisationer, forskere og institutioner og således få andres blik for legens betydning og muligheder. Fremtidsperspektiver Der leges allerede meget i FDF, og i fremtiden må der gerne leges endnu mere. Det kræver, at kredsene er bevidste om, hvad legen kan tilbyde, og hvordan den skaber fællesskab og frirum for børn og unge. Kredsene skal fremover fortsat have ny inspiration til at lege. Materialet og tiltagene skal give inspiration til, at man leger godt, det vil sige at alle både børn og voksne er med i legen på lige fod, og at ledere ved, hvad der skal til for at udvikle legen til at blive endnu sjovere. FDF skal udvikle mere legedemokrati, hvor alle legens deltagere, hvad enten det er børn, unge eller voksne, tager ansvar og del i legens fællesskab og frirum. Tydelighed omkring legen som frirum rækker også ud over FDF, således at eksterne aktører i højere grad for øje for FDF og leg, eksempelvis gennem en ekstern rettet udgave af Legens Dag. Gode lege kræver også de rette fysiske forhold, og der skal i fremtiden arbejdes mere målrettet med, hvordan kredsenes fysiske mødesteder inviterer til leg både ude og inde. Hvad skal der være sket om to år? Der leges mere i kredsen og flere ledere er bevidst om, hvordan man kan være med til at skabe gode lege. Legen er ikke blot er en aktivitet som pause i FDF-mødet, men en samværsform i FDF FDF skal være kendt for leg og vise, hvordan legen skaber fællesskab og frirum for børn og unge. Der er afprøvet projekter omkring kredshuses fysiske indretning og mulighed for at invitere til leg ude og inde. Dette betyder også, at legen er blevet mere synlig i kredsene og i lokalområdet 8
9 Lederfællesskabet og flere børneledere Det vedtagne mål Kredsene skal sikre et miljø og en kultur, hvor flere voksne til deltage aktivt i arbejdet med børn og unge. Ved at sætte fokus på gode lederfællesskabet vil vi styrke relationerne mellem børn, unge og voksne i kredsen. Hvad er der fokus på nu? I udviklingsmålet fra var der fokus på fællesskab mellem børn og relationer mellem børn og voksne. Der er mange voksne i FDF, og samtidig er der også mange kredse, hvor man mangler ledere. Der er brug for en udvikling af lederfællesskabet og forholdene for den voksne børneleder. De seneste års medlemsanalyse viser, at det generelt er godt for en kreds at have en høj andel af deres voksne, der også er børneledere. Det har betydning for kredsens udvikling, at voksne i kredsen har fokus på det primære nemlig børn og unge. Derfor er der brug for at arbejde med, hvordan kredse kan skabe et godt og attraktivt miljø, hvor man som voksen har lyst til at bidrage aktivt som leder, hvad enten man allerede er medlem i kredsen eller først skal rekrutteres som leder. Det handler om det gode lederfællesskab, der peger hen mod et attraktivt og meningsfuldt børneliv i kredsen. I dag har mange kredse et behov for at få nye ideer til at rekruttere nye ledere. Voksnes liv og behov for mening i det, de gør, ændrer sig. Der er større mobilitet blandt unge, der gerne flytter for det rette studie eller job. De, der var børn af en kreds, er nødvendigvis ikke ledere som voksne i kredsen. Der skal arbejdes kontinuerligt for at få nye ledere og sætte fokus på et godt lederfællesskab. Fremtidsperspektiver Kredse skal være åbne for nye ledere og gøre en aktiv indsats for at gøre dem til en del af lederfællesskabet. Man skal som kreds både være bevidst om, hvordan kredsens kommunikation virker på rekruttering af nye frivillige, og man skal være opmærksom på, hvordan nye ledere bydes velkommen og bliver en del af fællesskabet. På den måde styrkes lederrekrutteringen i kredsen. Et godt lederfællesskab udvikles derudover blandt andet ved at lederne sammen arbejder med FDFs formål. Hvad det betyder for lederne, og hvordan de gerne vil, at FDFs formål og ambition udleves i kredsen. Hvad skal der være sket om to år? Det skal være tydeligere, hvorfor det er attraktivt at være børneleder, således at andelen af aktive børneledere i FDF er vokset. Kredsene skal opleve, at det gode lederfællesskab smitter af på lysten til at være børneleder. Færre kredse skal opleve ledermangel Lederfællesskabet skal være styrket gennem arbejdet med FDFs formål 9
10 Fastholde flere medlemmer Det vedtagne mål Kredsene skal gennem gode relationer mellem børn og voksne fastholde flere medlemmer i længere tid. Vi vil sikre, at arbejdet med gode relationer mellem børn og voksne spredes i alle kredse gennem værktøjet Rundt om relationer samt anden lederuddannelse. Hvad er der fokus på nu? I udviklingsmålet om fællesskab og relationer har værktøjet Rundt om relationer en væsentlig rolle i at udbrede udviklingsmålet. Der er brug for at fastholde fokus på dette værktøj også i en ny periode, således at der i kredsene bliver større fokus på relationernes betydning for at lave godt FDF og fastholde medlemmerne. 220 Kredse har primo 2017 fået præsenteret spillet, og der er brug for at den grundige implementeringsindsats fortsætter, så kredse får den hjælp, de behøver til at spille spillet. Herigennem får de sprog og igangsætter handlinger for deres gode relationer og fællesskabet i kredsen. Den form for lederuddannelse har vist sig at være effektiv for de kredse, der har prøvet spillet allerede. Kredse bliver mere bevidste om at fastholde medlemmer, når de ser, hvordan gennemstrømningen af medlemmer er i kredsen. Nogle kredse har med gode resultater afprøvet et samtaleværktøj med bearbejdede medlemstal og set, hvad der sker ved at se på tallene og snakke om mulige årsager til at børn og unge stopper. Der er et potentiale i at lade flere kredse få den snak, men også at gøre det at snakke om fastholdelse af medlemmer til en åben diskussion og opsætte handlinger for, hvordan man eksempelvis følger op, hvis et barn ikke længere kommer til FDF. Undersøgelser viser, at gode relationer til den betydningsfulde voksne i kredsen kan fastholde medlemmer, og så har mange kredse ikke tænkt over, hvilke grunde der er til at et barn ikke fortsætter. En øget bevidsthed og en mere forebyggende indsats kan gøre en forskel i kredsene. Der er for en årrække tilbage lavet en frafaldsundersøgelse i FDF. Den kan stadig give relevante input i arbejdet med at fastholde medlemmer, men der er brug for at lave en ny undersøgelse for at blive klogere på, om det stadig er de samme ting, der gør sig gældende når børn og unge stopper eller om der er nye tendenser, der kan få betydning for indsatsen. Fremtidsperspektiver Når først børnene og de unge er stoppet til FDF, er det for sent at fastholde dem. Derfor skal der i fremtiden være større fokus på, hvordan man i kredsen kan forebygge, at børn og unge stopper til FDF gennem gode relationer og kvalitet i klassemøderne. Dette kræver også, at der i kredsen er bedre kendskab til gennemstrømningen af medlemmer og på hvilke aldersgrupper, frafaldet sker. For at styrke arbejdet med at fasholde børn og unge, skal alle kredse have taget del i forskellige former for lederuddannelse med fokus på relationer. Familiearbejdet spreder sig i FDF, og der skal være fokus på, hvordan familiearbejdet bliver en naturlig del af kredsfællesskabet, således at vi fastholder medlemmerne i overgangen fra familiemøderne til klassemøderne. Hvad skal der være sket om to år? Fortsat fremgang i medlemstallet samt stigning i medlemmernes gennemsnitlige medlemstid i FDF, blandt andet ved at familiearbejdet får en naturlig overgang til kredsarbejdet Der skal laves en undersøgelse om fastholdelse og frafald af medlemmer for at give opdateret viden om, hvordan vi bedst kan arbejde med fastholdelse af flere medlemmer Det skal være en naturlig del af at være leder, at man arbejder med, hvordan man fastholder medlemmerne i FDF 10
11 De næste skridt De vedtagne strategier formidles til kredse gennem et værktøj, der giver kredsene mulighed for at vælge, hvad de ønsker at arbejde med fra udviklingsmålene i den kommende tid. Derudover igangsætter landsforbundet en række handlinger, der sikrer, at udviklingsmålet opfyldes. Disse handlinger udvikles løbende og godkendes af hovedbestyrelsen i henholdsvis maj 2017 samt januar Det forventes, at eksisterende og nye udvalg og arbejdsgrupper i landsforbundet, landsdelsledelser, FDFs medier og ansatte er med til at hjælpe kredsene til implementeringen af udviklingsmålene. For at FDF samlet set udvikles gennem delmålene skal der fokuseres på implementering og opfølgning. I det kommende arbejde skal kredsene lave noget nyt, noget mere og noget bedre det betyder forandringsprocesser på mange planer. Der skal være opmærksomhed på, at hvis det skal lykkes at skabe mere samarbejde for at give flere børn og unge et ståsted, er det en proces, hvor en stor del af arbejdet består af implementering og opfølgning og ikke blot udvikling af nye ideer. 11
12 FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra Relationer FDF er et frirum, hvor børn og unge glædes, oplever og vokser i mødet med ledere, der har noget på hjerte. Tro FDF skaber plads til tro og samtale om de store spørgsmål i livet, på et folkekirkeligt grundlag. Leg I FDF bliver verden større, når vi gennem leg og udfordringer lærer at indgå i forpligtende fællesskaber. Samfundsengagement FDF skaber ansvarlige, demokratiske og deltagende medborgere, der engagerer sig i den verden, vi lever i. 12
Udviklingsmål Strategier for Fællesskab og relationer, Fortællingen og Børn og unge i naturen.
Udviklingsmål 2018 2020 Strategier for Fællesskab og relationer, Fortællingen og Børn og unge i naturen. Kære kredsleder På landsmødet 2018 vedtog FDFs kredse tre nye udviklingsmål under overskrifterne
Læs mereStrategi for fællesskab og relationer i FDF
Strategi for fællesskab og relationer i FDF Strategi for fællesskab og relationer i FDF FDF øger fokus på fællesskab og relationer mellem børn, unge og voksne. FDFs landsmøde 2014 har vedtaget to udviklingsmål.
Læs mereFrivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG x Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) Beslutningsbilag (B)
Læs mereStrategi for FDF i samarbejde
Strategi for FDF i samarbejde 1 Strategi for FDF i samarbejde FDF vil styrke det lokale samarbejde med kirker, skoler og kommuner. FDFs landsmøde 2014 har vedtaget to udviklingsmål. Dette er strategien
Læs mereFDF Handlingsplan 2009-2010
FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt
Læs mereFDF søger udviklingschef med ansvar for kredsudvikling, kredsstart og uddannelse
STILLINGSOPSLAG FDF søger udviklingschef med ansvar for kredsudvikling, kredsstart og uddannelse Vi søger en dygtig leder, der kan være en central kulturbærer i en værdistærk organisation. Du kommer til
Læs mereFDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.
HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereVærktøj for FDF i samarbejde
Værktøj for Værktøj til at komme godt i gang med samarbejde i kredsen med tre inspirationsfilm, valgseddel og illustreret handlingsplan. FDF vil styrke det lokale samarbejde med kirker, skoler og kommuner
Læs mereKlog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012
Klog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012 Overordnet målsætning med handlingsplanen Klog på livet I FDF tror vi på, at mennesker udvikler sig i samspil med andre mennesker. Derfor giver vi børn og unge
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereEvaluering af strategikoncept
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG Orienteringsbilag (O) x Debat- og temabilag (D) x Beslutningsbilag (B)
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereHB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 NYHED EFTER LUKKET BILAG. Udviklingsmål - Strategi Handlingsplaner Kommissorier Retningslinjer
HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X X NYHED EFTER LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereVirupskolen søger 2 pædagogiske ledere
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereGRUNDLAG. for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde. Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske
Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske arbejde i Fredericia kommune 2017 GRUNDLAG for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde www.fredericia.dk 2
Læs mereAMBITIONEN VI DELER. Kredsen det lokale ståsted
Denne øvelsesvejledning har til hensigt at hjælpe kredslederen på ledermødet til at oversætte og omsætte ambitionen, så kredsen forholder sig til ambitionen om at være det lokale ståsted. Af Lasse Nybo,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereEt godt samarbejde med kirken
Et godt samarbejde med kirken Ideer til at få en god samtale og et godt samarbejde mellem kreds og kirke 2 FDF I SAMARBEJDE MED KIRKEN FDF og folkekirken har altid været tæt forbundet med hinanden. FDF
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereSpecialsektorens frivillighedspolitik
Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereBØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK
INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereFrivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereFrivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde
Strategikoncept FDF har fire vigtige styringsredskaber for at sikre landsforbundets daglige drift samt sikre en ordentlig implementering af landsforbundets ambition og udviklingsmål. Disse styringsredskaber
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereFælles workshop på Alternativets Halvårsmøde 2018
Fælles workshop på Alternativets Halvårsmøde 2018 Demokratisk samtale På Landsmødet 2017 blev det besluttet at igangsætte en evaluering af, hvordan vi i Alternativet udvikler politik. Hovedbestyrelsen
Læs mereBørne- og Skoleudvalget Langsigtede mål
Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereMedborgerskab En tværgående politik 2015
Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereDet Danske Spejderkorps strategiramme
Det Danske Spejderkorps strategiramme SOMMEREN 2017 Foto: Thomas Heie Nielsen SIDE 2 Det Danske Spejderkorps strategiramme Motivation Formålet med denne beskrivelse af strategirammen i Det Danske Spejderkorps
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereResume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.
Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereDen attraktive arbejdsplads. Personalepolitik
Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereDebatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget
Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mereHovedbestyrelsens forslag til toårsmål
PUNKT 4.1 Hovedbestyrelsens forslag til toårsmål 2018-20 PUNKT 4.1 Landsmødeguide del 2 KFUM OG KFUK i DAnmark 16 Lokale aktivitetsmiljøer Frivillighed Sammenhængskraft TOÅRSMÅL 2018-20 BAGGRUND Landsmødet
Læs mereUNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE. Speak up
UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE Speak up Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereArbejdsdrøftelse 2017
Arbejdsdrøftelse 2017 I år skal der arbejdes med foreningens vision for 2017-2018. Du kan her læse hvilke visioner bestryelsen har haft i tankerne. HVILKE DELE AF VISIONEN KOMMER TIL AT PÅVIRKE DIG, OG
Læs mereNye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025
Punkt 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 FORSLAG: KFUM og KFUK i Danmark prioriterer frem mod 2025 sine aktiviteter inden for fem aktivitetsprofiler: Musik og Performance Festivaler og lejre
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereDe grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:
UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mere