Ideoplæg til Sundhedscenter Haderslev, oktober 2012

Transkript

1 Haderslev Kommune Voksen- og Sundhedsservice Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41, Haderslev Tlf Fax Dir. tlf oktober 2012 Sagsident: 12/36182 Sagsbehandler: Ellen Marie Enné Ideoplæg til Sundhedscenter Haderslev, oktober Indledning I henhold til Sundhedslovens 119 har Kommunalbestyrelsen ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Herved er hovedansvaret for at skabe sunde rammer og etablere forebyggende tilbud til borgerne placeret i kommunerne. En vigtig begrundelse for at placere dette ansvar i kommunen er, at det er der, borgerne bor og lever. Nærheden til borgerne giver gode muligheder for at påvirke og følge deres sundhed. I Styrelsesvedtægten gældende fra januar 2012 fremgår det, at Udvalget for Sundhed og Forebyggelse har til opgave at etablere og drive sundhedscentre i Haderslev Kommune. Udvalget for Sundhed og Forebyggelse har derfor gennem flere år arbejdet med tanken om etablering af sundhedscentre i Haderslev Kommune, senest præciseret i Haderslev Kommunes Sundhedspolitik Denne idebeskrivelse fokuserer alene på etablering af et sundhedscenter i Haderslev By. Af Haderslev Kommunes sundhedsprofil 2010 fremgår, at Haderslev Kommune har udfordringer i forhold til levevis på områder som kost, tobak, fysisk aktivitet og alkohol. Mental sundhed er ligeledes en udfordring for borgerne i kommunen. Faktorerne medvirker hver især og sammen til udvikling af en række kroniske sygdomme. Sygdommene udvikles dertil over levetid, og som det ses gennem nedenstående tabel, der baseret på befolkningsprognosen, forventes der en stærk stigning i antallet af ældre: Centerby Haderslev Vojens Gram Haderslev Kommune År Antal indbyggere - total År 2023 Udvikling ,7% 1,5% 0,9% 1,0% Antal indbyggere + 65 År 2012 År 2023 Udvikling ,4% ,4% ,9% ,8% 1/6

2 2. Formål med sundhedscentret Med udgangspunkt i Haderslev kommunes Sundhedspolitik 2012 kan følgende visioner findes for etablering af et sundhedscenter: At sikre borgerne en bedre sundhed gennem én indgang At sikre at borgerne får nem adgang til mange samlende tilbud. For selve sundhedscentret kan der være tale om følgende: Der skal sikres tilgængelighed til centret At sikre vidensdeling blandt de forskellige faggrupper og behandlere At sikre et godt samarbejde mellem husets brugere At samle og optimere sundheds- og forebyggelsestiltag for borgerne At sundhedscentret udnyttes på tværs. Arbejdet med mål og visioner for sundhedscentret er ikke færdiggjort, og skal ske i samarbejde med konkrete samarbejdspartnere. 3. Funktioner i Sundhedscenter Haderslev Der findes ingen klare definition på begrebet sundhedscenter. I Haderslev Kommune blev det gennem en proces i foråret og sommeren 2011 fastlagt, at sundhedscentre i Haderslev baseres på et samarbejde mellem kommunale, regionale og private sundhedstilbud, gerne med en vægtning af relevante behandlere. Hertil skulle et samarbejde med private foreninger prioriteres, og sundhedsbussen indgå som mobil enhed. Visionen er, at sundhedscentret er for alle borgere fra børn og unge til ældre, og opleves som et synligt, tilgængeligt og attraktivt sted at komme. Det opfattes som vigtigt, at sundhedscenteret er beliggende, hvor borgerne i forvejen har deres daglige gang. En placering af denne art vil kunne give synergi til centeret, som kan få flere til at opsøge stedet, og derigennem få kendskab til tilbud og muligheder for at vedligeholde eller udbygge egen (og måske også andres) sundhed. Samtidig vil placeringen kunne give synergi til andre (eksempelvis butikker i området), idet det må forventes, at sundhedscenteret have mange besøgende dagligt. 2/6

3 I Sundhedscenter Haderslev vil følgende 5 hovedelementer indgå: Almene sundhedstilbud Praktiserende læger og andre behandlere Psykiatri og misbrug både kommunale og regionale tilbud Jobcenter Sundhedshave Dette kan skitseres i følgende model: Sundhed Jobcenter KRAMS-faktorer Kompetencecenter Sundhedshave Praktiserende læger Psykiatri/misbrug og andre behandlere (kommunale og regionale tilbud) 3.1 Almene sundhedstilbud Sundhedscentret forventes at kunne rumme mange forskellige faggrupper og funktioner indenfor almen sundhedsfremme. Følgende kommunale sundhedstilbud kan tænkes ind: almene livsstilstilbud tilbud til kronisk syge sygeplejeklinik hjemmesygepleje inkontinensklinik sundhedspleje genoptræning tilbud om kræftrehabilitering tilbud til socialt udsatte og sindslidende tilbud om rygestop andre sundhedsfremme og livsstilstilbud. Information og oplysning er en vigtig del af forebyggelsesarbejdet. I sundhedscenteret kan der således også være undervisning til borgere med mentale sygdom og pårørende omkring fx angst, depression og demens samt undervisning til borger med kroniske sygdom og disses pårørende. For at kunne udnytte sundhedscentret fuldt ud skal lokalerne kunne anvendes af alle interessenter. Der vil være brug for træningslokale(r), samtalerum/møderum, undervisningslokale(r), og meget gerne et træningskøkken. Dertil er der brug for kontorfaciliteter, toiletter, depotfaciliteter og personalerum. Træningslokale bør etableres med minimumhøjde på 4 meter for at kunne give den mest optimale træning. Der er igangsat en dialog med Region Syddanmark med henblik på, hvad sundhedscentret skal indeholde af regionale funktioner. Dette er endnu ikke nærmere afklaret, men følgende områder indenfor almene sundhedstilbud drøftes: jordmoderkonsultation og patientskole. 3/6

4 3.2 Praktiserende læger og andre behandlere De praktiserende lægers inddragelse i sundhedscenteret vurderes at være vigtig. De praktiserende læger er centrale i patientbehandlingen i Danmark, og er gennemgående tovholdere i patienternes forløb. De praktiserende læger har i løbet af et år kontakt med 89 % af befolkningen (enten direkte eller pr. telefon) (oplyst af Praksisafdelingen, Regionen Syddanmark). Patienter med kroniske sygdomme ses hyppigt af praktiserende læge. Lægerne er altså i høj grad i kontakt med borgerne, og placeringen af lægepraksis i sundhedscenteret vil betyde, at mange borgere vil få en naturlig tilknytning til centeret. Det vil også være relevant at inddrage speciallæger samt andre behandlere med overenskomst med sygesikringen, såsom fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, diætister, fodterapeuter og tandlæger i Sundhedscenter Haderslev. Lægernes og andre behandleres eventuelle placering i er sundhedscenter giver mulighed for at opnå stordriftsfordele omkring støttefunktioner i lægepraksis, fx laboratoriefunktion, ITunderstøttelse og klinikpersonale, særlig specialiseret klinikpersonale som fx diætister. Den enkelte læge/behandler vil også kunne opnå en større grad af faglig sparring, kollegialt fællesskab og aflastning i fælles rammer. Dette vil kunne være medvirkende til at fastholde et lægeberedskab på gode vilkår. 3.3 Psykiatri og misbrug både kommunale og regionale tilbud Der er i psykiatriplanen for Region Syddanmark taget stilling til, at der skal placeres et lokalpsykiatrisk center i Haderslev, og med lukningen af Sygehus Haderslev er placeringen uafklaret pt. Der er indledt forhandlinger med regionen omkring dette, og signalet er, at regionen meget gerne ser en samplacering mellem de kommunale og de regionale psykiatritilbud. Nogle af de tilbud, der med fordel kan placeres i et sundhedscenter, er: pårørendeundervisning (såvel Psykinfo-tilbud som kommunale tilbud) undervisning i egen sygdom (såvel Psykinfo-tilbud som kommunale tilbud) oplysning og åben rådgivning om psykisk sygdom (Psykinfo) tilbud om fysisk aktivitet for borgere med mentale sundhedsudfordringer (kommunalt tilbud) tilbud vedrørende alkohol- og stofmisbrug (kommunalt tilbud) oplysning og åben rådgivning om alkohol og stoffer (kommunalt tilbud) støttemuligheder (tilbud via socialpsykiatrien) cafe og værestedsaktiviteter (kommunalt tilbud). En samtænkning omkring de psykiatriske tilbud åbner for et udgangspunkt, hvor borgere med udfordringer omkring den mentale sundhed kan modtage sammenhængende tilbud omkring deres sygdom, deres arbejdsmarkedstilknytning og relaterede livsstilsudfordringer. Samtidig skal et tæt samarbejde med de praktiserende læger indtænkes. I forhold til ovenstående er der igangsat en dialog med Region Syddanmark med henblik på, hvad sundhedscentret skal indeholde af regionale funktioner. Dette er endnu ikke nærmere afklaret, men følgende områder har været drøftet: lokalpsykiatri, skadeklinik, jordmoderkonsultation og patientskole. 3.4 Jobcenter De borgere der kommer hos de praktiserende læger, i lokalpyskiatrien eller socialpsykiatrien har ofte også kontrakt til Jobcenteret i forhold til afklaring af eksempelvis forsørgelsesgrundlag, sygemelding eller andre sociale tiltag. Derfor vil det også være relevant at placere aktiviteter, der sigter mod at hjælpe borgere frem mod beskæftigelse/egen forsørgelse i et sundhedscenter. 4/6

5 Det kan eksempelvis være funktioner som: tilbud til borgere med sen hjerneskade funktionstest til beskrivelse og afklaring af borgerens arbejdsevne aktivering eksempelvis i form af fysisk træning og vejledning om KRAM-faktorer for at opkvalificere borgeren til beskæftigelse. 3.5 Sundhedshave Naturen har en helbredende kraft, fordi vi her kommer i kontakt med noget helt basalt. I naturen lader hjernen op, og derfor er netop naturen ekstra vigtig for den mentale sundhed. En sundhedshave er et område, hvor man bevidst har formgivet haven og fundet et indhold, der støtter og stimulerer mennesket til bedre helbred og øget velvære. Sundhedshaven kan også samtidig indrettes som en have, der inspirer til fysisk aktivitet og leg for alle aldre. 3.6 Frivillige og netværk Der ønskes også i Sundhedscenter Haderslev at åbne for et tættere samarbejde med patientforeningerne, da de spiller en stigende rolle i forebyggelsesarbejdet, og derved kunne nyttiggøre sundhedscentrets lokaler i højere grad. Der tænkes et aktivt samarbejde med de frivillige, herunder også mulighed for at præsentere borgerne for tilbud fra og deltagelse i foreningslivet. I forhold til centrets fokus på mental sundhed og det hele liv, vil det være naturligt at samarbejde primært med foreninger med det samme fokus. En samling af funktionerne vil kunne give borgeren god mulighed for at se sammenhæng i et behandlingsforløb, og øge trygheden ved at opsøge nye behandlere. Anlæggelse af en café i sundhedscenteret vil samtidig give mulighed for en mere afslappet atmosfære og netværksdannelse. I det hele taget er det vigtigt, at atmosfæren, indretningen og samarbejdet vægter betydningen af de sociale relationer for det enkelte menneske. Det at være deltager i en gruppe, det at have et tilhørsforhold er en yderst vigtig komponent i menneskers trivsel, og kan være med til at skabe baggrund for store forandringer for den enkelte. 4. Arealkrav relation til planlægning for området, lokalisering Sundhedscentret skal placeres meget centralt og i et område, hvor borgerne kommer. Der skal være adgang både for gående, cyklende og biler, hvilket afstedkommer behov for parkeringspladser. Dertil vil det være hensigtsmæssigt, at det ligger i nærheden af offentlig transport. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt med en placering i tilknytning til naturoplevelser, ligesom der skal sikres areal til anlæg af sundhedshave. Der skal sikres udvidelsesmuligheder til sundhedscentret, da det formentlig vil tage tid at afklare, hvilke andre interessenter der kunne tænkes at ville flytte ind i centeret/placere sig i forbindelse med centeret. Arealbehovet for 1. etape afhænger af, i hvilket omfang det lykkes at motivere autoriserede behandlere til at være en del af sundhedscentret. Ligesom det vil afhænge af, i hvilket omfang Region Syddanmark vil deltage i sundhedscentret. Det mest optimale vil således være, at der er mulighed for anlægge sundhedscenteret etapevis i flere etaper, med et vurderet arealbehov for 1. etape på ca m2 og fleksibel tilrettelæggelse af etaperne derefter. Der forventes en maksimal størrelse på ca m2, når centeret er fuldt udbygget. 5/6

6 5. Driftsudgifter Afledte driftsudgifter for andre fagudvalg / serviceområder Der forventes ikke øgede driftsudgifter, da de eksisterende ressourcer anvendes. Overslag over driftsudgifter og personaleomkostninger Det anslås, at der skal afsættes midler til 1-2 stillinger herunder koordinatorfunktionen, og udgifter til daglig drift og forbrug (rengøring, pedel, forbrugsudgifter m.m.). Der er ikke lavet overslag over dette. 6. Konsekvenser for telefoni, IT-infrastruktur og andre forsyningsledninger Sundhedscentret skal sikres tilstrækkelig dækning af IT og telefoni. Der må forudses stigende anvendelse af digitale medier f.eks. til instruktion af borgerne i træning/sygdomme samt videokonferencer mellem de forskellige instanser i sundhedsvæsenet. Sundhedscentret bør i høj grad være trådløst. Adgangsforholdene til sundhedscentret er vigtige, der skal være tilstrækkelig med parkeringspladser herunder også for handicappede. Adgangsvejene skal håndtere evt. øget trafik til området. På p-pladsen skal der være mulighed for, at Haderslev kommunes sundhedsbus, Regionens mammografibus samt lignende tilbud kan parkere. 6/6