Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre
|
|
|
- Christine Petersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet forebyggelse... 4 Synlighed og kommunikation... 4 Målgrupper... 4 Vision og værdier... 5 Mål og indsatsområder... 6 De nære mål... 7 Sundhedsprofil... 7 Ressourcer... 8 Kompetencer... 8 Økonomi... 8 Samarbejde på tværs af sektorerne i Lolland Kommune... 8 Samarbejdspartnere i øvrigt... 9 Dokumentation Opfølgning
3 Indledning Lolland Kommune ønsker at sætte særlig fokus på sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunen er en udkantskommune med særlige demografiske og økonomiske udfordringer, og ønsket er, at denne sundhedspolitik kan være med til at udvikle de bedst mulige rammer for kvalitet i livet livskvalitet. Lolland Kommunes ønske om at sætte sundhed på dagsordenen i de kommende år fremgår også af den flerårige udviklingsaftale, som kommunen har indgået med Indenrigs- og sundhedsministeriet. I udviklingsaftalen indgår sundhed som et særligt fokusområde. Lolland Kommune har allerede i dag iværksat en række sundhedsinitiativer for at fremme sundheden i kommunen. Det drejer sig eksempelvis om initiativer i børneinstitutionerne, på skoleområdet og på plejecentrene samt i relation til kommunens ansatte. Disse initiativer skal der bygges videre på, så de mange positive erfaringer kan indgå i det fremtidige arbejde med sundhed. Derfor en sundhedspolitik Sundhedspolitikken skal bidrage til, at det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde sikres en optimal effekt. Det kan blandt andet ske ved, at der skabes den nødvendige sammenhæng i indsatsen, såvel inden for sektoren Sundhed og Ældre som på tværs af de øvrige sektorer i kommunen. Sundhedspolitikken skal bidrage til, at der på sundhedsområdet er tale om en samlet indsats, som både kan og skal omfatte en bred mangfoldighed af elementer. Sundhedsindsatsen kan sammenfattes til: Én kommune - én indsats! Sundhedspolitikken skal sikre, at der i Lolland Kommune på det overordnede niveau og ud fra en række sundhedspolitiske overvejelser fastlægges rammer for kvaliteten i indsatsen, at indsatsen prioriteres, samt at der etableres et underliggende idékatalog, som kan indgå som supplement i de konkrete indsatsområder. Sundhedspolitikken skal sikre, at der såvel politisk som administrativt kan foretages den nødvendige ressourcestyring ud fra fælles overordnede rammer. Hvad er sundhed? Lolland Kommune følger samme definition af sundhed, som i 2002 blev benyttet i regeringens oplæg Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Sundhed handler her ikke blot om at være uden sygdom, sundhed handler også om bredt set at have et godt og sammenhængende liv, der får det bedst mulige ud af den enkeltes ressourcer. Og man kan godt være sund, selvom man har en sygdom. Befolkningens sundhedstilstand er ikke alene et anliggende for den enkelte, de nærmeste og for sundhedssektoren, også andre sektorer (fx arbejdsmarkedet, boligsektoren, uddan- 3
4 nelsessektoren og socialsektoren) er meget væsentlige for befolkningens sundhed. Det tværsektorielle samarbejde om forebyggelse har siden 2002 været på dagsordenen i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Det omfatter sundhedspolitikken Sundhedspolitikken omfatter alle elementer i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Sundhedspolitikken omfatter således både den borgerrettede og den patientrettede indsats. Ældreområdet og demensområdet samt kost og specielle indsatser over for særlige målgrupper indgår i sundhedspolitikken med særskilte mål- og indsatsområder. Borgerrettet og patientrettet forebyggelse I den sundhedsfremmende og forebyggende indsats skelnes der mellem den borgerrettede og den patientrettede indsats. Den borgerrettede indsats er i første række rettet mod de raske borgere med henblik på at mindske risikoen for at disse borgere bliver syge. Denne indsats varetages primært af kommunen. Den patientrettede indsats er i første række rettet mod borgere, der har en sygdom. Hensigten med indsatsen er at mindske de gener, borgerne har i forbindelse med sygdommen, samt reducere risikoen for at sygdommen udvikler sig yderligere. Denne indsats varetages af kommunen i samarbejde med en række andre aktører, herunder eksempelvis Regionen. Synlighed og kommunikation Der skal skabes den størst mulige synlighed om sundhed i Lolland Kommune. Dette gøres blandt andet ved at fokusere på dialog og kommunikation, samt ved at fokusere på de helhedsorienterede og tværgående elementer i indsatsen. Dette kan bidrage til: At skabe synlighed og forståelse omkring sundhed. At formidle inspiration om sundhed. At formidle konkrete oplysninger om sundhed og sunde valmuligheder. At synliggøre effekten af forebyggelse og sundhedsfremme. Der skal i dialogen og kommunikationen tages udgangspunkt i interessenterne, herunder deres forskellige baggrund og forudsætninger. Der skal således arbejdes med differentieret kommunikationsmateriale og med kampagner, der er fokuserede på specifikke målgrupper, herunder særlige muligheder for at komme i dialog med bestemte grupper. Målgrupper Sundhedspolitikken retter sig bredt mod en lang række målgrupper. Det drejer sig blandt andet om: Børn og unge. Virksomheder. 4
5 Institutioner i kommunen. Kommunens egne ansatte. Ældre. Demente. Borgere og offentligheden generelt. Pressen. Vision og værdier Sundhedspolitikken for Lolland Kommune bygger på følgende sundhedspolitiske visioner: Lolland i bevægelse - sundhed i fokus. Lolland Kommune ønsker at blive en sundere kommune med en større andel af sunde borgere. Lolland Kommune satser på den forebyggende indsats frem for den helbredende. Lolland Kommune vil således prioritere den borgerrettede indsats højt. Det skal være sjovt at blive sund. Den forbedrede sundhedstilstand skal opnås ved en kombination af formel styring/regulering og frivillighed. Lolland Kommune vurderer, at den største effekt i relation til borgere og ansatte vil være at lægge hovedvægten på de motiverende elementer. Når Lolland Kommune snakker sundhed, så er det sundhed for alle. Det vil sige, at borgere, virksomheder og kommunalt ansatte mv. alle indgår i den sundhedsmæssige indsats. Dialogen omkring folkesundhed skal styrkes. Den styrkede dialog skal dels øge den generelle fokus på sundhed, dels sikre bedre rammer for samspillet mellem og iblandt interesser og aktører. Der ønskes åbenhed om sundhed, og Lolland Kommune ønsker på sigt at udvikle tilbud for alle med bred variation i tilbudsviften. Lolland Kommune ønsker, at der skal være respekt om forskelligheder. Der skal være respekt for de forskellige interessenters baggrund og dermed tilgang til sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedscentrene skal være de naturlige omdrejningspunkter. Dette gælder både den kommunale og den private sundhedsfremmende og forebyggende indsats på Lolland. Lolland Kommune vil arbejde på at blive en af sundhedsregionerne i Danmark. Der skal etableres et tæt samarbejde med turisterhvervet, og der skal sikres et godt samspil mellem kommunes forskellige sunde fritidstilbud, private såvel som offentlige. 5
6 Mål og indsatsområder De overordnede sundhedspolitiske mål for Lolland Kommune omfatter følgende områder og elementer: Lolland Kommune ønsker lighed i sundhed og vil derfor sætte indsatsen mod socialt betinget ulighed højt. Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal fokusere på de elementer, som giver effekt. Effekten opnås både ved en kortsigtet og en langsigtet indsats. Det er et væsentligt element, at de kommunale medarbejdere tænker og agerer sundhedsfremmende. Mulighederne for en nær indsats skal udnyttes optimalt. Lolland Kommune vil fokusere på uddannelse og fysisk aktivitet. Forekomsten af livsstilssygdomme og risikofaktorer skal nedbringes med samme procentdel som fastlægges på nationalt niveau. Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal starte tidligt. Det betyder, at den sundhedsmæssige indsats også skal prioritere dagspleje, dagsinstitutioner, skoler og fritidsordninger. På skoleområdet skal indsatsen iværksættes helt fra skolestart, og indsatsen skal integreres naturligt i undervisningen. Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal fastholdes fortløbende. Sundhed gælder fra vugge til grav, sundhed omfatter således hele livet og derfor alle aldre. Lolland Kommune ønsker, at flere træffer sunde valg, og at flere dermed bevarer et godt helbred i et langt liv. Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal tilrettelægges, så det bliver naturligt at træffe de sunde valg. Forhindringsbaner i forbindelse med de væsentligste risikofaktorer skal understøtte, at det er naturligt at træffe sunde valg. Sundhed er alles ansvar og dermed en fælles forpligtelse for alle. Den enkelte borger har således selv et ansvar for egen og omgivelsers sundhed, og den enkelte borger skal bidrage til sundhed så meget som muligt. Lolland Kommune har som mål, at den sundhedsmæssige indsats kan medvirke til, at færre bliver syge. Sygdom kan ikke undgås, men Lolland Kommune ønsker, at færre af de sygdomsramte bliver hæmmet af sygdom. 6
7 Sundhedsindsatsen i Lolland Kommune følger de nationale mål, det vil sige fokus på blandt andet: Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM). Udover disse nationale mål vil Lolland Kommune fokusere på blandt andet følgende: Fokus på forebyggelse af folkesygdomme. Fokus på uddannelse. Sund kost hele livet: Dagpleje/børnehave, skole, fritidsklub, ældre. Sund kost også i sportslivet. Sundhed på arbejdspladserne, herunder inddragelse af medarbejdere og medarbejdergrupper. Fokus på hvilke risikofaktorer der er i fokus. Valg/muligheder variation. Kost til særlige målgrupper. Faldforebyggelse. Målgrupper med særlige behov. Lolland Kommune vil hvert år dedikere den sundhedsfremmende og forebyggende indsats til et særligt sundhedspolitisk mål. De nære mål Lolland Kommune vil løbende skulle prioritere den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. I den kommende tid prioriteres følgende: Udarbejdelse af en sundhedsprofil for Lolland Kommune baseret på registerdata. Yderligere konkretisering af indsatsområder. Konkretiseringen vil ske i tæt dialog med de decentrale enheder, med henblik på at der i sundhedspolitikken opnås særlig fokus på følgende områder: - Ældre. - Demens. - Forebyggelse. - Genoptræning. Fokus på effekten af den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Fokus på færre ulykker og på vurdering af sundhedskonsekvenser. Sundhedsprofil Lolland Kommune udarbejder en sundhedsprofil for kommunen. Sundhedsprofilen kan bidrage til, at kommunen får det nødvendige overblik over sundhedsproblemer- og udfordringer inden for kommunen. Sundhedsprofilen vil tegne et billede af kommunen i forhold til blandt andet: 7
8 Helbred. Livsstil. Levevilkår. Demografi. Udarbejdelsen af sundhedsprofilen vil basere sig på tilgængelige registerdata. Lolland Kommune får med sundhedsprofilen bedre muligheder for nøjere at vurdere, hvilke sundhedsindsatser, der bør iværksættes. Ressourcer Lolland Kommune sikrer, at sundhedsindsatsen tilrettelægges og varetages, så organisationens ressourcer udnyttes optimalt. Kompetencer Lolland Kommune sikrer, at der til enhver tid er de nødvendige kompetencer tilstede i organisationen til at varetage og udvikle den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. En aktiv personalepolitik sikrer, at medarbejdernes kompetencer løbende udvikles og tilpasses. Økonomi Lolland Kommune har i 2007 ekstraordinært afsat 1 mio. kroner til yderligere sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Dette beløb supplerer de midler, som er afsat til en sundhedsfremmende indsat, dels Sundhed og Ældre, dels i øvrige sektorer, som løfter en række opgaver inden for sundhedsfremme. Lolland Kommune vil herudover søge finansiering af konkrete aktiviteter og projekter gennem pulje- og fondsmidler. Samarbejde på tværs af sektorerne i Lolland Kommune Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats er forankret i Sundhed og Ældre, der både er koordinerende og udførende. Sektoren løfter blandt andet følgende opgaver som udførende: Etablering og drift af Sundhedscentre. Generel forebyggelse og sundhedsfremme. Forebyggende hjemmebesøg. Samarbejde med privat praksis. Livsstilssygdomme. Ældreservice og aktivitet. Udvikling inden for sundhedsområdet. En række sektorer er herudover aktive aktører i sundhedsindsatsen. Det drejer sig eksempelvis om: 8
9 Dagtilbud til børn. Skoler. Støttefunktioner. Børn og unge rådgivning. Borgerservice. Beskæftigelse og forsørgelse. Myndighedsfunktionen. Social og psykiatri. De pågældende sektorer løfter konkrete sundhedsindsatser i forhold til konkrete målgrupper. Sundhed og Ældre sikrer, at indsatsen i de enkelte sektorer løftes med udgangspunkt i de fælles overordnede mål og indsatsområder, og sikrer samtidig den nødvendige tværsektorielle koordinering. Et særligt fokusfelt i det tværgående samarbejde er sundhedsplejen. Sundhedsplejerskerne er ofte første kontakt mellem kommunen og børnefamilierne, og sundhedsplejerskerne har efterfølgende en løbende dialog med familierne, hvor det blandt andet er muligt at sætte ekstra fokus på sundhed. Det er derfor helt afgørende, at sundhedsplejen placeres centralt i den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Samarbejdspartnere i øvrigt Skal den sundhedsfremmende og forebyggende indsats have maksimal effekt, er det helt afgørende, at det tætte samarbejde mellem kommunen og en lang eksterne samarbejdspartnere udbygges yderligere. Hver aktør udfører naturligvis konkrete opgaver inden for eget felt, men det er vigtigt, at alle aktører også har fokus på helheden, så den enkelte borger oplever en sammenhængende sundhedsindsats. De eksterne samarbejdspartnere omfatter blandt andre: Regionen, herunder sygehusvæsenet. Private aktører. Eksempelvis privatpraktiserende læger, speciallæger, psykologer, diætister, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, tandlæger m.fl. Organisationer, der har sundhedsfremme og forebyggelse som mål. Der er allerede etableret samarbejde med Ældresagen og Kræftens bekæmpelse, som begge dækker hele Lolland Kommune. Her er fokus på både det frivillige arbejde og på behandling. Begge organisationer forventes at have lokaler på Sundhedscenter Maribo. Frivillige foreninger, herunder blandt andet sportsklubber, der har sundhedsfremme og forebyggelse som mål. Lolland Kommune vil tage initiativ til, at der etableres relevante dialogfora mellem aktørerne inden for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. 9
10 Dokumentation Det vil være helt afgørende, at sundhedsindsatsen monitoreres i form af grundig dokumentation og effektmåling. Sundhedsindsatsen skal ledsages af konkrete succeskriterier, så der sikres de bedst mulige værktøjer til at måle effekten, også hvor den kan være vanskelig at måle. Dette skal sikre, at ressourcerne allokeres bedst muligt, samt at indsatsen koncentreres, hvor effekten er størst. Der vil ofte være tale om langsigtede indsatser, hvor det vil være nødvendigt med investeringer før effekten viser sig det lange seje træk. En grundig dokumentation kan bidrage til, at de langsigtede investeringer på sundhedsområdet placeres de bedst mulige steder. Opfølgning Der følges løbende op på de vedtagne mål og indsatsområder. Hvert år udarbejdes der et statusnotat, der nøjere redegør for den sundhedsfremmende indsats. Sundhedspolitikken skal ses som et dynamisk værktøj, der løbende justeres og tilpasses de konkrete udfordringer ud fra en langsigtet vision og langsigtede politiske mål. Sundhedspolitikken drøftes politisk minimum hvert andet år. 10
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide
Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Morsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune
Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil
gladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune
Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes
2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune
2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder
Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune
Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering
Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)
11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret
Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune
Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail [email protected] Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne
Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune
Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende
Randers Kommune. Sundhedspolitik
Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i
Sundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent
Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe
Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?
Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Vision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder
SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på
Psykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.
Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde
Politik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende
Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov
Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:
Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik
Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og
Ansøgning om støtte til forsøg med sundhedscenter i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Pleje- og omsorgsafdelingen 09.03.2005 Udkast til Ansøgning om støtte til forsøg med sundhedscenter i Gladsaxe Kommune Bilag 1 - Beskrivelse af projektet A. Titel Etablering af sundhedscenter
Handleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 [email protected] Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
