KU s klimastrategi med fokus. Jens Larsen Projektleder Grøn Campus

Transkript

1 KU s klimastrategi med fokus på energibesparelsernes rolle. Jens Larsen Projektleder Grøn Campus

2 Green Campus Fire campusområder i København City Campus JURA SCIENCE SAMF TEOLOGI Nørre Campus SCIENCE SUND Fælles Administrationen Frederiksberg Campus SCIENCE SUND Søndre Campus HUMANIORA Knap 1 million m 2 bygninger >40,000 studerende, >9,000 ansatte heraf ca. 5,000 forskere

3 KU energi og klimamål i Grøn Campus 2020 Klima: 65% reduktionaf CO2- emissioner pr. årsværk Energieffektivisering: 50% reduktion i energiforbrug pr. årsværk Baseline 2006 Vedtaget af KU ledelse og bestyrelse i 2014 Mål efterfølger realiseringen af KU 1. generation energi- og klimamål i 2013 Sted og dato

4 Årsværk på KU Flere af målsætningerne i Grøn Campus 2020 opgøres pr. årsværk ansatte og studerende. Årsværk er valgt som repræsentativt mål for aktivitetsudviklingen på KU. Udvikling i årsværk Fordeling af årsværk BRIC FA 0,4% 2% SCIENCE 27% JURA % SAMF 14% SUND 25% HUM 22% TEO 1% Årsværk - personale Årsværk - studerende Det samlede antal årsværk er steget 35 procent fra 2006 til 2015

5 Hovedresultater - Klima og CO 2 emission Grøn Campus 2020 målsætning Reduktion af CO 2 emissionerne fra energiforbrug og transport med 65 % pr. 2 årsværk i 2020 i forhold til 2006 Tons CO 2/årsværk 2 2,5 2,0 1,5 1,0 05 0,5 CO 2 emission pr. årsværk : 48% reduktion pr. årsværk i forhold til 2006 Fra 2014 til 2015: 16%-point reduktion GrønCampus 2020 målsætning

6 Hovedresultater for KU -Energiforbrug g Målsætning i Grøn Campus 2020: Reduktion af energiforbruget med 50 % pr. årsværk i 2020 i forhold til ,0 7,0 60 6,0 Energiforbrug pr. årsværk : 32% reduktion i forhold til 2006 r. årsværk MWh p 5,0 4,0 3,0 2,0 Absolut reduktion i energiforbruget på ca. 12 % fra , Grøn Campus 2020 målsætning

7 Energiforbrug - Elektricitet Elforbrug MW Wh Det samlede elforbrug er steget 7 % fra 2006 til 2015 Der er ingen ændring i elforbruget fra 2014 til 2015 I 2015 var elforbruget pr. årsværk reduceret med 21% i forhold til 2006 Fra 2014 til 2015 blev elforbruget pr. årsværk reduceret med 3%

8 Energiforbrug - Varme MW Wh Varmeforbrug* Det samlede varmeforbrug er reduceret med 18 % fra 2006 til 2015 Varmeforbruget er steget 2 % fra 2014 til 2015 I 2015 var varmeforbruget pr. årsværk reduceret med 39% i forhold til 2006 Fra 2014 til 2015 er varmeforbruget pr. årsværk reduceret med 1% *Graddagekorrigeret varmeforbrug

9 Energiforbrug - fordelt på brugere Energiforbrug fordelt på brugere 2015 BRIC 2% FA 2% Det samlede energiforbrug i 2015 bestod overvejende af: fjernvarme (55 %) SCIENCE 45% JURA 2% SAMF 3% elektricitet (41%) biomasse, fjernkøling og gas (samlet 4 %). TEO HUM 0,3% 7% SUND 39%

10 Energiforbrug - Effektivisering og investering MWh Energieffektivisering Reducerede energiudgifter i størrelsesorden 35 mio. kr./året igennem energiindsatsen 2008 til 2015 I perioden er der investeret ca. 110 mio. kr. i direkte energitiltag via energipuljer + ca. 35 mio. kr. afsat i KU s eget budget. Dertil skal lægges personaleomkostninger, som ikke er opgjort. Energiforbrug Realiseret besparelse

11 Energiindsatser hvor er resultaterne skabt Adfærd 9% Energieffektivisering Energistyring 24% Tekniske projekter 67% > 200 Tekniske projekter Eksempelvis: Ventilation, belysning, isolering, solceller mv. Besparelse: ~ 23,5 mio. kr./året Adfærd Eksempelvis: Mere energirigtig brug af stinkskabe, frysere, fælles udstyr, klimakamre, lys mv. Besparelse: ~ 3,5 mio. kr./året Energistyring g Eksempelvis: Forbrugsovervågning, drift af bygningernes el, varme og ventilations-systemer, øget grad af behovstilpasning, fejl opdages langt tidligere mv. Besparelse: ~ 8,5 mio. kr./året

12 Tekniske ke projekter her er pengene brugt Belysning 11% ESCO 0% Belysning Klimaskærm 13% Klimaskærm Opvarmning Ventilation Opvarmning Pumper 54% 10% Teknisk isolering Vedvarende energi Ventilation Vedvarende energi 1% BYG Teknisk isolering 9% Pumper 2%

13 Green Campus Energiindsats Central energipulje sikrer likviditet : 35 mio. kr , afsat i KU s budget : Ny finansiering, i i ca. 100 mio. via lån af staten, afbetales over 10 år. Central prioritering og styring af investeringer i Grøn Campus/Campus Service

14 Tak for opmærksomheden!

15 Green Campus Kommunikations og kampagnematerialer Materialer til Grønne Ambassadører: Grønne guides Stinkskabs strimler Elspareskinner Timere Energi målere Bolsjer Den sure pingvin Klistermærker Skal jeg altid være tændt? Plakater Central kommunikation og støtte Plakater Bannere på bygninger Nyhedsbreve Konkurrencer Hjemmeside Studenter energirådgivere light > 5000 elspareskinner uddelt > 800 tænd-sluk ure > bolsjer > 150 grønne grise eller bjørne

16 Green Campus Hovedpointer KU energiindsats Hovedmålet er reduktion i energiforbrug og udgifter Klimaindsats i hvis ikke os, hvem skal så? Samfundsansvar og image Frigøre penge til kerneområderne: uddannelser og forskning Ledelsesmæssig forankring og fokus en forudsætning Få klare mål på den korte bane Væsentligste reduktioner skal skabes i eksisterende byggeri, i driften og ved energirigtig g g drift & adfærd Det kræver villighed til investeringer men det er en god forretning Central styring af investeringer og indsats nødvendig

17 Hovedresultater - Ressourcer (affald) Grøn Campus 2020 målsætning: Genanvendelse af 50 % af affaldet i % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Affaldsbehandling % 58% 59% 61% 33% 33% 32% 28% 7% 7% 8% 10% 1% 2% 1% 1% Genanvendelse Special-behandling Grøn Campus 2020 målsætning Forbrænding Deponi I 2015 sendte KU 28 % af affaldet til genanvendelse Fra 2014 til 2015 er genanvendelsen blevet 4 procentpoint dårligere Der er pt. ingen centralt koordineret indsats for at reducerer affaldsmængderne og øge genanvendelsen af ressourcer Det går i den forkerte retning. Fremadrettet er der brug for markant styrket indsats for øget genanvendelse på KU

18 Hovedresultater - Ressourcer (vandforbrug) Målsætning Reduktion af 2012 forbrug pr. årsværk med 30 % værk m 3 /års 8,0 6,0 4,0 20 2,0 - Vandforbrug pr. årsværk Grøn Campus 2020 målsætning KU har i 2015 reduceret vandforbruget pr. årsværk med 7 % i forhold til 2012 Fra 2014 til 2015 er vandforbruget pr. årsværk reduceret med 2 % Frem til 2020 skal forbruget pr. årsværk reduceres yderligere 23% Det går i den rigtige retning, men der er brug for en årlig reduktion på 4-5 procentpoint frem mod 2020

19 Klima - Case 1: Fjernkøling sparer klimaet for CO 2 emissioner og KU for energiudgifter KU etablerer i samarbejde med HOFOR fjernkøling baseret på havvand fra Øresund til hele Nørre Campus. Rør under København leverer klimavenlig køling til de mange eksisterende laboratoriebygninger og til nybyggerierne, bl.a. Mærsk bygningen og Niels Bohr bygningen. Fjernkølingen betyder tons mindre CO 2 emission pr. år og sparede energiudgifter på 6 mio. kr. pr. år.

20 Energiforbrug og klima - Case 2: Indkøbsaftale på ULT-frysere giver billigere frysere og sænker energiforbruget KU har mere end 500 ULT-frysere (-70 til -80 C) stående på laboratorier og i kældre. En enkelt fryser bruger for kr. el/år, og herudover bruges ofte meget el til køling. Indkøbsaftalen for energirigtige igtige ULT-frysere e sikrer 30 % lavere energiforbrug end konkurrerende modeller. Priser via aftalen er ca. 50% under normalpriser. Ved fuld brug af aftalen opnår KU besparelser på millioner i frysernes levetid i form af lavere priser og energibesparelser. Brugen af aftalen på KU skal forbedres for at udnytte det fulde potentiale.

21 Ressourcer - Case 3: Vandspildsdetektor reducerer vandforbruget på KU På Retsmedicinsk Institut i Teilumbygningen på SUND blev et uforklarligt stort vandforbrug konstateret via Driftens f overvågning å aff energi- og vandforbrug. Ved brug af vandspildsdetektorer blev kilden til spildet fundet. En skjult slange og en åben hane betød at op mod liter vand i timen løb ud i kloakken kloakken. Fundet og udbedring af fejlen betyder sparede a dudg e på kr. om o året. å e vandudgifter

22 Energi- og miljøbevidst drift - Case 4: LED rør minimerer miljøbelastningen fra belysning I 2015 har der på Københavns Universitet været fokus på at udskifte almindelige lysstofrør med LED rør. LED rør har et energiforbrug på omkring det halve af traditionelle di i ll lysstofrør. l f Derudover D d indeholder i d h ld LED ikk ikke kviksølv, som er en farlig miljøgift På SAMF alene er der blevet skiftet over 1100 rør. Den årlige elbesparelse er ca ,- kr. og da rørene holder længere sparer driften tid på udskiftning.

23 Bæredygtig organisation og kultur - Case 5: Bæredygtighed i fokus til DHL Stafet 2015 Ved DHL stafetten 2015 synliggjorde mere end KU-ansatte bogstaveligt KU s mål om bæredygtighed. Iført t-shirts med teksten: Go green follow me løb KU mere end km km Igen i 2015 var al mad og drikke som KU serverede økologisk, og var der overskydende mad, blev det efterfølgende indsamlet og doneret til hjemløse. I KU s eventguide kan du se forslag til hvordan du indarbejder bæredygtighed i forbindelse med dit næste arrangement. Læs mere her. her

24 Campus as a living lab - Case 6: Vild Campus skaber læring om bynatur På Nørre Campus er der blevet anlagt 5 biotoper, der afspejler forskellige dansk naturtyper. Projektet, kaldet Vild Campus, giver skønne opholdssteder og læring om g studerende samt dansk natur blandt KU s ansatte og besøgende i området. Som en del af projektet, bliver der løbende afholdt arrangementer for interesserede institutioner og naboer. Biotoperne har i løbet af 2015 dannet grundlag for flere specialer og bachelorprojekter. På den måde bringer KU sine i egne faciliteter f ilit t i spil il som llæringsgrundlag i dl ffor såkaldte Living Lab projekter. Sustainability Science Center har oprettet en idébank til studerende, som inspiration til living lab projekter med fokus på bæredygtighed. Find projekterne her.