Idræts- og Fritidspolitik

Transkript

1 Idræts- og Fritidspolitik

2 Idræts- og Fritidspolitikken er udgivet af: Greve Kommune Center for Kultur & Fritid Vedtaget af Greve Byråd september 2008 For henvendelse vedrørende politikken: Kontakt Center for Kultur & Fritid Telefon Mail Tryk: Hjort & Mikkelsen

3 Indhold Idræt og fritid et hav af muligheder...4 Idræts- og Fritidspolitikkens Hvorfor, hvem og hvordan?...5 Visioner...6 De 8 indsatsområder...6 Faciliteter...8 Idræts...11 Eliteidræt...13 Selvorganiseret idræt og fritid...15 Spejder...16 Aftenskoler...17 Rekreative områder og friluftliv...19 Særlige målgruppers deltagelse i idræts- og fritidslivet

4 Idræts- og Fritidspolitik i Greve Kommune Idræt og fritid - et hav af muligheder Idrætten og fritiden har inden for de sidste årtier været i kraftig udvikling. Det skyldes dels at nye aktiviteter og trends opstår og andre uddør, men også det faktum, at befolkningsudviklingen, peger imod flere seniorer, færre børn og unge og færre i midtergruppen. Flere er aktive, og der er derfor større efterspørgsel på idræts- og fritidstilbud og faciliteter. Det er vigtigt, at Greve Kommune går i takt og på nogle områder er på forkant - med udviklingen for fortsat at være et godt og attraktivt sted at bo. Greve Kommune ER allerede en stærk og attraktiv kommune, der til stadighed støtter op om og er med til at sætte standard for det gode og hele liv. Visionen i Greves Kommuneplan er, at Greve skal være en af hovedstadsområdets mest attraktive steder at bo. Her udgør muligheder for at dyrke idræts- og fritidsinteresser et væsentligt grundlag. Idræts- og Fritidspolitikken sætter skarp fokus på kendte og nye veje til at skabe de bedst mulige rammer, for at borgerne kan få et aktivt liv. Udgangspunktet er godt, da Greve Kommune har gode og varierede idræts- og fritidstilbud, som bliver flittigt benyttet. Ca. 40 % af borgerne er medlem af henholdsvis en idrætsforening, en idé- eller interessebetonet forening eller går i aftenskole. Derudover er der en stor andel, der dyrker idræts- og fritidsinteresser udenom det organiserede foreningsliv. Men der er potentiale og vilje til at ville mere og kunne mere. Idræts- og Fritidspolitikken skal sikre rammerne for at potentialet udnyttes fuldt ud og viljen styrkes. Naturen tiltrækker også i Greve Kommune. Den 8 km. lange kyststrækning, de livlige havne, store åbne landskaber, snoede stier og mindre åer indbyder alle til aktivitet og rekreative formål. Politikken er blevet til i tæt dialog med Idrætsrådet, Fritidsrådet og Kultur- og Fritidsudvalget i Greve Kommune, således at der er rød tråd i de fremtidige mål og visioner som Greve Kommune og det frivillige foreningsliv og aftenskolerne arbejder hen i mod. Der skal rettes en stor tak til dem for deres indsats. Det er en forhåbning, at politikken ud over at være rettesnor for politikere, og oplysende for borgere, kan give læseren lyst og inspiration til at deltage i eller aktivt bidrage til udviklingen af idrætten og fritiden i Greve Kommune. Sammen kommer vi længere. Byrådet. 4

5 Idræts- og Fritidspolitik i Greve Kommune Idræts- og Fritidspolitikkens Hvorfor, hvem og hvordan? Hvorfor laver Greve Kommune en Idræts- og Fritidspolitik? Idræts- og Fritidspolitikken er udtryk for et politisk ønske om en helhedsorienteret indsats på idræts- og fritidsområdet. I politikken samles visioner, indsatser og mål for begge områder, der skal danne overblik og sammenhæng for fremtidige indsatser. På den måde vil politikken bryde med opfattelsen af Greve Kommunes idræts- og fritidsliv som bestående af fire lokalområder, henholdsvis Hundige, Greve midt, Karlslunde og Tune. Greve Kommune opfattes i politikken som en sammenhængende kommune. Nøgleordet i politikken er derfor samarbejde imellem kommune aftenskoler og idræts- og fritidsforeninger. Idræts- og Fritidspolitikken er en hensigtserklæring om, hvor Greve Kommune er på vej hen. Politikken skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker, herunder Sundhedspolitikken, Handicappolitikken og Børne- og Unge politikken, hvor der er en klar linje til øvrige indsatsområder og udviklingsplaner for hele kommunen. Idræts- og Fritidspolitikken følger Greves Kommuneplan, der er gældende til Hvem er politikken for? Afsættet for politikken er den enkelte borgers muligheder for et godt idræts- og fritidsliv. Idræts- og Fritidspolitikken er derfor rettet mod borgere i Greve Kommune. Idræts- og Fritidspolitikken er hovedsageligt et redskab for politikere og medarbejdere i kommunen, som til dagligt arbejder for gode vilkår for idræts- og fritidslivet i Greve Kommune. Politikken er med til at angive retning for den fremtidige udvikling inden for idrætten og fritiden i Greve Kommune. Indsatsområderne fungerer derfor som pejlemærke, der skal afspejle fremtidige politiske prioriteringer. Hvordan kan politikken gøre en forskel? Til at sætte handling på ordene følges politikken op af en Udviklingsplan, der tager konkret afsæt i de enkelte indsatsområder og mål. Samlet set skal indsatsområderne bidrage til en styrkelse af idræts- og fritidslivet i Greve Kommune. For at politikken er aktuel og tidssvarende, vil den blive opdateret hvert fjerde år. Politikken vil blive opdateret første gang i

6 Idræts- og Fritidspolitik i Greve Kommune Visioner De 8 indsatsområder Visionerne er et ønskebillede af Greve Kommunes fremtidige idræts- og fritidsprofil. Visionerne peger mod overordnede mål, som Greve kommune, foreningslivet, aftenskolerne og øvrige interessenter arbejder hen i mod. Alle borgere har et aktivt idræts- og fritidsliv, der giver næring og inspiration til det gode liv. Greve Kommune markerer sig som en stærk og attraktiv idræts- og fritidskommune Det er Greve Kommunes opfattelse, at det frivillige, folkeoplysende arbejde, som først og fremmest udføres i foreninger og aftenskoler, spiller en vigtig rolle for borgernes trivsel, udvikling og sociale engagement. Kernen i det folkeoplysende arbejde bygger på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag. Foreningslivet i Greve Kommune har altid været præget af et stærkt lokalt engagement og entusiasme. Greve Kommune vil gerne hjælpe, inspirere, stille ekspertise og rådgivning til rådighed for at værne om foreningslivets værdifulde indsats. Gennem foreningslivets fællesskaber dannes vigtige sociale relationer, der kan bidrage til oplevelsen af livskvalitet. Idræts- og Fritidspolitikken beskæftiger sig primært med de rammer, der gør at det frivillige og folkeoplysende arbejde har gode vilkår, der både skaber ro til det administrative foreningsarbejde men også basis for til nytænkning. Der skal også rettes fokus mod faciliteter og øvrige forhold, som skaber muligheder for et godt og mangfoldigt idræts- og fritidsliv. Med andre ord er Idræts- og Fritidspolitikken en synliggørelse af de kommunale rammer og det potentiale, som ligger til grund for Greve Kommunes fremtidige idræts- og fritidsprofil. Idræts- og fritidsaktiviteter er godt for sjæl og legeme, og de positive afledte effekter kan virke sundhedsfremmende og forebyggende. Det er en vigtig pointe at have for øje i en tid, hvor fremtiden peger mod flere seniorer. På grund af idrættens- og fritidens nytteværdi, som sundhed, læring og livskvalitet, optræder idræts- og fritidsrelaterede emner ofte i flere politiske perspektiver. Her er blandt andet tale om uddannelses-, sundheds- og socialpolitiske perspektiver. Dette understreger vigtigheden af at samle indsatser og visioner i én Idræts- og Fritidspolitik. 6

7 De 8 indsatsområder: 1) Faciliteter 2) Idræt 3) Eliteidræt 4) Det selvorganiserede idræts- og fritidsliv 5) Spejder 6) Aftenskoler 7) Rekreative områder og friluftsliv 8) Særlige målgruppers deltagelse i idræts- og fritidslivet 7

8 Idræts- og Fritidspolitik i Greve Kommune Faciliteter Hvad forstår vi ved faciliteter? Ved faciliteter forstår vi bygninger, udendørsarealer og bevægelsesklare områder, der er indrettet til idræts- og fritidsaktiviteter. Hvorfor er faciliteterne vigtige? Deltagelse i idræts- og fritidsaktiviteter er afhængig af mange faktorer, heriblandt placering af idræts- og fritidsfaciliteter, deres tilgængelighed samt faciliteternes kvantitet og kvalitet. Idræts- og fritidsfaciliteternes kvalitet har en central betydning for oplevelsen af aktiviteten. Hvis faciliteterne ikke er vedligeholdt og giver udfordringer i forhold til at kunne udfører aktiviteterne, som tiltænkt, er oplevelsen ikke optimal. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at sikre mængden af faciliteterne. Det handler også om at vedligeholde dem, så de danner sikre rammer, og giver lyst til at dyrke idræts- og fritidsaktiviteter. Det er vigtigt at indtænke bevægelsesklare områder, der inspirerer til idræts- og fritidsaktivitet, ved byplanlægning. Det giver liv og skaber et attraktivt miljø, hvor man har lyst til at bo, arbejde og dyrke sine idræts- og fritidsaktiviteter. Hvordan kan vi gøre det bedre? Greve Kommune oplever en stigende efterspørgsel efter flere faciliteter samt udvikling af eksisterende, så foreninger og institutioner er gearede til at imødekomme det behov, der er. Før der bygges nyt, er det vigtigt at sikre en optimal udnyttelse af faciliteterne. Greve Kommune har udarbejdet en Helhedsplan på facilitetsområdet, der giver overblik over brug af faciliteterne samt deres vedligeholdelsesmæssige status. Helhedsplanens anbefalinger og prioriteringsliste giver indblik i fremtidige indsatser, hvad angår renovering og bygning af nye anlæg. Udfordringen i at kunne matche udbud og efterspørgsel, er derfor at finde balancen mellem renovering af eksisterende anlæg og etablering af nye anlæg. Det er også en mulighed at oprette tværkommunale samarbejder, hvor Greve Kommune ikke har tilstrækkelige faciliteter. For at imødekomme den nuværende efterspørgsel af faciliteter, er der igangsat flere projekter. Greve Kommune bygger blandt andet Hal 3 til Greve Idrætscenter, en Lethal i Hundige og en friluftshytte i Hedeland. Greve Kommune vil: Indtænke faciliteter til idræts- og fritidsaktiviteter ved byplanlægning Løbende opdatere Helhedsplanen på facilitetsområdet Ud fra økonomiske rammer vedligeholde, tilpasse og udvikle idræts- og fritidsfaciliteter, så de fremstår attraktive, funktionelle og tager hensyn til forskellige brugergruppers behov Skabe større fleksibilitet ved udlån af faciliteter for at opnå optimal udnyttelse af faciliteterne Kortlægge faciliteter til idræts- og fritidsaktivitet Etablere tværkommunale samarbejder for foreninger, hvor Greve Kommune ikke har tilstrækkelige idræts- og fritidsfaciliteter 8

9 9

10 10

11 Idræts- og Fritidspolitik i Greve Kommune Idræt Hvad forstår vi ved idræt? Idræt forstås her som den organiserede foreningsidræt, der er samlingspunkt for mennesker, der mødes om fælles aktiviteter. Hvorfor er idræt vigtig? Som den mest udbredte fritidsaktivitet er idræt vigtig for den enkelte udøver, men også for samfundet som helhed. Den danske foreningskultur bygger på frivillighed og spiller en væsentlig rolle i forhold til formidling og udvikling af værdier som selvstændighed, demokrati og ansvar. Idræt har en egenværdi, der er baseret på lyst, glæde og motivation ved udøvelse af aktiviteterne. Det idrætspolitiske grundsyn tager udgangspunkt i lysten til at dyrke idræt og deltage i fællesskabet. Det er selve aktiviteterne, det sjove og legende, der øger glæden og kvaliteten af idrætsoplevelsen, som er omdrejningspunkt for idrætten. Idrættens sundhedsmæssige aspekt betragtes som en positiv afledt effekt, der kan anvendes i forbindelse med sundhed, forebyggelse og socialpolitiske opgaver. Hvordan kan vi gøre det bedre? For at foreningerne kan tilbyde aktiviteter, skabe en sund foreningskultur og udvikle sig, er de afhængige af økonomisk stabilitet samt en funktionel organiseringsform. Greve Kommune bidrager til foreningernes økonomi i form af Greveordningen. Her ydes tilskud til foreningerne i forhold til medlemmer, aktiviteter og lokaler. Desuden stiller Greve Kommune lokaler til rådighed til folkeoplysende foreninger. Til det ekstraordinære arbejde i foreningsregi, kan idrætsforeningerne søge Idrætspuljen. Idrætten udvikler sig hele tiden og nye idrætsaktiviteter opstår mens andre ophører. Det stiller krav til foreningerne, som skal være omstillingsparate for stadigt at kunne tilbyde attraktive idrætstilbud og kunne imødekomme nye behov. Idrætsforeningerne oplever, at de har svært ved at rekruttere trænere og ledere og få poster til bestyrelsesarbejdet besat. Greve Kommune ønsker at sætte foreningsudvikling i fokus for at understøtte en positiv udvikling, der gør det mere attraktivt at deltage i foreningsarbejdet. Idrætsrådet fungerer som idrættens talerør. Derudover har Greve Kommune tæt kontakt og et godt samarbejde til Idrætsunionen i Greve og foreninger udenfor Idrætsunionen. Tilsammen styrker deres indsats det frivillige foreningslivs indflydelse på idrættens vilkår og udvikling. Derfor ønsker Greve Kommune at fortsætte det tætte og frugtbare samarbejde med Idrætsrådet, Idrætsunionen og de øvrige idrætsforeninger. Idrætsforeningernes værdier og det frivillige arbejde stemmer godt overens med det kommunale velfærdsarbejde, der sigter på at skabe rammerne for - og give næring og inspiration til det gode liv. Ved samarbejdsprojekter er det vigtigt med en forventningsafstemning i forhold til de foreninger, som har lyst og overskud til at påtage sig opgaver rettet mod særlige målgrupper. Døren er altid åben for foreninger, der er villige til at indgå samarbejde med Greve Kommune ved indsatser for særlige målgrupper. Greve Kommune vil: Bidrage til at skabe gode vilkår for frivillighedens arbejde, der skaber grobund for nye fællesskaber og et mangefold af idrætstilbud Yde støtte til idrætsforeningerne ud fra principper i Greveordningen Bibeholde og videreudvikle samarbejdet med Idrætsrådet, Idrætsunionen i Greve og øvrige foreninger Indgå i partnerskabsprojekter med foreninger og institutioner om særlige målgruppers deltagelse i idrætslivet I samarbejde med idrætsforeningerne have klar fokus på foreningsudvikling Støtte til idrætstilbud, der danner bro mellem flere idrætsgrene og går på tværs af alder. 11

12 12

13 Idræts- og Fritidspolitik i Greve Kommune Eliteidræt Hvad forstår vi ved eliteidræt? Eliteidræt forstås her som idræt på absolut højeste niveau, både internationalt, VM, EM og OL, og nationalt, DM. Omdrejningspunktet er niveauet, handicapidræt på højeste nationalt og internationalt plan er derfor også inkluderet. Som en vigtig del i fødekæden til eliteidræt er talentudvikling. Talentudvikling er indgangen til eliteidræt, og betragtes ikke som en del af eliten. gennem Greve Kommunes Idrætspulje, at søge om midler til at dække særlige udgifter i forbindelse med elitearbejdet. Greve Kommune støtter ikke eliteidræt, der foregår i privat virksomhed eller i selskabsform. Hvorfor er eliteidræt vigtig? Eliteidræt underholder, skaber begejstring og fascination, og bidrager herigennem til fællesskabsfølelse mellem mennesker. Eliteidræt kan således også være med til at skabe identitet og tilhørsforhold. Når eliteidrætsudøvere fra Greve gør sig særligt bemærket på medaljeskamlerne, er de med til at få Greve i spotlyset. Det giver eliteidræt en vigtig rolle i forhold til branding. Eliteidræt flytter grænser for fysiske præstationer, og udvikler gennem toppræstationer og rekorder idrætten på alle niveauer. At være den bedste kræver målrettethed, en ambitiøs tilgang og en stor træningsindsats. Eliteidrætten er herigennem også med til at skabe forbilleder, som motiverer specielt børn og unge til selv at blive idrætsaktive. Eliteidrætten er på den måde med til at rekruttere til breddeidrætten. Hvordan kan vi gøre det bedre? For at kunne udøve idræt på eliteniveau, er det essentielt, at faciliteterne, som den enkelte eliteidrætsudøver træner og præsterer under, er i top. Eliteidrætten kræver gode trænings- og konkurrencefaciliteter, dygtige instruktører, ambitiøse ledere og ikke mindst et godt økonomisk fundament. Det er også en udfordring af få hverdagen til at hænge sammen. Det kræver fleksibilitet på arbejde, uddannelse og gode bomuligheder. Af Greve Kommunes ca. 80 idrætsforeninger er der kun få, der beskæftiger sig med eliteidræt. Det efterstræbes derfor at drage fordel af den synergi og gensidige afhængighed, der er mellem elite- og breddeidrætten. Kommunens involvering er af stor betydning i forhold til at skabe det nødvendige fundament for eliteidrætten. Det er muligt Et formaliseret samarbejde mellem idrætten, erhvervslivet, kommunen og andre interessenter kan komme eliteidrætten til gavn. Greve Kommune har grundskitsen til et sådant samarbejde under navnet Team Greve, og ønsker at konceptet realiseres. Formål med Team Greve er at skabe ideelle vækstrammer for eliteidræt og talentudvikling. Greve Kommune vil: Yde økonomisk støtte til eliteidræt Bidrage til at skabe job, uddannelses- og bomuligheder for eliteidrætsudøvere og trænere Yde støtte til uddannelse af ledere og trænere Støtte større idrætsarrangementer på eliteplan Sikre faciliteter til eliteidræt Igangsætte og udvikle Team Greve 13

14 14

15 Idræts- og Fritidspolitik i Greve Kommune Selvorganiseret idræt og fritid Hvad forstår vi ved selvorganiseret idræt og fritid? Ved selvorganiseret idræt og fritid forstås idræts- og fritidsaktiviteter, som udøves på eget initiativ, udenom foreningslivet. Eksempler på selvorganiserede idræts- og fritidsaktivieter er løb, svømning, fitness, friluftsaktiviteter og bold- og bevægelseslege i byens offentlige rum. Hvorfor er selvorganiseret idræt og fritid vigtig? Undersøgelser viser, at der er flere, der dyrker selvorganiseret idræts- og fritidsaktiviteter, end der er aktive i det organiserede foreningsliv. Grunden til at mange vælger selvorganiseret idræt og fritid er, at det nemt kan indpasses i en travl hverdag. Aktiviteterne er selvvalgte og kan ændres fra dag til dag. De kan dyrkes alene eller med nære relationer, og der er stor fleksibilitet i forhold til tid og sted. Det er især den voksne del af befolkningen (25 +), der dyrker selvorganiseret idræt og fritid. Den voksne befolkning udgør en stor andel i Greve kommune, og den er stadigt stigende. Idet Greve Kommune fremover ønsker at være et godt og attraktivt sted at bo, er det vigtigt, at der er gode vilkår og muligheder for at dyrke selvorganiserede idræts- og fritidsaktiviteter. Hvordan kan vi gøre det bedre? Folkeoplysningsloven sikrer økonomiske rammer for aktiviteter i foreningsregi, mens støtte til selvorganiserede aktiviteter udelukkende afgøres ved politiske beslutninger. Det er derfor vigtigt at have en særlig fokus på muligheder og vilkår for selvorganiserede idræts- og fritidsaktiviteter i Greve Kommune. Mange børn vælger også at dyrke selvorganiserede idræts- og fritidsaktiviteter, og meget tyder på at flere børn fremover vil vælge aktiviteter i selvorganiseret regi. Aktiviteterne har samme værdi og positive sideeffekter, hvad angår sundhed og social læring uanset organiseringsform. Streetbasket, fodbold mv. er stadig lige sjovt og sundt, hvadenten det foregår i selvorganiseret eller i foreningsregi. Foreningslivet kan opnå fordele ved en styrkelse af de selvorganiseredes muligheder for aktivitet. Den selvorganiserede idræt og fritid er vigtige led i foreningernes fødekæde. Lysten til at blive bedre og lære mere om en bestemt aktivitet i et større fællesskab, kan føre til flere medlemmer i foreningerne. Greve Kommune vil i samarbejde med foreningerne udføre events og arrangementer, der kan bygge bro til foreningerne. Greve Kommune ønsker primært at skabe gode rammer for udførelse af selvorganiserede idræts- og fritidsaktiviteter. Det betyder gode, tilstrækkelige og tilgængelige faciliteter i by-, land- og kystområder, som skaber mulighed for- og inviterer til spontane idræts- og fritidsaktiviteter. Der kan være tale om faciliteter som playgrounds, træningspavillioner, idrætslegepladser, skater- og rulleskøjtefaciliteter, klatrevægge, bålpladser, fodboldbaner, lysløjper og et veludbygget stisystem til cykling, løb og leg. Greve Kommune vil: Afdække facilitetsbehov for selvorganiseret idræt og fritid Understøtte etablering af inden- og udendørs faciliteter til selvorganiserede idræts- og fritidsaktiviteter i byrum og natur Skabe bro mellem foreningslivet og den selvorganiserede idræt og fritid i form af aktiviteter og events. Blandt andet ved Strandaktiviteter og Sunde Dage i Greve Kortlægge eksisterende muligheder for selvorganiseret idræts- og fritidsaktiviteter Gøre det muligt at booke lokaler til spontanidræt Indtænke muligheder for idræts-, fritids- og rekreative aktiviteter ved byplanlægning 15

16 Idræts- og Fritidspolitik i Greve Kommune Spejder Hvad forstår vi ved spejder? Ved spejder forstås flere grene inden for idébestemte børne- og ungdomsorganisationer. Greve Kommune har for tiden tre grene repræsenteret, der hver især har flere lokale afdelinger. Der er tale om DDS, FDF og KFUM-spejderne. Greve Kommune vil derfor fortsat yde økonomisk tilskud til spejderne via Greveordningen, så der er grundlag for udvikling. Det administrative arbejde skal mindskes så spejderne kan have fokus på deres primære opgaver, der er at lave aktiviteter for børn og unge. Hvorfor er det vigtigt med spejdere? Det samlende hovedformål for spejderarbejdet, er at bidrage til udviklingen af unge mennesker i at realisere deres fulde fysiske, intellektuelle, sociale og åndelige muligheder og guide dem til selvstændighed, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse. Greve kommune har et godt samarbejde med Børne og Ungdomsorganisationernes Samråd, BUS, i områder, der involverer spejderne. Greve Kommune ønsker at fortsætte og udvikle det tætte samarbejde med BUS. Særligt kendetegnende for spejderne er deres natur- og miljøforståelse. Naturen er spejdernes læreplads, hvor aktiviteter og færdigheder udøves og fællesskaber dannes. Nogle spejderhytter og spejderlokaler ligger nær naturområder, mens andre har længere vej til naturen. Det er derfor vigtigt, at der er faciliteter i naturen, som alle spejdere i Greve Kommune har adgang til og kan benytte sig af. Der er behov for lejrpladser med shelters og bålpladser i Greve Kommune. Dette kan indtænkes ved planlægning af by og land. Foreninger, institutioner og skoler kan også drage nytte af læring om natur, miljø og det sociale fællesskab, der opstår ved friluftsaktiviteter. Det ville være fordelagtigt for andre at låne spejdernes faciliteter. Ved aftaler om lån af spejdernes faciliteter opstår synergieffekt i og med at kendskabet til og afprøvning af spejdernes aktiviteter skaber en øget interesse og fokus på spejdere, der i sidste ende kan resultere i flere medlemmer. Spejderne i Greve har lange og stolte traditioner bag sig. Der er for tiden ca. 800 medlemmer i Greve Kommune, men potentiale for at flere kan blive spejder. Spejderne tilbyder aktiviteter der giver naturforståelse, friluftsaktiviteter og mange andre sociale oplevelser, der knytter bånd mellem mennesker. Hvordan kan vi gøre det bedre? Greve Kommune vil skabe gode rammer for at spejderne kan nå ud til flere børn og unge, og fortsat tilbyde spændende aktiviteter, der er konkurrencedygtige med øvrige tilbud til børn. Greve Kommune vil: Yde økonomisk støtte og rådgivning til foreningsudvikling Fortsat sikre gode økonomiske vilkår for spejderne i Greveordningen Sikre større råderum og medindflydelse i forhold til anvendelse af faciliteter og tilskud Anlægge blandt andet lejrpladser til spejdernes- og offentlig brug Rådgive og oplyse om udlånsaftaler til skole, institution og foreninger Greve Kommune ønsker at fortsætte og udvikle samarbejdet med BUS 16

17 Aftenskoler Hvad forstår vi ved aftenskoler? Ved aftenskole forstås en forening under Folkeoplysningsloven, der tilbyder et bredt udsnit af fag, kurser, foredrag og anden folkeoplysende virksomhed. Hvorfor er det vigtigt med aftenskoler? Med sine forskelligartede tilbud er aftenskolen en aktiv medspiller i kommunens udvikling af fritidstilbud. Aftenskolers værdigrundlag sigter mod at øge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder, for at styrke evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og deltage aktivt i samfundslivet. Aftenskolerne giver kompetencer i både almene og specifikke kundskaber. Der kan være tale om kurser i EDB, sprog, bevægelse eller kreative fag, som giver indsigt og brugbare færdigheder. Aftenskolen er også et samlingssted, hvor mennesker mødes om fælles interesser, der åbner op for nye netværk, socialt samvær, fællesskaber, som bidrager til oplevelsen af livskvalitet. nye fag og kurser i, hvordan udfordringerne kan kommes i møde, for at gøre hverdagen lettere. Partnerskaber og samarbejde udvikler og giver nye muligheder. Der kan med fordel dannes partnerskaber mellem aftenskolerne og interessenter som blandt andre kommune, erhvervslivet og foreninger. Ved at arbejde mod mere målgruppespecifikke ydelser, herunder nye fagområder og gode faciliteter vil grundlaget for vækst være optimalt. Greve Kommune vil medvirke i arbejdet om visioner og strategi for optimale vækstmuligheder for aftenskolerne. Hvordan kan vi gøre det bedre? Greve Kommune har for tiden otte aftenskoler. Udviklingen på aftenskoleområdet i Greve Kommune er positiv. I perioden er antal deltagere og fag i AOF og FOF steget. De fagspecifikke aftenskoler i Greve Kommune har ligeledes oplevet en mindre stigning i forhold til antal deltagere. Men der er potentiale for flere deltagere og flere fag. En lovændring i Folkeoplysningsloven har åbnet op for nye måder at tilrettelægge undervisning på. Det giver mulighed for at styrke udviklingen af aktivt medborgerskab inden for væsentlige samfundsrelaterede områder og temaer. Greve Kommune ønsker at involvere aftenskolerne i arbejdet med blandt andet integration af etniske minoriteter, folkesundhed og borgerinddragelse. Opgaverne er store folkeoplysende udfordringer, som aftenskolerne med fordel kan inddrages i. Arbejdet vil fortrinsvis være forebyggende og primært dreje sig om læring om demokrati, sund livsstil og aktuelle emner i samfundet. Her vil et større tilbud for den stadigt voksende ældregruppe også være i Greve Kommunes interesse. Børnefamiliernes dagligdags udfordringer som omdrejningspunkt, er også et felt, hvor der er stor opmærksomhed. Der er grundlag for Greve Kommune vil: Arbejde for at aftenskolerne har adgang til gode og fagrelevante faciliteter både i dag- og aftentimer, herunder lokaler til foredrag Involvere aftenskolerne i arbejdet med blandt andet integration af etniske minoriteter, folkesundhed og borgerinddragelse Indgå i processen for brobygning og partnerskaber mellem aftenskolerne og kommune, kulturinstitutioner, erhvervsliv og foreninger Sammen med aftenskolerne udvikle aftenskolernes visioner og strategi for 17 vækstmuligheder

18 18

19 Idræts- og Fritidspolitik i Greve Kommune Rekreative områder og friluftsliv Hvad forstår vi ved rekreative områder og friluftsliv? Med rekreative områder forstås naturområder, der indbyder til aktivitet og rekreation. Friluftsliv er betegnelse for en bred vifte af aktiviteter, der alle tager udgangspunkt i det, at være aktiv i naturen. Her kan blandt andet nævnes trekking, kano og kajak. Hvorfor er det vigtigt med rekreative områder og friluftsliv? Greve Kommune har en otte kilometer lang kyststrækning med to havne henholdsvis Hundige havn og Mosede havn. På land udgør mindre søer, åer, et veludbygget vej- og stinet, friarealer og store åbne landområder Greve Kommunes landskabsbillede. Rekreative kvaliteter i natur i både og grønne og blå områder - spiller en væsentlig rolle for den enkelte borger og for tilflyttere, når de skal vælge bosætningskommune. Muligheder for friluftsaktiviteter og indbydende rekreative områder, har også betydning for antallet af turister i Greve Kommune. Det gælder især typen af oplevelsestilbud. Formidling og generel information skal være med til at få flere borgere ud at dyrke friluftslivet og skabe større naturforståelse. Det kan blandt andet være gennem events, oplysning på eller ved elektroniske oversigtskort over rekreative områder, hvor borgerne kan hente inspiration til at besøge naturområder og dyrke friluftsaktiviteter. Information ved naturvejledning kan, udover at give læringsrige oplevelser i naturen, også formidle viden om naturmiljøer. En forståelse for biologisk mangfoldighed, miljøbelastning og bæredygtig udvikling kan give borgerne en viden, der inspirerer til sundere og mere miljøbevist livsstil. Hvordan kan vi gøre det bedre? De rekreative områder skal give mulighed for oplevelser, der fremmer det sociale samvær, styrker leg og kammeratskab. Områderne bør være let tilgængelige og åbne op for mange forskellige aktiviteter og målgrupper. Ved planlægning af rekreative områder, som blandt andet skovrejsning og nye boligområder, skal områderne indbyde til bevægelse, leg, motion og friluftsliv. Områderne skal indarbejdes med fokus på bevarelse og beskyttelse af naturområderne. Det er samtidig vigtigt, at eksisterende rekreative områder vedligeholdes, så de stadig fremstår attraktive og brugbare. Særligt kendetegnende for Greve Kommune er kyststrækningen og de tværgående kiler, som forbinder vej og strand. Hele strækningen er oplagt til aktivitetsstier, udkigstårne og forhindringsbaner, der tilpasses landskabet. Greve Kommune er en del af I/S Hedeland, der er et 15 km2 stort område skabt til rekreative formål. Der er mange muligheder for anvendelse af Hedeland til frilufts- og fritidsaktiviteter. Det er nødvendigt at skabe opmærksomhed om mulighederne, her vil Greve Kommune gøre en indsats. Greve Kommune vil: Udarbejde en strategi for udvikling af rekreative by-, land-, vand- og kystområder, der giver bedre mulighed for friluftsliv Profilere rekreative områder og friluftsaktiviteter blandt andet via og i turistpjecer Anlægge aktivitetsfelter og stier langs kyststrækningen Udvikle elektroniske oversigtskort over rekreative områder, der er offentligt tilgængelige Tilbyde naturvejledning 19

20 20

21 Idræts- og Fritidspolitik i Greve Kommune Særlige målgruppers deltagelse i idræts- og fritidslivet Hvad forstår vi ved særlige målgrupper? Ved særlige målgrupper forstås målgrupper, hvor Greve Kommune ønsker at gøre en særlig indsats. Her er tale om blandt andet mennesker med funktionsnedsættelse, udsatte unge, borgere med særlig risiko for at udvikle livsstilssygdomme og etniske minoriteter. Hvorfor er særlige gruppers deltagelse i idræts- og fritidslivet vigtig? Nogle mennesker kræver særlige forhold og foranstaltninger i deres deltagelse i foreningslivet og øvrige idræts- og fritidstilbud. For at opnå deltagelse på lige fod med andre, kræver nogle målgrupper særlige præmisser - her i blandt veluddannede instruktører, tilgængelighed til aktiviteterne, forståelse for - og viden om målgruppernes fysiske og psykiske vilkår og indretning af faciliteter. Hvordan kan vi gøre det bedre? Idræts- og Fritidspolitikken skal ses i sammenhæng med Greve Kommunes øvrige politikker og indsatser for målgrupperne, for at skabe lige muligheder for alle i idræts- og fritidstilbud. Det kan være nødvendigt med formålsbestemte hold for blandt andet patientgrupper eller mennesker med funktionsnedsættelse. Men det er også nødvendigt, at der er idræts- og fritidstilbud til særlige målgrupper i foreningslivet. Det er vigtigt at vide, hvor tilbudene er. Et samarbejde mellem kommune, aftenskoler, foreninger og institutioner om en platform, hvor sundheds, trænings- og rehabiliteringstilbud samt rådgivning og information samles, vil komme alle parter til gavn. Platformen kan virke som kanal for særlige målgruppers deltagelse i idræts- og fritidslivet. Ved indsatser mod udsatte unge, kan det være fordelagtigt at flytte idræts- og fritidstilbud ud i udvalgte boligområder. Det skaber muligheder i nærområdet, hvor de bor og færdes og indbyder direkte til deltagelse i idræts- og fritidslivet. Indsatserne i forhold til særlige målgrupper er både af sundhedsfremmende, behandlende og forebyggende karakter. Sundhed forstås i bred forstand, som at have et liv, der er så godt som muligt inden for den enkeltes muligheder. Indsatserne skal også bidrage til at bryde grænserne mellem det traditionelle foreningsliv, idræts- og fritidsinstitutioner og særlige målgrupper. På den måde åbnes op for en positiv integration, der kan bidrage til udvikling af foreningskulturen og idræts- og fritidsinstitutionerne, og dermed komme begge parter til gavn. Greve Kommune vil: I samarbejde med aftenskoler, idræts- og fritidsforeninger, spejderne og patientforeninger samle og oprette tilbud til særlige målgrupper Gennem informationsindsatser oplyse og skabe fokus på idræts- og fritidstilbud for særlige målgrupper Indgå samarbejde med det organiserede idræts- og fritidsliv, idræts- og fritidsinstitutioner og forældregrupper om at flytte idrætten og fritiden ud til områder med særlig stor andel af udsatte unge Forbedre idræts- og fritidsfaciliteter i forhold til anvendelighed og tilgængelighed for særlige målgrupper her tænkes specielt på handicappede og borgere med funktionsnedsættelse 21

22 22

23 Idræts- og Fritidspolitik i Greve Kommune I løbet af 2007 har der været afholdt to dialogmøder med Idræts- og Fritidspolitikken på dagsordnen. Derudover har Idrætsrådet, Fritidsrådet og Kultur- og Fritidsudvalget deltaget i to seminarer, hvor de har arbejdet konstruktivt med indholdet i Idræts- og Fritidspolitikken. De 8 indsatsområder er et produkt af dialogmøderne og seminarerne. Interviews og møder med kommunale centerledere bidrager til et skærpet fokus af de 8 indsatsområder på tværs af kommunens fagcentre. Idræts- og Fritidspolitikken er udarbejdet med tilknytning til Helhedsplanen på facilitetsområdet. Helhedsplanen skal give et overblik over faciliteternes stand samt en prioriteringsliste over fremtidig renovering, udbygning af faciliteter og etablering af nye anlæg. 23

24