Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge

Transkript

1 Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge Opret kobjælde ved Trehøje Firblad og vorterod i småbiotop på Mols 1

2 Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge Resume I forbindelse med opfyldelse af Nationalparkloven tillader det forskningsbaserede konsulentvirksomhed HabitatVision at indsende nedenstående forslag til kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge, idet det vurderes, at det ikke uden en status og efterfølgende overvågning af særlige nøglearter/grupper knyttet til de enkelte naturtyper vil være muligt at dokumentere og leve op til Nationalparkbekendtgørelsen 2 om "at bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, kontinuitet, sammenhæng og frie dynamik". Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at naturovervågningen i nationalparken bliver en todelt proces, hvor der indledes med en grundlæggende kortlægning af den eksisterende natur og naturpotentialet, hvorefter der foretages en statistisk stratificeret udvælgelse af naturtyper og -områder, som overvåges systematisk med 2 år mellemrum. Baggrund Der er en offentlig accept af, at det går tilbage med den danske biodiversitet på mange områder. I Wilhjelmudvalgets rapport fra 2001 blev det fremhævet, at Danmark har brug for større sammenhængende naturområder. Det førte til oprettelsen af nationalparker og med Nationalparkloven fra 2007 fremhæves det i 1, at formålet med nationalparken bl.a. er at: 1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning, 2) bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed, 3) sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen, 4) bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier, 5) bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet, 6) understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier, 7) fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet, 8) styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling, 9) understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne og 10) styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering og udvikling. Motivation Kortlægnings- og overvågningsdata kan i bearbejdet form anvendes til: 1) Besøgende som ønsker et overblik over området og dets potentielle besøgssteder (fx som folder eller hjemmeside) 2) Udarbejdelse af forvaltningsstrategier og handleplaner m.h.p. at bevare og øge biodiversiteten (positiv bevaringsstatus for enkeltarter). 2

3 3) Statusopgørelse over naturindholdet i nationalparken 4) Forskning og formidling af naturen 5) Udarbejdelse af naturgenopretningsstrategier 6) Vurdere mulighederne for spredningskorridorer 7) Identifikation af mulige nye naturområder Indledende kortlægning af eksisterende natur Den indledende kortlægning har til formål at kortlægge og tilstandsvurdere følgende: Naturtyper omfattet af Habitatdirektivets bilag 1 (bilag 1) Nøglebiotoper i skov (bilag 2) Naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 (bilag 3) Ubeskyttede naturtyper som sandmarker m.v. Kulturhistoriske naturtyper (bilag 4) Småbiotoper i agerlandet (bilag 5) Overvågning af naturindholdet Når der foreligger en komplet kortlægning af den eksisterende natur i området, foretages en stratificeret statistisk tilfældig udvælgelse af delområder på 1x1 km², hvor forskellige organismegrupper registreres hvert 2. år. Den stratificerede tilfældige udvælgelse skal repræsentere forskellige naturtyper herunder såvel halvnatur/kulturarealer som landbrugslandet. Organismegrupper til overvågning vil primært være: pattedyr, padder, fugle, udvalgte insekter, karplanter, mosser, laver og svampe, men kan udbygges med andre organismegrupper efter ønske. I tilknytning til statusudarbejdelsen af naturtyper og arter, vil der blive foretaget en beskrivelse af mulige trusler mod de enkelte naturtyper og arter i forskellige dele af Nationalparken. Samarbejdspartnere og følgegruppe Potentielle samarbejdspartnere i forbindelse med kortlægning og naturovervågning Nationalparkbestyrelsen Syddjurs Kommune Amphi Consult Forslag til følgegruppe med repræsentanter fra: Danmarks Miljøundersøgelser/ Århus Universitet Danmarks Naturfredningsforening Dansk Botanisk Forening 3

4 Dansk Ornitologisk Forening Entomologisk fredningsudvalg Foreningen til svampekundskabens fremme Nationalparkbestyrelsen Naturhistorisk Museum Syddjurs Kommune Litteratur Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. Miljø- og Energiministeriet/Skov og Naturstyrelsen Nygård, B., Fredshavn, J. og Ejrnæs, R Teknisk anvisning til overvågning af agerlandets småbiotoper. Pilotprojekt Nationalparken Mols Bjerge. Styregruppens samlede rapport til miljøministeren. Skov og Naturstyrelsen Nøglebiotoper i Skov. DCEF0518E764/0/Noeglebiotoper_Screen.pdf Wilhjelmudvalget En rig natur i et rigt samfund. Bilag Bilag 1: Naturtyper omfattet af habitatdirektivets bilag 1 Bilag 2: Nøglebiotoper i skov Bilag 3: Naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 Bilag 4: Kulturhistoriske naturtyper Bilag 5: Småbiotoper i agerlandet Bilag 6: Lidt om HabitatVision 4

5 Bilag 1 Naturtyper omfattet af Habitatdirektivets bilag 1 Naturtyper omfattet af Habitatdirektivets bilag 1 med potentiel relevans for Nationalpark Mols Bjerge: Nummer Habitattyper 1110 Sandbanker 1150 Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Strandvold med enårige planter 1220 Strandvold med flerårige planter 1230 Kystklint/klippe 1310 Enårig strandengsvegetation 1330 Strandeng 1340 Indlandssalteng 2110 Forklit 2120 Hvid klit 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation 2140 Klithede 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Grårisklit 2190 Fugtig klitlavning 2250 Enebærklit 2310 Visse-indlandsklit 2320 Revling-indlandsklit 2330 Græs-indlandsklit 3150 Nærringsrige søer og vandhuller 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb m. vandplanter 4010 Våd hede 4030 Tør hede 5130 Enekrat 6120 Tørt kalksandsoverdrev 6210 Kalkoverdrev 6230 Surt overdrev 6410 Tidvis våd eng 6430 Bræmmer med urter langs vandløb 7140 Hængesæk 7150 Tørvelavning 7220 Kildevæld 7230 Rigkær 5

6 9110 Bøg på mor 9130 Bøg på muld 9150 Bøg på kalk 9160 Egeskov på vandllidende bund 91E0 Aske-ellesump 91D0 Skovbevokset tørvemose 6

7 Bilag 2 Nøglebiotoper i skov Registreringen af nøglebiotoper i skov foregår især efter Skov- og Naturstyrelsens anvisning (Skov og Naturstyrelsen 2001). Nøglebiotoper er områder, der er vigtige for bevarelse af den biologiske værdi i skoven, fordi de indeholder naturtyper, strukturer, elementer eller arter der er med til at sikre den biologiske mangfoldighed fx veterantræer, små vandhuller mindre end 100 m 2, områder med dødt ved m.v. 7

8 Bilag 3 Naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 Naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 drejer sig især om: Søer (> 100 m 2 ), Vandløb, heder (> 2500 m 2 ), Moser (> 2500 m 2 ), Strandenge (> 2500 m 2 ), Strandsumpe (> 2500 m 2 ), Ferske enge (> 2500 m 2 ), Overdrev (> 2500 m 2 ) Arealer som indeholder en af ovenstående terrestriske naturtyper mindre end 2500 m2 vil blive kortlagt som en af agerlandets småbiotoper (se bilag 5). 8

9 Bilag 4 Kulturhistoriske naturtyper Naturindholdet i forbindelse med kulturspor i landskabet: Ved statusgennemgang af naturtyper vil der tillige blive fokuseret på naturforekomster med værdifuldt naturindhold som f.eks. levende relikter (dyr/planter indført af munke) på og ved gamle kulturspor som fx: Kirkegårde Kirkegårdsdiger Diger Volde Råstofgrave Herregårde Ruiner Stendynger Allèer Højryggede agre Jernalder-agre - og, ikke mindst gravhøje, hvor jorden i princippet kan tænkes at have ligget urørt hen i op mod 6000 år, og derved kan tænkes at have et særligt indhold af natur. 9

10 Bilag 5 Agerlandets småbiotoper Kortlægning af agerlandets småbiotoper vil i første omgang bestå i digitalisering udfra nyeste luftfotos og en efterfølgende feltverificering. Metoden vil være baseret på den tekniske anvisning fra Danmarks Miljøundersøgelser hvor nedennævnte er hentet (Nygård m.fl. 2007). Det drejer sig om: Dyrkede marker i omdrift. Udyrkede arealer Bygninger og bebyggede arealer. Veje. Udyrkede arealer Arealtemaet udyrkede arealer inddeles yderligere i tre overordnede landskabselementer, afhængig af arealernes areal og bredde. 1) Areelle elementer er landskabselementer med et areal over 100 m 2. 2) Linieformede elementer er landskabselementer med en bredde fra 1 til 10 m, en længde på mindst 10 m og hvor biotopens længde samtidig er mere end 5 gange så lang som bred. 3) Punktformede elementer omfatter solitære træer med en krone på over 10 m 2 og vandhuller mellem 10 og 100 m 2. Solitære træer, der forekommer på areelle udyrkede arealer kortlægges ikke. Landskabselementer Længde (m) Areal (m 2 ) Bredde (m) Areelle - > 100 > 10 Linieformede > 10 og > 5 x bredde > Punktformede < De areelle landskabselementer De areelle landskabselementer digitaliseres som polygoner. Polygonerne kategoriseres i en lysåben og en skovbevokset hovedtype baseret på dækningsgraden af vedplanter ud fra ortofoto. De lysåbne areelle biotoptyper omfatter biotoper med under 50 % vedplantedækning, medens de træbevoksede areelle biotoptyper omfatter biotoper med over 50 % vedplantedækning. Typerne kan være heder, overdrev, klitter, ruderater, gravhøje og tørre råstofgrave. 2. Linieformede landskabselementer kan opdeles i: 10

11 De tørre linieformede landskabselementer omfatter: Vejkanter Levende hegn Markskel, tørre grøfter m.m. Alleer De våde lineære landskabselementer omfatter: Vandløb Grøfter 3. Punktformede landskabselementer De punktformede landskabselementer omfatter udyrkede arealer mindre end 10 m lange med et areal mellem 10 og 100 m 2. De punktformede landskabselementer omfatter: Solitære træer Vandhuller Andre punktformede elementer. Punktformede biotoper i forbindelse med tekniske anlæg som f.eks. elmaster og samlebrønde registreres ikke. Ovenstående kan i stor udstrækning digitaliseres ud fra luftfoto i kombination med markblokkort og GLR registret og feltverificering. Derudover vil det være relevant at inddrage Kort TOP10-DK mht. bebyggelse, teknik og fortidsminde m.m. 11

12 Bilag 6 Lidt om HabitatVision HabitatVision er en forskningsbaseret virksomhed med et klart bud på naturkvalitet og - forvaltning. Vi har et visionært syn på naturbevarelse, hvor der tages hensyn til økologiske processer, lokal naturhistorie, naturen set ud fra en kulturhistorisk synsvinkel, samt fremtidspotentialer. Firmaet blev stiftet i begyndelsen af 2004 og har siden løst opgaver for de fleste vigtige aktører på naturområdet i Danmark herunder de gamle Amter, Miljøcentre, Kommuner, MINA (Miljø og Naturmedarbejderne i amterne), Århus Universitet, Åge V. Jensens Fond, Københavns Universitet, Skov- og Naturstyrelsen, Center for Skov- og Landskab, Danmarks Miljøundersøgelser og private lodsejere. Det at vi er fagligt stærke betyder ikke at vi er fagligt snævertsynede. Desuden har HabitatVision stor erfaring med naturkortlægning og naturovervågning. Læs evt. mere på HabitatVision.dk 12