Pædagogisk læreplan for Børnehaven Solstrålen

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Børnehaven Solstrålen Trekroner 2017 ~ 1 ~

2 Indhold 1. Indledning Det pædagogiske grundlag: Samarbejde:... 5 Overgange... 5 Forældresamarbejde... 5 Lokalsamfund Børn med særlige behov Børnemiljøvurderingen De 6 temaer... 7 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer... 8 Sprog... 9 Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Evaluering Dokumentation ~ 2 ~

3 1. Indledning Ifølge dagtilbudslovens 8 skal alle børnehaver udarbejde en pædagogisk læreplan. Dette skriftlige dokument skal indeholde institutionens mål, hvordan der arbejdes med børn med særlige behov samt beskrive metoder og aktiviteter for børnenes læring inden for følgende 6 temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Den skal derudover indeholde, hvordan arbejde med børnemiljøet bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Målet med dette skriftlige dokument er i videst muligt omfang at beskrive vores daglige arbejde, og hvilke mål vi sætter os. Det skal derfor i første omgang betragtes som et didaktisk arbejdsredskab for de ansatte. Den pædagogiske læreplan skal hvert andet år godkendes og evalueres af skolebestyrelsen og offentliggøres på hjemmesiden. 2. Det pædagogiske grundlag: Vores pædagogiske grundlag bygger på et børnesyn, der grundlæggende betragter børn som værende født ligeværdige med behov for omsorg, oplevelser og udfordringer, alene og i samvær med andre. Vi lægger i særlig grad vægt på det sociale: at kunne begå sig blandt andre og respektere hinandens forskelligheder. I det følgende vil vi nærmere beskrive vores forståelse gennem overskrifterne: En anerkendende og ressourceorienteret tilgang vores læringsforståelse Det særlige ved børnehavepædagogikken En anerkendende og ressourceorienteret tilgang Institutionen har gennem nogle år haft som indsatsområde at sætte fokus på de ansattes relationer til børnene. Dette er blandt andet sket gennem kurser i ICDP 1. Den anerkendende tilgang betyder, at vi i stedet for at fokusere på det barnet ikke kan, arbejder med barnets styrker og dét, der virker. 1 ICDP står for International Child Development Program er en certificeret uddannelse i to moduler, hvor 1. modul handler om, at den ansatte gennem videooptagelser får øje på egne kompetencer, virkemidler og kvaliteter i at arbejde anerkendende og ressourceorienteret. Gennem forskellige øvelser/opgaver, selverkendelse og vejledning trænes medarbejderens sensitivitet overfor børnenes udtryk. 2. modul er et vejledermodul, hvor deltagerne trænes i at vejlede kollegaer. ~ 3 ~

4 Læringsforståelse Læring er overordnet en proces, som medfører ændringer af personligheden i form af viden og færdigheder. Læring er en tilegnelsesproces. Daginstitutionen er et vigtigt læringsrum for det enkelte barn. I vores institution er udgangspunktet primært det brede læringsbegreb, som kan defineres som: Læring er de aktiviteter, som barnet foretager sig, og som resulterer i, at barnet lærer noget, men hvor barnets hensigt med aktiviteten ikke nødvendigvis har været at lære noget. Siden 2013 har vi også arbejdet med MLE, hvor den voksne hjælper barnet med at få øje på egen læring, så barnet bliver bevidst om læringen. I denne forståelse er det barnets egen aktive handling, der er i fokus. Solstrålen skal som læringsrum give mulighed for at eksperimentere, ræsonnere, bruge nysgerrigheden, prøve sig selv af. Vi arbejder med læring i hverdagssituationer som fx spisning samt af- og påklædning. Aldersintegrationen giver en stor mangfoldighed og et stort læringspotentiale, bl.a. fordi børnene spejler sig i hinanden og lærer af hinanden. For os er læring derfor (også): at være sammen at have noget sammen når sanserne er åbne fordybelse at lytte, se og høre motivation interesse at få lov til selv at afprøve egne grænser at blive anerkendt at være aktiv at få udfordringer at få lov til at prøve igen at få tid Det særlige ved Børnehavepædagogikken: Legen er i vores børnehave den bærende aktivitet og grundlæggende for alle 6 temaer i læreplanen. Børnene skal have tid og rum til at lege. Legen er den mest lærende aktivitet, vi kan tilbyde børnene. Gennem legen får de mulighed for at bearbejde oplevelser og erfaringer. Legen er med til at udvikle børnene socialt, - de lærer at give efter og at bestemme. For at legen kan udfolde sig er det nødvendigt at børnene føler sig trygge. Denne tryghed skaber vi gennem omsorgsfulde relationer til børnene og ved at give børnene genkendelige rammer i dagligdagen. ~ 4 ~

5 Udover legen giver vi børnene udfordringer bl. a. gennem daglige aktiviteter og ture ud af huset. Det er vores opfattelse at nye oplevelser og erfaringer giver næring til børnenes leg. De skal udfordres, og nysgerrigheden skal pirres til at prøve nye veje. 3. Samarbejde: Overgange Fra dagpleje til børnehave: I vores skoledistrikt samarbejder vi med dagplejerne om at skabe tryghed for børnene i overgangen fra dagpleje til børnehave. Dagplejerne mødes i vinterhalvåret en gang ugentlig i TIF98 s klubhus, og de ældste dagplejebørn kommer på besøg i børnehaven eller vi mødes og har fælles aktiviteter på legepladsen eller i hallen. Disse formiddage kan børnene lege, møde tidligere dagplejekammerater og lære børnehavens voksne at kende. De børn, der tidligere har gået i dagpleje, har her mulighed for at møde deres dagplejer og børn, de har været sammen med der. Derudover har vi arrangementer som bl.a. morgensang i kirken og DR s Små synger sammen. De nye børn får tilsendt et velkomstbrev inden børnehavestart og de inviteres sammen med forældrene til at besøge børnehaven. Fra børnehave til skole og fritidsordning: Det er vigtigt for os, at børnene føler sig trygge ved hele vores institution, som omfatter en skoledel, en sfodel og en børnehavedel. Denne tryghed skaber vi bla. ved en gang om ugen at gå til morgensamling på skolen, deltage i fælles emner på skolen, og børnehaven og SFO en har fælles tid morgen og eftermiddag. Herudover har alle børn i børnehaven fra 4 års alderen mulighed for at gå på besøg i fritidsordningen om eftermiddagen og omvendt. Hvert forår begynder vores førskolegruppe Spiren. Denne gruppe består af de børnehavebørn, der skal begynde i 0. klasse i det kommende skoleår. Spirerne har aktiviteter hver formiddag i fritidsordningens lokaler. I gruppen arbejdes der med at forberede børnene på den kommende skolegang. F.eks. starter de dagen med samling, hvor målet er at øve børnenes evne til at sidde stille og lytte til hinanden. D. 1. april indskrives børnene i Sfo en og herefter opholder de sig hele dagen i fritidsordningen. En dag om ugen er spirerne på besøg i 0.klasse, hvor de skal være sammen med den kommende børnehaveklasseleder. Der holdes en fælles fest aften som afslutning på børnehave-/ Spirertiden og som goddag til skolen, hvor der bydes velkommen til den nye 0. klasse og deres forældre. Forældresamarbejde Det er forældrene, der har hovedansvaret for deres barns udvikling, Solstrålen skal opfattes som et supplement til dette. Målet for samarbejdet med forældrene er gennem dialog at skabe rammer, der giver børnene mulighed for at udvikle sig i overensstemmelse med alder, behov og udviklingstrin. Det er ligeledes målet med samarbejdet, at pædagogen og forældrene i et fællesskab sikrer, at det enkelte barn får den støtte og omsorg, det har behov for, for at udvikle selvværd, selvtillid samt sociale- og almene færdigheder. ~ 5 ~

6 For at nå disse mål har vi i årets løb nogle tiltag som fx forældrekaffe, der udover den daglige kontakt og samtale, når børnene afleveres og hentes, skal være med til at sikre en kontinuerlig kommunikation mellem institutionspersonalet og børnenes forældre. I løbet af børnenes tid i børnehaven indbydes forældrene som norm til 3 samtaler; 1. samtale finder sted, når barnet har gået i institutionen i ca. 3 måneder, 2. samtale i løbet af barnets 2. år i Solstrålen og 3. samtale, drejer sig om at være klar til skolestart og finder sted omkring slutningen af november måned året før skolestart. Lokalsamfund På en lille skole, der som vores er bygget sammen med et landsbycenter indeholdende hal, multisal, klubhus og cafeteria, er det nødvendigt med tætte relationer til brugerne af disse faciliteter. Derfor har vi mange aftaler med disse brugere. Det er vigtigt for os at skabe sammenhæng i børnenes hverdag i såvel de tidligere omtalte overgange fra institution til institution som i overgangen fra institution til fritidsliv. Derfor har vi samarbejdsaftaler med idrætsforeningen TIF98, som betyder, at vi sender børnehavebørn til f. eks. Gymnastik og håndbold. 4. Børn med særlige behov Nogle børn kan af forskellige årsager i perioder have behov for særlig opmærksomhed fra de voksne. Dette kan være i form af iværksættelse af særlige tiltag, der stimulerer deres relationer, læring og/eller generelle udvikling. Vi har især fokus på børnenes sproglige udvikling, da det er forudsætningen for at indgå i samspil med andre, og vi tilbyder sprogvurderinger til børn i 3,3 års alderen, når vi vurderer, at der er behov for det. Når børnene bliver 4 år, laves der motoriske screeninger. Disse tiltag samt daglige iagttagelser skærper vores opmærksomhed overfor børn, der måtte have behov for særlige tiltag. Vi har mulighed for at få tværfaglig sparring på kompetenceforumsmøder 2 og anvender forskellige skemaer fra MLE. Alt dette sker i tæt samarbejde/dialog med barnets forældre bl.a. gennem netværksmøder, hvori der udover medarbejdere fra institutionen kan deltage ressourcepersoner fra PPR Børnemiljøvurderingen Vi har valgt at arbejde med børnenes miljø på forskellig vis i løbet af barnets 3 år i børnehaven. Som resultat heraf vil der komme årlige revideringer på børnemiljøvurderingen. Vi forsøger i så høj grad som muligt at inddrage børnene og lytte til deres vurderinger. Her tager vi naturligvis højde for børnenes alder, idet der er forskel på, hvad en 3-årig og en 5-årig er i stand til at tage stilling til. 2 Kompetenceforumsmøder afholdes en gang om måneden med henblik på i et tværfagligt samarbejde at drøfte bekymringer vedr. de enkelte børns trivsel og udvikling eller særlige generelt udfordrende forhold vedrørende den pædagogiske praksis. I mødet deltager en talepædagog og en skolepsykolog, medarbejdere fra børnehaven samt institutionens leder. 3 PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning: ~ 6 ~

7 3-årige: fokus på voksnes relationer til barnet samt sproglig udvikling (sprogvurderinger) + relationsskema 4 4-årige: fokus på krop og bevægelse (screening) samt børnetermometeret, som er et spørgeskema fra DCUM, hvor børnene svarer på spørgsmål om deres dagligdag vha. smileys. 5- årige: sociale kompetencer (venskabsskemaer) Børnene inddrages i vurderingen af det fysiske miljø gennem de årlige børnetermometerundersøgelser, hvori der er spørgsmål, der direkte retter sig mod det fysiske og det æstetiske miljø. I hvert af de kommende 6 temaer vil der være en beskrivelse af, hvordan børnemiljøet tænkes sammen med temaer samt, hvad vi gør. 6. De 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Indledning: Barnets alsidige personlige udvikling udvikles gennem alt det, der foregår i børnehaven og i barnets liv i øvrigt. Børnehavens hverdag skal give mulighed for, at det enkelte barn føler sig unikt og oplever sig som en værdifuld deltager i det sociale fællesskab. Dagligdagen byder på tusindvis af spørgsmål, oplevelser og udfordringer. At smage, lugte, se, mærke, lytte og tale om det, der sker omkring og indeni er næringen til en bestandig udviklingsproces. For at barnet kan udvikle sig forudsættes det, at miljøet er trygt og nærværende, at de ansatte er anerkendende og omsorgsfulde i deres samvær med børnene. Derfor arbejder vi med ICDP som grundlag for en relationel og ressourceorienteret pædagogisk tilgang til børn og forældre. Mål/Aktiviteter: Det er vigtigt for os, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i et socialt fællesskab. at lære børnene at være lydhøre og medlevende at støtte børnene i at kunne rumme egne og andres følelser på en hensigtsmæssig måde at anerkende børnenes tanker og ideer og lade dem være medbestemmende i hverdagen at styrke børnenes selvtillid og selvværd igennem anerkendelse Det er vigtigt for os, at give plads til, at børnene kan udfolde sig som selvstændige og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. 4 Fra DCUM ~ 7 ~

8 Tegn: at give børnene mulighed for at lege at give børnene tid og rum til fordybelse at give børnene udfordringer, som er tilpasset børnenes udviklingstrin, så barnet oplever: jeg kan, jeg vil, jeg tør at støtte børnene i at sige til og fra Barnet siger til og fra i fællesskabet, uden at det truer den sociale relation Barnet tager initiativ Barnet trives At barnet tør vise følelser Materialer: Gennem hele barnets børnehavetid kan materialet Alle Med 5 anvendes, som et hjælperedskab for os til at følge barnets udvikling. Materialet kan danne baggrund for de årlige samtaler med forældrene og de inddrages i udarbejdelsen af barnets aktuelle udviklingsprofil. Der vil her i overvejende grad være tale om de voksnes vurderinger af børnenes trivsel og udvikling. For gruppen af 3 årige udarbejder de ansatte relationsskemaer for at kortlægge, om det vurderes, at alle børnene har mindst én tryg og tillidsfuld relation til en voksen. Redskaberne fra ICDP (samspilstemaer og videovejledning) kan anvendes til at sikre og forbedre at dette er tilfældet. Sociale kompetencer Indledning: Den sociale kompetence udvikles igennem relationer til andre, - både voksne og børn. Den udvikles endvidere igennem grupper og forskellige kulturelle arrangementer og lokale begivenheder. Gennem barnets børnehavetid udvikles evnen til at respektere, forstå og samarbejde med andre. Når børnene er omkring 5 år, har de opnået en vis evne til at have empati og samarbejde. Vi sætter derfor fokus på, hvordan børnene trives med hinanden og undersøger, om alle er og føler sig som en del af fællesskabet. Dette gøres bl.a. ved hjælp af venskabsskemaer, der kortlægger børnenes sociale relationer, og herefter sættes tiltag og aktiviteter i gang, der kan understøtte den sociale udvikling i gruppen. Mål/aktiviteter: Det er vigtigt for os, at børnene lærer at drage omsorg for hinanden og møde andre med respekt. at vise børnene, at de skal hjælpe hinanden, hvis noget er svært. F. eks. med at samle puslespil, lyne lynlåsen, eller hvis et barn er ked af det, kan man hente hjælp eller selv trøste 5 ALLE MED er beregnet til udviklingsbeskrivelse af småbørn 1-6 år. Personalet får et let tilgængeligt materiale til at følge med i, om barnet udvikler sig, som det gerne skulle, eller om der er nogle områder, der ikke er udviklet aldersvarende, og som kræver en ekstra indsats. ~ 8 ~

9 at arbejde i grupper, hvor der er fælles spilleregler, som skal overholdes. F. eks. når vi spiser, leger sanglege, spiller spil, dækker bord m.m. at lære børnene at vente på tur Det er vigtigt for os, at børnene lærer at forstå/læse egne og andres følelser. at snakke med børnene om følelser at kigge på/dramatisere ansigtsudtryk og kropssprog at hjælpe dem med at løse konflikter Det er vigtigt for os, at børnene får muligheder for at knytte venskaber. at give mulighed for, at de kan være sammen med deres bedste venner at hjælpe børnene med at få øje på hinanden Det er vigtigt for os, at børnene føler sig som værende en del af et fællesskab Tegn: at opdele børnene i mindre grupper, som spiser sammen, tager på tur sammen etc. at deltage i morgensamling og andre fælles arrangementer på skolen at børnene hjælper med praktiske opgaver At børnene kan sætte ord på følelser. At alle børn har en eller flere venner. At børnene bruger ordet VI. At børnene drager omsorg. Materialer: Ved hjælp af venskabsskemaer, tegninger og individuelle samtaler med børnene kortlægges børnenes egne vurderinger af deres relationer til de andre børn. Sprog Indledning: Sprog er forudsætningen for, at vi kan kommunikere med hinanden og indgå i sociale relationer. Sproget hjælper os med at forstå og acceptere hinanden og med at udtrykke os om ønsker, behov og følelser. Det være sig gennem tale-, skrift-, krops- og billedsprog. Det er bl.a. gennem sproget, at vi lærer og udvikler os. Mål/aktivitet: Det er vigtigt for os, at børnene udvikles sprogligt for at være en del af et fællesskab. ~ 9 ~

10 at lære børnene at lytte til hinanden at afholde samling dagligt i mindre grupper at støtte børnene i at fortælle til andre at lade børnene fortælle om sig selv, eks. om familie, følelser og oplevelser at give børnene oplevelser at vejlede børnene i at sige til og fra og guide dem i konfliktløsning Det er vigtigt for os, at børnene udfordres til sproglig kreativitet og støttes i at udvikle deres nysgerrighed for den skriftlige verden. at læse højt for børnene dialogisk læsning at synge at lege sanglege at sige rim og remser at børnestave at opfordre barnet til at skrive sit navn at tale med barnet at lytte til ipad, cd (eventyr, musik) Det er vigtigt for os at give støtte til børn, der har sproglige vanskeligheder. at have Snakkeklub 6 at få vejledning hos talepædagogen at talepædagogen giver taleundervisning Tegn: At barnet bliver nysgerrigt, spørgende og fortællende At barnet viser interesse og glæde At barnet spontant leger med sproget Materialer: Der laves sprogvurderinger på de børn, der, efter vores vurdering, kan have særlige sproglige udfordringer (inden 3,3 år). Ud fra resultatet af disse sprogvurderinger besluttes der, hvilke tiltag der skal iværksættes for at yde støtte til barnet. Tiltagene kan være særlig talepædagogisk bistand i form af forløb med talepædagogen, deltagelse i forløb i vores snakkeklub eller øget opmærksomhed i den daglige pædagogiske praksis. Ved behov tilbydes undervisningsforløb på taleskolen i Moseby. 6 Snakkeklubben er et tilbud til børn, der har vanskeligt ved sproget. Det kan være udtale- eller forståelsesproblemer. ~ 10 ~

11 Krop og bevægelse Indledning: Det er vigtigt for børnene, at vi skaber en hverdag, hvor de får muligheder for at udvikle såvel fin- som grovmotoriske færdigheder og har glæde ved at bruge deres kroppe. Det er derfor vigtigt, at vi voksne er gode rollemodeller og skaber rammer, hvor børnene kan styrke deres fysiske sundhed og aktivt udforske og tilegne sig verden gennem alle sanser. Mål/aktivitet: Det er vigtigt for os, at børnene får viden om og indsigt i kroppens funktioner og den betydning for sundhed. at snakke om sund/usund mad at lave sund mad sammen med børnene at snakke og synge om kroppens dele at tilbyde sund mad Det er vigtigt for os, at børnene bliver udfordret fysisk i hverdagen. Det gør vi ved at: give gode udfoldelsesmuligheder ude som inde bevæge sig til sang og musik tage på ture til skov og strand Det er vigtigt for os, at børnene får mulighed for at bruge og udvikle både fin- og grovmotorikken. Tegn: at gå i hallen at lege med modellervoks at lave motoriske screeninger af de 4årige. at lege med perler selv at tage tøj af og på og øve sig på det, selvom det er svært at tegne, klippe og klistre At børnene spørger om at komme i hallen At børnene kommer med en bold At børnene viser glæde ved og interesse for at bruge deres krop At børnene er/får mulighed for at være kreative At børnene uopfordret deltager i finmotoriske aktiviteter (klippe/klistre, perleplader, sy osv.) Materialer: ~ 11 ~

12 For at sikre at alle børn udvikles motorisk laves der, når børnene er ca. 4 år, motoriske screeninger. Disse screeninger bruges til at kortlægge, om nogle af børnene har særlige udfordringer, og herudfra besluttes det, om der skal nærmere undersøgelser til fx ved en ergo-/fysioterapeut. Natur og naturfænomener Indledning: Det er meget vigtigt for institutionen, at børnene får et solidt kendskab til naturen i lokalområdet, da den er en stor del af vores liv. Vi vil gennem mange naturoplevelser skabe interesse for og viden om natur og miljø. I naturen er der højt til loftet og dermed plads til alle børn og deres forskellige kompetencer. Det giver god mulighed for at udvikle bl.a. fantasien, sanserne og motorikken. Mål/aktiviteter: Det er vigtigt for os, at børnene får lyst til at lege i, sanse og opleve naturen. at tage på tur ud af huset gå tur i nærmiljøet fx Bonderup, gravhøjene, skoven at tænde bål/lave bålmad at lade børnene hoppe i vandpytter at give børnene tid til fordybelse at samle affald hvert forår at lave en handleplan og ansøge om Det grønne flag hvert år Det er vigtigt for os at følge årstiderne: at lade børnene være ude i al slags vejr. at gøre børnene opmærksomme på eks. skovens og vejrets forandring. at snakke om vejret. Det er vigtigt for os at lære børnene respekten for naturen f.eks. dyr og beplantning. at give forståelse for, at tingene skal passes og plejes. at passe vores kaniner og fodre fiskene at lave forsøg med planter, de selv sår fx i højbedene. at besøge landbrug. at udforske små dyr og insekter i fællesskab. Tegn: At børnene er opmærksomme, nysgerrige og undersøgende i forhold til naturen. Både når de er ude, men også når de f.eks. hører en bog, der handler om naturfænomener. ~ 12 ~

13 At de fordyber sig. At de viser glæde, når de er ude. At de passer på planter og dyr. Materialer: Til arbejdet med dette tema bruger vi institutionens legeplads og ture-ud-af-huset. Vi er en del af Grønne spirer som hvert år skal lave mindst to naturforløb for at kunne modtage det Grønne flag. Kulturelle udtryksformer og værdier Indledning: Det er meget vigtigt for institutionen, at den har rødder i det lokalsamfund, den er en del af, og derfor har et godt samarbejde med lokalbefolkningen. Mål/aktiviteter: Det er vigtigt for os, at børnene får kendskab til vores lokalområde, - dets kulturelle arv. at besøge de lokalhistoriske steder såsom kirken og gravhøjene Det er vigtigt for os, at vi bibeholder såvel lokale som nationale traditioner. at holde fastelavn, klippe gækkebreve, jul osv. at deltage i børnegudstjeneste til jul at være til morgensang i kirken at deltage i fælles arrangementer på skolen, f.eks. morgensang, fællestimer, fælles emner. at se generalprøven på skuespillet til skolefesten Det er vigtigt for os, at børnene får lyst til/mulighed for at udforske kulturelle udtryksformer. at synge/spille for og sammen med børnene at læse/fortælle historier at præsentere børnene for teater/skuespil at give mulighed for, at børnene selv kan spille en rolle Små synger sammen sammen med dagplejen at tegne, male, klippe, klistre at præsentere for IT og anvende ipads at tage til arrangementer i Helmus Hullet ~ 13 ~

14 Tegn: At børnene selv tager initiativer til teaterlege, sang, musik, kreative aktiviteter, fortælle historier At børnene viser nysgerrighed er spørgende, undersøgende, eksperimenterende At børnene viser glæde/interesse for aktiviteten. Materialer: Ud over de traditioner, emner og temaer vi selv tilrettelægger, forsøger vi at gribe de muligheder, der er omkring os. Dette kunne f.eks. være invitationer til relevante arrangementer på biblioteket/i biografen. 7. Evaluering Ifølge lovgivningen af læreplaner skal læreplanen evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på en eventuel revision Dokumentation Ifølge vejledningen skal vi dokumentere, at vi lever op til vores læreplan. Det kan gøres på flere forskellige måder, også afhængigt af for hvem, vi skal dokumentere. En del af den information/viden vi indsamler, vil blive brugt til intern brug. Det kan f.eks. være iagttagelser, observationer af enkelte børn eller børnegrupper, der bruges til at vurdere barnets udvikling. Forberedelse og gennemførelse af forældresamtaler dannes på baggrund af disse informationer og vil i mundtlig form komme til forældrenes kendskab. Information om aktiviteter vil blive givet via opslag i børnehaven, på hjemmesiden og breve til forældrene. Denne form for dokumentation er først og fremmest tænkt som oplysninger til forældrene. For at vise/fortælle hvad vi har lavet, vil vi bruge forskellige måder, dels for at informere forældrene og dels for at indsamle information, der kan anvendes ved evalueringen af læreplanen. Hertil vil vi afhængig af aktiviteten anvende forskellige former for dokumentation. Det kunne være: Digitale billeder Fortællinger skriftlig på tavle/nyhedsbrev/hjemmeside eller mundtlig Udstillinger Produkter 7 Serviceloven 8a, stk. 3. ~ 14 ~