Hvad med børnene selv?

Transkript

1 Hvad med børnene selv? Om små børns fællesskabelse i spændingsfeltet mellem tidlig opsporing og inkluderende bestræbelser i vuggestuens hverdagsliv Crisstina Munck Lektor, Ph.d. Pædagoguddannelsen & forskningsprogrammet for dagtilbud, social og specialpædagogik Københavns

2 Subjektvidenskabeligt og praksisteoretisk perspektiv (Holzkamp, 1998; 2013; Motzkau & Schraube, 2015; Dreier,2008, 2009, 2013, Lave, 2011, Lave & Wenger, 1991) Børns udvikling som knyttet til deres deltagelse i hverdagsliv (Højholt, 2001, 2005, Kousholt, 2011) Deltagelse som knyttet til deltagelsesbetingelser Med fællesskabelse er udgangspunktet det fælles Børns fællesskabelse handler om, hvordan børn aktivt bidrager til og lærer om verden via involvering med denne verden (Stetsenko, 2008, 2015)

3 2 analyse pointer Hvordan dilemmaer viser sig i pædagogisk praksis afhængig af hvilket udviklingssyn børnene mødes med Hvordan tidlig indsats skygger for at pædagogerne er undersøgende på børns perspektiver og på børns fællesskabelse

4 Bekymringer og opsporing er en del af vuggestuens hverdag Vi prøver bare at se ressourcerne i barnet... men så pludselig sker der noget, og så går det hurtigt den forkerte vej, og så skulle vi have handlet (Pia, pædagog, Kastaniehøj)

5 Ved denne morgensamlingen er RUTH i gang med at læse op fra en bog, om drengen Kaj. Undervejs spørger RUTH børnene, hvad der sker på billederne i bogen. Børnene kender bogen og de fortæller RUTH hvad der sker i handlingen, før RUTH får stillet spørgsmålene. Undervejs opfordrer RUTH børnene til at være stille og vente med at svare på spørgsmålene til de er stillet, hvilket synes vanskeligt for børnene. Særligt Marco, en af drengene, er optaget af at komme i kontakt med Andreas.

6 Marco holder fast i Andreas og RUTH siger, Stop, Marco, du skal slippe Andreas. Marco holder fortsat fast i Andreas. RUTH rejser sig og rækker hen over bordet og tager fat i Marcos arm. Hun hjælper ham til at slippe grebet i Andreas. Jeg vil have, at du stopper siger RUTH med højere stemmeføring. RUTH forsøger at læse videre i bogen. Marco bider i sin kop og laver lyde. SUSANNE siger, lad være, Marco. Marco sidder uroligt på sin stol og forsøger samtidig at svare på de spørgsmål RUTH stiller til historien. Marco svarer ofte før spørgsmålene er stillet eller også svarer han mens et andet barn også svarer. Marco virker optaget af de børn der sidder ved siden af ham som han skiftevis kigger på og aer i håret. RUTH retter sin opmærksomhed mod Marco og beder ham gentagne gange om at sidde stille og lade de andre børn være.

7 Kuglepuden som en måde at gribe tidlig indsats Kuglepuden hjælper til at uro forstås som en indre uro Marco får ikke hjælp til at komme i kontakt med de andre børn Pædagogerne får hjælp til at skabe ro

8 Ella ( ) i og med at hun nærmest ikke havde noget sprog og ikke kunne gå, så virkede hun mere skrøbelig, ikke? og hun blev meget ked af det, når hun væltede, hun blev lidt mere ked af det end andre børn, synes jeg hun blev vildt ked af det ( ) der kom ikke nogen lyd, hun turde ikke give slip på den der gråd (Line, pædagog) ( ) det er på legepladsen, at vi oplever, at hun er utryg, og det er der, vi oplever hendes gråd uden lyd på...selvom at vi har et skærpet fokus på hende, er det som om, hun giver op på legepladsen ( ) Hun søger de voksne, og hun søger den fysiske kontakt tæt op ad en. Der kan også være dage, hvor vi bare sidder, og hun sidder op ad os ( ) det at vi springer rundt hele tiden og flytter os og er væk fra hende, det er jo det... De andre (børn) kan hurtigt forsvinde, de bliver hurtigt optaget af noget andet, og så går de bare, og så sidder Ella passivt tilbage, hun følger jo ikke med over, når de andre har opdaget noget andet. Det gør hun ikke. (Ursula, pædagog)

9 Er det bedst at lege med børn der er alderssvarende? ( ) Ja hun vil jo gerne de store børn, og de er hurtige til at give hende en ting i hånden og hun kan have en følelse af at være med ( ) men hun er ikke med som ligeværdig, hun er ikke ligeværdig med dem det er hun mere med Selma, der er hun mere ligeværdig ( ) Det er i virkeligheden måske bedre for Ella at spejle sig i Fiona og Selma end med Rasmine og de store piger, som jo er skridt foran, også i alder ( ) der er ingen tvivl om, at Anna og Rasmine leger anderledes, når de er alene, end når hun (Ella) er med (Ursula, pædagog)

10 Overgang til børnehaven presser Der er jo heller ikke så lang tid til børnehaven, så måske skal vi have nogen til at kigge på hende, så hun når at rykke sig til børnehaven. (Line, pædagog) ( ) der er jo de her mål, de skal jo kunne det ene og det andet og det tredje og det fjerde inden man starter i børnehaveklassen ( ). Vi er jo med til i vuggestuen at lægge de her grundsten og ligesom sikre anlægget til, at de faktisk kan de ting hvis vi bliver bekymret om noget, så er det jo det, der følger med op i børnehaven ( ). (Pædagog, Ruth)

11 Kan tidlig indsats være for tidlig? ( ) Vi ser en udvikling, men vi er i tvivl om, vi skal sætte noget ekstra ind, eller skal hun bare have tid, for at hun når derop...( ) jeg synes virkelig, det er en balance nu. Der sker rigtig meget med hende, og hun kan faktisk følge med i rigtig mange af de ting, som vi sætter i gang i løbet af dagen og skal vi yderligere sætte fokus på hende? ( ) eller skal hun bare have lov til at følge gruppen, som den person hun nu er? ( ) (Pædagog, Ursula)

12 Sprogarbejde som markør for pædagogisk faglighed og børns udvikling der er metoder og skemaer, vi kan bruge, og personalet har været på uddannelse og der er netværk, der handler om det nyeste indenfor sprogscreening og tests ( ) med sprog kan du måle, det er svært at måle på noget andet her har du ikke et skema, hvor du kan gå ind og krydse af, og se hvor meget kan man ( ). (Ruth, pædagog)

13 GRY (P) fortæller en historie, mens hun peger på billederne i bogen. Det handler om dyrene på en bondegård. GRY spørger børnene, hvad der er på billederne, og om de kan huske, at de har set dyrene på den bondegårdstur, de var på sidste gang. To af børnene siger lidt. En dreng peger på billedet af en ko og siger, Ko. GRY læser videre. Ella rækker hånden ud mod bogen. Der er et billede, hun gerne vil se. GRY spørger Ella, hvad hun ser på billedet. Ella vender sig om, og hvisker noget til mig, men det er svært at høre, hvad hun siger. Ella bliver igen tavs og kigger ned i bordet. Under resten af sprogseancen forbliver Ella tavs. Efterfølgende da vi går ind på stuen, taler Ella igen til mig, Kom vi skal lege, siger Ella og smiler. Hun siger Hej til to andre børn, hun møder på stuen og begynder derefter at hoppe rundt på nogle puder.

14 Afrunding: de 2 analyse pointer Hvordan dilemmaer viser sig i pædagogisk praksis afhængig af hvilket udviklingssyn børnene mødes med. At den udviklingspsykologiske praksis og de lineære udviklingsforståelser ikke hænger sammen med børnenes hverdagsliv. Hvordan tidlig indsats skygger for at pædagogerne er undersøgende på børns perspektiver og på børns fællesskabelse. Tiltagende bekymringsorientering skaber handlepres og forståelseskategorier der er parate til at inderliggøre og særliggøre almene vanskeligheder i børnelivet.

15 Tak for jeres opmærksomhed

16 Referencer Dreier, O. (2013) Personen og hendes daglige livsførelse. Nordiske Udkast, årgang 41, nr. 2. (pp.4-23). Dreier, O. (2009). The Development of a Personal Conduct of Life in Childhood. Nordic Psychology, Vol. 63(2) Dreier, O. (2008): Psychotherapy in Everyday Life. Learning in Doing. Social, Cognitive, & Computational Perspectives. Cambridge: Cambridge University Press. Holzkamp, K. (2013). Psychology: Social Self-Understanding on the Reasons for Action in the Conduct of Everyday Life. In: Schraube, E. & Osterkamp, U. (ed.), Psychology from the Standpoint of the Subject: Selected Writings of Klaus Holzkamp (pp ). Basingstoke: Palgrave Macmillan. Holzkamp, K. (1998): Daglig livsførelse som subjektvidenskabeligt grundkoncept. I: Nordiske Udkast, årgang 26, nr. 2, p Højholt, C. (2005) (red.) Forældresamarbejde forskning i fællesskab. København: Dansk Psykologisk Forlag. Kousholt, D. (2011): Børnefællesskaber og familieliv: børns hverdagsliv på tværs af daginstitution og hjem. København: Dansk Psykologisk Forlag. Lave, J. (2011): Apprenticeship in Critical Ethnographic Practice. Chicago: The University of Chicago Press. Lave, J. & Wenger, E. (1991): Situated learning. Legitimate peripheral participation. New York: Cambridge University Press. Motzkau, J. & Schraube, E. (2015) Kritische Psychologie: psychology from the standpoint of the subject. In. Parker, I. (2015) (eds.) Handbook of Critical Psychology Routledge, New York. Munck, C. (2017) Små børns fællesskabelse i en flertydig vuggestuepraksis. Ph.d Afhandling ved Ph.d programmet Hverdagslivets Socialpsykologi, Institut for Mennesker og teknologi, RUC. Stetsenko, A. (2008): From relational ontology to transformative activist stance on development and learning: expanding Vygotsky s (CHAT) project. I: Cultural Studies of Science Education. 3, (pp ). Stetsenko, A. & Ho Grace, Pi-Chun (2015) The serious Joy and the Joyful Work of Play: Children Becoming Agentive Actors in Co-Authoring Themselves and Their World Through Play. IJEC. 47: DOI /s