INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

Transkript

1 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

2 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige relationer mellem individ og fællesskab: - alle har ret til at deltage i almene fællesskaber - at være fælles om hinandens forskelligheder Inklusion omfatter og inddrager alle børn Børns opmærksomhed mod andre børn er afgørende for udvikling og identitet Børn er medskabere af hinandens betingelser for udvikling og læring Fokus på deltagelses-muligheder og deltagelses-vanskeligheder Inddrage resurser blandt børn, forældre, dagplejere, pædagoger og andre professionelle Samarbejde med forældre øger deltagelsesmulighederne for alle børn: - adgang til flere sociale arenaer - inddragelse af flere resurser - ansvar for eget barn - medansvar for de andre børn 2

3 Må jeg også være med? 3

4 Den enes eksklusion den andens inklusion? Fire 4 årige piger, Sofie, Laura, Mathilde og Caroline, sidder ved det samme bord og maler sommerfugle til en fælles collage: Sofie: Adr, hvem er det, der har spildt? Caroline: Det ved jeg ikke. Det spildte selv. Mathilde: Det var ikke mig. Laura: Heller ikke mig. Caroline: Jeg gjorde ikke. Sofie: Der er nogen, der har spildt maling. Caroline: Det var ikke mig. Mathilde: Det var ikke mig. Laura: Ikke mig. Caroline: Jeg gjorde ikke. Sofie: Heller ikke mig. Caroline: Ikke mig. Sofie: Hun væltede det nok Laura: Hvem? Sofie: Caroline. Mathilde: Ja, nok dig, nok dig (fniser). Sofie: Det var hende, der gjorde det. Caroline: Hvem? Laura: Du har nok væltet den. Sofie: Ja. Caroline: Nej. Mathilde: Jo. Caroline: Nej. Sofie: Hvem var det så, der væltede malingen Væltede du malingen, Laura? KILDE: Carsten Pedersen, Roskilde-projektet 4

5 Hvem er jeg? Hvor hører jeg til? INTEGRATION -normalisering INKLUSION - forskellighed Almen område For alle børn Special område For særlige børn Sociale grupper Differentierede fællesskaber Interesse grupper Drenge Basis gruppe Piger Børn opdeles i to adskilte sociale systemer Alle børn tilhører det samme sociale system 5

6 BETINGELSER FOR INKLUSION (1) -fokus på deltagelse Indsatser for inklusion i folkeskolen EVA 2011 Barnet er inkluderet når det Har adgang til en almengruppe (fysisk tilstedeværelse) Deltager i børns egne fællesskaber (gensidighed i sociale relationer) Deltager i tilrettelagte aktiviteter (lever op til bestemte deltagelsesmåder) Har læringsudbytte af deltagelsen (udvikle kompetencer) Udvikler positive selvbilleder (selvtillid, selvrespekt, selvværd) Hvornår er læringsmiljøet inkluderende? 6

7 BETINGELSER FOR INKLUSION (2) -fokus på resurser Alle børn og unge er i princippet inkluderbare men det er ikke alle dagtilbud og skoler der råder over de nødvendige resurser til at skabe et inkluderende miljø 7

8 For at det skal gå retfærdigt til får I den samme opgave: I SKAL KLATRE OP I TRÆET! Betingelser for deltagelse er altid forskellige 8

9 Hvordan skal man være for at være et normalt barn? -om deltagelsesbetingelser i dagtilbud Indordne sig være selvstændig Markere sig selv give plads for andre Fortælle sig selv gennem sproglige ledsagehandlinger Beherske skift i sociale arenaer (overgangssituationer) Fordybe sig - tåle afbrydelser Tale om retfærdighed - leve med uretfærdig behandling Det normale barn: at være aktiv på rette sted, i rette tid, på rette måde 9

10 Børn falder ud men af hvad? PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet - men ikke på det, de falder ud af 10

11 Hvordan skabe adgang til legefællesskaber? Praksisfortælling af en pædagog på kommunal inklusionskursus Munck & Ritchie, Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 24, 2009 Emma er 3 år og ny på stuen. Hun leger ikke rigtig med nogen endnu. Vores mål er at få hende ind i gruppen med Mia (3½ år), Tilde (3 år) og Nadia (3½ år). Emma har nogle sproglige vanskeligheder og er netop begyndt hos en talepædagog, der tager Emma ud fra stuen en gang om ugen for at lave sprogøvelser med hende. Emma er netop kommet tilbage fra sine øvelser med talepædagogen. Situationen udspiller sig ude på legepladsen, hvor Emma kommer hen til mig. Jeg har ikke nogen at lege med, siger Emma. Hun kikker rundt på legepladsen, men det lykkes hende ikke at få øjenkontakt med nogen af børnene. Har du spurgt nogen af de andre børn, om de vil lege med dig? spørger jeg. Emma ryster på hovedet. Jeg går med Emma hen til Tilde, som sidder sammen med Nadia på en cykel. Nadia, Mia og Tilde leger sammen. Hvad er det, du vil spørge om, Emma? siger jeg. Må jeg være med i jeres leg? spørger Emma. Nej siger Tilde Man kan godt lege flere sammen siger jeg. Nadia, kunne du tænke dig at lege med Emma? spørger jeg. Nadia siger Nej måske, men så skal du også være chauffør for os. Nu vil Mia også være med. Jeg vil gerne køres rundt af vores chauffør siger Mia. En chauffør behøver ikke at kunne tale rent siger Nadia. Emma kikker ned i jorden og takker ja til legetilbuddet. Pigerne leger en kort stund, hvorefter Nadia, Mia og Tilde trækker sig fra legen. Emma står igen tilbage uden nogen at lege med. 11

12 Et aktivitetsfællesskab -opleve -indleve -medleve 12

13 Forældre som samarbejdspartnere -inddragelse, medansvar og resurser 13

14 Jeg har jo nok blandet mig lidt Dorte Kousholt, I: Charlotte Højholt (red.): Forældresamarbejde. DPF 2005 Franciska er mor til Jason. Hun er bekymret for den måde drengenes fællesskab fungerer på i børnehaven. Hun fortæller i et interview: Franciska: Det er bedre jeg kommer tidligt i børnehaven. Hvis jeg kommer senere så er alle børnene allerede i gang, og så er det sværere for ham at komme ind og være med, fordi de er rigtigt gode til at lukke hinanden ude, hvor de siger: Du må ikke være med Jason. Han bliver ked af det. Det er jo klart, fordi han er virkelig glad for at komme ned og være sammen med dem. Interviewer: Er det noget han fortæller om, hvis der har været en episode med de drenge? Franciska: Det er noget jeg har oplevet, fordi jeg var der selv jeg prøver også at hjælpe til, hvis der er en konflikt. Der har været indimellem, hvor vi er kommet om morgenen, hvor Jason kommer ind og siger hej og er rigtig glad og kommer over til en af drengene, som så siger lorte Jason eller sådan noget til ham. Der måtte jeg altså lige gå ned og sige Du kan altså godt snakke pænt. Jeg måtte sådan lige bryde ind, fordi det er klart, at Jason bliver ked af at høre det. Så jeg har jo nok blandet mig lidt, når der har været nogle situationer. Hvordan forstår I moderens indgriben: som indblanding eller konstruktivt samarbejde? 14

15 Mit barn i andres øjne Daginstitutionsforsker Dorte Kousholt. I: Charlotte Højholt (red.): Forældresamarbejde. DPF 2005 Selv om børnene er i institution har forældrene stadigvæk ansvaret for børnenes samlede trivsel - og de opgaver, der er knyttet til dette ansvar, skal de nu varetage ved hjælp af andres øjne på deres barn. Og det er en af de nye udfordringer for forældrene HVORNÅR HAR FORÆLDRE TILSTRÆKKELIG VIDEN OM BARNETS HVERDAGSLIV I DAGTILBUD? Hvad har man som forældre mest behov for at vide? 15

16 Hvordan har Mathias haft det i dag? -ingen sikker viden om barnets hverdag Daginstitutionsforsker Dorte Kousholt. I: Charlotte Højholt (red.): Forældresamarbejde. DPF 2005 Agnete: Jacob: Agnete og Jacob er forældre til Mathias, som lige er startet i børnehaven. De fortæller i et interview med en forsker, om hvordan de oplever Mathias trives i børnehaven: Man må betragte det sådan lidt intet nyt er godt nyt det kan også godt virke som om Mathias ikke har det store fortællebehov. Han har haft nogle dage, hvor jeg har afleveret ham, og vi har stået og vinket, og jeg har faktisk siddet ude i bilen, så er han kommet vrælende ud, og skulle lige have det her sidste kram - så er han gået tilbage, og så har der ikke været mere med ham. Ja, og det ved vi jo så ikke om der har Agnete: Nej, det tror jeg ikke der har for de plejer jo at sige hvis der er noget Interv: Men er det noget I kan mærke på ham, hvordan dagen har været i børnehaven? Agnete: Egentlig ikke. Du kan jo ikke rigtig følge med i, hvad der sker. Vi har fået den opfattelse, at Mathias altid har legekammerater, men det kan jo være vendt, ikk? 16

17 Om at tage hinandens perspektiver Maja Røn Larsen: Perspektiver på institutionelle betingelsers betydning for forældresamarbejde. I: Højholt, 2005 EN PÆDAGOG FORTÆLLER OM FORÆLDRESAMARBEJDE Og så var der den dag hvor Anders havde grædt og ikke ville i børnehave. Det var hans mor meget oprevet over og kom herned og skældte os ud. Og hvad var det dog der var sket hernede. Det viste sig så, at der havde været en episode med Mikkel dagen før. Og der var Anders mor hurtigt til at gå ind og sige at det kunne hun godt forstå, for ham Mikkel han var da også bare sådan og sådan. Hvor vi var nødt til at gå ind og sige at det slet ikke var Mikkel der havde været involveret. Hun kommer simpelthen ind og stiller sig op den måde altså. Pædagogernes perspektiv: en urimelig mor, der ikke ser sit eget barn som meddelagtig Moderens perspektiv: pædagogerne gør ikke deres arbejde godt nok i forhold til mit barn Anders problemer ender som en konflikt mellem pædagoger og forældre Samarbejdet skal kommunikere forskelle i perspektiver frem for at udligne dem. Forældre skal ikke serviceres - men inddrages som medansvarlige Den anden part forventes at forstå og handle på samme måde som man selv ville have gjort 17

18 OPLÆG TIL DISKUSSION I FORÆLDREGRUPPER 18

19 Hvordan kan forældre støtte op om børns fællesskaber i dagtilbud? Daginstitutionsforsker Dorte Kousholt. I: Charlotte Højholt (red.): Forældresamarbejde. DPF 2005 Forældre og pædagoger ser ikke det samme barn Ansvar for eget barn og medansvar for andres Forældres relationer til hinanden har betydning for børnenes indbyrdes relationer Forældre mangler viden om, hvilken betydning deres ønsker og krav har for de andre børn og institutionen som helhed Forældre har brug for viden om det sociale liv i hele børnegruppen Åbenhed i hverdagen om forskellige børns vanskeligheder og behov for støtte Hvordan tales om andre børn og andre forældre derhjemme? Forældre kan være tilbageholdende med kritik - de tror det får negative konsekvenser Det forældre gør for at støtte deres barn kan af pædagoger opleves som indblanding Hvad kan forældre gøre for at støtte op om børns fællesskaber i og uden for institutionen? Hvordan vil I gerne inddrages? Hvad vil I gerne bidrage med? 19