Afværgevand fra forurenede grunde:

Transkript

1 Center for Regional Udvikling Afværgevand fra forurenede grunde: Anvendelser som sekundavand eller energikilde John Flyvbjerg, Anne Mette Hansen, Line Fischer, Lars Hermansen, Lisbeth Hansen Vand og Råstoffer, Region Hovedstaden John Bastrup, Lars Hjortshøj Jacobsen GEO Vand på tværs alternativ vandhåndtering og helhedstænkning ATV d. 12. september 2017

2 Afværgevand fra forurenede grunde: Fokus i dette indlæg: Region Hovestadens konkrete erfaringer med genanvendelse af afværgevand som sekundavand til forskellige formål Nye ideer til nyttiggørelse af afværgevandet (som energikilde) Muligheder og barrierer set fra regionens synspunkt 2

3 Afværgepumpning af forurenet grundvand i Region H Region Hovedstaden driver ca. 60 pump and treat anlæg, som afskærer/fikserer jord- og grundvandsforureninger Anlæggene oppumper samlet 2,8 mio. m 3 forurenet grundvand pr. år oppumpningen på de enkelte anlæg varierer fra få m 3 /h til 65 m 3 /h Afværgevandet er typisk forurenet med klorerede opløsningsmidler og renses typisk med aktivt kul

4 1.000 m3 Total oppumpet grundvand i perioden 1989 til År

5

6 Lovgivning og regler Regionen har hjemmel til at sælge afværgevandet, så længe det er et biprodukt fra nødvendig afværgepumpning (værdispildsbetragtning) Regionen er ikke begrænset af Vandforsyningslovens regler om forsyningspligt eller drikkevandskvalitet ved levering af vand til virksomheder til procesformål eller energiudnyttelse Regionen skal afdække markedsprisen for afsætning af vandet (statsstøtteregulering -dvs. salg af vandet under markedspris til enkelte virksomheder kan betragtes som ulovlig statsstøtte) Hvad er markedsprisen for afværgevand? 6

7 Hvorfor anvende afværgevand? incitamenter: Regionen: - bidrage til at spare rent grundvand og reducere CO 2 udledning - økonomisk besparelse (tilskud til driftsomkostningerne) Aftager: - økonomisk besparelse - bidrage til at spare rent grundvand og reducere CO 2 udledning 7

8 Hvorfor anvende afværgevand? begrænsninger: Grundlæggende begrænsninger: Ikke 100 % forsyningssikkerhed (nedbrud, driftsforstyrrelser) Lukning af anlæg, hvis regionen ikke længere har indsats overfor forureningen Tekniske begrænsninger: Tilgængelige vandmængder Afstand anlæg-aftager Vandkvalitet supplerende rensning inden anvendelse kan være nødvendig 8

9 Case 1: Knapholm afværgeanlæg i Herlev Kommune: Anvendelse som procesvand 9

10 Case 1: Knapholm afværgeanlæg i Herlev Kommune: Anvendelse som procesvand Afværgepumpning fra primært magasin siden 1992 for at hindre spredning af forurening med klorerede opløsningsmidler Oppumpning knap 0,5 mio m 3 /år. Vandet renses på aktivt kul Ca m 3 /år leveres til Vestforbrænding I/S, hvor vandet bruges ifbm. røggasrensningen og til slaggekøling Ca m 3 /år leveres til et vaskeri Ca m 3 /år leveres til HOFOR, anvendes til blomstervanding og kloakspuling Resten ca m 3 /år udledes til Sømose Å m 3 -prisen for afværgevandet beregnes med udgangspunkt i regionens driftsomkostninger for anlægget 10

11 Case 2: Afværgeanlæg i Tårnby Kommune: Anvendelse som procesvand Afværgepumpning fra primært magasin siden 1996, for at hindre spredning af forurening med klorerede opløsningsmidler Oppumpning: ca m 3 /år. Vandet ledes urenset til A/S Øresunds sekundavandsanlæg, som opsamler regnvand fra forbindelsens vej- og banestrækninger på Amager samt vand fra de permanente grundvandssænkninger omkring strækningerne. Sekundavandet har siden 1998 været anvendt af Amagerværket (kraftvarmeværk), hvor vandet bruges ifbm. røggasrensningen og som kedelvand (dog i mindre omfang i dag end tidligere) Regionen betaler Sund og Bælt Holding for afledning af afværgevandet 11

12 Case 3: Birkerød Vandsymbiose: Levering af sekundvand fra Toftebakken afværgeanlæg - et projekt, som ikke blev til noget Afværgepumpning af dybtliggende sekundært grundvand for at hindre spredning af forurening med klorerede opløsningsmidler Oppumpning ca m 3 /år. Vandet renses på aktivt kul og udledes til Dumpedalsrenden Projektidé: Levering af afværgevand til Rudersdal kommune som erstatning for drikkevand til vanding af fodboldbaner, blomster, buske mv., som procesvand til slamsugere og ifbm. opblanding af salt til vejsaltning Rudersdal Kommune søgte om og blev fritaget for at betale afledningsbidrag for det drikkevand, som afværgevandet skulle erstatte, (5.000 m 3 /år) derefter var omlægning til afværgevand ikke længere økonomisk attraktivt. 12

13 Grundvand som energikilde - ATES Eksempler: DR, Ørestaden Rambøll, Ørestaden Wivex, Allerød Bispebjerg hospital m.fl. 13

14 Afværgevand som energikilde 14

15 Grundvands energi-indhold Køleenergi (10/17 C): ca. 7 kw/m 3 25 m 3 /h x 7 kw/m 3 = 175 kw/h på 1 år svarer det til 1,5 GWh (svarende til ca. 300 parcelhuses elforbrug) Varmeenergi (60/30 C): 8 kw/m 3 25 m 3 /h x 8 kw/m 3 = 200 kw/h på 1 år svarer det til 1,75 GWh (svarende til ca. 350 parcelhuses elforbrug) 15

16 Business cases 3 afværgeanlæg i Ballerup og Gladsaxe kommuner Potentielle aftagere fundet med hjælp fra kommunerne Beregninger for forsyning af aftager virksomhederne med: - proces-køling - komfort-køling - køling + fjernvarme 16

17 Business cases 3 afværgeanlæg i Ballerup og Gladsaxe kommuner Potentielle aftagere fundet med hjælp fra kommunerne Beregninger for forsyning af aftager virksomhederne med: - proces-køling - komfort-køling - køling + fjernvarme 17

18 Eksempel: beregning af besparelse ved drift af komfortkøl med afværgevand fremfor el. 250 Scenarie Årlig avance (tkr) Afstand fra afværgeanlæg til modtager (m) 5/41 10/82 20/164 40/328 (m3/h / kwkøl) Klyngen Miljø og ressourcer 18

19 Eksempel: Grusgraven afværgeanlæg i Gladsaxe Forudsætninger: Levering af 25 m 3 /t til komfortkøl afstand til aftager ca. 500 m Besparelse ved ikke at skulle investere i traditionelt køleanlæg indregnet Belåning til 3 % rente og afdragsperiode på 20 år Pris på vand ikke medregnet i første omgang Resultat: Tilbagebetalingstid på minimum 10 år for investeringer (rørføringer, varmepumpe mv.) Tilbagebetalingstiden forøges ved betaling for vand En markedspris for vandet skal estimeres r 19

20 Sammenfatning og perspektivering Regionens afværgevand anvendes som sekundavand i flere forskellige sammenhænge og erstatter dermed brugen af rent grundvand/drikkevand Afværgevandet kan også tænkes ind i den grønne omstilling af energiforsyningen, idet energien kan udnyttes via varmepumper Hvorvidt et konkret projekt er levedygtigt, afhænger af en række tekniske og økonomiske faktorer, bl.a.: - krav til forsyningssikkerhed - tilgængelige vandmængder - afstand fra anlæg til aftager - evt. behov for supplerende vandbehandling - prisen for afværgevandet dvs. markedsprisen 20

21 Sammenfatning og perspektivering Barrierer: Der er brug for en metode til prissætning af afværgevand/sekundavand. Det skal være muligt at afsætte vandet til en pris, hvor det er økonomisk attraktivt at anvende. Der mangler retningslinjer/en model for vurdering, opstart og gennemførelse af samarbejder om anvendelse af sekundavand mv. Perspektiver: Helhedsorienterede løsninger i byområder, hvor afværgepumpning af forureninger, grøn grundvandsenergi, tiltag ift. stigende grundvandsspejl mv. samtænkes Dette kræver tæt samarbejde mellem de forskellige interessenter herunder kommune, region, vandforsynings- og energiforsyningsselskaber, virksomheder mv. 21