VANDKREDSLØBET. Vandbalance

Transkript

1 VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad styret af befæstelsesgraden og i mindre grad af jordbundsforhold og vegetation. Den største permanente indvinding af grundvand sker fra Frederiksberg Forsynings 5 indvindingsboringer. Forhold omkring vandkredsløbet i kommunen beskrives i det følgende, idet der tages udgangspunkt i vandbalancebetragtninger, vurdering af restressourcen samt mulighederne for anvendelse af sekundavand. Vandbalance Ved anvendelse af Københavns Kommunes grundvandsmodel er vandbalancen for 001 simuleret og præsenteret i figur. Vandbalancen dækker både Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Efter reduktion af nedbøren med de vandmængder, som fordamper fra ikke befæstede arealer, eller strømmer direkte af fra overfladen af de befæstede arealer, og videre i spildevandssystemet, findes en grundvandsdannelse til den mættede grundvandszone på ca. 11 mm i 001, svarende til 11 mio. m³. Af denne vandmængde blev der i 001 oppumpet ca. 64 mm, eller 6 mio. m³. En stor del af denne oppumpning skyldes Frederiksberg Forsynings oppumpning af grundvand til vandforsyningsformål. Den resterende vandmængde, efter fradrag fra oppumpning, repræsenterer dræning fra den mættede grundvandszone til kloakker og overfladevandssystemer, samt en mindre magasinering. Nettoindstrømningen over kommunegrænsen og havet var meget lille i 001. Grundvandsplan

2 mm/år mio. m³/år Nedbør Fordampning fra ikke befæstede arealer Overfladisk afstrømning fra befæstede arealer Grundvandsdannelse Oppumpning Indstrømning over kommunegrænsen/havet Udstrømning over kommunegrænsen/havet Dræning til kloakker, overfladevand mv Magasinering - 0 Figur Vandbalance for Københavns og Frederiksberg kommuner, mm/år 56 Grundvandsplan 005

3 Vurdering af tilgængelig grundvandsressource Tilgængelig grundvandsressource defineres i denne forbindelse som grundvand, der kan indvindes fra et grundvandsmagasin med acceptabel vandkvalitet, uden at dette vil forværre vandkvaliteten i magasinet, påvirke anden indvinding negativt eller påvirke overfladevandssystemer negativt. Det er generelt vanskeligt at kvantificere størrelsen af den tilgængelige grundvandsressource ved eksempelvis anvendelse af en grundvandsmodel. På temakort 11 er illustreret en kvalitativ inddeling af grundvandsmagasinerne efter muligheden for at indvinde grundvand. Kortet er optegnet som et konklusivt kort med inddragelse af erfaring og viden om både hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold. På Nordamager er der ingen vandindvindingsinteresser. Grundvandet er ofte brakt med indhold af miljøfremmede stoffer. Potentialet i det primære magasin er styret af dræning fra utætte kloakker, som holder potentialeniveauet under havniveau. Anlægsarbejder påvirker i kortere perioder grundvandsforholdene lokalt, men krav til reinfiltration og afledningsafgift medfører, at kun begrænsede vandmængder fjernes fra grundvandsmagasinet. Der drænes skønsmæssigt 1,4 mio. m³/år til kloakkerne. På Vestamager er der ligeledes ingen vandindvindingsinteresser, idet vandet er brakt eller salt. Indvindingsoplandet fra Frederiksberg Forsyning dækker hele Frederiksberg Kommune og en stor del af Københavns Kommune. Mod kysten er der kun netop opretholdt et grundvandsskel, der forhindrer saltvandindtrængning fra havneområdet. Der bør derfor ikke etableres anden vandindvinding i dette område. I de centrale dele af Frederiksberg og i området syd for Frederiksberg Kommune er kalken fritlagt, og det bør i disse områder bestræbes at holde grundvandspejlet så konstant som muligt og i øvrigt ikke sænke vandspejlet yderligere af hensyn til risikoen for forøgede nikkelkoncentrationer i magasinet. Nordøst - og i mindre grad også nordvest - for indvindingsoplandet til Frederiksberg Forsyning, i områderne omkring Husum, Emdrup og Østerbro, vurderes der at være en potentielt tilgængelig grundvandsressource. I området omkring Husum har både Rødovre Kommune og Københavns Energi dog vandindvindingsinteresser, mens grundvandet omkring Emdrup og Østerbro vurderes at strømme mod Øresund og således være tilgængeligt for eventuel oppumpning. Sekundavand Sekundavand kan være grundvand der, som følge af forringet kvalitet, ikke kan anvendes til drikkevandsformål efter den simple vandbehandling, som foregår på de fleste danske vandværker. Anvendelse af sekundavand i stedet for grundvand af drikkevandskvalitet kan skabe en bedre balance mellem vandindvinding og vandforbrug i områder, som er følsomme over for indvindingens effekt på natur og miljø eller, hvor en overudnyttelse af ressourcen fører til en forringelse af den naturlige grundvandskvalitet. Grundvandsplan

4 SØBORG GLADSAXE MØRKHØJ EMDRUP UTTERSLEV HUSUM BISPEBJERG ØSTERBRO Trekroner ISLEV BRØNSHØJ NØRREBRO Lynetten Prøvestenen VANLØSE RØDOVRE FREDERIKSBERG VESTERBRO VALBY VIGERSLEV SUNDBYØSTER BYØSTER SUNDBYVESTER KASTRUP DØRE HVIDOVRE Valbyparken Tippen Kalveboderne TÅRNBY MAGLEBYLILLE FRIHEDEN Birkedam Grundvandsressource udnyttet til vandforsyning Ikke udnyttet grundvandsressource Risko for påvirkning af naturlig vandkvalitet Brakvand eller saltpåvirket grundvand Salt grundvand Grundvandssænkning ikke tilladt i middelalderbyen Vandforsyningsboring Nødforsyningsboring Temakort 11 Tilgængelig grundvandsressource Grundvandsplan for Københavns Kommune : km Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 58 Grundvandsplan 005

5 Sekundvandsanvendelse kan være som procesvand i industrien eller til køleformål, men andre anvendelsesområder, f.eks. i forbindelse med byøkologiske initiativer, er også mulige. Uudnyttet grundvand af drikkevandskvalitet kan selvfølgelig også udnyttes til sekundavandsanvendelse. I Københavns Kommunes Vandforsyningsplan indgår en målsætning om at fremme anvendelsen af sekundavand med henblik på at reducere forbruget af drikkevand. Erfaringer har vist, at det er uforholdsmæssigt dyrt at føre sekundavand i ledninger fra kilden til eventuelle aftagere i en by som København. Enten skal vandet derfor produceres der, hvor det skal bruges, eller også skal transporten foregå i tankbiler. Kommunen undersøger potentialet for, at flere virksomheder kan dække en del af deres vandforbrug via egen grundvandsboring. Undersøgelsen omfatter bl.a. vurdering af mængde, kvalitet og lokalisering af restressourcen. Temakort 11. Der er desuden lokaliseret en række eksisterende kilder til sekundavand, som evt. kunne være relevante for afhentning i tankbiler. Temakort 1 og nedenstående tabel. De eksisterende kilder, som er medtaget i nærværende oversigt, fordeler sig på følgende: Vand fra afværgepumpning af grundvand. Disse kilder er ofte forurenede med klorerede opløsningsmidler eller andre miljøfremmede stoffer. Vand fra permanente dræn i forbindelse med anlæg. Der ses typisk overskridelser af naturlige parametre som klorid, sulfat, ammonium, kvælstof og fosfat i forhold til drikkevandskvalitet. Det drejer sig om Godsbaneforbindelsen, Passagerbanen og, som alle er ejet af A/S. Udledning fra rensningsanlæg. Vandet er en renset blanding af vand fra husholdninger osv. og afstrømmende regnvand. Der ses typisk forhøjede værdier af fosfor og organisk stof i forhold til drikkevandskvalitet. Den potentielle udnyttelse af vandet afhænger af kvaliteten. Vand fra afværgeanlæg kan renses ved avanceret vandbehandling og derved opnå større anvendelighed. Sekundavand anvendes også til naturgenopretning ved f.eks. at udlede vandet til vandløb og søer for at mindske påvirkningen af vådområderne fra grundvandsindvinding. Aktuelt tilføres søen i Valbyparken m 3 /år fra Godsbaneforbindelsen. Udnyttelse af sekundavand til industri sker aktuelt fra, hvor alt vandet ledes til Amagerværket. Bispebjerg Hospital indvinder omkring m 3 /år fra en nødforsyningsboring, som anvendes til vask. Rigshospitalet indvinder en mindre vandmængde fra en nødforsyningsboring, som anvendes til filterskyl. Der indvindes små vandmængder til bekæmpelse af støv i forbindelse med håndtering af jord på Vestamager. Grundvandsplan

6 Emdrupvej 7 KE Kilde XIII Østre Gasværk Hejrevej 43 Godthåbsvej 187 Rådmansgade 1-11 Lynetten Rensningsanlæg Gudenåvej 3 Nitivej 10 Frederiksberg Gasværk - Kronprinsensvej Absalonsgade 6 Vesterbrogade 139 Vigerslevparken Passagerbaneforbindelsen Godsbaneforbindelsen Damhusåens Rensninganlæg 1 : km Anlæg til opumpning af grundvand som har været aktive i perioden Grundvandssænkning, industri mv. Afværgeboring Permanent dræning Sekundavandsledning Indvindingsboring Frederiksberg Forsyning Temakort 1 Sekundavandskilder Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 60 Grundvandsplan 005

7 Temakort 1 viser kilder til sekundavand, som findes i Københavns Kommune. I tabellen nedenfor er de overordnede forhold for de forskellige lokaliteter beskrevet. Lokalitet m 3 i 004 Vandkvalitet Emdrupvej Klorerede opløsningsmidler i størrelsesordenen 360 µg/l. Absalonsgade Klorerede opløsningsmidler op til 00 µg/l. Vigerslevparken Flygtige benzinstoffer i størrelsesordenen 100 µg/l. Hejrevej Klorerede opløsningsmidler op til 3000 µg/l. Godthåbsvej Klorerede opløsningsmidler op til 300µg/l. Gudenåvej Klorerede opløsningsmidler op til 130 µg/l. Østre Gasværk 0 Flygtige benzinstoffer, fenoler, cyanid og tjærestoffer. Rådmansgade Klorerede opløsningsmidler over kvalitetskriteriet for drikkevand Vesterbrogade Klorerede opløsningsmidler op til µg/l. KE Kilde XIII 0 Klorerede opløsningsmidler over kvalitetskriteriet for drikkevand Godsbaneforbindelsen Forhøjede værdier af kvælstof, fosfor og ammonium. Passagerbaneforbindelsen Øresundsforbindel Forhøjede værdier af klorid, sulfat og klorere- sen Lynetten Rensningsanlæg Damhusåens rensningsanlæg de opløsningsmidler Samtlige krav til udledningskvalitet er overholdt. Forhøjede værdier af fosfor og organisk stof i forhold til drikkevandskriteriet Samtlige krav til udledningskvalitet er overholdt. Forhøjede værdier af fosfor og organisk stof i forhold til drikkevandskriteriet. Kvalitetskriteriet for drikkevand er for klorerede opløsningsmidler 1 µg/l for enkeltstoffer vinylklorid dog 0,3µg/l) og 3 µg/l for summen af stofferne. Kvalitetskriteriet for flygtige benzinstoffer er 1 µg/l for benzen. Grundvandsplan