Kildepakke 2: Frikulørte

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Kildepakke 2: Frikulørte"

Marie Olesen
5 år siden
Visninger:

1 Kildepakke 2: Frikulørte 2.1 Hans West om frikulørte i Beretning om det danske Eiland St. Croix i Vestindien fra Juni Måned 1789 til Juni Måneds Udgang 1790 (side 49-51). En anden slags negere findes her [ ]. Disse er Frie Negere og Mulatter eller rettere Mulatinder. Ved at have tjent deres Herrer til Takke, eller ved at have optrukken dem tilstrækkelig har de erhvervet sig Frihed og Velstand. De anser sig derfor som Gentlemen og Ladies og hilser på hinanden i denne Tone: How do you do Sir. I hope you well Mâm (Madam). Gravitetiske [adstadige/værdige] skyder disse stolte Dronninger med langsomme Skridt deres ranke Kroppe frem igennem Gaden, prydede med Strå- eller fine engelske Kastor-Hatte, lange Guld-Ørenringe, Guld-Halssmykker, adskillige Ringe på alle deres gule Fingre, og Armbånd; iførte prægtige Klæder af kosteligt engelsk eller ostindisk Sirts, det fineste Muslin, eller klart Kammerdug med lange Slæb, som Slurvende langs ad Gaden forkynde deres Anseelse. Kristne er de fleste af disse, og hører enten til den moriaviske Kirke eller til den danske, engelske eller hollandske. Men mere ublu Mennesker med så megen Air [opblæsthed] og så megen Levemåde, som disse virkelig besidder, kan vel næppe tænkes. Onde og grumme er de mod deres tilkøbte Negere [slaver], yderlig stolte og uforskammede mod Blanke [hvide], med mindre det er mod Gentlemen, hvor de kunne håbe at gøre en Coup [ et scoop ]. Løsagtige er de i sådan Grad, at de Gader, Frigotet [Et bestemt område i byen, hvor de frikulørte måtte bosætte sig], hvori de bor, er brændemærkede med større Skændsel her, end Dybens-Gade eller Ulke-Gaden i København [gader i København der var særlig kendt for lyssky natteaktivitet som prostitution og handel med stjålne varer]; thi der er ikke alene Oplaget af veneriske Sygdomme [kønssygdomme], men også af alle de Tyvekoster, man næsten kan tænke sig; Dog disse hæderlige Folk stjæler ikke selv; de lejer alene Husnegere [husslaver] dertil. Disse er da Frihedens og Kristendommens sørgelige Frugter. Vel sandt imellem disse Frigivne findes også nogle Gode, og i Sandhed kender jeg den, der fortjener højagtelse af alle, men hvor 1

2 få og såre sjældne disse er, ved enhver, der kender bare lidt til Sagen, og næppe har disses Retskaffenhed sin Grund i Frihed eller Kristendom. Arbejdsspørgsmål: 1: Hvem var De frikulørte? 2: Hvad er Hans Wests holdning til de frie, sorte borgere i Dansk Vestindien, som den kommer til udtryk i kilden? 3: Nævn tre eksempler på ord, Hans West bruger til at karakterisere de frie, sorte borgere. Hvad ligger der i ordvalget? 4: Hvis man i dag skal beskrive hvordan de frie, sorte borgere i Dansk Vestindien virkelig var, kan man så nøjes med at bruge Hans Wests beskrivelse? Argumentér hvorfor/hvorfor ikke. 2.2 Forordning om frikulørte i Dansk Vestindien, 1774 Jeg Peder Clausen [guvernør] gør vitterligt, at som jeg er kommen i erfaring, at: 1: Herpå øen opholder sig en stor del negere der giver sig ud for frie og ikke kan godtgøre deres frihed uden måske med en eller anden løs attest fra et andet land, hvilket, selvom det kunne være sandhed, dog ikke er tilstrækkelig, for derefter at antages og indskrives i dette steds Frinegerkorps. 2: At mange af landets indvånere [borgere/indbyggere] har givet negere frie, selvom deres kreditorer efter deres død, ikke var blevet betalt, og de altså have givet noget bort, som de ikke ejede. 3: At mange skal kunde fremvise købebreve fra deres mester som dog aldrig har fået betaling derfor, og følgelig ikke var andet end gavebreve, ved hvilken falsk indretning kreditorerne ligeledes bliver bedragne. 4: At mange udgiver sig for frifødte, uden at kunde bevise det, hvorved især mandfolkene selv underkastes den fare, at på fremmede steder kunne antastes og sælges som slaver så skal enhver Neger og Negerinde, Dreng og Pige, her på alle de danske øer være forpligtede til at 2

3 forsyne sig med generalguvernørens fribrev under det kongelige segl, og enhver som forinden dette års udgang ikke kan fremvise et sådant brev, skal derefter forføje sig fra øerne. Thi ellers bliver de ansete som slaver, som ved Auktion bliver bortsolgte. [ ] Dernæst advares alle frie negere, at enhver af dem som efter 14 Dages Forløb fra dags dato, måtte findes på gaderne, dag eller aften uden at have på hatten eller huen den tidligere ordinerede kokarde af rød og hvid, hvorved de adskilles fra slaverne, skal enhver som møder dem, kunde bringe dem til fortet, hvor de hver gang betaler en rigsdaler, og til opbringeren en rigsdaler. [ ] St. Croix d. 20nde Januar 1774 Arbejdsspørgsmål: 1: Slå betydningen af forordning op 2: Beskriv helt kort indholdet i forordningens fire punkter 3: På hvilke måder kan/skal en fri, sort person bevise sin frihed? 4: Forklar hvilke konsekvenser der ifølge forordningen er for en fri sort person, som ikke kan bevise sin frihed. 5: I 1816 klagede en stor gruppe frie, sorte borgere til den danske konge bl.a. over at skulle bære kokarde på hatten/huen. Vurdér hvorfor netop kokarden var forhadt? 3

4 2.3 De frikulørte i billeder Frikulørt par, manden med kokarde på hatten. Udsnit af akvarel af H.G. Beenfeldt fra o Hele akvarellen kan ses her: 4

5 Bolig i Frigottet/Free Gut i Christianssted, St. Croix, US Virgin Islands (tidligere Dansk Vestindien). Foto: Rikke Lie Halberg,

Relaterede dokumenter

Sådan finder du kilder om slaveri

Sådan finder du kilder om slaveri Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i