Litteraturformidling. v/ Rasmus Grøn Hellerup Bibliotek, d. 1. marts, 2016

Transkript

1 Litteraturformidling v/ Rasmus Grøn Hellerup Bibliotek, d. 1. marts, 2016

2 Mig selv Cand. mag. i Litteraturhistorie og Sociologi & Kulturteori ved Aarhus Universitet Underviser og ph.d. stipendiat v/ Danmarks Biblioteksskole ( ) Evaluator på formidlingsprojekterne Læseheste og Hundehoveder (AAKB) og Kolding Krøniken (Kolding Bibliotek) Ph.d. projekt: Oplevelsens rammer - Former og rationaler i den aktuelle formidling af skønlitteratur for voksne på danske folkebiblioteker (2010) Lektor ved Kommunikation & Digitale Medier, Aalborg Universitet (2010 -) Arbejder især med Litteratursociologi & Oplevelsesdesign

3 En plan : Litteraturformidlingens hvad, hvorfor og hvordan i et historisk og aktuelt perspektiv : Spørgsmål (kaffe) : Litteraturformidling som framing Hvordan formidling sætter rammen for kulturel identitet : Diskussion (evt. mere kaffe) : Bibliotekarens rolle som litteraturformidler: Den personlige ekspert (navigering mellem faglige og personlige kompetencer) : Diskussion (evt. endnu mere kaffe)

4 Litteraturens hvad, hvorfor og hvordan i et historisk og aktuelt perspektiv

5 Litteraturformidling - hvad Ordbog: Formidling = at give eller videreformidle oplysninger eller erfaringer Bred forstand: alle de aktiviteter, hvor der kommunikeres viden om og vurderinger af litteratur, mellem mennesker Snæver forstand: formidling fra institution til modtager(e) pba. m. e. m. asymmetrisk vidensforhold Det vi gjør for å bringe det man har i hyllene til brukerne (bibliotekar, norsk undersøgelse)

6 Vejledning & samtale: personlig interaktion mellem formidler & bruger (og mellem brugere) Event: iscenesættelse af litteraturen i form af forskellige former for performativ formidling Eksponering: aktiv, selektiv synliggørelse af samlingen. Design: udformning af formidlingsrummet som ramme for formidling Litteraturformidling - hvordan Underformer Eksempler Personlig dialog (Vejledning) Direkte henvendelse til grupper af personer (Event) Indirekte henvendelse (Eksponering & design) Brugersamtaler Læsekredse Arrangementer (Book-talks, foredrag, performances m.m.) Tekstlig formidling Udstilling & opstilling

7 Litteraturformidlingens hvordan/hvorfor Perspektiver formidling på engelsk Over- Betydning Formål Mulige former Brugerudbytte sættelse (hvorfor) (hvordan) Procure Anskaffe, tilvejebringe Tilgængeliggørelse Materialevalg Lokation m.m. Adgang Neutral Synlig- Biblioteks- Overblik Mediate Mediere gørelse Indretning Communicate Kommunikere Viden om Litteraturen/ Indeksering Redskaber til søgning samlingen Fremme, 1)Markedsføring Udstillinger, Inspiration Promote reklamere 2)Aktiv, målrettet henvendelse events Kvalificeret valg af oplevelser Impart Bibringe (viden) Realisering af Kulturelle og sociale værdier Læsekampagner o. den gode bog Læring, personlig udvikling Aktiv 7

8 Dobbelt blik på formidlingen: 1. Former: kommunikative aktiviteter 2. Rationaler: værdier og intentioner bag aktiviteterne Det praktiske spørgsmål om hvordan der formidles bør ikke adskilles fra hvorfor der formidles; hvad ønsker man at opnå med sin praksis? Hvilke former for litteratur og litterær aktivitet, forstået som anvendelser og oplevelser af litteraturen, søger man at fremme gennem formidlingen? Hvordan forholder formidlingen sig til den litterære kultur og det litterære system og bibliotekets rolle heri?

9 De tre hv er rejser således forskellige spørgsmål: Hvordan: teknisk spørgsmål (kommunikation, design, koordinering) Hvad (indhold): kulturelt litterært spørgsmål (materialeviden) Hvorfor: værdimæssigt spørgsmål (litteraturens og bibliotekets værdi og relevans) Men samtidig også historisk forbundne: sammenhæng mellem hvorfor man vil formidle, hvad man gerne vil formidle, og hvordan man gør det

10 Den konfirmative fase: Oplysningsparadigmet (ca )t Den reformative fase: Serviceparadigmet (ca ) Den aktuelle fase Oplevelsesparadigmet (ca ) Formation Ekspertsamfundet Forbrugssamfundet Oplevelsessamfundet Ideal Kvalitet Alsidighed/Aktualitet Aktualitet/Oplevelse Identitet & Legitimitet Dannelsesinstitution Serviceinstitution Serviceinstitution/ scene Orientering Stat Marked Marked Interesse Almen Privat Privat/socialt Tendens Organisering Automatisering Virtualisering & involvering Bibliotekar Ekspert & Folkeopdrager Den neutrale bibliotekar Den personlige ekspert Brugeren Klient (varetagelse af tarv) Kunde (opfyldelse af behov) Kunde og agent Relation Asymmetrisk (a)symmetrisk (a)symmetrisk Rationale Vejledning Tilgængeliggørelse & Eksponering (formidling om/som) Oplevelse

11 Spørgsmål?

12 Litteraturformidling som framing

13 Litteraturformidling Litteraturformidling generelt: Italesættelse og iscenesættelse af litteraturen som kulturelt og æstetisk fænomen Derfor også altid en Kontekstualiserende aktivitet: skaber distinkte forståelsesrammer for litterære tekster og litteraturen som kulturelt fænomen Mao.: Litteraturformidling altid en Framing

14 Framing Mange forskellige forståelser og anvendelser af begrebet Grundbetydning: Forståelsesramme, som sætter særligt perspektiv på objektet gennem: 1)Differentiering: sætter en forskel mellem dét, som er inden for og uden for rammen 2)Betydning: indikerer hvordan vi skal forstå dét inden for rammen som en meningsfuld helhed The picture frame tells the viewer that he is not to use the same sort of thinking in interpreting the picture that he might use in interpreting the wallpaper outside the frame. (Gregory Bateson)

15 Framing Gregory Bateson: Psykologisk kompetence og metakommunikativ handling: vi kan sondre mellem og kommunikere en grænse, hvor der gælder andre regler Grundlag for leg, fiktion m.m. Metaforer: 1)Billedrammen (differentiering): distinktion mellem forgrund og baggrund, indenfor og udenfor 2)Diagrammet (betydning): alle elementerne inden for rammen er forbundet ud fra en gensidig relevans, som adskiller dem fra konteksten.

16 Framing Erwin Goffman: De mentale skemaer, mennesker aktiverer for at fortolke en situation som sammenhængende og meningsfulde. Et permanent, ubevidst fortolkningsfilter svarer på spørgsmålet Hvad sker der her? En metafor for hvordan menneskelig erfaring organiserer sig gennem afkodning af sociale situationer ved at aflæse situationers karakter (virkeligt, leg, spøg, fiktion, drøm, genre) og grænse :

17 Framing Medieframing (bl.a. Robert Entman) Udvælgelsen og fremhævelsen af elementer fra erfaringsverdenen i (i bred forstand) tekstlig kommunikation Fire betydningsmæssige funktioner (vekslende vægtning): 1. en bestemt definition af problemet 2. en fortolkning af årsager 3. en moralsk evaluering 4. en anbefaling af, hvordan problemet skal behandles. Mass media actively set the frames of reference that readers or viewers use to interpret and discuss public events. (Scheufele 1999, s. 105)

18 Framing Men altid et samspil mellem Media frames og audience frames: Modtagernes integration af information betinget af deres egne kognitive skemaer og meningsstrukturer: according to a constructivist media effects model, audiences rely on a version of reality built from personal experiences, interaction with peers, and interpreted selections from mass media. (Scheufele 1999, s. 105)

19 Kulturel/æstetisk Framing Gerard Genette: Paratekst Framing Hjælpetekster, som tjener til at pege på andre tekster Litterære paratekster: forord, forsideillustration, forfatterbiografi, titel etc. Parateksterne framer teksten ved at fungere som dørtærskler til selve teksten og markere grænsen mellem tekst og kontekst

20

21 Framing But the text is rarely presented in an unadorned state, unreinforced and unaccompanied by a certain number of verbal or other productions, such as an author s name, a title, a preface, illustrations [ ] they surround and extend it, precisely in order to present it, in the usual sense of this verb, but also in the strongest sense: to make present, to ensure the text s presence in this world, its reception and consumption in the form (nowadays, at least) of a book.[ ] For us, accordingly, the paratext is what enables a text to become a book and be offered as such to its readers and, more generally, to the public. (Genette 1987, s. 1)

22 Present/make present: Framing Parateksterne præsenterer teksten grænsefladen mellem tekst og omverden, hvor teksten udstilles Parateksterne skaber teksten ved at konstituere den som a)et juridisk objekt b)et kulturelt og æstetisk fænomen Det traditionelle højkulturelle ideal om den rene, u-framede tekst (det hvide omslag, the white cube ) derfor en illusion Alle tekster er aldrig unadorned, men altid allerede framet og det er herigennem de bliver til som kulturelle objekter

23 Den sociologiske ramme Den kulturelle kontekst Den spatiale ramme Den fysiske/virtuelle kontekst Den sproglige ramme Formidling som kommunikation ( Den mediale ramme Formidlingen som Paratekst

24 Den mediale ramme Den formidling, som knytter sig til bogens (fysiske eller virtuelle) medie (jf. Genette) Udstillinger Grænsetilfælde: iscenesatte omtaler af bogen (ofte som blurbs)

25 Mundtlig eller skriftlig kommunikation om teksten Den sproglige ramme Brugervejledning, booktalks, forfatterarrangementer, genremarkører, udstillingstitler m.m.

26 Den spatiale ramme Formidlingsrummets indretning, atmosfære og kommunikation også en del af formidlingen En art superparatekst Ganske bogstaveligt, når det danner ramme og performativ litteratur(formidling)

27 Den sociologiske ramme Det store kredsløb : (Re)produktion af de smags og værdikontekster, som præger de(t) kulturelle syn på litteraturens status og værdi Formidlingen som kontekstualiseret aktivitet: forankret i bestemt historisk sammenhæng

28 Formidlingens kontekstualiseringer kan antage mange former og funktioner: Hermeneutisk Vurdering Socialt afgrænsende Geografisk/historisk Personlig Tekst Oplevelses

29 Konklusioner Der findes ingen ren tilgang - alle tekster er altid allerede framet! Man kan ikke undgå at formidle, i.e. skabe forforståelser Der findes ikke objektiv formidling Når man formidler, medskaber man også teksten, i.e. dens litterære betydning Man kan præge, men aldrig determinere framingens effekter: altid et samspil med audience frames

30 Spørgsmål?

31 Bibliotekarens rolle som litteraturformidler: Den personlige ekspert

32 Bibliotekarens rolle som litteraturformidler: Den personlige ekspert Diskussionsoplæg: Bibliotekarens aktuelle status og kompetencer som litteraturformidler Påstand: Den personlige ekspert som aktuelt ideal

33 Bibliotekarens rolle som litteraturformidler: Den personlige ekspert Bevægelsen fra dannelses og til oplevelsesrationale har også påvirket den bibliotekariske selvforståelse. Mere differentieret kultur og kvalitetsforståelse funderet i forskellige brugergruppers præferencer. Det kulturelle indhold får en mere sekundær betydning i forhold til brugerens udbytte af dette indhold Skifte kulturformidler til en oplevelsesformidlende identitet Læsning legitimeres ikke ud fra eksterne normer, men ud fra den enkelte læsers læselyst, og formidlingens mål bliver derfor at styrke læserens tro på værdien af egen smag og læsevaner.

34 Bibliotekarens rolle som litteraturformidler: Den personlige ekspert Desuden bevægelse fra Indirekte formidling (formidling af oplevelsesmedier) til (også) Direkte formidling (formidlingen som en oplevelse) Brud med idealet om den neutrale bibliotekar Stiller nye, performative krav til bibliotekaren

35 Bibliotekarens rolle som litteraturformidler: Den personlige ekspert JIM COLLINS: Bring on the Books for Everybody (2010) Om aktuelle forandringer i bogkulturen: Socialisering: den litterære oplevelse ikke længere kun privat, men finder i stigende grad sted i sociale rum: læsekredse, sociale medier etc. Medialisering: litteraturens formidling og ligeværdige oversættelse på en lang række medieplatforme Funktionalisering: fokus på litteraturens personlige brugsværdi

36 Bibliotekarens rolle som litteraturformidler: Den personlige ekspert JIM COLLINS: Bring on the Books for Everybody Opløsning af grænser mellem fin og populærkultur Den aktuelle litterære kultur først og fremmest en formidlingskultur Men klassiske (akademiske) formidlere (analytisk tilgang, normativt kvalitetsbegreb) mister autoritet til fordel for mere jordnære, ofte mediebårne formidlere (Oprah-effekten), som skaber fællesskaber o. læseoplevelsen

37 Bibliotekarens rolle som litteraturformidler: Den personlige ekspert JIM COLLINS: Bring on the Books for Everybody Subjektivistisk læseideal, hvor også kanoniserede værker læses ud fra deres direkte personlige relevans for læserens selvudviklingsprojekt. Men ikke relativistisk opløsning af litteraturens aura Demokratisk dyrkelse af autentisk litterær erfaring ud fra klassiske begreber som indlevelse, identitet og personlig udvikling:..despite the runaway commercialization of bookselling and the loss of faith in the traditional literary authority, there is still a persistent need to experience some kind of aesthetic pleasure that only literary fiction offers, even to nonprofessional readers [ ] the need to find a specific type of cultural fix appears undeniable for individuals who describe their reading in terms of an addiction for that which is ultimately civilizing. (Collins 2010 s. 41 & 43)

38 Bibliotekarens rolle som litteraturformidler: Den personlige ekspert National spørgeskemaundersøgelse om (forandringer i) bibliotekernes formidlingspraksis En klar tendens (bl.a.): En mere aktiv og udadvendt formidlerrolle if. at kvalificere brugerens bogvalg og læseoplevelser Kommer bl.a. til udtryk i afholdelsen af markant flere arrangementer med bibliotekaren som performer, især book-talks [Formidlingen] er blevet mere offensiv, [Formidlingen] er blevet mere offensiv, direkte og personlig [ ] Vi er blevet mere udfarende, det er ikke svært at få personalet til at formidle egne læseoplevelser. læseoplevelser.

39 Bibliotekarens rolle som litteraturformidler: Den personlige ekspert Udtryk for ændring i bibliotekarens selvforståelse og i (opfattelsen af) det gensidige forhold mellem bibliotekar og låner Vi er blevet mere bevidste omkring at lånerne har behov for at blive guidet til læsning af romaner Det er blevet mere legalt at anbefale fra hjertet ( ) der er kommet større fokus på skønlitteraturen fra lånernes side, forstået på den måde at læsning ikke længere udelukkende er en privat sag, men at man gerne vil dele sine læseoplevelser med andre i større eller (især) mindre grupper

40 Bibliotekarens rolle som litteraturformidler: Den personlige ekspert Men i høj grad en personlig formidling: Ikke bibliotekaren som faglig ekspert, men som læser, der deler egen læselyst, - præferencer og - oplevelser Høj grad af ligestilling mellem bibliotekar og lånere (symmetrisk formidlingsrelation) Fokus på læseoplevelsen og deling af denne oplevelse i socialt fællesskab Mindre fokus den litteratur, som formidles end på dialogen og den sociale event en mere direkte formidling fra Fravær af kvalitetsdiskussion personale til låner, fra låner til låner [ ] Bibliotekaren som personlig Vi opsøger lånerne uopfordret og ekspert en superlæser blandt anbefaler bøger. Lånerne anbefaler også ligemænd bøger til os.

41 ?

42 1. Genkendelse? Diskussion Vækker min beskrivelse genklang? Hvad tænker I? 2. Bibliotekarens professionelle vidensgrundlag som litteraturformidler? Hvad kræves der af den gode formidler? Hvad legitimerer bibliotekarens rolle som formidler i forhold til andre formidlere/ læsere?? 3. Hvordan forholder/bør man forholde sig til kvalitetsspørgsmålet i formidlingen? (jf. hvorfor dimensionen)